Overgaden neden Vandet 31, København

Bydelen Christianshavn blev opkaldt efter Kong Christian IV (1577-1648), som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var Christianshavn tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Bydelen blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og blev forbundet med København af Knippelsbro. Bydelens torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan – yderst omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det var primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre samt højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende sanerings-programmer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Den lange kanalgade Overgaden Neden Vandet har udspring i det ældste Christianshavn, der efter hollandsk princip blev skabt med henholdsvis en overby og en nederby, og hvor neden i gadenavnet refererer til nederbyen, som betyder den bydel, der ligger tættest havnen. Grunden, hvorpå Overgaden neden Vandet 31 ligger, var oprindeligt en del af en storgrund, der i 1635 lå øde hen. I 1659 blev den lille grund udskilt fra den store, og det første hus på grunden blev opført. I 1695 blev huset beskrevet som værende et toetages forhus i fem fag bindingsværk med en kvist over tre fag og mod gården en udkraget øvre etage. Huset havde fri gavl og en have med frugttræer. I anden halvdel af 1700-tallet blev bygningen forhøjet med en etage, facaden og gårdsiden blev omsat i grundmur, og gårdsiden blev flyttet bagud, hvorved grundplanet blev større. I en brandtaksation fra 1793 beskrives bygningen endvidere at have en hovedgesims af træ med sparrehoveder, og i gavlkvisten var en udligger til et hejseværk. Taget synes fra opførelsen at have haft sortglaserede tegl til gaden, de nævnes sidste gang i brandtaksationerne i 1891. I 1900-tallet var der butik i kælderen, senest et skomagerværksted. Sidehuset fik sit nuværende udseende ved ejendommens istandsættelse i 1967-71. Herved blev et seks fag langt sidehus, der var opført samtidig med forhuset, afkortet til dets nuværende udstrækning. Yderligere blev et sidehus i seks fag bindingsværk med udkraget anden etage, beliggende i forlængelse af ovennævnte sidehus, nedrevet i 1969.

Ejendommen er beliggende på vestsiden af Christianshavns Kanal som en del af husrækken i Gaden neden Vandet i bydelen Christianshavn. Overgaden neden Vandet består af et fem fag bredt forhus, som er sammenbygget med et sidehus på to fag ved et skråt smigfag. Bag bygningerne er et lille flisebelagt gårdrum. Forhus og sidehus er begge grundmurede bygninger i tre etager over en høj kælder og bærer røde tegltage. Forhuset bærer et heltag og sidehuset et halvtag, og i begge rygninger er en høj, skuret skorstenspibe. I tagfladerne ses både ældre og nyere tagvinduer, og mod gaden har forhuset en tre fag bred gavlkvist med rødt, teglhængt heltag. I forhusets gårdvendte tagflade er en rundbuet kvist med zinktag og en nyere, tofløjet, opsprosset dør med en indliggende altan foran afsluttet af et gitterværn. Facaden har en let fremspringende, pudset sokkel, der er malet grå, og herover er facaden pudset og rødmalet, og øverst afsluttes den af en hvid, profileret hovedgesims. En hvid, profileret gesims udsmykker gavlkvistens gavltrekant samt de pudsede flunker. I det søndre yderfag er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue. Foran hoveddøren ligger to granittrin og øverst et trin af nexøsandsten. Ved siden af fører en støbt trappe, flankeret af enkle sortmalede smedejernsværn, ned til en nyere kælderdør med en termorude øverst, som er inddelt i seks felter af udvendigt påsatte sprosser. Kældervinduerne er nyere etrammede vinduer inddelt i ni ruder. I vinduet nærmest kælderdøren er øverst i midten en oplukkelig rude i støbejern. Facadens øvrige vinduer er ældre korspostvinduer med opdelte, nedre rammer undtagen i gavlkvisten, hvor vinduerne er torammede og tre- eller firedelte. Hoveddøren er blå, mens kælderdøren og vinduerne er hvide. Gårdsiderne står skurede med en grå, muret gesims øverst. Ud for hoveddøren er en nyere, udadgående, tofløjet dør med bosserede fyldinger nederst og to ruder øverst i hver dørfløj. Over bagdøren er et ældre, torammet overvindue med små ruder. Foran bagdøren ligger et granittrin. Ud for gavlen fører en støbt trappe ned til en nyere, bræddebeklædt kælderdør. Kældervinduerne er ældre, torammede og todelte vinduer, herover er der ældre kryds- og korspostvinduer med små ruder. I gavlen er nyere, etrammede vippevinduer opdelt i ni ruder, og øverst er en fransk altan med en nyere, enfløjet dør med tolv små ruder øverst og et gitterværn foran. Samtlige vinduer og døre er hvidmalede, undtagen kælderdøren, som er brun. Ejendommens kælder anvendes til erhverv og depotrum, mens der er beboelse på de øvrige etager inklusiv tagetagen og spidsloftet. I stueetagen er en smal forstuegang med fire trin, der fører om til et gårdvendt trapperum, hvor en ældre treløbstrappe giver adgang til kælderen, baggården, stueetagen samt første og anden sal. Der er én lejlighed per etage i stueetagen og på første sal, mens lejligheden på anden sal via en nyere intern ligeløbstrappe er sammenhængende med tagetagen, som er forbundet med spidsloftet ved en loftslem med en foldestige. Lejlighederne er disponeret med to stuer mod gaden, en lille forstue bag trapperummet, en spisestue i smigfaget, samt gang, køkken og badeværelse i sidehuset. I stueetagen er der kun én stue mod gaden på grund af forstuegangen. I tagetagen er fire værelser og over sidehuset et stort badeværelse, mens spidsloftet er indrettet til ét stort rum. I kælderen er ét stort rum mod gaden, hvorfra der er adgang til et bagvedliggende badeværelse samt til trapperummet mod gården, og sidehuset indeholder to rum i forlængelse af hinanden. Lejlighederne har en overvejende traditionel materialeholdning med ældre eller nyere bræddegulve, pudsede vægge, helpanellerede ydervægge, vægge med brystningspaneler og feltinddelte lærreder, pudsede lofter med stukkatur eller rigt bemalede bræddelofter med synlige bjælker. Dog ligger der i enkelte rum parketgulve, og badeværelser, køkkener og gange i sidehuset har flisegulve og delvist flisebeklædte vægge. I tagetagen og på spidsloftet er der synligt bindingsværk i gavlvæggene, og i gavlkvisten er spærene synlige. I kælderen under forhuset ligger diagonallagte klinker, i de pudsede vægge er synlige kampesten og små fladbuede nicher, i det pudsede loft ses indbyggede spots og der er nyere pladedøre med tilhørende enkle gerichter. I kælderdelen under sidehuset er der støbte gulve, kalkede vægge og lofter samt nyere pladedøre med enkle gerichter. I lejlighederne er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, heriblandt lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre og gerichter. Hovedtrappen med smal durchsicht er nok er fra bygningens forhøjelse i anden halvdel af 1700-tallet, og er udført med tre løb, indstemte trin i vangerne, forvanger udsmykket med riflinger og runde medaljoner samt nederst en vangesnirkel. Vangerne bærer et dekorativt smedejernsværn. Trin, reposer og forstuens gulv er belagt med kokostæpper, og undersiden af løbene er pudsede. Hoveddørene i trapperummet er nyere pladedøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Ovengaden neden Vandet, hvor forhuset indgår som en del af husrækkens blandede bebyggelse. Tillige er forhuset med til at definere den gamle gadestruktur, og i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning er forhuset også med til at fastholde det historiske og yderst stemningsfulde miljø langs Christianshavns Kanal – et særegent havnemiljø i høj klasse. Ligeledes er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med et forhus og et sidehus omkring et lille gårdrum, hvilket er karakteristisk for et fortættet baggårdsmiljø i en tæt befolket bydel.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Overgaden neden Vandet 31 knytter sig i det ydre til det samlede bygningsanlæg bestående af et repræsentativt forhus og i forlængelse heraf et mere beskedent sidehus. I kraft af sin proportionering og sit facadeudtryk fremstår forhuset som en bygning fra anden halvdel af 1700-tallet, der har sit formmæssige udspring i Johan Cornelius Kriegers mønsterbog fra 1729, hvor det høje og smalle gavlkvisthus var den anbefalede bygningstype til genopbygningen efter Københavns brand i 1728, der i øvrigt gik uden om Christianshavn. Karakteristisk for gavlkvisthusene, der også gik under betegnelsen ildebrandshusene, var at de høje og smalle firefagshuse med enkle, grundmurede og pudsede facader havde en muret kvist, som var forsynet med en trekantgavl og kraftige, profilerede gesimser samt et stejlt, teglhængt heltag. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade, hvilket også gør sig gældende i Overgaden neden Vandet 31. Ellers bærer facaden stilistiske træk fra klassicismen i kraft af korspostvinduerne med opdelte nedre rammer samt den tofløjede hoveddør med dobbelt slagliste, bosserede fyldinger og et krydsopsprosset overvindue. At forhuset er en videreførelse af et bindingsværkshus fra midten af 1600-tallet kan i det ydre aflæses i forhusets beskedne bredde på kun fem fag, i de taktfast placerede og smalle vinduespiller samt i hoveddørens placering i yderfaget, der er kendetegnende for smalle etagehuse uden port, hvor en smal gennemgang forbandt gaden og gården. Hertil kommer, at gavlene er af bindingsværk, hvilket i det indre kan iagttages i tagetagen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere funktionelt betingede gårdsider, der står skurede og uden dekorationer samt med oprindelige korspostvinduer med rundposte og små ruder, hvoraf ældre ruder af slynget glas også er bevaret. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens velbevarede, ældre planløsning med en smal, gennemgående forstuegang, et gårdvendt trapperum og én lejlighed på hver etage. Lejlighederne er på traditionel vis disponeret med de repræsentative stuer mod gaden og en spisestue i smigfaget samt de sekundære funktioner som køkken og bad i sidehuset. De ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om skiftende perioders udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har hovedtrappen, der med sin udformning med to lange og et kort løb omkring en smal durchsicht, indstemte trin og udsmykket forvange med riflinger og runde medaljoner samt et smedejernsværn med svungne styltebuer og knopper og en smedet håndliste vidner om, at den er fra slutningen af 1700-tallet. Trappen er særdeles dekorativ, og udsmykningsgraden af især værnet er helt enestående, når man tager ejendommens relativt beskedne størrelse i betragtning, idet lignende og samtidige smedejernsgelændere typisk forefindes i større borgerhuse og i herregårde. Hertil kommer de i forstuegangen opsatte loftbrædder med bemalinger, der oprindeligt har udsmykket stueetagens firefags panelstue. Brædderne er dekoreret med tre ovale billedfelter, der viser putti med diverse attributter. Billederne er indrammet af laurbærkranse og mellem rammerne er dekoreret med storakantus, som er typiske for slutningen af 1600-tallet, hvorved bemalingerne stammer fra tiden førend forhuset i bindingsværk blev forhøjet og omsat i grundmur. Samme type loftsudsmykning ses i smigfagsstuen på anden sal, og disse loftbrædder har velsagtens også oprindeligt siddet i stueetagens panelstue. Ligeledes er der stor kulturhistorisk værdi ved panelstuens udsmykning med en- og tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter og dørstykker bemalet med putti, brystningspaneler, listeinddelte opspændte lærreder, stuk og pudset loft, der stammer fra anden halvdel af 1700-tallet, hvor forhuset blev forhøjet og omsat i grundmur, og hvor det pudsede loft erstattede det tidligere loft bestående af rødmalede bjælker og dekorerede loftbrædder fra 1600-tallet. Hertil kommer de helpanellerede ydervægge med lysningsskodder og lysningspaneler, der er dekoreret med marmorering, rød staffering, blomsterranker og forskellige landskabsmotiver, og som må være tidssvarende med ovennævnte loft. Således fremtræder stuen i dag med tidstypisk udsmykning fra både 1600-tallet og 1700-tallet. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de øvrige rums aptering, omend den er mindre prangende end i de ovennævnte rum, samt ved lejlighedernes og trapperummets indbyggede skabe, dørenes indstukne hængsler samt vinduernes håndsmede stormkroge og anverfere.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets enkle, smalle og høje bygningskrop med den udpræget symmetriske facadeopbygning og afslutning i form af den markerede gavlkvist med den gesimsindfattede trekantsfronton, der sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Hertil kommer det høje, teglhængte heltag, som understreger forhusets vertikalitet. Forhusets glatpudsede og malede murflade samt den traditionelle, taktfaste vinduessætning med korspostvinduer giver facaden et roligt og værdigt udtryk, der accentueres af den symmetriske, tofløjede hoveddør med elegante detaljer. Hoveddørens bredde er nøje afstemt med vinduesbredden ovenover, hvilket styrker bygningens samlede homogene fremtræden. Gårdsidernes arkitektoniske værdi knytter sig til deres prunkløse udtryk med skurede murflader og en enkel muret gesims øverst som eneste dekoration samt til den regelmæssige og tætte vinduessætning, der skaber et meget helstøbt udtryk mod gården. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig især til de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af panelstuens forskellige bemalinger, der ud over at repræsentere klassicismens udsmykningsideal også viser barokkens tidstypiske udsmykning på ydervæggens paneler og indfatninger. Panelstuen fremtræder samlet i stor harmoni på trods af sammenstillingen af forskelligartede udsmykninger med omkring 100 års aldersforskel. Hertil kommer bygningens øvrige bevarede, bemalede loftbrædder, der tildeler forstuegangen og smigfagsstuen et elegant udtryk, der harmonerer med den oprindelige bygnings alder.

Læs videre om

• Kommandørhuset i Vilhelms Bastion, Christiania, København
• Lille Kirkestræde 1 og Nikolaj Plads 28, København
• Vestergade 22, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen