Overgaden neden Vandet 37, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Christianshavns Kanal danner akse på Christianshavn og opdeler bydelen i en nederby og en overby. Heraf navnene på gaderne Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet. Overgaden kaldtes oprindelig Ufergade efter det tyske ord for kyst eller bred. Den karakterfulde randbebyggelse med boliger blandet med erhverv, kajernes træer, det lave bolværks solide tømmerkonstruktion og de mange fortøjede lyst- og husbåde skaber en særlig intimitet og stemning. Overgaden neden Vandet 37 har formentlig med sine beskedne proportioner en vis lighed med det oprindelige hus på stedet og rummer muligvis også rester fra dette. Den nuværende ejendom var udskilt før 1675 og hele tiden ligget ud til en gennemkørsel i vest. Tidligere stod det også med fri gavl til den anden side. Omkring 1780 blev gårdsiden forhøjet med en etage til sine nuværende tre etager. Gavlen i vest blev omsat i grundmur i 1869, hvor også de store vinduer i gavlspidsen blev i sat. Omkring 1778 blev baghuset opført og erstattede hermed et baghus i bindingsværk.

Overgaden neden Vandet 37 ligger midt i husrækken i den nordvestre del af Christianshavn ud til Christianshavns Kanal og består af et forhus, et bagvedliggende baghus og et mindre gårdrum. Mellem ejendommen og nabobygningen i syd er en smal slippe, hvor et stakit med en tremmeport afgrænser gårdrummet ud mod slippen. Ejendommen er sammenbygget med nabobygningen i øst. Forhuset forbindes med baghuset af en lukket svalegang i bindingsværk. Ejendommen anvendes både til bolig og erhverv. Forhuset er opført i seks fag i bindingsværk i to stokværk mod gaden og tre mod gården over en høj kælder, der er grundmuret. Mod gaden er en gavlkvist over fire fag. Bygningen har et ubrudt, rødt, teglhængt sadeltag, hvor der i tagfladen er en skorstenspibe i blank mur med profileret krave. Det nederste af vestgavlen er pudset og hviler på en høj, muret, sorttjæret sokkel. Bygningen er rødmalet over stok og sten og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims af træ, der gentages ved gavlkvistens tag og flunker. Kælderen er rødmalet. Mod gårdsiden er i anden etage en trækarnap med spåntag. Hoveddøren er en ældre fyldingsdør med en oval opsprosset rude i den øverste del. Hoveddøren sidder i en indfatning. Mod gaden desuden en fladbuet kældernedgang med en nyere dør. Begge døre samt indfatning er blåmalede. Mod gården er en ældre fyldingsdør til den gennemgående forstuegang og en nyere kælderdør. Begge døre er malet sorte. Vinduerne er både ældre og nyere, men traditionelt udførte. Vinduerne er korsposttypen med todelte underramme. I gavlkvisten og mod gården er vinduerne torammede med tredelte ruder. Mod gården i det vestligste fag ses et ældre vindue med ældre glas og hjørnebånd. Dette vindue er korsposttypen med småsprossede ruder. I vestgavlen er tre ældre, enrammede, hvidmalede vinduer med småsprossede ruder. Vinduerne er malet hvide mod gaden og mod gården er rammerne hvidmalede i grønmalede karme. I det indre er en traditionel planløsning med en gennemgående forstuegang med den oprindelige trappe, der har udskårne balustre af træ og panelerede forvanger. Der er en velbevaret, traditionel planløsning med to stuer mod gaden og køkken og et kammer mod gårdsiden. Kælderen er istandsat med flisegulv og vægge i et større rum mod gaden. I gulvet er lavet et kig til det gamle fundament. Mod gården er et nyere køkken. Tageetagen er delvist udnyttet og fremstår med bræddegulve og fast undertag. Ejendommen er velbevaret med ældre, traditionelle overflader, herunder ældre bræddegulve, som dog flere steder er beklædt med linoleum, pudsede vægge og lofter samt bræddevægge. Der er bevaret mange ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder brystningspaneler i stuerne og i forstuegangene, ildstedsnicher i køkkenet, en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, revledøre med låsetøj, en enkelt dør har oeil de boeuf, og desuden ses ældre vinduer med anverfere og stormkroge. Baghuset er grundmuret i to etager over en høj kælder. Bygningens afsluttes af et teglhængt, ubrudt halvtag, hvor der i tagfladen er en stor skorsten. Facaden er pudset og gråmalet og afsluttes af en aftrappet, hvidmalet gesims. I det vestligste fag er et nyere vindfang med en nyere, traditionelt udført revledør. Desuden en nyere kælderdør. Vinduerne er ældre, torammede med otte ruder samt et ældre enrammet med småsprosset ruder. Dørene er malet sorte og vinduerne er grønne med hvidmalede rammer. I facaden ses murankre udført som kryds. I det indre en forstuegang med en ældre, etløbet trappe, der forbinder etagerne. I stueetagen er et stort rum og førsteetagen ligeledes, men med et badeværelse mellem rummet og gangen. Fra førstesalen er der ligeledes via svalegangen adgang til forhuset. En ældre trappe fører til den uudnyttede tageetage, der fremstår med bræddegulv og fast undertag. Den kraftige skorsten er synlig. Kælderen har nyere overflader, herunder flisegulv og flisevægge. Stue- og førstesalen har ældre bræddegulv, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med låsetøj og beslag, gerichter og vinduer med anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi for Overgaden neden Vandet 37 knytter sig til dens placering i husrækken på Christianshavn, hvor forhuset indgår som en integreret del af gadens husrække fra omtrent samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, ligesom gårdsiden samt baghuset sammen med naboejendommene er med til at opretholde et traditionelt og historisk baggårdsmiljø. Endelig har den fritstående gavl miljømæssig værdi, da ejendommen også inden sin ombygning i 1700-tallet har stået med fritstående gavl mod vest

Den kulturhistoriske værdi knytter sig for Overgaden neden Vandet 37 til ejendommen som et eksempel på en et såkaldt falsk gavlhus fra 1700-tallet, der også har træk fra bodebygningerne, der var udbredte på Christianshavn.I løbet af 1700-tallet blev der på de gamle bodegrunde ofte opført smalle etagehuse. En bod var som regel en smal bygning med en butik i kælderen med en bolig over. Etagehusene overtog denne planløsning uden væsentlige ændringer og de smalle etagehuse uden port var kendetegnet ved en gennemgående forstuegang fra gade til gård med et trapperum bagerst mod gården, der betjente samtlige etager. Grundet de mange bybrande blev de ulovligt at opføre bygninger i bindingsværk inden for voldene og derfor er denne type bygning ikke særlig udbredt i København og findes næsten kun på Christianshavn. Overgaden neden Vandet 37 er således et velbevaret eksempel på sådan en bebyggelse. I forhuset kommer dette især til udtryk i det ydre ved den store gavlkvist, således at bygningen minder om et gavlhus, hvilket har givet navn til betegnelsen falsk gavlhus, som blev udbredt i byerne i løbet af 1600-tallet. Tillige kommer selve bindingsværkskonstruktionen med stolper, fodrem, løsholter og tavl, hvoraf meget af tømmeret er ældre og endog oprindeligt samt vinduernes regelmæssige takt og hoveddørens placering samt den massive skorstenspibe, da ildsteder var eneste kilde til opvarmning og madlavning. Endvidere har den klare forskel mellem den repræsentative facade og den mere prunkløse gårdside kulturhistoriske værdi. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede planløsning med en gennemgående forstuegang og stuer mod gaden og køkken og kammer mod gården. Hertil kommer de oprindelige og ældre overflader, bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. I særdeleshed panelerne i stuerne, skorstenskernen og ildstedsnicherne, der understreger rummenes indbyrdes hierarki samt trappen og de ældre vinduer, hvoraf enkelte har ældre, trukket glas. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for baghuset til dens opførelse i grundmur. På grund af de mange brande i det indre København blev flere og flere bindingsværkshuse omsat til grundmur. Desuden har den store skorsten, ensidige taghældning, prunkløse fremtoning samt revledøren kulturhistorisk værdi, der vidner om baghuset formentlig blev brugt til erhverv. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til forstuegangen med den ældre trappe samt de enkle rum, der understreger at bygningen er et baghus til det mere repræsentative forhus.

Den arktektoniske værdi knytter sig for forhusets ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med den tydelige, rødmalede bindingsværkskonstruktion, der sammen med vinduernes regelmæssige og taktfaste placering, giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det gavlkvisten og det teglhængte heltag. Ligeledes giver vinduernes gradvise størrelse på etagerne og helt op i gavlkvisten en visuel rytme og balance i facaden, der sammen med den profilerede hovedgesims formidler overgangen til taget. Gentagelsen af gesimsen omkring gavlkvisten bidrager til det rolige og balancerede ydre. Tillige har døren arkitektonisk værdi. Endelig har facadens farveholdning arkitektonisk værdi hvor den røde facade og blåmalede døre giver den ellers rolige bygning et sprælsk udtryk. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den lille karnap. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den solide håndværksmæssige kvalitet ved især trappen, de ældre fyldingsdøre med gerichter samt panelerne i stuerne. Den arkitektoniske værdi knytter sig for baghusets ydre til den sluttede grundmurede bygningskrop med en klar facadekomposition, der i sin symmetri giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det ubrudte, teglhængte halvtag. De småsprossede vinduer giver bygningen et sprødt udtryk, mens den kraftige skorstenspibe bidrager til, at baghuset fremstår markant og robust og tilsammen skaber baghus og forhus et helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Lille Strandstræde 3, København
• Palace Hotel, København
• Rådhusstræde 10, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen