Oxholm, Øland

Oxholm er opstået som Ø Kloster, et nonnekloster af benediktinerordenen grundlagt ca. år 1175 af Biskop Tyge af Børglum. Klosterbygningerne menes opført sidst i 1400-tallet tillige med kirken. Siden reformationen har Oxholm, inklusiv kirken, været i privat eje. Navnet Oxholm kommer af Anna Oxe, kone til Frans Banner til Kokkedal, som erhvervede Oxholm via et mageskifte i 1573.

Det trefløjede anlæg har oprindeligt været lukket med en østre længe, som blev revet ned omkring 1830. På trods af kraftig ombygning og restaurering, er der stadig spor af det middelalderlige kloster. Dette ses blandt andet i form af runde blændinger i murværket, øverst på den søndre længes sydside.

Oxholm har son nævnt gennemgået flere større istandsættelsesarbejder, blandt andet i 1669, hvor portgennemkørslen og det nuværende barokke udtryk kom til. Efter en brand i 1870 blev vestfløjen ombygget ved arkitekt August H. Klein, samt i 1916, hvorfra en stor del af interiørerne og det fremskudte indgangsparti mod gården stammer.

I det kuperede landskab, der udgør Øland ved Limfjorden, ligger Oxholm. En herregård bestående af to længer opført i vinkel og en kirke mod nord, som tilsammen danner et trefløjet anlæg med åbning mod øst. Øst for den grusbelagte gårdsplads er et haveanlæg, der mod nord afgrænses af en havemur, bag hvilken findes en kirkegård.

Fredningen omfatter de to længer beliggende mod syd og vest. De udgøres af to hvidkalkede, grundmurede bygninger over en gråmalet sokkel, i to stokværk, hvoraf den nederste har karakter af at være en høj kælder. Begge længer har teglhængt heltag af røde vingetegl. Den søndre længes tagflade har seks små kviste mod syd, og afsluttes med helvalm mod øst, mens den vestre længe afsluttes af en gavl med skorsten. En enkel gesims afslutter muren, på vestfløjen suppleret med en fortandet frise. Adgangen til gårdspladsen sker fra syd via en fladbuet portgennemkørsel i den søndre længe. Hovedindgangen sidder i den vestre længes midterrisalit, hvor man via en granitsat trappe når en tofløjet fyldingsdør i en kurvehanksbuet muråbning. Vinduerne er overalt ældre, opsprossede og hvidmalede korspostvinduer.

Det fremskudte indgangsparti rummer en trappe i et kuppelhvælvet rum, og giver adgang til en lang, panelbeklædt gang med et stort, åbent ildsted og et mørkt kraftigt bjælkeloft. Gangen forbinder værelser og stuer, alle med forskellig farvesætning og tilhørende badeværelser. Overalt er barokke døre, beslag og gerichter bevaret. Mod haven er en række fint udsmykkede opholds- og spisestuer. Tagetagen i den søndre fløj er udnyttet med en række kamre, og på loftet i den vestre fløj er et stort pigekammer. Fra tagrummet er der udsigt over det murede kuppelloft i indgangspartiet.

Ved Oxholm er den miljømæssige kvalitet knyttet til det samlede tredelte anlæg omkring den åbne gårdsplads samt haven, kirkegården og det omkringliggende parkanlæg, som mod vest afgrænses af et lille stykke skov. Endvidere fremhæves den tætliggende og imponerende avlsgård samt den mod øst beliggende Oxholm Mølle, der står som vartegn for Øland. Også den gamle smedjebygning er bevaret, og tilsammen danner alle disse elementer et smukt og helstøbt ensemble.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til stedets oprindelse som kloster, og den enorme betydning klosteret havde for området, idet hele Øland har været underlagt klosteret. Dette lader sig aflæse i den centrale placering på Øland, tillige med den eksisterende kirke, som er en af de få privatejede kirker i landet, som stadig fungerer som sognekirke. I dette tilfælde Øland sogn.

Endvidere giver anlæggets nuværende udseende vidnesbyrd om stedets ændrede funktion gennem tiden, hvilket blandt andet ses ved kirken, som fortæller om stedets oprindelse som kloster.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til de to velproportionerede beboelseslænger med taktfaste facader, og en enkel, men effektfuld udsmykning samt de ubrudte tagflader, bortset fra sydsiden, med regelmæssigt placerede skorstene i tagrygningen. Også den homogene farvesætning fremhæves.

Også de yderst velbevarede interiører med fint detaljerede paneler, vinduesindfatninger, stukgesimser, døre og gerichter, samt tapeter og generelle farvesætning udgør et fint hele.

Læs videre om

• Klim Kalkværk
• Kokkedal
• Sandagervej 49

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen