Mange af vores ældste traditioner har både rødder i folkelige højtidsfester og kirkelige helligdage. Det gælder fx påsken, der rummer elementer af førkristne forårsskikke og kristen symbolik. Særligt i løbet af 1900- og begyndelsen af 2000-tallet har der været tendenser til, at de religiøse aspekter nedtones i vores højtidsfejringer. Til trods for at påsken fortsat er den kristne kirkes væsentligste højtid, har rundspørger vist, at danskerne kun i ringe udstrækning forbinder højtiden med et kristent budskab. I stedet associerer danskerne i dag hovedsagelig påsken med familiesamvær, ferie og forår. Løbende lempelser i den danske helligdagslovgivning afspejler også denne udvikling. Med Helligdagsordningen af 1845 blev der i Danmark indført forbud mod afholdelse af offentlige forlystelser i samtlige påskedage. Forbuddet blev mildnet ad flere omgange i løbet af 1900-tallet, og ved en ændring af helligdagslovgivningen i 1991 blev de sidste restriktioner i påskedagene formelt afviklet. Lukkeloven i Danmark betyder imidlertid stadig, at de fleste butikker må holde lukket under påskens helligdage, men det er i dag noget, der oftere begrundes med hensynet til de ansatte end den kollektive ihukommelse af Jesu lidelseshistorie.
Selv om traditioner altså er kendetegnede ved, at de opstiller nogle forventelige rammer for socialt samvær, ændrer de sig over tid, om end dette ofte sker næsten umærkeligt. Der er også flere eksempler på traditioner, som først for nylig er blevet en veletableret del af danskernes årshjul. Det gælder fx halloween, der for alvor vandt indpas i Danmark i de sidste år af 1900-tallet. Der foreligger ikke statistiske undersøgelser af, hvilke traditioner danskerne holder i hævd, men den hjemlige græskarproduktion taler sit tydelige sprog. I de første årtier af 2000-tallet er efterspørgslen på græskar steget eksplosivt, og halloween fejres nu efterhånden i store og små fællesskaber som grundejerforeninger, børnehaver og vennekredse.
Medierne var i 1900-tallet primus motor i forandringen og introduktionen af traditioner. Ugebladene har fra 1950’erne været med til at udbrede idealer om, hvordan en højtid skulle se ud, og supermarkederne har beredvilligt annonceret med varer, der kunne hjælpe danskerne med at pynte op. I 2000-tallet har de trykte medier fået konkurrence af de sociale medier, og i dag henter mange inspiration til borddækning og oppyntning her.
