Påskesønnernes Gård
.

Påskesønnernes Gård ligger på Rådhustorvet 7 i Randers Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Påskesønnernes Gård hører til blandt de ældste bygninger i Randers opført som købmandsgård i 1500-tallet af brødrene Anders, Per og Peder Paaske. Den del af bygningen, som kan opleves i dag, er en rest af et middelalderligt anlæg bestående af et tre stokværk højt stenhus med langsiden mod gaden og med flere tilhørende bygninger mod gården. En del af den oprindelige bygning er antageligt revet ned i 1826. Den tiloversblevne del istandsattes i 1917 af Christian Borch, hvorved de oprindelige, spidsbuede blændinger i facaden mod torvet blev fremdraget.

Randers er en middelalderlig købstad med en historie, der rækker tilbage til 1100-tallet. Randers blev anlagt på en tange i Gudenåens udløb i fjorden. Den historiske bykerne blev etableret nord for Gudenåen. Randers har historisk set været en vigtig østjysk by med et stærkt handelsliv. Efter udstykningen af Vor Frue Klosters jord i midten af 1400-tallet blev byen udbygget mod Torvegades nordre byport. I 1550 ombyggede Christian III Gråbrødre Kloster til Dronningborg Slot og flyttede borgere med bopæl uden for bymurene ind i byen. Der anlagdes nye gader, Vestergrave og Østergrave, der blev forbundet ved en udbygning af Storegade. Byen fik et handelscenter med plads til de store købmandsgårde i Storegade, Middelgade og i den østre del af Vestergrave. Torvegade, Brødregade og Kirkegade var væsentlige gader i den middelalderlige bystruktur. Omkring disse gader lå kirkelige institutioner og bygninger. Bydannelsen udmøntede sig i to centrale hovedgader og baggader. Historisk set måtte købmænd bosætte sig ved byens torve eller handelsgader for at udøve deres erhverv. Her var en af de væsentligste bygninger Påskesønnernes Gård. Påskesønnernes Gård var oprindelig butik, bolig og lager for velhavende købmænd og placeringen centralt i den middelalderlige bydel i Randers vidner om bygningens status.

Beskrivelse

Påskesønnernes Gård ligger centralt i den middelalderlige del af Randers bykerne ud til Rådhustorvet. Mod gården er forhuset bygget sammen med en nyere, muret tilbygning i to etager. Denne er ikke omfattet af fredningen.

Bygningen er opført over en kælder i røde munkesten i tre stokværk. Bygningen bærer et nyere teglhængt heltag med en kamtakket søndre gavl med middelalderligt murværk prydet med rundbuede blændinger og en skorsten i den midterste kamtak. I tagfladen sidder ældre, små støbejernsvinduer.

Vinduerne mod torvet er hovedsageligt ældre, tofags trævinduer, der er småtopsrossede med henholdsvis tre og fire ruder i hver ramme. Vinduerne i første stokværk er ældre, fladbuede butiksvinduer med opsprosset overvindue i en spidsbuet blænding og i kælderen et butiksvindue med foranliggende lysgård. I gårdsiden ses ældre opsprossede trævinduer placerede i en fladbuet muråbning. Facadens hovedindgang sidder i et nyere vindfang indrammet af en spidsbuet blænding i en fladbuet muråbning. Døren er en nyere trædør med glas. Kælderdøren er en nyere trædør med glas.

Det indre er karakteriseret ved ældre og nyere bygningsdele og -detaljer. Bygningen er indrettet med butikslokale i kælderen, restaurant i første stokværk og kontorlokaler i andet og tredje stokværk. Første stokværk er et stort rum med køkken i den nyere, gårdvendte tilbygning. Der er synligt bjælkelag og væggene er dels pudsede, flisebelagte og dels tapetserede. I bygningens andet og tredje stokværk er nyere fyldings- og pladedøre, nyere plankegulve, væggene er kalkede og lofterne har synligt bjælkelag. På andet stokværk er en ældre kamin med aftrappet murværk flankeret af et frembragt kalkmaleri med menneskefigurer, blomster-, frugt og plantemotiver samt draperede klæder fremstillet i blå, brunlige og orange nuancer. I tredje stokværk findes en nyere brændeovn. I bygningens nordre del løber en nyere trappe, der giver forbindelse mellem de tre stokværk og kælder.

Kælderen udgør et rum opdelt af en nyere skillevæg med en lodret bræddebeklædning samt et nyere, muret rum. Kælderen er karakteriseret ved nyere overflader, herunder et nyere flisegulv. Tagrummet står uudnyttet og er ikke besigtiget.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Påskesønnernes Gård knytter sig til bygningens beliggenhed mod torvet, centralt i den ældste del af Randers middelalderlige bydel, hvor bygningen med sit ældre munkestensmurværk og den kamtakkede søndre gavl er med til at skabe et historisk miljø, der vidner om Randers middelalderlige historie. Gaderne i den historiske bykerne er præget af smalle, krumme gadeforløb, der munder ud i mindre pladsdannelser, der er med til at give bycentrum et middelalderligt præg, som understøttes af Påskesønnernes Gård.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Påskesønnernes Gård knytter sig overordnet til bygningen som repræsentant for en bevaret rest af en købmandsgård fra 1400-tallet med bevaret middelalderligt murværk med de for perioden karakteristiske kamtakkede gavle og murværksdetaljer med spidsbuer.

I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede bygningsdele og detaljer, herunder det synlige bjælkeloft, de munkestensmurede, tykke vægge med vinduesnicher, det murede ildsted samt til de bevarede kalkmalerier, der alle er elementer, der vidner om bygningens alder.

Endvidere ligger der en kulturhistorisk værdi i bygningens placering centralt i den middelalderlige bydel, der siden middelalderen har været et vigtigt handelsområde i Randers. Dette vidner om en middelalderlig bystruktur og om købmandsgårdens status.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Påskesønnernes Gård er i det ydre knyttet til resterne af en velhavende, middelalderlig købmandsgård, med den munkestensmurede facade, de fladbuede vinduesåbninger med spidsbuede blændinger, der ligger trukket let tilbage fra facaden og den markante, kamtakkede søndre gavl, der alle er elementer, der giver bygningen et middelalderligt udtryk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de bevarede bygningsdele og detaljer, herunder det synlige bjælkelag, de tykke vægge, de murede ildsteder og kalkmalerier, der er med til at skabe en historisk atmosfære i bygningen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links