Pakhuset, Havnegade 39, København

Arkitekt F. Meldahl udarbejdede i 1859 en plan for bebyggelsen af Gammelholm, men der kom til at gå knap en snes år før området stod fuldt udbygget. Gammelholm indeholder hovedsagelig beboelsesejendomme, men også enkelte offentlige bygninger, fabrikations- og forretningsejendomme, et hotel og ganske få regulære pakhusbygninger. Grøns pakhus på Holmens Kanal fra 1862-63 af arkitekt Herholdt er velkendt, og er som blokbygning en nyskabelse indenfor pakhusbyggeriet, mens Havnegade 37 og den her omhandlede nr. 39 fremstår som traditionelle pakhuslænger på dybe og smalle grunde. Som mange af Gammelholms øvrige ejendomme er Havnegade 39 opført uden en arkitekt. Bygningen er, som det også fremgår af årstallene højt på gavlen, opført i 1869 ved tegning og udførelse af tømrermester J.E. Kern for værtshusholder Jacob Johansen. Johansens værtshusholderskab kan ses på de første tegninger, hvor der i stueetagen er indrettet to restaurationslokaler og køkken samt beboelse. De øvrige etager var uopdelte magasinrum. Adgangen til restaurationen var i gavlens midterfag. Adgangen til magasinetagerne skete fra søndre langside via to trapperum. Værtshusholder Jacob Johansen døde i 1883, og i 1884 overgik ejendommen til handelsfirmaet Clemmensen & Co. I 1885 blev der indrettet kontorer i stuen og på 1. og 2. sal. Forbindelsen mellem etagerne blev etableret med trappeopgang fra gavlens adgangsfag. Fra 1885 og frem til 1917 skete der mindre justeringer. I 1917 skiftede ejendommen ejer til Nordisk Frøkontor A/S ved administrerende direktør Jacob Edsberg. I perioden fra overtagelsen og frem til 1921 blev pakhuset ombygget og moderniseret. Den væsentligste ændring i planløsningen lå i flytningen af adgangen fra gavlen til fjerde hovedfag i nordre langside. Her blev etableret et kvadratisk trapperum med planlagt elevatorskakt i trappelysning fra stueetagen og op til 2. etage. Elevatoren findes i dag, men er en nyere installation. I 1920'erne blev der aldrig installeret en elevator. Trapperummet står i dag stort set velbevaret og uændret fra denne ombygning med gode og tidstypiske hoveddøre, og indretningen af 2. etagen er ligeledes identisk med arkitekt Valdemar Hammers indretning. De ændrede adgangsforhold resulterede i, at gavlens adgangsfag med hovedtrappe og -dør blev sløjfet og faget etableret som sidefagene og de nuværende seksrammede vinduesfag blev sat i. I nordsidens fjerde hovedfag blev den nye hoveddør med overliggende hustavle og indramning i puds sat i, og der blev sat vinduer til trapperummet i etagerne over hoveddøren. I sydsiden blev vindueshuller større og nye vinduer isat i 2, 3. og 4. hovedfag til stue, 1. og 2. sal. Efter den netop omtalte ombygning og frem til 1992 skete der ingen væsentlige bygningsændringer. Der blev etableret et værkførerkontor i stueetagens vestre hovedfag i 1922, og i 1950'erne blev der indrettet en bolig på 1. sal, som senere blev nedlagt igen. I 1990'erne blev pakhuset indrettet til erhverv med kontorlokaler på alle etager.

Pakhuset ligger i Havnegade med gavlen mod Københavns Havn. Den let knækkede bygning er placeret centralt på den tilsvarende let knækkede grund med kørselsbaner langs begge langsider som mod Havnegade er afgrænsede af tofløjede gitterporte på murede piller. Kørselsbanerne er brolagte med delvist asfaltlag. Det grundmurede pakhus er opført i fem etager over en fuld kælder og med udnyttet tagetage. Murene står i blank mur af flensborgsten, hvor gavlen mod Havnegade indtil knækket er opført i røde sten, mens resten er opført i gule sten. Heltaget er hængt med skifer, og i hver side ses to murede hejsekviste med heltage samt adskillige nyere tagvinduer i to rækker. Pakhuset står på en smal, pudset sokkel med undtagelse af gavlen mod gården som har en høj pudset sokkel og frontgavlen, hvor soklen går op til underkanten af stueetagens vinduer. Frontgavlens sokkel består nederst af sortmalede natursten og er herover glatpudset. Mellem første og anden etage ses en profileret og pudset kordongesims og herover et smalt bånd, ligeledes pudset. I gavltrekanten ses ligeledes en blænding i et fag over to etager med to mindre blændinger på hver side. De to langsider og gavlen mod gården afsluttes alle af en profileret muret hovedgesims. Alle muråbninger står med murede stik og betonstøbte sålbænke eller bundstykker. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte, herunder enkeltrammede vinduer med halvrundt overvindue opdelt med jernsprosser i seks ruder, mens der er to ruder i overrammen, nogle af disse har kun lodposter. Herudover er der torammede vinduer med tredelte ruder, seks- og nirammede vinduer med jernsprosser og etrammede vinduer i støbejern i kælderen samt store seksrammede vinduer i gavlfacaden med spidsbuet overramme. I den nordlige facade er hoveddøren placeret. Døren er en ældre, lakeret fyldingsdør med glas i den øverste fylding. Døren flankeres af to pilastre på hver side, ligeledes i lakeret træ. Dør og pilastre indrammes af en pudset og profileret indfatning med et halvrundt blændingsfelt øverst. Heri står Nordisk Frøkontor med en række blomster nedenunder. I den sydlige side sidder der to traditionelt udførte fyldingsdøre med tre trin af granit foran. Herudover er der på både den nord- og sydlige facade rundbuede, dybe nicher med hver to nyere døre over hinanden. Den nederste dør er todelt med bræddebeklædning på den nederste del og en opsprosset rude i den øverste del. Den øverste dør har et torammet, halvrundt overvindue som er opsprosset. Trin af granit fører ned til den nederste dør i kælderniveau. I gavlen mod gården sidder der i det midterste fag på hver etage en række nyere, tofløjede glasdøre med værn foran, og i stueetagen og kælderen sidder en nyere tofløjet fyldingsdør med glas i den øverste fylding, døren i stueetagen har overvindue, både døre og vindue er opsprosset. Endelig ses en traditionelt udført fyldingsdør med ni ruder i den øverste fylding. Trin af granit fører ned til døren. Alle døre er grønmalede. I det indre er dele af de ældre etageplaner bevaret. Hovedtrapperummet ligger på den nordlige side af bygningen og giver adgang til alle etager. En nyere elevator er placeret i durchsichten. Herudover er der bevaret to bitrapper, som ligger mod syd. Alle trapper er ældre. Hovedtrappen har trin af træ som er delvist belagt med tæppe. Håndlisten er lakeret, og der er udskårne balustre. Begge bitrapper har drejede balustre og malede håndlister. Trinene er beklædt med linoleum, og væggene er af bindingsværk. På alle etager fra stueetagen til femte sal er etagerne indrettet på samme måde med kontorlokaler i hele husets bredde i begge gavlender og herudover to rækker af kontorlokaler af forskellig størrelser på hver side af en bred gang. Kontorlokalerne ligger ud mod facaderne med gangen i midten. I stueetagen er et større område ud for hovedtrapperummet friholdt for lokaler, og her findes et receptionsområde. Tagetagen er ligeledes indrettet med kontorlokaler i to etager. Fra den nederste del af tagetagen er der via to nyere trapper i hver ende af pakhuset adgang til det udnyttede spidsloft. Kælderen er delvist indrettet med mødelokaler, delvist med industrikøkken og kantine. På første sal er bevaret et ældre kontorlokale med ældre bygningsinventar, herunder indfatninger omkring vinduerne, og brystningspaneler samt en fyldingsdør med glas i den øverste fylding. Herudover er følgende ældre bygningsdele og -detaljer bevaret: støbejernssøjler på alle etager, fyldingsdøre med greb, vægge af bindingsværk, trækonstruktioner, loftsbjælker, brystningspaneler i hovedtrapperummet og glasmalerier. Der er forskellige forsatsruder foran vinduerne. Overfladerne er en blanding af traditionelle og nyere materialer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, vægge af glas, linoleum, fliser, troldtekt og gulvtæpper.

Den miljømæssige værdi ved Pakhuset, Havnegade 39 er knyttet til bygningens beliggenhed med gavlen mod Københavns Havn. Pakhuset træder med sin karakterfulde gavl ud fra gadebilledet med de ellers traditionelle sammenhængende facader. Pakhuset er således med til at fastholde den historiske stemning og understrege fortællingen om, at her tidligere har været industrihavn.

Den kulturhistoriske værdi ved Pakhuset, Havnegade 39 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et gavlhus fra midten af 1800-tallet i det nyanlagte område Gammelholm, som tidligere havde været underlagt militæret inden det blev omdannet til boliger og erhverv. I det ydre er de kulturhistoriske værdier tillige relateret til pakhusets oprindelige funktion til opbevaring, hvilket kan aflæses i facadens mange pakhusåbninger, herunder de relativt store muråbninger, hvor der har været lemme og til de murede hejsekviste, som har været anvendt til at løfte tunge og store mængder af varer ind på de forskellige etager. Den kulturhistoriske værdi ved bygningen knytter sig ligeledes i det ydre til facadens udformning, der er et eksempel på samtidens historicistiske arkitektur. Historicismen var den toneangivende stil i anden halvdel af 1800-tallet og var kendetegnet ved stilblandinger, hvor tidligere stilarter som renæssance, gotik og barok blev imiteret og sammenstillet på nye måder. Dette kan for eksempel ses i Pakhusets facade med både rund- og spidsbuede vinduesåbninger, blændinger og materialeholdningen. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de delvist bevarede grundplaner, der afspejler bygningens funktion som pakhus med store, åbne etager med plads til opbevaring og et enkelt bevaret kontor som vidner om, at der også var behov for kontorlokaler til administration. De bevarede bygningsdetaljer, herunder søjlekonstruktionerne understreger fortællingen om bygningen som en solid funktionsbygning, og at bygningens etagedæk er opført til at kunne bære store mængder af eksempelvis korn.

Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens sluttede og bastante form med markante og høje gavle. Dette underbygges ved pakhusets enkle fremtræden i overvejende blank mur og med skifertag. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbningerne og hejsekvistene, bidrager med en finesse til facader og tag, og understøtter opfattelsen af en yderst velproportioneret bygningskrop. Sammen med de mange rækker af vinduesåbninger bidrager pakhusåbningerne desuden til opfattelsen af en meget dynamisk og levende facade mod nord og syd. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi relateret til pakhuset, der fremstår tung og vægtig med en sokkel af granit og herover murstene, der synes lettere end granitten og dermed løfter bygningen.

Læs videre om

• Christians Plejehus (tidl.), København
• Studiestræde 24, København
• Vesterbro Apotek, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen