Palace Hotel ligger på Rådhuspladsen 57 og Mikkel Bryggersgade 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Vester kvarter dækker den sydvestlige del af den gamle by, afgrænset af Vester Voldgade, Vestergade, Gammel Torv og Nytorv, Rådhusstræde og Frederiksholms Kanal. Den nordlige del af kvarteret brændte både i 1728 og 1795, og en stor del af den sydlige del var optaget af offentligt byggeri. Foruden Prinsens Palæ, nu Nationalmuseet, ligger den gamle hestgardekaserne og de civile og militære materialgårde i Vester kvarter. Efter Vestervold blev sløjfet i løbet af 1880'erne, udviklede den gamle husrække ud mod Halmtorvet og den kommende rådhusplads sig efterhånden med nye butiksindretninger, hoteller og høje huspriser. I en af bygningerne, der lå, hvor nu Palace Hotel i dag står, lå Hotel Knapstedgaard. I 1896 blev det sydlige hjørne af Frederiksberggade nyopbygget som Hotel Metropol, og ca. 10 år efter blev de næste huse i rækken nedrevet til fordel for det nye store hotelbyggeri. Bygherren til Paladshotellet (nu Scandic Palace Hotel) var slagtermester Anders Jensen (1861-1940), der kom fra fattige kår, men arbejdede sig op ad rangstigen, og med stor arbejdsindsats optjente han midler til at gennemføre sin drøm om at bygge et luksushotel i verdensklasse. Han opkøbte en række ejendomme, så han til sidst ejede en stor grund, der strakte sig fra Rådhuspladsen og igennem karréen til Mikkel Bryggersgade. Anders Jensen valgte arkitekt Anton Sofus Rosen (1859-1928) til at gennemføre byggeriet, som stod færdigt i 1910. Rosen hørte til blandt tidens mest internationalt inspirerede arkitekter, og han var en ledende figur i forandringen af dansk arkitektur fra den sidenhen gennem mange år foragtede historicisme over jugendstilen til en begyndende funktionalisme. Paladshotellet blev hans hovedværk inden for jugendstilen, som han blev kendt for at introducere og tilpasse til danske forhold. Med det høje, slanke tårn, den karakteristiske hovedindgang og den store rigdom af fantasifulde detaljer, vakte hotellet meget opmærksomhed. I stueetagen ud mod pladsen var der fra starten indrettet café, læsesalon og Privatbankens Rådhusafdeling, og bagved i gårdrummet lå den berømte vinterhave med gule marmorvægge, fire store granitsøjler og glasoverdækning og omgivet af restaurant og grill-room. I bygningen mod Mikkel Bryggersgade var der indrettet en stor koncertsal med høje vinduer og dekoreret stukloft, men allerede i 1914 blev salen ændret til en biograf, og i 1923 blev den en del af Grand Teatret. Hotellets mezzaninetage var indrettet til administration og rum til mindre selskaber, og derover lå værelsesetagerne. I kælderetagen var der konditori, bageri, røgeri, viktualiekælder, kødkælder, opvaskerum mm. Rosen designede alt inventar til hotellet f.eks. dørgreb, nøgler, kuffertmærker, uniformer, skilte, møbler, lamper, tekstiler og tapeter. Reliefferne på tårnet er dog udført af billedhuggeren Johannes Kragh (1870-1946). Rosen tegnede desuden søjlen til billedhuggeren Sigfred Wagners (1874-1952) lurblæsere, der i 1914 blev flyttet til sin nuværende placering foran hotellet. Hotellet er istandsat og moderniseret mange gange, og en del af Rosens indretning, detaljer, møbler og andet inventar er gået tabt undervejs. Op til hotellets 100 års jubilæum blev der fra 2003 gennemført en omfattende istandsættelse, der havde til formål at genskabe noget af det tabte på grundlag af Rosens tegninger og kombinere det med en opgradering til nutidig komfort. Senest er der indrettet otte nye værelser på femte sal.

Beskrivelse

Palace Hotel indgår som en del af husrækken langs Rådhuspladsens østre side, hvor den har sin hovedfacade, mens resten af ejendommen strækker sig gennem karréen med sidebygninger, gårdrum med kælder under og bagest på grunden to bagbygninger, som har facade mod Mikkel Bryggersgade. Ejendommen mod Rådhuspladsen er opført i rød blank mur i fem etager over en høj, rigt udsmykket granitsokkel. Over de ni midterste fag er et stejlt afvalmet heltag belagt med røde vingefalstagsten. Den store tagflade har et dekorativt jerngitter langs kippen og mange små teglhængte pultkviste, der aftager i størrelsen opad. Til hver side af de centrale ni fag har de to yderfag selvstændige københavner mansardtage belagt med tegl og tagpap. Over midten af bygningen rejser der sig et ca. 65 meter højt firkantet tårn med kobberbeklædt, tilspidset tag, der afsluttes med en forgyldt kugle, krone og spir. På hver af tårnets fire sider er der under kobber hovedgesimsen placeret en stor mosaikdekoration, der symboliserer nat og dag, morgen og aften. Midt på bygningen under tårnet findes hotellets hovedindgang med en tofløjet dør i mørkt træ med glasruder omgivet af en granitportal og overdækket af en kobberbeklædt baldakin. Facaden er overalt rigt bearbejdet og detaljeret med f.eks. dobbeltbuede vinduesåbninger med dekoreret midtersøjle af granit, mønstermurværk og detaljer med formsten, udadbuede murpartier, hængestave og altaner med gitre og forgyldte relieffer. Den øverste etage er beklædt med kobber og er tilbagetrukket fra facadeflugten for at give plads til balkoner. Der er forskellige, overvejende oprindelige, hvidmalede vinduer. Til den lave mezzaninetage er vinduerne ovale, og på de to yderfagsbygninger, der har buede fronter afsluttet med en muret balkon til første sal, sidder de såkaldte hjertevinduer med dekoreret midtersøjle af granit og herunder de rigt dekorerede granitportaler. Indgange til stueetagen foregår ad tofløjede brunmalede glasdøre med fyldinger forneden. Til café og restaurant er de oprindelige brunmalede store vinduer med opsprossede rundbuede overvinduer. I den højre side er desuden nedgang under granitportalen ad en granittrappe til en restaurant i kælderen. Her er nyere døre. Mod gården har forhuset mansardtag, og bagsiden står pudset og malet lys rosa. Over midten af gårdsiden er en stor muret gavlkvist i fem fag med markeret bredt midterfag, svungen gavl og rundbuet tag belagt med tagpap. I tagfladen sidder en del ovenlysvinduer. De to sidefløje mod gården er grundmurede i fire etager over kælderen og står ligeledes med pudsede og lys rosamalede facader med teglhængt mansard og hver med seks tagpapbeklædte pultkviste og derover et fladt paptag. Både i forhusets bagside, i sidehusene og i baghusets gårdside er forskellige hvidmalede oprindelige vinduer, overvejende korspostvinduer med blyindfattede, smårudede rammer. Mod Mikkel Bryggersgade fremstår hotellets bagside som to bygninger. Mod syd ligger en seks fags bygning i rød blank mur med fire høje etager og en gavlkvist over tre fag med en kraftig gesims af røde sten. Kvisten har mansardtag belagt med røde tegl, og resten af bygningen har teglhængt mansard og i øvrigt fladt tagpaptag. I stueetagen er der indgange gennem to store rundbuede, dobbeltfalsede muråbninger med vederlagssten og grønmalede oprindelige tofløjede døre med glas og sprosseopdelte overvinduer. Mellem dørene er et ovalt vindue med dekorative sprosser. Facaden har hvidmalede korspostvinduer og torammede vinduer med smårudede rammer og drypnæser af kobber. Bagsiden af bygningen kan ikke ses, da den er sammenbygget med nabobygninger. Den nordre bygning ligger tilbagetrukket i forhold til den søndre bygning og står i rød blank mur over en høj granitsokkel af glatte kvadre. I soklen findes fem store fremkragede konsoller, der bærer hver sin flagstang. Bygningen består af kælder, en høj stueetage, hvor den højloftede biografsal har indgangsdøre fra gaden, og derover seks høje vinduer med blyindfattede ruder, herover er der tre værelsesetager, hvor den øverste har en balkongang i hele facadens længde. I tagetagen sidder flere nyere kviste. Der er otte vinduesfag med hvidmalede oprindelige vinduer samt et fremspringende trappetårn med en høj sokkel af rustikke granitkvadre, der fortsætter i to murvinger, som afgrænser indgangsreposen til den store biografsal. Op ad den søndre bygning er en konsolbåret karnap, der indeholder en trappe med adgang til den søndre bygnings første sal. I trappetårnets sokkel er der nedgang til kælderen, og over døren er et granitrelief forestillende en fisk, tønder og flasker og teksten: ADGANG:TIL:PALLADS:HOTELLETS:KØKKEN. Bygningens bag-side er synlig fra hotellets gård og har den samme overfladebehandling som gårdsiderne i øvrigt samt to siderisalitter med svungne gavle og konsolbårne karnapper med høje småsprossede vinduer og balkon. Risalitterne afsluttes af en kuppel, der oprindeligt var kobberbeklædt, men som nu er beklædt med grønt tagpap. Hotellets indre er i store træk disponeret, som da det blev opført. I kælderen er forskellige køkkenfaciliteter og andre service- og tekniske funktioner. Her er betongulve, til dels med terrazzo, pudsede og malede vægge, til dels med flisebeklædning og pudsede lofter. I stueetagen er der indgang fra Rådhuspladsen til foyeren med tæppebelagte gulve, hvorunder det oprindelige marmorgulv er bevaret. Til den ene side af foyeren er der mod Rådhuspladsen indrettet en café, hvor det oprindelige udsmykkede kassetteloft med roset i midten er bevaret. Til den anden side ligger restauranten med nyere overflader og et nedsænket loft, der skjuler det oprindelige stukloft. I stueetagen er der desuden indgang fra pladsen ad tre ældre glasdøre til den nordre del, hvor der er museum, og hvor indretningen skjuler de gamle overflader. Dog kan der over et nedsænket loft ses en oprindelig stukfrise. I den søndre del af bygningen er der nedgang til en restaurant i kælderen med nyere indretning. Fra foyeren fører den oprindelige marmortrappe op til etagerne. Trappen har støbejernsbalustre og håndlister af mørkt, lakeret træ. Trapperummet har tøndehvælvet, pudset loft, forgyldte friser på væggene og vinduer med blyindfattede ruder. På hver etage er en stor repos med tilsvarende udsmykkede vægge og oprindelige stuklofter. I mezzaninetagen og på første sal er indrettet forskellige konference- og møderum, kontorer, toiletter og teknikrum. Det besigtigede konferencerum har tætsiddende, konsolbårne, pudsede bjælker dekoreret som tovværk, og imellem bjælkerne er pudsede felter med rosetter og anden dekoration. På første sal findes et møderum med pudsede lofter med riflet gesims og med balkon ud mod pladsen. På de øvre etager er indrettet værelser med dobbelte døre mod gangarealerne, hvor den yderste dør er den gamle trefyldingsdør, mens den indre er ny. Værelserne har badeværelse i de tidligere toiletrum mod gangen, og i de tidligere kuffertrum beliggende ud mod facaden, er der nogle steder også indrettet nye badeværelser. Lofterne er pudsede med hulkehl. Side- og baghus har tilsvarende gange og værelsesindretninger, der dog overalt er nye. På femte sal i forhuset er en nyindrettet værelsesetage med termovinder i kvistene og nye overflader. Herover er der uudnyttet loft i to etager. Fra den nederste kvistetage er der indgang til tårnrummet, hvor en traditionel trætrappe med runde listebalustre og simpel håndliste omkring en firkantet durchsicht fører til rundgangen på tårnets murkrone. Mod Mikkel Bryggersgade er der biografindretning med foyer, bar og billetsalg i stueetagen i den søndre bygning, og den store sal, der var bygget som koncertsal, er beliggende i den nordre bygning. Der er bevaret et stukloft i salen, men ellers er der overvejende nyere overflader. Der er desuden indrettet mindre biografsale i kælderen og ud mod gården. Fra foyeren er der adgang til en marmortrappe i det lille trappehus mellem de to bygninger. Trappen har, ligesom den store marmortrappe i hotellet, en håndliste af lakeret mørkt træ med dekoreret messingafslutning. Trappen fører til et rum i den søndre bygnings første sal, som er indrettet i Louis-Seize stil. Herfra er der adgang til balkonen i den store sal. I de øvre etager er der indrettet hotelværelser med adgang fra Rådhuspladsen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Palace Hotel knytter sig til beliggenheden ud mod Rådhuspladsen, hvor den store tunge rødstensbygning danner en markant afslutning på pladsen i samspillet med Rådhuset på den anden side af Vester Voldgade. På Rådhuspladsen er det muligt at komme på lang afstand af hotellet og på den måde opleve facaden og det høje slanke tårn i sin helhed. Tårnet er med sin højde og unikke form blevet et vartegn for byen. Den nye træbeplantning foran hotellet skaber en rolig pladsdannelse mellem hotellet og Vester Voldgade og formidler en nærmere, visuel sammenhæng mellem hotellet og Rosens søjle med lurblæserne. Den miljømæssige værdi ved bagbygningerne mod Mikkel Bryggersgade knytter sig til bygningernes lange todelte facade, som dominerer den ene side af gaden, og som i sit forløb optager den gamle gades krumning. Den røde blanke mur og den rustikke sokkel, bygningernes højde og den ene facades store reliefvirkning fremhæver bygningerne i forhold til gadens øvrige bebyggelse, der er præget af ældre, lavere, pudsede og malede facader.

Kulturhistorisk værdi

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til det store hotelkompleks, som blev bygget på grænsen mellem den gamle tætte by og det tidligere Halmtorv, som netop var omdannet til byens nye rådhusplads og vækstcentrum. Bygherrens ambition om at skabe et hotel i verdensklasse blev formidlet af arkitekten Anton Rosen, som med Paladshotellet skabte sin helt egen fortolkning af den internationale dekorative jugendstil kombineret med inspiration fra den nordiske arkitektur og tradition. I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til hele anlægget, der strækker sig igennem karréen til Mikkel Bryggersgade med den repræsentative, rigt dekorerede facade og tårn mod Rådhuspladsen, sidebygningernes mere anonyme udseende og bagbygningerne med to vidt forskellige udformninger, som vidner om forskellige funktioner bag facaderne. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til soklens, facadens og tårnets mange detaljer og dekorationer, der dels repræsenterer den fantasifulde jugendstil, dels har rod i det traditionelle danske gedigne håndværk. Tårnets relieffer forestiller nat, dag, morgen og aften. De fortæller historien om, hvorledes hotellet var tænkt anvendt med nordfløjen mod den indre bys små gader, der henvendte sig til gæster, der levede om natten, f.eks. digtere og musikere, dagfløjen der vendte mod Rådhuspladsen og Tivoli og var til prinser og prinsesser, morgenfløjen skulle være til de opdagelsesrejsende, der udforskede verden, og aftenfløjen til de berømte stjerner, skuespillere og entertainere fra ind- og udland. Der knytter sig også generelt kulturhistorisk værdi til alle de ældre og oprindelige vinduer og døre og andre bygningsdetaljer og til f.eks. det fine lille relief udført i granit over hotellets køkkendør på Grand Teatrets facade. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til indretningen af hotellet med de funktionsbestemte og sekundære rum i kælderen, den repræsentative, udadvendte stueetage, den administrative, lave mezzaninetage og de derpå følgende værelsesetager. Af kulturhistorisk værdi er foyeren med den store marmortrappe med alle dens detaljer og den gamle elevator, caféen med sit stukloft, de bevarede møde- og selskabsrum med oprindelige detaljer og stuklofter, værelserne med de oprindelige fyldingsdøre og generelt til de bevarede interiører med Rosens detaljer. Mod Mikkel Bryggersgade er der kulturhistorisk værdi i den tidligere koncertsal, som nu er biografens store sal, til den lille marmortrappe og øvrige bevarede ældre og oprindelige bygningsdele. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til forhusets kraftige, synlige tagkonstruktion og til tårnets indre med den beskedne, funktionsbestemte trappe. I kælderen kan man se hotellets grundsten, som er tegnet af Anton Rosen og hugget i granit og dateret 1908.

Arkitektonisk værdi

Hotellets jugendstil er sjælden i København, og bygningen markerer sig som en gennemført repræsentant for denne internationale stilretning. Den arkitektoniske værdi ved Palace Hotel er overordnet knyttet til den store markante rødstensbygnings hovedform og overordnede symmetri med det høje røde afvalmede tag og det midtstillede, elegante tårn. Bygningen fremstår tung og værdig med den høje udsmykkede granitsokkel, den røde blanke mur, der er bearbejdet med mønstermurværk, formsten og muråbninger af forskellig art, samt vinduernes og balkonernes faste takt. Facaden mod Rådhuspladsen, men også de to bygninger mod Mikkel Bryggersgade, fremstår monumentale og udtryksfulde med en stor detaljerigdom, relief og bevægelse, hvilket giver facaderne et levende og fantasifuldt udtryk. Der ligger også arkitektonisk værdi i gårdsiden med den store midtstillede gavlkvist, sidebygningernes faste vinduestakt og bagbygningen med de to symmetriske risalitter med svungne gavle, karnapper og kupler. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til hotelbygningens centrale foyer, til caféen med kassetteloft, til hovedtrapperummet med marmortrappe, tøndehvælv og dekorerede vægge samt til de større møderum, hvor Rosens detaljer er fremdraget. Der ligger også en arkitektonisk kvalitet i den højloftede store biografsal med stukloft samt til den lille marmor spindeltrappe mod Mikkel Bryggersgade.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links