Ved roden af pynten As Hoved nordøst for Juelsmindehalvøen ligger herregården Palsgård på et middelalderligt voldsted med vandfyldte grave. Palsgård kendes fra middelalderen, hvor den var i slægten Kalvs eje. Palsgård nævnes første gang i 1275. Den første kildebelagte ejer var Jep Kalv, der indgik i Rigsrådet ved år 1400.

I senmiddelalderen blev den flyttet til sin nuværende beliggenhed fra en tidligere placering ca. 1 km nordøst herfor. I århundreder var den, som en del af periodens herregårde, kendetegnet ved, at flere familier sideløbende havde part i den. Fra slægten Kalv overgik den ved midten 1400-tallet til Ludvig Nielsen Rosenkrantz, og efter hans død overgik herregården i 1495 til slægten Gyldenstierne, der også var ansvarlig for opførelsen af hovedbygningen i år 1500.

I begyndelsen af 1600-tallet blev Palsgård endelig samlet af Ernst Normand og overgik efter hans død til datteren og svigersønnen, som dog under svenskekrigene blev så forarmede, at de i 1665 måtte afstå herregården til rigskansler Peder Reedtz. Palsgård gik herefter ind i fremgangstider og blev i familien Reedtz’ eje indtil 1877. Palsgård var efterfølgende ejet af prins Emil von Schönaich-Carolath 1877-98 og 1898-1908 af baron Frederik Wedel Jarlsberg, der begge satte deres præg på den i dag 21 ha store offentligt tilgængelige landskabs- og skulpturpark.

Einar Schou, ejer af Otto Mønsteds Margarinefabrikker i London, købte i 1908 Palsgård. Her lod han opføre en margarinefabrik, et elektricitetsværk, arbejderboliger og en gildesal tegnet af Johannes Magdahl Nielsen fra 1915 i håb om at forene landbrug og industri. Nok var ejeren patriarkalsk, men han viste sin medarbejderorientering ved dannelsen af Palsgård Fondet i 1941. I 1957 lod sønnen Herbert Schou ejerskabet af herregården overgå til Schou-Fondet, som i dag kendes som Palsgaard A/S, og som producerer emulgatorer til fødevareindustrien.

Palsgårds klassicistiske udtryk er resultat af en større ombygning i årene 1804‑08 i Niels Juel Reedtz’ ejertid. Den fredede hovedbygning er i to etager med en lav trekantfronton, mens de ved ombygningen nyopførte sidefløje er i én etage. Det velkomponerede trefløjede anlæg tilskrives Horsensbygmesteren Johan Jørgen Høffner. Hovedfløjens tårn blev nedrevet og erstattet af en toløbs stentrappe, og omkring hoveddøren er opført en sandstensportal med det indhuggede årstal 1894 samt våbenet for prins Emil von Schönaich-Carolath, der ejede Palsgård 1877-98. I hovedbygningen findes endnu levn fra 1400-tallet, ikke mindst de hvælvede kældre.

Landskabsparken blev omlagt under diplomaten Holger Reedtz’ ejertid i 1850’erne, hvor eksotiske træer blev indført. I 1853 byggede han et rigt udstyret observatorium af kampesten, der senere blev ombygget til et tempellignende lysthus med kannellerede søjler. Parken blev også omlagt og udvidet under først prins Emil von Schönaich-Carolath og efterfølgende baron Frederik Wedel Jarlsberg. Sidstnævnte anlagde omkring år 1900 efter plan af landskabsarkitekt Henry Ernest Milner store græsplæner og en adgangsallé flankeret af træer, der udgår fra en cirkulær plads i vest. Frederik Wedel Jarlsberg rejste i år 1900 også en granitobelisk. Landskabsarkitekt Jens Peder Andersen arbejdede med haven i 1919, og under ham blev havens spejlbassin anlagt. Andreas Bruun Landskabsarkitekter har i perioden 1987‑2011 tilføjet friluftsscene og renoveret spejlbassinhaven samt det 140 m lange og 3 m brede staudebed langs det tidligere gartneris gule mur. I samme periode blev retableret damme omkring voldstedet, ligesom Slotsalléen, Frugttræsalléen, Kirsebærallé og alléen mod stranden blev genplantet.

I parken findes værker af flere danske kunstnere: Erik A. Frandsens 9 m høje Rotunden i poleret stål kom til som den første i 2013. Den monumentale blankpolerede skulptur står som et fremmedelement, men spejler samtidig parken og indgår dermed i et levende og flygtigt samspil med omgivelserne, der afhængigt af spejlingerne både fremhæver og nedtoner den. Siden er fulgt Konen med hundene af Hanne Varming fra 2014, Another Way of Watching, Slotsvase af Sophia Kalkau fra 2015, Science Fiction af Fredrik Tydén fra 2015 og senest den gigantiske bronzeplante Petopentia Natalensis, der er skabt af Martin Erik Andersen i 2017. Også dette værk peger i parkens kontekst på vekselvirkningen mellem natur og kultur. Det betoner desuden kontrasten mellem det velkendte og det fremmede, da planten ikke hører naturligt hjemme i den danske natur.

Amatørteaterforeningen Palsgaard Sommerspil arrangerer hvert år musicalforestillinger på friluftsscenen i parken.

Byen Juelsminde opstod på Palsgårds jorder i 1800-tallet.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Hedensted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder