Selv om Frederiksberg er den tættest befolkede kommune i Danmark, huser den adskillige grønne oaser. De største og ældste parker er Frederiksberg Have og Søndermarken, Kamma Rahbeks romantiske have (Kammas Have), Haveselskabets Have samt Zoologisk Have, der alle ligger ved Frederiksberg Bakke. Derimod er de kommunale parker og anlæg både mindre og yngre og fordeler sig jævnt over hele kommunen. Mange af dem minder om de engelske »squares« med åbne stakitter, plæner og træer. Det gælder bl.a. de gennemgående, grønne havefelter ved Mynstersvej og N.J. Fjords Allé fra ca. år 1900 og haveanlægget ved Allégade fra 1905. Også Danas Plads fra 1907, Femte Juni Plads fra 1905‑08, Borgmester Godskesens Plads fra 1919, den tidligere sporvognssløjfe Kristian Zahrtmanns Plads fra 1920’erne, Julius Thomsens Plads fra 1927, området ved Egernvej fra 1930, Grøndalsengen fra 1932 og Hostrups Have fra 1936 bærer alle et engelsk parkpræg.
I forbindelse med opførelsen af nye skoler blev der i 1920’erne og 1930’erne anlagt flere idrætsparker og boldbaner. På samme tid kom der også kolonihaveområder, skolehaver, grønne stiforløb og brede, beplantede boulevarder til. Derudover anlagde kommunegartner Michael Gram 1931‑32 den ca. 3 ha store Lindevangsparken med plæner og store randplantninger.
Frederiksberg var udbygget fra 1950’erne, men i forbindelse med byomdannelser blev der løbende etableret nye byrum. Blandt dem er Aksel Møllers Have (tidligere Godthåbshave) fra 1959 med dobbeltrækker af træer i siderne, Rosenhaven ved Allégade fra ca. 1980, hæklabyrinten ved Pile Allé fra 1993 og Søfrontparken med siddetrin ned til Sankt Jørgens Sø fra 1999. Dertil kommer de mange pladser som Rådhuspladsen foran Frederiksberg Rådhus.
I takt med at de eksisterende grave nedlægges, skal den 16 ha store Solbjerg Parkkirkegård omlægges til park. Størstedelen af kirkegården kan disponeres til parkformål fra 2020, mens den centrale del først vil blive omlagt i 2050.
Kommunen har som mål, at man skal kunne se et træ fra hver bolig på Frederiksberg. Ud over parkernes og privathavernes træer er der derfor plantet 6.500 vejtræer, som sammen med parkernes træer fordeler sig på ca. 75 sorter. Således blev der etableret fremtrædende gade- og boulevardplantninger langs Frederiksberg Allé i 1701, langs Dalgas Boulevard 1911‑21 og langs Tesdorpfsvej og Troels-Lunds Vej i 1930’erne. Frederiksberg Allé blev oprindelig anlagt som en opkørsel til Frederik 4.s Prinsens Gård ved Frederiksberg Runddel. I dag fungerer runddelen som hovedindgang til Frederiksberg Have.
