Parterrehaven, Tivoli ligger på Vesterbrogade 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Parterrehaven, Tivoli, København
Parterrehaven, Tivoli
Bygningshistorie
Tivoli er anlagt i 1843 på en del af Københavns gamle voldterræn, da den indre fæstningsring omkring København blev nedlagt og erstattet af Vestvolden. I haven ses stadig rester af det gamle fæstningsterræn, idet voldkronen er markeret af trærækker i et zigzag forløb. Tivolisøen er en del af den gamle voldgrav. Parterrehaven blev anlagt I forbindelse med Tivolis 100 års jubilæum i 1943. Haven er et selvstændigt havearkitektonisk værk, som blev anlagt af havearkitekt G.N. Brandt. Brandt havde hovedansvaret for Parterrehaven, som blev til i samarbejde med især Poul Henningsen, der også havde hovedansvaret for den udviklingsplan for Tivoli, der blev offentliggjort i marts 1945. Planen lægger vægt på, at Tivolis havekarakter bevares og videreudvikles, og at den lidt uhøjtidelige stil med de mange forskellige pavilloner ligeledes fastholdes. Desuden skal der lægges vægt på aktiviteter for børn og på at bevare de historiske træk, primært de tilbageværende rester af forsvarsanlægget. På en rejse til Schlesien i 1927 havde G.N. Brandt besøgt slottet Fürstenstein og her set et springvandsterrasseanlæg tegnet af arkitekten von Walscher i starten af 1900‐tallet, men inspireret af Salomon de Caus berømte Wasserparterre i Heidelberg fra ca. 1650. Begge disse anlæg havde den samme blanding af vand og blomster, som haven i Tivoli fik. Egetræskarrene er ligesom belysning, bænke og andet inventar tegnet af Poul Henningsen. Oprindeligt var der kun få træer og buske i selve haven. Bedene bestod hovedsageligt af lavere planter ‐ stauder, løgvækster og roser og sommerplanter. G. N. Brandt og overgartner Aksel Andersen; som G.N. Brandt samarbejdede med om beplantningen, lagde stor vægt på disse planters farver, vækst‐ og bladformer. Alle havens blomster skulle være lave og farver og former skulle gentages i en jævn rytme, som i et tapetmønster. Der er gennem årene løbende sket mindre ændringer og udskiftninger af havens planter. I starten af 00'erne blev det tydeligt, at Parterrehaven var i en dårlig forfatning. Især belægningerne og beplantningen trængte til fornyelse. I 2006 fik Tivoli udarbejdet og gennemført en plan for haven renovering. Opgaven blev løst af landskabsarkitekt mdl Jane Schul og målet var, at lægge sig så tæt som muligt på den oprindelige plan hvad angår form og materialer. Dette var uden problemer hvad angår belægningen og bedenes form og udstrækning. Den sten, der kom nærmest den oprindeligt anvendte i størrelse og farve og som kunne skaffes var en Flensborgsten. Der var oprindeligt en gul flammeret Nivåklinke. Denne sten blev brugt til de nye belægninger og bedenes kanter og det hele blev lagt som efter de oprindelige tegninger. Sværere var det med planterne, idet rigtigt mange af de oprindeligt anvendte planter ikke længere kunne skaffes. Heldigvis var der arkivmateriale, som gjorde at landskabsarkitekten kunne danne sig et billede af de intentioner, der lå til grund for det oprindelige plantevalg. På et punkt blev der ændret. Tivolis ledelse ønskede, at plejen af haven skulle være så lidt arbejdskrævende som muligt. Derfor blev der plantet udvalgte blomstrende buske i bedene, valgt så de kunne indordne sig de enkelte bedes farveholdning. Ligeledes blev der valgt stauder, som ikke krævede opbinding og som var gode som bunddække. Arbejdet med havens fornyelse blev fuldført i foråret 2006. I dag er plejetilstanden meget høj, og haven udfylder på smukkeste måde de intentioner, der kan aflæses i det fyldige materiale, der eksisterer om haven.
Beskrivelse
Parterrehaven indgår i Forlystelseshaven Tivoli, der er beliggende i hjørnet ved H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade i København. Haveanlægget udgør et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk i Tivoli og omfatter en mindre del af det samlede anlæg. Parterrehaven, også kaldet Springvandsterrasserne, knytter sig til den gennemgående sti omkring Tivolisøen ‐ kaldet Strandvejen. Den lavereliggende have åbner sig mod søen i sydøst. Selve haven ligger mellem Tivolisøen og den gennemgående sti langs søen. Parterrehaven afgrænses mod stien af en blødt svungen blank mur med bænke. Muren danner, sammen med de nærmeste store træer, havens rum. Der er ingen bygninger i haven, der består af diagonalt placerede aflange staudebede. I hvert bed er der et eller to karakteristiske egetræskar, hvor en enkelt centralt placeret vandstråle skaber bevægelse og liv i vandfladen og giver en beroligende lyd. Bedene er geometrisk komponeret af et rektangel og en cirkel. Bedene er således buede i den ene ende og skarpt afgrænset i den anden og ligger i parallelle striber. Bredden er 3,00 m, men længden varierer fra 3,75 m til 12,75 m. Ikke alle de 32 springvandskar står midt i bedene. De fleste overskrider bedets grænse og erobrer således noget af belægningsarealet. Karrene er bødkerarbejde udført i egetræ. Vandet til de centrerede vandstråler i karrene er pumpet op fra søen. Strålerne er så beskedne, at de ikke tager kraften fra planterne. Om aftenen er de belyst. Mellem bedene ligger en klinkebelægning, der fungerer som anlæggets gulv og sikre sammenhæng mellem anlæggets elementer. Klinkebelægningen er gennemgående i hele haven, og klinkerne er ligeledes anvendt som kant omkring bedene. Belægningen er en gul flensborgsten. Mod haven er muren bevokset med rådhusvin. Havens afgrænsning mod søen er markeret af et let åbent hegn. Omkring hele Tivolisøen er der et lavt buet hegn med dekorative farvede lys.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Parterrehaven er knyttet til beliggenheden i Tivoli nær søen, hvor anlægget opleves som et forfinet og stemningsfuldt rum i et roligt hjørne af den ellers støjende forlystelseshave. Parterrehaven bidrager til bymiljøet med muligheder for naturoplevelser og oplevelser af årstidernes skiften og døgnets rytme.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Parterrehaven som et velbevaret og repræsentativt eksempel på den såkaldte poetiske modernisme. Dette kommer især til udtryk i, at anlægget på den ene side er opbygget af en række elementer, der er placeret i en stram geometri, og på den anden side har en fri rytme, som opleves, når man bevæger sig rundt i anlægget. Endvidere er der kulturhistorisk værdi relateret til Parterrehavens placering i historiske omgivelser knyttet til resterne af det gamle forsvarsanlæg i København.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for Parterrehaven er relateret til haveanlæggets overordnede fremtræden som en enkel og homogen helhed, hvor alle elementer i form af bede med inventar, mur og belægning giver en stærk landskabsarkitektonisk identitet med stor stoflighed.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
