Peder Hvitfeldts Stræde 13 ligger på Peder Hvitfeldts Stræde 13 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset er opført i 1832 for snedkermester Brötterup. Oprindelig var der konsolbårne fordakninger af sandsten over to kældernedgange, men disse blev fjernet i midten af 1800-tallet. Facaden omtales første gang som oliemalet i 1849.

Beskrivelse

I ejendommen er én lejlighed per etage besigtiget samt gården og kælderen. Der er erhverv i dele af kælderetagen, mens der er beboelse på hovedetagerne og i tagetagen. Ejendommen er beliggende i Københavns Klædebo Kvarter, hvor forhuset udgør et led i husrækken. Ejendommen omfatter et forhus i otte fag, der er opført med kælder, fire etager og har en udnyttet tagetage. Etagehøjden aftager fra 1. salens beletage til 3. sals lavere højde. Over stueetagen er en profileret, grålig kordongesims med pudsning og opslåning af sandstenen, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. Underfacaden er glatpudset og malet lysegrå, mens overfacaden fra 1. til 3. sal er berappet og malet i en sart gullig kulør. Forhuset har et let opskalket heltag hængt med røde tegl, og heri er til gaden fire heltagskviste samt i rygningen to ældre skorstene. I de to sydligste fag mod gaden er en stor, rundbuet portniche med en ældre, tofløjet fyldningsport med kanelerede bånd. Der er tilsvarende fyldningspaneler på hver side af porten samt, over en profileret bjælke, et traditionelt udført, halvrundt overvindue med cirkulære og radiære samt diagonale sprosser. Alt træværk er malet mørkegrønt i porten. I det næstyderste fag mod nord er en kældernedgang med en nyere, mørkegrøn butiksdør med et stort glasparti, og ved nedgangen til dørnichen to traditionelt udførte, gråmalede smedejernsgelændere. I kælderetagen er traditionelt udførte en-rammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer. På hovedetagerne er taktfast anbragte, traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer og med ældre hængsler. Under vinduerne i stueetagen, og på 2. og 3. sal er nyere sålbænke. I kvistene mod gaden er der traditionelt udførte torammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer. Mod gården er facaden vandskuret og okkerfarvet, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. Over vinduerne er de fladbuede murstik synlige. I taget mod gården er fire heltagskviste. Til gårdsiden er der i den afrundede portniche en nyere, men traditionelt udført, tofløjet og hvidmalet port med skråtstillede brædder. Ved porten er indmuret en sten med en udhugget rotte. I næstyderste fag mod nord er fra gården en kælderindgang med en traditionelt udført, hvidmalet fyldningsdør. I kælderetagen er traditionelt udførte, trerammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. På de øvrige etager er traditionelt udførte, tre- og seksrammede, hvidmalede vinduer med opsprosning af de nedre rammer. Alle vinduer til gårdsiden har ældre hængsler. I kvistene til gården er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer. I kælderen er der indrettet butik med nyere indretning, detaljer og overflader, mens kælderrummene med adgang fra gården er indrettet til depot. Portrummet er pudset og hvidmalet samt belagt med cementfliser, og herfra er adgang til ejendommens opgang via en traditionelt udført, tofløjet, hvidmalet fyldningsdør med store glaspartier og nyere greb, og derefter er en kort ligeløbstrappe med traditionelt udførte håndlister på væggene og linoleumsbeklædte trin til en repos med adgang til stueetagen. Trappeopgangen er beliggende mod gården i det midterste gårdfag, og her er en ældre toløbstrappe med en let afrundet, aflang durchsicht, gråmalede vanger og hjørnepiller, enkle hvidmalede balustre samt en profileret, sortmalet håndliste og linoleumsbeklædte trin og reposer. Fra reposerne betjener traditionelt udførte, hvidmalede femfyldningsdøre med tilsvarende gerichter én lejlighed i stueetagen og to lejligheder på hver etage fra 1. til 3. sal samt i tagetagen. I stueetagens lejlighed er over portrummet, med det halvrunde, opsprossede vindue til gaden, to lave rum, hvortil der er adgang gennem en nyere, hvidmalet pladedør. Planløsningen er velbevaret og omfatter stuer vendt mod gaden, mens de øvrige værelser, køkken og badeværelse er mod gården. I lejlighederne på 1. til 3. sal er ligeledes bevarede planløsninger med gadevendte stuer (der på 3. sal er lagt sammen), mens køkken og badeværelse er placeret mod gården. I lejlighederne er en del ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre med tilsvarende, profilerede gerichter. Der både nyere og ældre hængsler, men gennemgående nyere greb. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer i lejlighederne mod gaden og koblede vinduer mod gården. I vinduerne er til gaden en del bevarede ældre stormkroge og anverfere. Til gaden er der i stuerne fuldt panelerede ydervægge samt profilerede lister og brystningspaneler i stuerne. I flere lejligheder er bevarede skorstenspilastre samt synlige skorstenskerner. Der er i lejlighederne både ældre og traditionelt udførte plankegulve i stuerne, nyere gulvlægning af linoleum og banevarer i køkkener og badeværelser, og i lofterne er en del bevaret, profileret stukkatur samt rosetter. I den indrettede tagetage er der en nyere planløsning med stue og køkken til gaden, og soveværelse og badeværelse til gården. Der er nyere, koblede vinduesrammer, nyere pladedøre, nyere overflader og et traditionelt udført, gråmalet plankegulv i stuen og nyere gulvbelægning i de øvrige rum. I ejendommens spidsloft er en delvist fornyet tømmerkonstruktion, et nyere, bræddebeklædt undertag og synlige skorstenskerner.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Peder Hvitfeldts Stræde, hvor forhuset indgår som et helstøbt element i husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode med forskelligt udtryk. I kraft af sin klare proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Peder Hvitfeldts Stræde 13 knytter sig til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og som her, efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Peder Hvitfeldts Stræde 13 er opført i 1832, og ejendommen viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt og forskellige højde opefter på facaden, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere detaljerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Dertil kommer den tofløjede port med halvrundt, opsprosset overvindue, der giver ejendommen et herskabeligt udtryk. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, herunder med det centralt placerede opgangsfag, hvis vinduer er forskudt i forhold til den øvrige, faste vinduestakt. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Peder Hvitfeldts Stræde 13 ses det i de velbevarede etage- og planløsninger med én lejlighed i stueetagen, to lejligheder på de øvrige hovedetager, der er spejlet over midterfaget: I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse er placeret til gården. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de ældre eller traditionelt udførte planke- og bræddegulve, fyldingsdøre og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden, kakkelovnspilastre samt vinduesrammernes bevarede håndsmedede anverfere og stormkroge mod gaden. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordongesims og den mere markante hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et harmonisk og helstøbt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den brede facade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens stilfærdige herskabelighed og yderst værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykninger hovedsageligt i de gadevendte rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links