Faktaboks

Peer Haubroe
Født
18. marts 1923, København
Død
13. december 1991, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Peer Haubroe fik sammen med Paul Ammentorp betydelige opgaver inden for bolig- og enfamiliehusbyggeri fra midten af 1950erne og frem til byggeriets afmatning i midten af 1970erne. Især de mange rundskuehuse skabte dem et navn i den bedste ende af typehusmarkedet. Flere af deres tæt-lav bebyggelser, f.eks. Niverød Park og Holte Avlsgård, må betegnes som vægtige bidrag til denne boligform, hvor varierede bebyggelsesplaner med stor tæthed kombineres med forskelligartede boligtyper. Fra 1969 stod de for opførelsen af en del idrætshaller, med Brøndbyhallen som den mest markante, hvor det enorme bygningsvolumen er søgt mildnet ved de skrå overflader og gavlenes tremmeværk over indgangene. Gennem hele H.s virke mærkes sansen for gode planløsninger og solide, gedigne materialer, gerne med håndværksmæssige detaljer lidt ud over det sædvanlige, som aldrig er på bekostning af det brugsbetonede. I de sidste 13 år af sit liv ydede H. en stor indsats i BYFO, og var en af ophavsmændene til den siden knæsatte "forfald-pr-år"-regel for fredede ejendomme.

Genealogi

Haubroe, Peer, 1923-1991, arkitekt. *18.3.1923 i Kbh., ?13.12.1991 smst., begr. på Søllerød Kgrd. Forældre: Dir., kaptajn Werner Christian Lassen H. og Inge Marie Sophie Knudsen. ~5.9.1953 i Kbh. med Eva Poulsen, *15.2.1930 i London, datter af dir. Herman Sigurd P. og Åse Stilling Christensen.

Uddannelse

Realeks.; i tømrerlære; bygn.konstr. fra Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1948-51. Ansættelser: Hos Henning Hansen, Thyge Hvass og på tegnestue i Dublin, London og Sth.; hos Kay Fisker 1953-54.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links