Faktaboks

Peter Raadsig
Født
18. oktober 1806, København
Død
1. juli 1882, København
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark
.

Biografi

Peter Raadsig var i en periode i 1830rne optaget af emner fra den danske historie, især som den var opfattet i samtidens litteratur, f.eks. B.S. Ingemanns romaner, Chr. Winthers digte og Ove Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere. Derudover malede han både landskaber og genreagtige figurbilleder. Alt blev lagt for dagen med stor, men naiv fortælleglæde, som hans maleriske evner ikke altid kunne forløse. Han søgte forgæves Fonden ad Usus Publicos om støtte til en Italiensrejse, som han siden selv måtte finansiere. Her malede han folkelivssscener, inspireret af den romerske maler Bartolomeo Pinellis raderinger. De er ligesom Vilh. Marstrands romerske genrebilleder fyldt med figurer i en livlig og broget komposition. Som en af de første danske kunstnere dyrkede han motiver med fiskere fra Hornbæk og Skagen.

Genealogi

Raadsig, Johan Peter, 1806-1882, maler. *18.10.1806 i Kbh., †1.7.1882 smst., begr. i Valsølille. Forældre: Skibsfører Søren Christian R. og Ellen Pouline Poulsen. Ugift.

Uddannelse

I malerlære; samtidig Kunstakad. Kbh. fra 1821, modelsk. jan. 1827, lille sølvmed. 1830, st. sølvmed. 1831, konk. forgæves til den lille guldmed. 1839.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links