Philip de Langes hus, (tidl. Inspektørboligen), København

Inspektørboligen er opført 1755-56 af Philip de Lange (1705–1766). Ejendommen havde Lange erhvervet nogle få år før tillige med retten til at drive et salpeterværk på stedet i de endnu frie omgivelser yderst på Christianshavn. Imidlertid opgav Lange fabrikationen af salpeter allerede i midten af 1750erne og benyttede så grunden til at bygge en mindre, men herskabelig bolig omgivet af en have til brug for sig selv og sin familie. Boligen blev placeret fornemt tilbagetrukket på grunden vis-à-vis Vor Frelsers Kirke, hvormed den adskilte sig fra Christianshavns andre byhuse, der lå side om side ud til gaderne. Langes hus rummede seks sale og stuer foruden tre sengekamre, køkken og trappe. Ejendommen forblev en lille grøn oase på Christianshavn indtil midten af 1800-tallet, hvor Prinsessegade Skole byggede et forhus på grunden og inddragede Langes hus til skolebrug bl.a. med en gymnastiksal i stueetagen. Philip de Lange stammede fra Strassbourg, men han havde virket i Holland, inden han kom til København for at deltage i genopbygningen af staden efter den store brand i 1728. Her lykkedes det Lange at opbygge en omfattende virksomhed som arkitekt, entreprenør og murermester, og han opnåede en position som en af tidens førende bygmestre. I eftertiden har hans navn dog stået lidt i skyggen af de samtidige hofbygmestre Nikolai Eigtved og Laurids de Thurah. Lange tegnede, opførte og ombyggede mange typer af bygninger bl.a. herregårde, palæer, patriciergårde, landsteder, borgerhuse, offentlige bygninger, stiftelser og kirker både i København og i provinsen, hvoraf en del er bevaret. Han fik også store opgaver for Søetaten med markante byggerier bl.a. på Holmen, Bremerholmen og i Nyboder. Bygningen har undergået flere ændringer både i det ydre og indre i forbindelse med omdannelse til skolebrug. Den oprindelige inddeling af de to hovedetager med to trefagsrum i midtrisalitten omgivet af to tofagsrum til begge sider er i hovedtræk bevaret, men sløres af senere opsatte skillevægge. I stueetagen er der efter alt at dømme nedbrudt en væg i forbindelse med den tidligere indretning til gymnastiksal, og vinduerne er reduceret i størrelse. Tagetagen er omdannet til et undervisningslokale. I dag benyttes bygningen som kommunalt fritidshjem.

Philip de Langes hus, også kaldet Inspektørboligen, er beliggende i den indre gård til en stor uregelmæssig karrébebyggelse på Christianshavn. Huset ligger tilbagetrukket på ejendommen og skjult fra gaden af et forhus. Adgangen sker gennem en port, der fører ind til en gårdsplads i åben forbindelse med et delvis grønt anlæg bl.a. med en legeplads omgivet af hegn mod nordøst. Langs huset fører en sti med store gamle træer til endnu en gårdsplads på husets sydøstlige side. Mod sydvest lukkes gårdene af plankeværker og læskure. Philip de Langes hus er syv fag langt og to etager højt med delvis kælder. Facaderne fremstår pudsede og hvidmalede. Bygningen afsluttes af et let svejfet valmtag i (af) sortglaserede teglsten med en enkel skorsten i den ene side af tagryggen og tre kviste mod sydøst. I den sydvestlige gavl findes en tilbygning over to fag i en etage og kælder. På husets sydøstfacade er desuden tilføjet en moderne vinduesløs trappetilbygning med metalbeklædning. Hovedfacaden mod nordvest er udstyret med en svagt fremspringende risalit over de tre midterste fag og hovedportal med fyldingsdør i midtaksen. Portalen afsluttes af en kronet frontispice med en rokoko-kartouche. Vinduerne er placeret på række og geled og hovedparten er udstyret med korspost. I stueetagen har vinduerne palæruder, mens de lidt lavere vinduer på førstesalen er af dannebrogstype med opsprossede forsatsvinduer bagved. Facadens symmetri brydes i den vestlige side af en lav dobbeltfløjet dør og et par mindre højtsiddende opsprossede vinduer. Alle vinduerne har omramninger, hovedparten med profiler. Den sydøstvendte facade har ligeledes risalit, dobbeltfløjet dør i midtaksen og regelmæssigt placerede vinduer, der i stueetagen er højtsiddende kvadratiske vinduer med lodpost. Blandingen af vinduer med store og små ruder fortsætter også her. Husets planer har undergået nogle ændringer. Bedst bevaret er planen på førstesalen. Blandt interiørerne fremstår hovedtrappen rimelig intakt med en bred fireløbstrappe af træ, gennembrudt rækværk med ovale åbninger og pudsede lofter med let hvælvet loftsgesims. Dørene stammer fra forskellige tidspunkter. Nogle er formentlig originale fyldingsdøre, andre er en lidt yngre type fyldingsdøre og dertil kommer moderne pladedøre. Gulvbelægningerne varierer. Der er enkelte gamle trægulve med brede planker, andre er belagt med linoleum, mens vestibulen har en moderne flisebelægning. Mange lofter er beklædt med akustikplader.

Philip de Langes hus er med sin beskedne størrelse, hvide bygnings-krop, sortglaserede tegltag og fine proportionering et overraskende og positivt indslag i et gårdmiljø, der ellers præges af forskelligartede karrébebyggelsers bagsider.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Philip de Langes betydning som en fremtrædende og meget produktiv arkitekt og bygmester fra 1700-tallets midte. Hans eget hus er en fin repræsentant for den sidste fase i arkitektens stilistiske udvikling, der spænder fra barok over rokoko til spirende klassicisme. Den udtrykker således slutningen på Langes vidtspændende udvikling fra tidlige bygninger i nederlandsk inspireret barokstil præget af en lidt usikker proportionering til den modne, selvstændige arkitekts anderledes sikre bearbejdning af facaderne i en enkel rokokostil med en komposition præget af rene linjer, diskret reliefbehandling og slank proportionering. Med sin simple bygningskrop, beherskede stilistiske virkemidler og proportionering knytter Langes eget hus sig især til de fornemme byhuse fra de sene år af hans liv, men det slægter også de landsteder på, han opførte for velhavende borgere, ved sin frie placering, sin størrelse og det enkle stilrepertoire. Samtidig er bygningen såvel stilistisk som typologisk et tidligt eksempel på en mindre bygning i den klassisk inspirerede stil præget af et enkelt formsprog, symmetri, regelmæssighed, pudsede facader og sortglaserede tegltage, som med mindre variationer skulle holde sig populær til brug i villaer, byhuse, landsteder og mindre herregårde helt op til det tidlige 1900-tal sideløbende med andre stilretninger. Med sin fornemt tilbagetrukne placering i forhold til gadelinjen og sin friere beliggenhed bærer Philip de Langes hus også vidnesbyrd om en tid, hvor den sydøstlige del af Christianshavn endnu havde en mere åben landlig karakter, der tillod Lange at anlægge en privatbolig med karakter af landsted inden for byens volde, som også i samtiden synes usædvanlig at dømme efter Gjeddes kort.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Philip de Langes formsprog. Det gælder opbygningen efter klassiske principper af facader og plan præget af hierarki og symmetri over en midtakse, hovedindgang i aksen og vinduer på række og geled. Væsentlig er også det oprindelige hus simple kasseform med svagt fremspringende risalitter, der alene tilfører facaden en let reliefvirkning og ikke aftegner sig i tag-fladen. Dertil kan nævnes taget, der trods de sortglaserede tegl virker let takket være proportioneringen og den lette svejfning samt opbygningen af facaderne med tætsiddende vinduer, der følger hoved-facadernes opdeling med en rytme 2-3-2. I hovedfacaden aftegner hierarkiet sig også i vinduernes forskellige højde. Karakteristisk er også den lette, dekorative reliefvirkning i den nord-vestvendte facade tilvejebragt gennem enkle og beherskede virkemidler som den profilerede gesims, risalitten, vinduesomramningerne og den udsmykkede hovedportal, der giver første indtryk af huset og signalerer facadens betydning i hierarkiet. De pudsede facader og det sortglaserede tegltag er også tidstypisk og med til at give huset et fornemt præg. I det indre er de bevarede del af den oprindelige plan, hovedtrapperummet og endnu bevarede ældre interiørdele af arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Frederiksholms Kanal 16, København
• Gothersgade 160, København
• Petri Kirke, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen