Pigeskolen (tidl.), Christiansfeld ligger på Nørregade 012 i Kolding Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. I den nyanlagte by opstod, i de første årtier efter grundlæggelsen, en række fremstillingsvirksomheder af blandt andet kakkelovne, ure, låse, cigarer, sæbe og lak samt korhuse og skoler. Pigeskolen blev opført i 1784 for Menighedens såkaldte Anstaltsdiakoni som afløsning for forskellige midlertidige placeringer af Menighedens skoler i blandt andet Lindegade 17 (det ældste menighedshus). Pigeskolen blev anlagt ved siden af Søstrehuset, således at piger, ugifte kvinder og enker var placeret i Nørregade i forbindelse med den nordre indgang til kirken, mens at mænd og drenge var placeret i Lindegade i forbindelse med den søndre indgang til kirken. Bygningen ophørte som pigeskole i 1891 og har siden været anvendt til bibliotek, musikskole, turistkontor og kommunekontor.

Beskrivelse

Pigeskolen ligger i Nørregade, umiddelbart øst for Søstrehuset, på hjørnet af Kirkepladsen. På gårdsiden findes et sidehus samt en nyere tilbygning. Tilbygningen er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er en ni fag lang og to etager høj, grundmuret bygning i blank, gul mur med et kvartvalmet, teglhængt heltag af røde vingetegl, hvori der sidder flere høje og smalle kviste samt i rygningen to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Vinduerne er mestendels nyere, traditionelt fremstillede korspostvinduer med todelte nedre rammer, dog findes der i den østvendte gavl et nyere, rektangulært vindue. Bygningen er kendetegnet ved en muret sokkel i røde sten, kordongesims og profileret hovedgesims i gule sten, samt en traditionelt udført hoveddør med overvindue. En trappe med smedejernsgelænder fører op til hoveddøren, og på gårdsiden er der adgang til forhuset gennem tilbygningen. Sidehuset er en smal, to etager høj, grundmuret bygning i blank mur af røde sten med samme karakteristika som forhuset, dog er gårdsiden pudset og kalket, og på den nordvendte gavl ses en skorstenspibe samt kurvehanksbuede murstik efter ældre vinduer. Der er adgang til sidehuet gennem forhuset, eller ad en nyere revledør i sidehusets gårdside. I det indre har forhuset bevaret dele af en oprindelig planløsning med gennemgående diele og langsgående hovedskillevæg, dog er der foretaget flere større murgennembrud, og der er åbnet ud til tilbygningen. Under dele af bygningen findes en mindre kælder. Alle overflader og hovedtrappen er nyere, men de rørpudsede lofter er bevaret over de nedsænkede pladelofter, og vinduernes hurvehanksbuer er bevaret. Tagetagen er udnyttet, mens spidsloftet er uudnyttet, og det oprindelige tagværk samt plankegulvene på lofterne er bevaret. I sidehuset er bevaret flere ældre, overfalsede fyldingsdøre med oprindelig beslåning samt en ældre trappe til kælderen og en oprindelig trappe med udskårne balustre til tagetagen. Trapperummet har endvidere rørpudsede vægge og lofter.

Miljømæssig værdi

Med sin centrale beliggenhed på Nørregade indgår Pigeskolen som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, den central kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård, Gudsageren. Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, men sammenhængen er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen, som derfor danner en udtalt helhed.

Med sin størrelse formidler Pigeskolen endvidere på elegant vis overgangen mellem de mindre familiehuse i Nørregade og de større bygningsvolumener ved Kirkepladsen, herunder Søstrehuset og kirken.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til Pigeskolen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og bygningens arkitektoniske udtryk. Bygningen præsenterer derfor, især i det ydre, en for Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa. Hvad angår den særlige byggeskik ses de Sachsiske træk især i bygningens store, klart afgrænsede volumen, i de høje og smalle kviste samt i det kvartvalmede tag. Et egnskarakteristisk træk ses desuden i den 17 centimeter lange og ganske smalle Flensborgsten, som er anvendt. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration til Brødremenighedens nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke viser sig endvidere i det faktum, at bygningen, såvel som grunden, er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Hertil kommer placeringen tæt ved Kirkepladsen, der vidner om den betydning som Brødremenigheden lagde i Pigeskolen. Uddannelse og opdragelse blev således set som en af menighedens væsentlige søjler, idet disse skulle bære menigheden og byen fremover.

Pigeskolen vidner endvidere om Brødremenighedens pædagogiske fremsynethed, idet den første skoleordning i Haderslev først blev indført i 1802, og i 1814 på landsplan, 30 år efter opførelsen af Pigeskolen i Christiansfeld. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med gennemgående diele, langsgående hovedskillevæg, udnyttet tagetage, en mindre kælder samt et uudnyttet spidsloft. Hertil kommer de oprindelige bygningsdele, der findes bevaret og som er særegne for Christiansfeld. Eksempelvis de ældre, overfalsede fyldingsdøre med håndsmedet beslåning, den sekundære trappes udskårne balustre og de rørpudsede skråvægge. De kurvehanksbuede vinduesnicher, lofternes oprindelige plankegulve og tagetagens tømmerkonstruktion har ligeledes kulturhistorisk værdi. Udformningen af bygningens hoveddør, overvindue og den udvendige trappes smedejernsgelænder er kun at finde på denne bygning, hvilket er et kulturhistorisk interessant træk, idet Brødremenighedens bygninger alle er blevet til inden for en ganske kort årrække.

Arkitektonisk værdi

Pigeskolens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det velproportionerede bygningsvolumen med den karakterfulde facade mod Nørregade, der udmærker sig ved sin stringente og symmetriske opbygning samt den prunkløse elegance, der er tilvejebragt med ganske få virkemidler: høj sokkel, kordongesims og profileret hovedgesims samt en yderst enkel materialeholdning. Sidehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens smalle volumen, der på formfuldendt vis tilpasser sig forhuset. Med sin proportionering, sokkel og gesimser, har sidehuset samme enkle og karakterfulde fremtræden som forhuset.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links