Faktaboks

Kommune
Tønder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
40045
Sted- og lokalitetsnummer
210306-32
Anlæg
Platform for hus eller gård, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Kulturlag, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fortidsmindet omtinglyst i 2007 med følgende beskrivelse: ********************************************* Værft. Værftet er en aflang højning med en med en plan topflade, ca. 2,5 m over terræn. Omtrent midt på topfladen findes en svag sænkning, ca. 35 m i tværmål. Værftets længde udgør op til 161 m og bredden op til 96 m, målt ved højningens fod. Det fredede areals form og beliggenhed fremgår af det vedhæftede kort. -------------------------------------------------------------------- Nedennævnte beskrivelse er ikke længere gældende: Tingl: 8/8 1983, aflyst - 12/3 1984, gentinglyst. Værft i Forballum. En rektangulær højning, længste udstrækning NØ-SV ved foden ca. 160 m, foroven ca. 145 m, bredde NV-SØ ved foden ca. 72 m, foroven ca. 45 m, afrundede hjørner. Højde over omgivende terræn ca. 2,5 m. Omtrent midt på den plane topflade findes en svag, hesteskoformet sænkning, tværmål ca. 35 m, hvorfra en lavning fører ud til skråningen mod sydøst (afdrænet fedding?). Fredningsgrænsen følger højningens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes eller beskadiges på nogen måde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Arealet må dog anvendes landbrugsmæssigt i samme omfang som det hidtil er sket.

Undersøgelseshistorie

1984
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEn rektangulær højning, længste udstrækning NØ-SV ved foden ca. 160 m, foroven ca. 145 m., bredde NV-SØ ved foden ca. 72 m, foroven ca. 45 m, afrundede hjørner. Højde over omgivende terræn ca. 2,5 m. Omtrent midt på den plane topflade findes en svag, hesteskoformet sænkning, tværmål ca. 35 m., hvorfra en lavning fører ud til skråningen mod sydøst (afdrænet fedding?). Fredningsgrænsen følger højningens fod. Ovennævnte mindesmærker [sb.nr. 32 og 33] må ikke ændres, fjernes eller beskadiges på nogen måde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald, eller på nogen anden måde forstyrres. Arealet må dog anvendes landbrugsmæssigt i samme omfang som det hidtil er sket.
1984
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1984
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1984
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2001
Uspecificeret aktivitet - Haderslev MuseumLokaliteten undersøges som led i det dansk-tysk-hollandske WADCULT projekt, der er støttet af EU. Skov- og Naturstyrelsen har finansieret udgravningen.
2001
Museal udgravning - Haderslev MuseumVed undersøgelsen af et værft, SB. nr. 32 blev der påtruffet forskellige bygningsspor og brønde, som viser, at området har været beboet i middelalderen og frem til midten af det 19. årg. Undersøgelsen viste, at selve værftsopbygningen sandsynligvis først er sket efter middelalderen, mens det i middelalderen har været muligt at bo direkte på det daværende terræn, muligvis på en lille naturlig sandknold.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Hus

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Gård

Gård, i nyere tid almindelig betegnelse for et landbrug, der rådede over egen trækkraft, dvs. heste, og hvor beboerne udelukkende var beskæftiget ved jordbruget, i modsætning til hus, hvor dette normalt ikke var tilfældet. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links