Vagtcentralen ved Københavns Vestegns Politi, Albertslund. Det er ofte personalet på vagtcentralerne, borgerne kommer til at tale med, hvis de skal i kontakt med politiet.
.

Politiet er en af de mange aftalestyrede offentlige myndigheder. De aftaler, der indgås om politiets politiske og økonomiske vilkår, er tre- eller firårige og har oftest bred politisk opbakning. Aftalerne afspejler de emner med relation til politiet, som har aktuel politisk opmærksomhed. Herudover fastlægges typisk de bevillings- og bemandingsmæssige rammer for perioden. Aftalen for årene 2016-19 havde især fokus på terrortrussel og indvandring. Bagtæppet herfor var bl.a. flygtningekrisen i 2015. Aftalen for årene 2021-23 skabte grundlaget for 20 såkaldte nærpolitienheder og for etableringen af National Enhed for Særlig Kriminalitet. Især perioden efter 2015 har budt på løft i politiets bevillinger.

Grundstenen til den nuværende organisering af politiet blev lagt med politireformen fra 2007, der blev gennemført i en periode med en række andre geografisk baserede reformer. Strukturreformen indebar, at 275 kommuner blev reduceret til 98, og 14 amter blev erstattet af fem regioner. Antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24. Den 1. januar 2007 blev 54 politikredse ledet af en politimester reduceret til de 14 nuværende politikredse ledet af en politidirektør. To af politikredsene omfatter hhv. Grønland og Færøerne. Reformens centralisering var en del af baggrunden for den senere etablering af nærpolitienheder.

Siden 2007-reformen er der igen sket ændringer i politiets organisation. Rigspolitiet er fortsat øverste politimyndighed, men samtidig er det blevet en styrelse på linje med andre styrelser. Hovedopgaven er en række klassiske styringsopgaver, herunder krisehåndtering. I forbindelse med covid-19-pandemien 2020-22 havde Rigspolitiet således en koordinerende rolle i den Nationale Operative Stab (NOST).

Der er fire såkaldte advokaturer. Rigsadvokaturen varetager bl.a. straffesager ved Højesteret og fører tilsyn med de øvrige advokaturer. To regionale advokaturer for Viborg og København varetager sager ved landsretterne og fører tilsyn med politimestrene. Den tidligere Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er omdannet til Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet og fører tilsyn med efterforskningen i National Enhed for Særlig Kriminalitet, der samler en række komplekse efterforskningsopgaver i en særskilt national myndighed.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en selvstændig enhed, som skal forebygge, efterforske og modvirke trusler mod det danske samfund.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks samfund og befolkning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om uddannelse, sundhed og omsorg