Fra d. 1. januar 2006 blev de to historiske konkurrenter – Marstal og Ærøskøbing Kommuner – samlet i Ærø Kommune. Færger, turisme og bosætning fylder den politiske dagsorden mere end partipolitik.
Politik og planer i Ærø Kommune
Den nye kommunes politiske landskab
Frygten for at blive lagt ind under Svendborg Kommune var en af de faktorer, der satte gang i sammenlægningsarbejdet i Marstal og Ærøskøbing Kommuner. Allerede inden Strukturreformen var en realitet, havde en embedsmandsgruppe lavet et oplæg om sammenlægning af de to kommuner, som i generationer havde været skarpe konkurrenter. Oplægget dannede grundlag for en folkeafstemning, der fandt sted d. 10. juni 2003. 78 % stemte for at forene de to kommuner.
Før sammenlægningen var der debat om rådhusets placering, men det blev rådhuset i Ærøskøbing, bygget i 1974, der blev valgt.
Trods fusionen var Ærø Kommune langt mindre end den minimumsstørrelse på ca. 20.000 indbyggere, som var sigtemålet med Strukturreformen. Derfor fik Ærø Kommune kun tilladelse til at være selvstændig mod at indgå et forpligtende forvaltningssamarbejde med Svendborg Kommune, der bl.a. omfatter natur‑ og miljøområdet.
Det første valg til den nye kommunalbestyrelse var i november 2005, hvor der reelt var to borgmesterkandidater at vælge mellem. Det var socialdemokraten Jørgen Otto Jørgensen og den konservative Karsten Landro, begge med otte års borgmestererfaring fra hhv. Ærøskøbing og Marstal. De var begge født på øen, var blevet lærere på det fynske Skårup Seminarium og havde siden begge arbejdet som skoleinspektører.
Det lykkedes Jørgen Otto Jørgensen at blive den nye kommunes første borgmester, men i 2009 fik Karsten Landro et comeback som borgmester. Ved valget i 2013 genopstillede Landro ikke, og Jørgen Otto Jørgensen (S) fik endnu en periode. Han blev fra 2018 afløst af skibsfører og navigationslærer Ole Wej Petersen (S).
Ved valget i november 2017 fik Socialdemokratiet fire af de 15 pladser i kommunalbestyrelsen, men i løbet af perioden valgte Jens Weiss og Inga Blom Thomas at forlade partiet, så gruppen derefter, foruden borgmesteren, kun bestod af Peter Hansted, tidligere direktør for Rise Bryggeri og søn af afdøde statsminister Jens Otto Krag.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 5 | 3 | 5 | 4 | 4 |
| B. Radikale Venstre | - | 0 | 0 | - | 0 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 5 | 4 | 3 | 3 | 3 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 |
| O. Dansk Folkeparti | - | - | 1 | 2 | 1 |
| V. Venstre | 2 | 3 | 2 | 3 | 1 |
| Ø. Enhedslisten | - | - | - | 0 | - |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| L. Ærø Borgerliste | 2 | 4 | - | - | - |
| M. Ærø i Centrum | - | - | - | - | 1 |
| P. Ærø Plus | - | - | 2 | 1 | 3 |
| Æ. Ærølisten | 1 | - | - | - | - |
| Æ. Ærøs Fremtid | - | - | 2 | 1 | 1 |
| I alt | 15 | 15 | 15 | 15 | 15 |
| Kvinder | 1 | 2 | 3 | 4 | 4 |
| Mænd | 14 | 13 | 12 | 11 | 11 |
| Stemmeprocent | 80,8 % | 80,5 % | 81,3 % | 80,3 % | 77,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Med Peter Hansted som ny borgmesterkandidat genvandt Socialdemokratiet fire mandater og beholdt borgmesterposten. Valgets taber blev Venstre med en nedgang på to mandater. Konstitueringsaftalen blev indgået mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Ærøs Fremtid, SF og Venstre.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 25,6 % | 24,1 % | 22,6 % | 25,6 % | 29,8 % |
| B. Radikale Venstre | 3,4 % | 6,2 % | 1,6 % | 4,9 % |
1,6 %
|
| C. Det Konservative Folkeparti | 16,3 % | 8,8 % | 14,4 % | 9,5 % | 6,7 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 1,4 % | 2,5 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,8 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 10,3 % | 8,0 % | 3,0 % | 5,7 % |
6,0 %
|
| I. Liberal Alliance | - | 2,6 % | 3,6 % | 0,7 % | 3,6 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,4 % | 0,6 % | 0,4 % | 1,3 % | 0,6 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 8,3 % |
| O. Dansk Folkeparti | 15,7 % | 14,6 % | 22,1 % | 10,2 % | 2,6 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 1,0 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 0,3 % |
| V. Venstre | 25,2 % | 28,3 % | 18,6 % | 26,5 % |
9,6 %
|
| Y. Ny Alliance | 1,8 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 18,1 % |
| Ø. Enhedslisten | 1,5 % | 6,7 % | 8,5 % | 9,2 % | 6,6 % |
| Å. Alternativet | - | - | 5,2 % | 3,3 % | 3,5 % |
| Stemmeprocent | 85,2 % | 87,7 % | 84,8 % | 82,9 % | 84,4 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Som før sammenlægningen var og er færgerne det helt centrale i den lokale politik. Mange stemmer efter partiernes udmeldinger om færgerne, og efter valgene konstituerer partierne sig også efter holdningerne til færgerne. Særlig heftig var debatten omkring den politiske beslutning i 2012 om nedlæggelse af den kommunale færgerute mellem Marstal og Rudkøbing. Ruten genåbnede på privat initiativ i december 2019 under navnet ÆrøXpressen.
Øens tradition for lokallister spiller en stor rolle. Det politiske liv i den fusionerede kommune var således fra starten præget af Ærølisten og Ærø Borgerliste. Sidstnævnte nåede ved valget i 2009 op på fire mandater. Ved valgene i 2013 og 2017 var det listerne Ærø Plus og Ærøs Fremtid, der blev repræsenteret og fra 2021 yderligere Ærø i Centrum. De tre lister fik ved valget i 2021 tilsammen fem af de 15 pladser i kommunalbestyrelsen.
Kommunal service og beskatning
Udgiftsbehov pr. indbygger og skatte udskrivning for Ærø Kommune i 2011 og 2020.
Da Marstal og Ærøskøbing Kommuner blev sammenlagt, havde de begge en skatteprocent 21,70. Det første år som sammenlagt kommune blev skatteprocenten hævet til 24,87. I 2020 var den på 26,10, mens grundskyldpromillen var 30.
I Ærø Kommune var den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev 74.993 kr. (2019). Det er højere end landsgennemsnittet på 69.052 kr., men lavere end de andre økommuner. Kommunen brugte i 2019 6.058 kr. pr. indbygger på transportområdet (primært færger og de gratis busser), hvilket blandt danske kommuner kun blev overgået af Læsø.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Turisme og bosætning, gerne i form af nye børnefamilier, er centrale elementer i Ærø Kommunes strategi for øens fremtid. Befolkningstallet har igennem mange år været nedadgående, men dog kun med små cifre. Siden den nye kommunes fødsel har man arbejdet intenst for bosætningen. Kommunen har et tilflytterhus, hvor man kan prøvebebo øen i et kvartal, og mange af dem, der flytter ind i huset, er blevet på øen.
Udviklingsstrategi 2019‑22 har over‑ skriften »Ærø – et godt sted at være – et godt sted at leve«. Her ses Ærø som et attraktivt helårssamfund, der fremmer erhvervsudvikling og beskæftigelse. Samtidig er der fokus på turisme og en mangfoldighed af aktiviteter for de besøgende.
Det største planlagte anlægsprojekt er en udvidelse af Søby Havn frem mod 2024. Det vil koste over 100 mio. kr., der skal finansieres af stat og kommune. Projektet skal styrke det lokale erhvervsliv, herunder ikke mindst den maritime sektor.
Kommunen har en ambitiøs klimapolitisk målsætning om, at hele øen i 2025 skal være CO2‑neutral og samtidig være selvforsynende med energi på et bæredygtigt grundlag. Det er også et mål, at øen er fossilfri i 2030.
Klimatilpasning
Ærø Kommune har i 2013 fået risiko- og værdivurderet øen i forbindelse med en langsigtet klimatilpasningsplan. Blandt de udsatte områder er vejnettet langs Drejet, som er hovedvejen mellem Marstal og Ærøskøbing. Inden inddæmningen af Gråsten Nor i 1850’erne var forbindelsen en smal tange mellem øens to dele. På det inddæmmede nor ligger også Ærø Flyveplads.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Ærø Kommune
Læs også om
- Befolkning og boliger i Ærø Kommune
- Erhverv og arbejdsmarked i Ærø Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Ærø Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
