Politik og planer i Aabenraa Kommune

Aabenraa Amt bestod i årene 1920‑32 af de kommuner, der med Kommunalreformen i 1970 blev til hhv. Aabenraa, Rødekro, Bov, Lundtoft, Tinglev og Gråsten Kommuner. Da Strukturreformen blev vedtaget i juni 2004, var der i de fleste byråd opbakning til en fusion, der skulle danne en ny storkommune omkring Aabenraa. I efteråret 2004 stod det klart, at de første fem af de nævnte kommuner var rede til at gå med.

De var allerede kendt som GRSkommunerne i kraft af samarbejdet GrænseRegion Syd. Her havde Aabenraa, Rødekro, Bov, Lundtoft og Tinglev et samarbejde om bl.a. erhvervspolitik og it-løsninger. Tinglev var kommunen i midten. Kulturhistorisk var hældningen mod Tønder, men da det kom til Strukturreformen, var der flere borgere i Tinglev, som arbejdede og handlede i Aabenraa. Det blev tungen på den politiske vægtskål til fordel for Aabenraa. For de øvrige GRS-kommuner virkede valget givet.

Den sjette af kommunerne i det gamle amt – Gråsten Kommune – var ikke med i hele GRS-samarbejdet og havde ønsker om fortsat uafhængighed. Da kommunen kun havde omkring 7.000 indbyggere, ville den imidlertid kun få tilladelse til at fortsætte, hvis den kunne indgå en aftale om et bindende samarbejde med en stor kommune. Ved en folkeafstemning i Gråsten Kommune d. 26. august 2004 støttede 60 % af de afgivne stemmer en fortsat selvstændighed. Hvis det ikke var muligt, gik 61 % ind for en fusion med kommuner i Sønderborgområdet, mens 36 % foretrak kommunerne i Aabenraaområdet.

Kommunerne bag den nye Sønderborg Kommune afviste et bindende samarbejde. Gråsten Kommune var kun velkommen, hvis man ville gå helt med i fusionen. Blandt fusionsdeltagerne i den nye Aabenraa Kommune var der enighed om, at de ville kræve enighed, hvis der skulle laves en samarbejdsaftale med Gråsten Kommune. Da Tinglev Kommune sagde fra i begyndelsen af december 2004, var sagen derfor klar: Aabenraaløsningen var ikke længere mulig. Byrådet i Gråsten Kommune fulgte herefter resultatet fra folkeafstemningen og sagde ja til den nye Sønderborg Kommune.

Den nye Aabenraa Kommune endte således med at blive en formalisering og udbygning af GRS-samarbejdet, da den nye opdeling trådte fuldt ud i kraft d. 1. januar 2007. Venstre sad på borgmesterposten i fire af de fem sammenlægningskommuner, men langtfra alle borgmestre havde i første omgang mod på at fortsætte i kommunalpolitik efter reformen. Det stod snart klart, at det ville blive åben valgkamp mellem de to førende kandidater til borgmesterposten i den nye kommune. Den stod mellem Tove Larsen, Rødekros socialdemokratiske borgmester, og Poul Thomsen, Venstre, fra Aabenraa.

Tove Larsen var valgt ind i Rødekros byråd i 1982 og havde været borgmester fra 1994. Hun var opvokset i Aabenraa, hvor hun også havde arbejdet som teknisk assistent i Sønderjyllands Amt. I sin tid som borgmester fik hun ry for at have opnået bemærkelsesværdige resultater ved at sætte fælles mål på tværs af partier og interesser. Det havde bl.a. ført til ledende poster i Kommunernes Landsforening (KL). I debatten om Strukturreformen havde hun hørt til de skeptiske. Hun frygtede, at den nære kontakt mellem borgere, medarbejdere og det politiske niveau ville forsvinde med store sammenlægninger. Poul Thomsen var handelsuddannet og i gang med en bankkarriere, da han efter kommunalvalget i 2001 fik flertal bag sig som ny borgmester i Aabenraa Kommune.

Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 fik Socialdemokratiet med Tove Larsen i spidsen et absolut flertal på 17 af byrådets 31 mandater. Over 13.000 stemte personligt på Tove Larsen. Det gamle rådhus i Aabenraa lå for enden af byens gågade i en fredet bygning, tegnet af C.F. Hansen. Den nye kommunes rådhus blev imidlertid indrettet i den amtsbygning på Skelbækvej, hvor Sønderjyllands Amt havde haft amtsgård indtil sin nedlæggelse i forbindelse med Strukturreformen.

Ved kommunalvalget i 2009 gik Socialdemokratiet tre mandater tilbage til 14, men sammen med to mandater fra Socialistisk Folkeparti var der fortsat flertal for Tove Larsen som borgmester. Et stort emne i valgperioden blev Aabenraa Havn. Skulle den fortsætte som erhvervshavn eller få sit areal inddraget til boliger, som man havde set det mange steder i landet? I en periode, hvor følgerne af finanskrisen for alvor bed sig fast i kommunen, pegede politikerne på behovet for en erhvervshavn.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Inden kommunalvalget 2013 bebudede den da 65-årige Tove Larsen, at hun fandt tiden inde til at stoppe som borgmester. Da hun havde fået så mange personlige stemmer og også havde hentet mange normalt borgerlige stemmer til Socialdemokratiet, skabte hendes afgang en ny politisk situation.

Venstre stillede med ingeniøren Thomas Andresen som spidskandidat. Han var valgt ind i byrådet i 2009, og politisk var han som de andre nye spidskandidater et relativt ubeskrevet blad. Det endte med et stort nederlag til Socialdemokratiet, som gik tilbage fra 14 til otte mandater. Venstre gik frem fra 10 til 13, og da Dansk Folkeparti samtidig gik frem fra to til fem, var der flertal for Thomas Andresen som ny borgmester.

Ved kommunalvalget i 2017 stillede Socialdemokratiet med den erfarne lærer Karsten Meyer Olesen som spidskandidat mod Andresen. Olesen var valgt første gang til en kommunalbestyrelse i Bov Kommune i 1985. Socialdemokratiet gik et mandat frem til ni, mens Venstre tabte to til 11. Da Dansk Folkeparti fortsatte støtten, kunne Thomas Andresen fortsætte som borgmester. Det blev med en bred konstitueringsaftale, der omfattede alle byrådets partier.

Selv om Venstre med 11 mandater blev det største parti ved kommunalvalget 2021 måtte borgmester Thomas Andresen se magten forsvinde ved nattens forhandlinger. Konservative var gået fra to til fire, og det var nok til en konstituering med socialdemokraterne med ni, SF med en og Nye Borgerlige med to – tilsammen 16 ud af de 31 pladser. DEn siddende borgmester forsøgte at gøre Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti til nye borgmester, når han ikke selv kunne blive det, men Erwin Andresen afviste muligheden.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Den 55-årige Jan Riber Jakobsen (K) kunne i januar 2022 sige farvel til DSB, hvor han havde været ansat i 37 år, og begynde i jobbet som borgmester. Riber Jakobsen havde i forvejen 20 års erfaring som kommunalpolitiker.

Slesvigsk Parti har i den nye Aabenraa Kommune haft to mandater ved alle valgene i årene 2005‑21. Smed Erwin Andresen fra partiet har fra 2014 siddet på den vigtige post som formand for havnebestyrelsen i Aabenraa. Ved valgene til Folketinget i årene 2007‑19 har Venstre fået flest stemmer i den nye Aabenraa Kommune med undtagelse af 2015-valget, hvor Dansk Folkeparti blev størst.

Aabenraa Kommune har et udgiftsbehov pr. indbygger, der i 2020 var 4 % højere end landsgennemsnittet. Det skyldes både de socioøkonomiske forhold og aldersfordelingen i kommunen. Beskatningsgrundlaget var i 2020 på 171.135 kr. pr. indbygger, hvilket var 13 % lavere end på landsplan. Når kommunen alligevel har et serviceniveau tæt på landsgennemsnittet, skyldes det bl.a., at den er nettomodtager af penge fra de kommunale udligningsordninger. Udskrivningsprocenten var i 2020 på 25,6 % og dermed næsten som ti år før.

Grundskyldpromillen har med et enkelt års undtagelse også været stabil og har ikke været til større diskussion, siden Socialdemokratiet støttede en forhøjelse ved det valg i 2013, hvor partiet gik markant tilbage. Udgifterne til folkeskolen var i 2019 på 65.500 kr. pr. folkeskoleelev, hvilket var 3,7 % mindre end i hele regionen og 5,1 % lavere end på landsplan. Også ældreudgifterne pr. ældre lå tilsvarende lidt lavere i kommunen. Dagtilbudsudgifterne pr. 0‑10-årig var i 2019 på 36.848 kr. Det var lidt mere end i hele regionen, men 7,4 % under landsgennemsnittet. Det skyldes bl.a. en mindre andel af vuggestuepladser.

Kommunens vækststrategi 2018‑2030 har titlen Sund Vækst. Den udgør samtidig den planstrategi, som alle kommuner skal udarbejde hvert fjerde år. Målet er et aktivt og sundt fællesskab og et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed, uddannelse og erhvervsliv. Aabenraa Kommune ser sig selv som drivkraft i en dynamisk grænseregion. Der er fokus på at fremme digitalisering og teknologi og på at skabe et samlet vækstklima, som kan styrke områdets position inden for transport og logistik og inden for produktion af sunde fødevarer.

Blandt delstrategierne er Strategi for Bæredygtig Udvikling, som frem mod 2025 skal styrke en lokal udvikling i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål. Strategierne bygger gennemgående på et samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, foreninger, uddannelsesinstitutioner og kommunens forvaltning. Et eksempel er Aabenraaprojektet »Fremtidens Købstad i 2035«, som siden 2014 har arbejdet på at modvirke den butiksdød, der fra omkring 2008 satte ind i centrum. Målet er at gøre Aabenraa til en levende og moderne handels-, studieog kulturby frem mod 700-års købstadsjubilæet i 2035. Grænsetrekanten – kommunesamarbejdet mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensborg – har fra 2017 bl.a. fokus på fjordene og på nyudvikling af byernes havne.

Byen Aabenraa ligger ved Aabenraa Fjord, hvis østlige åbning er ud til Lillebælt, der støder op til den vestlige del af Østersøen. Når vinden blæser kraftigt fra øst, er der derfor direkte adgang fra Østersøen til fjorden og til selve byen. Samtidig er Aabenraa klemt inde mellem Den Jyske Højderyg og fjorden, så byen har stejle skrænter mod vest, hvorfra kraftig regn vil kunne ramme byen.

Kommunens hovedby, Aabenraa, er omfattet af EU’s oversvømmelsesdirektiv og har historisk været ramt af flere oversvømmelseshændelser, hvoraf en af de værste forekom 13. november 1872. Den højeste vandstand målte man til 3,3 meter. I kommunens Klimatilpasningsplan fra 2014 blev byen Aabenraa således prioriteret. Aabenraa Kommune har arbejdet med klimatilpasning siden 2009, og arbejdet er bl.a. mundet ud i en handlingsplan, hvor fx fodboldbaner kunne anvendes som opsamlingsbassiner, mens LAR – Lokal Afledning af Regnvand – andre steder vil være en mere optimal løsning.

Frem til 2021 deltager kommunen i partnerskabet »Byerne og det stigende havvand«, som er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Kystdirektoratet og Realdania. Partnerskabet støtter kommunens arbejde med at finde nye løsninger på problemet med fremtidens klima med havvandsstigninger og flere og voldsommere stormflodshændelser.

• Klima i Aabenraa Kommune

Læs mere om samfund og erhverv i Aabenraa Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Aabenraa Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Aabenraa Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Aabenraa Kommune

Se alle artikler om Politik og planer