Bydelen Albertslund Syd indgår i det omfattende renoveringsprogram for kommunens store bebyggelser.
.

Da Strukturreformen fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale Danmarkskort, fulgte Albertslund hovedtendensen i hovedstadsområdet og fortsatte uændret som en selvstændig kommune.

Albertslund var kendt som en kommune med sin egen identitet, og med et befolkningstal på ca. 28.000 (2005) var der intet pres for sammenlægninger. Samtidig var meldingen klar i de relevante nabokommuner, hvor der i hverken Brøndby, Glostrup eller Vallensbæk Kommuner var større vilje til at overveje sammenlægninger. Den holdning kom bl.a. til udtryk i en folkeafstemning d. 30. marts 2004 i den mindre Vallensbæk Kommune lige syd for Albertslund. To ud af tre borgere deltog, og 90,4 % stemte for selvstændighed.

I de første år efter Kommunalreformen i 1970 var navnet Herstedernes Kommune, men da Indenrigsministeriet ikke ville anerkende denne flertalsform af et stednavn, blev navnet i 1973 ændret til Albertslund Kommune.

Kommunens politiske landskab

Finn Aaberg stod bag mange lokale initiativer i sin tid som borgmester. I 1979 tog han initiativ til Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), som han senere blev formand for. Her er han fotograferet i 2009 foran kommunens kælkebakke.

.

Siden 1970 har kommunen haft en socialdemokratisk borgmester. Sven Aage Madsen var borgmester indtil 1978, hvor Finn Aaberg tog over. Borgmester fra 1. januar 2010 har været Steen Christiansen, der kom fra jobbet som viceskoleleder på Hyldagerskolen.

Finn Aaberg, der døde i 2015, var en drivende kraft i den unge kommune og prægede gennem sine 31 år som borgmester udviklingen med fokus på børn, miljø og kultur. I udlændingedebatten markerede Finn Aaberg sig som en af de socialdemokratiske borgmestre på den københavnske Vestegn, der kritiserede partiets udlændingepolitik.

Da Steen Christiansen overtog borgmesterposten, førte det ikke til ændrede politiske prioriteringer. Socialdemokratiet bevarede også sin position som det klart største parti i kommunalbestyrelsen og har ved valgene i hhv. 2009, 2013 og 2017 hver gang fået ni af de i alt 21 pladser. Med fast støtte fra SF har Socialdemokratiet i alle år haft et sikkert flertal. De borgerlige partier fik ved de tre kommunalvalg mellem fem og syv pladser tilsammen, med Dansk Folkeparti som det største af partierne.

Ved kommunalvalget 2021 blev Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de store tabere med hver en tilbagegang på 7,8 % af de afgivne stemmer. Vinderne blev SF og Det Konservative Folkeparti, som begge fik fire pladser i kommunalbestyrelsen. SF’s spidskandidat, den da 42-årige konsulent i HK, Vivi Nør Jacobsen, fik kommunens største antal personlige stemmer og den første konstitueringsaftale gjorde hende til nye borgmester med støtte fra Socialdemokratiet. Efter fortsatte forhandlinger blev den endelige konstituering aftalt mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti. Den aftale gav Steen Christiansen (S) endnu en periode som borgmester.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Albertslund Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 11 9 9 9 7
B. Radikale Venstre 0 0 1 1 2
C. Det Konservative Folkeparti 2 2 1 2 4
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 3 6 2 2 4
I. Liberal Alliance - 0 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 2 2 3 3 1
V. Venstre 1 1 2 1 1
Ø. Enhedslisten 2 1 3 2 2
Å. Alternativet - - - 1 0
I alt 21 21 21 21 21
Kvinder 4 6 5 6 9
Mænd 17 15 16 15 12
Stemmeprocent 65,8 % 60,6 % 66,9 % 66,1 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 2019 og 2022 i Albertslund Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 31,9 % 30,9 % 32,2 % 29,7 % 33,6 %
B. Radikale Venstre 4,6 % 9,2 % 4,3 % 9,2 % 3,9 %
C. Det Konservative Folkeparti 6,8 % 3,5 % 2,3 % 4,1 % 3,6
D. Nye Borgerlige - - - 2,4 % 3,0
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 % -
F. Socialistisk Folkeparti 21,5 % 13,8 % 7,3 % 13,9 % 13,7 %
I. Liberal Alliance - 2,9 % 4,0 % 1,3 % 4,4 %
K. Kristendemokraterne 0,4 % 0,3 % 0,4 % 0,8 % 0,4 %
M. Moderaterne - - - - 6,9 %
O. Dansk Folkeparti 14,7 % 12,7 % 20,8 % 8,1 % 4,1 %
P. Stram Kurs - - - 2,2 % -
Q. Frie Grønne - - - - 4,8 %
V. Venstre 12,6 % 13,5 % 8,5 % 10,1 % 5,1 %
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 3,9 %
Y. Ny Alliance 2,2 % - - - -
Ø. Enhedslisten 5,3 % 13,3 % 14,7 % 12,2 % 9,1 %
Å. Alternativet - - 5,4 % 5,0 % 3,0 %
Stemmeprocent 86,2 % 87,0 % 83,3 % 82,9 % 78,3 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Højt på den politiske dagsorden har stået en meget tiltrængt fornyelse af kommunens boligmasse, der helt overvejende er fra 1960’erne og 1970’erne. Frem til omkring 2020 omfatter hele renoveringsprojektet ca. 6.000 almene boliger og er dermed et af periodens største danske byfornyelsesprojekter og støttes af Landsbyggefonden. En anden topprioritet har været fornyelse af kommunens skoler.

Kommunen har arbejdet med mere bæredygtige løsninger inden for bl.a. energiområdet og har modtaget flere priser for indsatsen.

Kommunal service og beskatning

Albertslund er en kommune med fokus på kernevelfærd, kultur og bæredygtig byudvikling. Især har dagtilbud for børn samt folkeskolen haft en høj prioritet. Bruttoudgifterne til dagtilbud pr. 0‑10-årige var i 2017 i gennemsnit for hele landet 38.100 kr. I Albertslund Kommune var beløbet 49.559 kr., altså 30 % højere. Udgifter til folkeskolen pr. folkeskoleelev var i Albertslund Kommune 79.778 kr. i 2017, og dermed var det 21 % højere end på landsplan.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 171.881 kr., hvilket var under landsgennemsnittet på 184.427 kr.

Med årlige kulturudgifter på 2.873 kr. pr. borger lå Albertslund Kommune på dette område 83 % over landsniveauet i 2017.

Det samlede serviceniveau var i 2017 ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse blandt de fem højeste i landet.

Udskrivningsprocenten var på 25,6 % i 2017 mod et landsgennemsnit på 24,9 %.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Arkitekttegning af Vestskoven Gymnasium NEXT. Gymnasiet er tegnet af Cubo Arkitekter og tages i brug i 2020, når Albertslund Gymnasium flytter fra Løvens Kvarter til de nye bygninger på Kongsholmgrunden i Albertslund og samtidig skifter navn.

.

Albertslund Kommune er i gang med et generationsskifte. De forældre, der i 1960’erne og 1970’erne flyttede ud med deres børn til den nye velplanlagte by, har nu nået pensionsalderen. Samtidig er det blevet en kommune, der i 2018 rummede 106 nationaliteter, og hvor mere end hver fjerde indbygger er indvandrer eller efterkommer.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Albertslund Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 1,02 1,08
Udskrivningsprocent 24,6 % 25,6 %
Grundskyldpromille 33,94 ‰ 33,94 ‰

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

I kommunens seneste overordnede strategi – Vision 2016‑2025 – beskrives, hvordan kommunen bør bygge videre på sit oprindelige værdigrundlag. Det indebærer en satsning på lokale fællesskaber og kulturliv og på at være en idérig grøn foregangskommune og en børnevenlig velfærdsby, der igen kan vokse ved at tiltrække mange børnefamilier.

Centralt i fremtidsplanerne står færdiggørelsen af det store byfornyelsesprogram og udviklingen af nye byområder. Planerne for nye boliger omfatter dele af Albertslund Centrum, området omkring Vridsløselille Statsfængsel og en del af Hersted Industripark ved Vestskoven, hvor der på grænsen til Glostrup Kommune kommer en station på Hovedstadens Letbane, som ventes at være i drift i 2025.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Albertslund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer