Som led i Billund Kommunes klimatilpasningsplaner blev en del af Billund Bæk fritlagt, så bækken nu frit snor sig igennem byen og løber forbi LEGO House, det nyopførte Butikstorvet og videre mod Skulpturparken. Projektet, der er tegnet af Arkitema Architects, har skabt flere nye pladser og byrum i lokalområdet.
.

De to gamle nabokommuner Grindsted og Billund havde en fælles fortid som Grindsted-Grene Sognekommune (1842‑1921), og allerede tidligt i debatten om Strukturreformen, i begyndelsen af 2004, besluttede de to at gå sammen. Med deres ca. 17.400 og ca. 8.700 indbyggere kom de tilsammen sikkert over den mindstegrænse på 20.000, som var udgangspunktet for Strukturkommissionen.

Den nye kommunes politiske landskab

I årene efter årtusindskiftet intensiverede mange kommuner deres tværgående samarbejde på konkrete områder. Grindsted og Billund Kommuner havde allerede et tæt samarbejde, bl.a. om 10. klasse og sociale institutioner. Et bredere samarbejde gik fra 2003 under navnet »fembanden« med både Jelling, Egtved, Give, Billund og Grindsted Kommuner som deltagere. De fælles projekter drejede sig her bl.a. om skatteligning, it-løsninger og erhvervssamarbejde. Også Ølgod og Varde Kommuner var inde i drøftelserne om at udbygge samarbejdet.

Det, der kunne ligne tegningen til en stor kommune med omkring 50.000 indbyggere, endte imidlertid med, at Grindsted og Billund Kommuner i sidste ende besluttede ikke at invitere andre med.

De var ellers så langt i processen, at Give Kommune havde planlagt en folkeafstemning d. 13. juni 2004. Den skulle give borgerne mulighed for at vælge mellem en fusion med Billund og Grindsted Kommuner eller alternativt en fusion med Brande og Nørre-Snede Kommuner. Men i sidste øjeblik blev afstemningen aflyst, da Billund og Grindsted Kommuner med en pressemeddelelse d. 3. juni 2004 skrev, at de ikke var interesserede i at få flere kommuner med i deres sammenlægning.

Dermed var diskussionen slut. Sammenlægningen blev en formel realitet pr. 1. januar 2007, efter at det første kommunalvalg ud fra de nye grænser havde været afholdt i november 2005.

Blandt de første debatter var kommunenavnet og placeringen af rådhuset. Grindsted havde udfordringer med gammel forurening fra det tidligere Grindstedværket, som bl.a. kunne være en trussel for grundvandet. Billund havde LEGO, lufthavnen mv. Derfor var der hurtigt enighed om at kalde den nye kommune for Billund. Antallet af byrådsmedlemmer blev sat til 25. Dette tal har gentagne gange har været til diskussion, da det med næsten en politiker pr. 1.000 vælgere er usædvanlig højt.

Fra 2014‑15 har kommunens administration været samlet i Grindsted med en nyopført bygning, der er forbundet med en renoveret del af det tidligere rådhus.

Socialdemokraterne har tidligere stået stærkt i Grindsted, hvor man havde haft socialdemokratisk borgmester i perioden 1994‑2002, men ved sammenlægningen var både Grindsted og Billund Kommuner ledet af borgmestre fra Venstre. Afgørelsen om, hvem der skulle være Venstres kandidat som borgmester i den nye fælles kommune, blev truffet internt i de to kommuners vælgerforeninger. Da Venstre i Grindsted var næsten fem gange så stort som Venstre i Billund, faldt valget entydigt ud til fordel for Ib Kristensen, borgmester i Grindsted siden 2002.

Trods en række personstridigheder har den politiske linje i den nye kommune været præget af brede forlig. Senest er budgetforligene for både 2019 og 2020 indgået mellem alle byrådets 25 medlemmer.

Mens Venstre i november 2005 gik ind i den nye kommune med et absolut flertal ved kommunalvalget på 14 mandater, blev valget i 2009 mere tæt. Venstre mistede fire mandater og måtte søge bredere støtte. Radikale Venstre kom for første gang i byrådet med deres nye kandidat, Kai Bayer. Han pegede på Ib Kristensen og blev selv udvalgsformand.

Op til 2013-valget blev Ib Kristensen som Venstres spidskandidat udfordret internt i partiet af det erfarne byrådsmedlem Klara Lyskjær Noer fra Billund. Vælgerforeningen i Venstre voksede med 400 medlemmer, en fordobling, lige op til det interne valg i november 2012. Ib Kristensen vandt knebent afstemningen.

Kommunalvalget i 2017 gav ti mandater til Venstre, der fik Dansk Folkeparti med tre mandater som støtte. I 2020 meddelte borgmester Ib Kristensen, at han stopper ved udgangen af 2021.

Ved valgene i 2013 og i 2017 blev der kun valgt hhv. fire og seks kvinder til byrådet mod ti ved de foregående valg. Heller ikke kommunalvalget i 2021 gav større kvindelig repræsentation, fem kvinder blev valgt ind. Til gengæld fik Billund med den 38-årige Stephanie Storbank (V) sin første kvindelige borgmester. Storbank, der blev valgt ind første gang i 2017, er uddannet sygeplejerske og har efterfølgende taget en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Den nye borgmester fik valgets absolut højeste personlige stemmetal, nemlig 2063, men valget ændrede ikke meget i magtfordelingen i kommunen. Venstre har fortsat 10 pladser, mens Socialdemokratiet har ni. I alt 22 ud af byrådets 25 medlemmer blev en del af konstitueringen.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Billund Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 7 6 7 7 9
B. Radikale Venstre 0 1 0 2 0
C. Det Konservative Folkeparti 3 3 2 1 3
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti - 3 0 0 0
I. Liberal Alliance - - 0 0 -
O. Dansk Folkeparti 1 2 2 3 2
V. Venstre 14 10 13 10 10
Ø. Enhedslisten - - 0 - -
Å. Alternativet - - - - -
E. Borgerlisten - - 1 2 -
L. Lokalpolitisk Forum - - - - 1
I alt 25 25 25 25 25
Kvinder 10 10 4 6 5
Mænd 15 15 21 19 20
Stemmeprocent 71,1 % 67,7 % 74,1 % 72,8 % 68,3%

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Til stort set alle kommunalvalg har der været lokale borgerlister, som stillede op, til tider under ganske fantasifulde navne som »Ny Politik – tak« i 2005. Størst betydning har den nuværende Borgerlisten haft. Den er centreret om Ole Marcussen, tidligere medlem af Socialdemokratiet og SF. Han var som SF’er med til at sikre partiet tre mandater ved valget i 2009. Borgerlisten fik to mandater ved valget i 2017. I 2021 var det Lokalpolitisk Forum, der fik et mandat.

Folketingsvalgenes resultater har i det store og hele afspejlet kommunalvalgenes mandatfordeling.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Billund Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 18,6 % 20,2 % 19,4 % 23,6 % 25,7 %
B. Radikale Venstre 2,9 % 5,1 % 2,2 % 4,8 % 1,6 %
C. Det Konservative Folkeparti 7,7 % 3,2 % 1,7 % 3,9 % 3,8 %
D. Nye Borgerlige - - - 3,2 % 6,1 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,6 % -
F. Socialistisk Folkeparti 7,8 % 5,0 % 2,2 % 3,1 % 3,2 %
I. Liberal Alliance - 4,5 % 6,7 % 1,9 % 6,7 %
K. Kristendemokraterne 1,9 % 1,9 % 1,8 % 3,4 % 0,9 %

M. Moderaterne

- - - - 8,6 %
O. Dansk Folkeparti 16,2 % 17,1 % 32,4 % 14,9 % 2,7 %
P. Stram Kurs - - - 1,5 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,1 %
V. Venstre 42,6 % 40,6 % 28,7 % 35,6 % 23,3 %
Y. Ny Alliance 1,9 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 14,9 %
Ø. Enhedslisten 0,5 % 2,3 % 3,2 % 2,4 % 1,3 %
Å. Alternativet - - 1,7 % 1,1 % 0,9 %
Stemmeprocent 86,2 % 87,8 % 86,7 % 83,7 % 84,5 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Billund Kommune havde i 2019 den 13.-laveste udskrivningsprocent i landet og dermed den næstlaveste i Jylland (kun Vejle Kommune lå lavere). Samtidig var grundskyldpromillen den fjerdelaveste på landsplan.

Kommunen var fra fusionen meget fokuseret på at rationalisere sin egen drift og vedblive med at have forholdsvis lave skatteprocenter. Det styrkede kommunens økonomi, at LEGO købte det gamle rådhus i Billund.

Når det gælder dagtilbudsudgifter for 0‑10-årige, brugte kommunen 33.123 kr. pr. barn (2019) mod 39.796 kr. på landsplan. Derimod lå kommunen højere mht. udgifter pr. ældre borger.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Billund Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2018
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,97 1,04
Udskrivningsprocent 25,2 % 24,0 %
Grundskyldpromille 20,48 ‰ 18,48 ‰

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Billund Kommune er en erhvervsrettet kommune, hvor mange projekter udvikles i tæt samarbejde med erhvervslivet. Et af de markante eksempler er visionen om Børnenes Hovedstad, hvor kommunen og LEGO Fonden er gået sammen med det mål at udvikle et kraftcenter for viden om leg og læring. Samarbejdsformen findes også i andre udviklingsforhold, bl.a. inden for byggeri og grøn omstilling.

Kommunens Planstrategi 2019 omfatter en del, der er fælles for alle de syv kommuner i samarbejdet Trekantområdet Danmark og har titlen Strategi for vækst og attraktivitet. Den lokale strategi for Billund Kommune kaldes Fremtidens Legeplads. Kommunen fremhæver, at den har Nordeuropas mest kreative virksomheder og turistattraktioner, der ligger side om side med 500 foreninger, som skaber legende aktiviteter. Den lægger vægt på at inddrage FN’s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling og taler videre om at udvikle de enkelte byers særlige kvaliteter, herunder både Grindsted og Billunds bymidter.

Klimatilpasning

Billund Kommune er en af landets mest solfattige, og samtidig er den blandt de ti vådeste kommuner. Beliggenheden vest for Den Jyske Højderyg på hedeslettens sandede jorde gør dog, at vandet hurtigt siver væk.

I kommunens klimahandlingsplan 2013‑25 udpeges området omkring Billund Lufthavn som højrisikoområde, fordi arealerne i fremtiden vil blive påvirket af højtstående grundvand. Derfor fuldførte Billund Kommune og Billund Vand i 2019 en frilægning af en del af Billund Bæk. Bækkens forløb var tidligere blevet rørlagt under byen, og det blev en flaskehals for vandafledningen. Frilægningen har ud over at afhjælpe risikoen for oversvømmelse af vigtig infrastruktur også betydet etablering af rekreative områder langs bækken.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Billund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer