I Faaborg Kommune var der først overvejelser om en sammenlægning med Haarby og Broby Kommuner, men da Haarby i stedet stilede mod en fusion med Assens Kommune, og da Broby valgte at søge en aftale med Ringe Kommune, måtte Faaborg beslutte sig for, hvem de i stedet skulle søge sammen med.
Faaborg Kommune kunne med ca. 17.000 indbyggere ikke leve op til den mindstestørrelse på omkring 20.000 indbyggere, som Strukturkommissionen havde anbefalet. Efter meldingen fra Haarby Kommune var en sammenlægning mod vest udelukket. Mod øst var Egebjerg Kommune på vej til en sammenlægning med Svendborg, som var den lille landkommunes mest oplagte samarbejdspartner.
Faaborg Kommunes realistiske muligheder lå således mod nord. De fire kommuner mod nord og nordøst, Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev, havde allerede tidligt fundet sammen. Da Faaborg ytrede ønske om at komme med i deres sammenlægning, måtte der d. 4. november 2004 afholdes en lokal vejledende folkeafstemning – men vel at mærke i Ringe Kommune.
Her pegede 65,5 % af de afgivne stemmer på et ja til, at Faaborg kunne lægges sammen med de fire andre. Det var bemærkelsesværdigt, at det var indbyggerne i Ringe Kommune, som endte med at skulle tage stilling til, om de ville have Faaborg med eller ej. Folkeafstemningen var kun vejledende, men det var meldt ud fra kommunalbestyrelsen, at man ville respektere udfaldet, hvis mindst halvdelen af de stemmeberettigede afgav deres stemme. Stemmeprocenten blev 53,3 %.
Der var også faaborgensere, som ønskede en lokal folkeafstemning i Faaborg Kommune, men den fik de aldrig. Fyns Amts Avis gennemførte sidst i november 2004 en meningsmåling, der viste, at kun en fjerdedel af indbyggerne foretrak Midtfynsmodellen. Flest foretrak en fusion alene med Haarby og Broby Kommuner, men den var ikke længere realistisk.
Ved udgangen af 2004 stod det således klart, at den store fusion mellem de fem kommuner var en kendsgerning. Den fik fuld virkning pr. d. 1. januar 2007. Faaborg-Midtfyn Kommune blev en af de kun tre nyskabte kommuner, som har holdt fast i et navn indeholdende en bindestreg. Modsat Ringkøbing- Skjern og Ikast-Brande gælder det imidlertid for Faaborg-Midtfyn, at man ikke bare har været nødt til at inkludere en bindestreg mellem to byer, men kombinere et bynavn (Faaborg) og et område (Midtfyn) til det nye kommunenavn. Navnet illustrerer, at den nye kommune har en ganske særlig geografi. Der er på flere måder ganske langt fra færgebyen Bøjden i kommunens sydvestligste del til Årslev helt mod nord, som i nogle sammenhænge er forstadsområde til Odense. Det har også præget den nye kommunes politiske liv.
Når kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn mødes, sker det på rådhuset i Ringe. Umiddelbart inden folkeafstemningen i Ringe Kommune blev det nemlig aftalt, at det ikke skulle være den nye kommunes største by (Faaborg), men den næststørste (Ringe), som i tilfælde af en sammenlægning skulle være Faaborg-Midtfyns administrative og politiske »hovedstad«. Til trods for at Ringe geografisk set ligger mere centralt i kommunen, var det ikke en populær beslutning blandt faaborgenserne, at kommunens købstad, Faaborg, på denne måde blev fravalgt. Hvert andet kommunalbestyrelsesmøde holdes dog i Faaborg.
Hvis man spørger, hvad man får, når man blander røde og blå kommuner, så er svaret ikke en lilla kommune, men en såkaldt svingkommune. Før sammenlægningen var Faaborg og Årslev røde kommuner med en socialdemokratisk borgmester, mens Broby, Ryslinge og Ringe var blå kommuner med en Venstremand i spidsen. Ved de første fire valg i den nye store kommunes levetid har borgmesterposten »svinget« frem og tilbage mellem de to store kommunale partier: Først blev det efter valget i 2005 Venstres Bo Andersen (som havde været borgmester i Ringe siden 1994), dernæst blev det efter 2009-valget socialdemokraten Hans Jørgensen (der havde været borgmester i Årslev fra 1998 og frem til sammenlægningen), så igen en Venstremand efter 2013-valget, nemlig Christian Thygesen, og så igen tilbage på socialdemokratiske hænder efter valget i 2017, hvor Hans Stavnsager blev borgmester.
De to seneste borgmestre er begge fra Faaborg. Christian Thygesens borgmesterkarriere (2014‑17) var usædvanlig ved, at han blev borgmester helt uden politisk erfaring og halvvejs i valgperioden offentligt annoncerede, at han kun ville være borgmester i én valgperiode og slet ikke ville genopstille ved kommunalvalget i 2017.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Faaborg-Midfyn Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
24,8 % |
26,9 % |
27,3 % |
29,6 % |
33,9 % |
B. Radikale Venstre |
5,2 % |
8,3 % |
2,9 % |
5,5 % |
2,2 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
11,6 % |
4,2 % |
2,9 % |
5,3 % |
4,5 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
2,0 % |
4,2 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
0,9 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
12,8 % |
9,5 % |
4,1 % |
6,3 % |
7,2 % |
I. Liberal Alliance |
- |
3,8 % |
5,4 % |
1,3 % |
5,3 % |
K. Kristendemokraterne |
0,3 % |
0,4 % |
0,4 % |
1,1 % |
0,4 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
9,6 % |
O. Dansk Folkeparti |
15,0 % |
12,8 % |
23,4 % |
10,6 % |
3,0 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
1,9 % |
- |
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
0,3 % |
V. Venstre |
26,5 % |
28,8 % |
22,4 % |
27,1 % |
13,2 % |
Y. Ny Alliance |
2,4 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
10,5 % |
Ø. Enhedslisten |
1,4 % |
5,2 % |
7,1 % |
5,6 % |
3,5 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
4,0 % |
2,6 % |
2,3 % |
Stemmeprocent |
87,4 % |
88,0 % |
86,5 % |
84,5 % |
84,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Selv om Socialdemokratiet og Venstre er de to største partier i Faaborg-Midtfyn Kommune, så har vælgerne i høj grad også fundet plads til andre partier i kommunalbestyrelsen. Således blev ikke færre end otte af Folketingets daværende ni partier repræsenteret efter kommunalvalget 2017, og det endda i en kommunalbestyrelse med kun 25 pladser (i de to første valgperioder var der 29 medlemmer). Også ved valg til Folketinget er Socialdemokratiet og Venstre de store partier; ved det seneste valg i 2019 klarede begge partier sig således bedre i Faaborg-Midtfyn Kommune end på landsplan, mens det modsatte gjaldt for de andre partier.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
11 |
12 |
7 |
8 |
10 |
B. Radikale Venstre |
1 |
0 |
0 |
2 |
1 |
C. Det Konservative Folkeparti |
2 |
2 |
0 |
1 |
3 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
- |
0 |
F. Socialistisk Folkeparti |
2 |
4 |
2 |
1 |
2 |
I. Liberal Alliance |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
K. Kristendemokraterne |
- |
0 |
- |
- |
0 |
O. Dansk Folkeparti |
2 |
2 |
4 |
4 |
2 |
V. Venstre |
11 |
9 |
10 |
7 |
5 |
Ø. Enhedslisten |
0 |
0 |
1 |
1 |
1 |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
1 |
0 |
L. Lokallisten Faaborg-Midtfyn |
- |
- |
- |
- |
1 |
L. Sydfyns Borgerliste (i 2017 som Borgerlisten) |
- |
- |
1 |
0 |
- |
I alt |
29 |
29 |
25 |
25 |
25 |
Kvinder |
8 |
10 |
6 |
7 |
10 |
Mænd |
21 |
19 |
19 |
18 |
15 |
Stemmeprocent |
75,1 % |
73,0 % |
76,5 % |
74,8 % |
69,2 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Kun én gang er det lykkedes for en lokalliste at opnå en plads i kommunalbestyrelsen, men netop denne undtagelse illustrerer ganske godt den politiske debat i Faaborg-Midtfyn Kommunes første leveår. Sydfyns Borgerliste opnåede ved valget i 2013 et mandat, og deres spidskandidat, Jan Valbak, opnåede med 1.113 fjerdeflest personlige stemmer blandt alle kandidater. Sydfyns Borgerliste opstod ikke mindst på baggrund af, at der i Faaborg var borgere, som mente, at de politiske beslutninger blev truffet af en kommunalbestyrelse med mange medlemmer, der havde størst kendskab til og måske også størst interesse i den nordlige del af kommunen. Således havde der allerede i foråret 2011 været demonstrationer i Faaborg imod kommunens flytning af byens turistkontor fra busstationen til det gamle arresthus – en sag, der var stor politisk opmærksomhed og politisk uenighed om.
Kommunalpolitikken har desuden været præget af en ganske særlig styreform, fra begyndelsen kaldet »dialogbaseret aftalestyring«. Styreformen – ofte benævnt Skanderborgmodellen og muliggjort af Styrelseslovens § 64 b – indebærer, at de stående udvalg under kommunalbestyrelsen ikke varetager den umiddelbare forvaltning, men i stedet først er politikformulerende og derefter kontrollerende i forhold til de vedtagne politikker. De forskellige dele af kommunens administration og de enkelte kommunale institutioner fører politikken ud i livet på baggrund af de aftaler, de løbende laver med det politiske niveau. I sommeren 2020 blev der dog igangsat et arbejde for (fra 2021) at kunne overgå til helt almindeligt udvalgsstyre.
Faaborg-Midtfyn er en udpræget svingkommune, men ved valget i 2021 lykkedes det borgmester Hans Stavnsager at sikre sig endnu en periode. Som et af de få steder i landet gik Socialdemokratiet frem og borgmesteren fik 3.541 personlige stemmer. Samlet blev der rødt flertal med 13 ud af de 25 pladser i kommunalbestyrelsen.