Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Faaborg-Midtfyn Kommune i 2011 og 2020.
.
Den 4. januar 2017 blev flere byer i landet ramt af det, der blev kaldt den værste stormflod i 100 år. Store mængder vand strømmede ind i Østersøen, og herfra blev vandet presset videre gennem Femern Bælt til bl.a. Lolland. I Faaborg stod vandstanden derfor højt i gaderne i timerne omkring midnat.
.

Som en sammenlægning af Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner blev Faaborg-Midtfyn Kommune en realitet d. 1. januar 2007. Vejen dertil var ganske vanskelig; efter at Strukturreformen var blevet vedtaget i Folketinget i juni 2004, nåede en række forskellige konstellationer at være i spil.

Undervejs blev det illustreret, at processen, hvor kommunerne selv i løbet af 2004 skulle finde sammenlægningspartnere, i sidste ende kunne ende med svære valg for den enkelte kommune. Det var langt fra i alle tilfælde, at nabokommuner havde samme fusionsønsker.

Den nye kommunes politiske landskab

I Faaborg Kommune var der først overvejelser om en sammenlægning med Haarby og Broby Kommuner, men da Haarby i stedet stilede mod en fusion med Assens Kommune, og da Broby valgte at søge en aftale med Ringe Kommune, måtte Faaborg beslutte sig for, hvem de i stedet skulle søge sammen med.

Faaborg Kommune kunne med ca. 17.000 indbyggere ikke leve op til den mindstestørrelse på omkring 20.000 indbyggere, som Strukturkommissionen havde anbefalet. Efter meldingen fra Haarby Kommune var en sammenlægning mod vest udelukket. Mod øst var Egebjerg Kommune på vej til en sammenlægning med Svendborg, som var den lille landkommunes mest oplagte samarbejdspartner.

Faaborg Kommunes realistiske muligheder lå således mod nord. De fire kommuner mod nord og nordøst, Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev, havde allerede tidligt fundet sammen. Da Faaborg ytrede ønske om at komme med i deres sammenlægning, måtte der d. 4. november 2004 afholdes en lokal vejledende folkeafstemning – men vel at mærke i Ringe Kommune.

Her pegede 65,5 % af de afgivne stemmer på et ja til, at Faaborg kunne lægges sammen med de fire andre. Det var bemærkelsesværdigt, at det var indbyggerne i Ringe Kommune, som endte med at skulle tage stilling til, om de ville have Faaborg med eller ej. Folkeafstemningen var kun vejledende, men det var meldt ud fra kommunalbestyrelsen, at man ville respektere udfaldet, hvis mindst halvdelen af de stemmeberettigede afgav deres stemme. Stemmeprocenten blev 53,3 %.

Der var også faaborgensere, som ønskede en lokal folkeafstemning i Faaborg Kommune, men den fik de aldrig. Fyns Amts Avis gennemførte sidst i november 2004 en meningsmåling, der viste, at kun en fjerdedel af indbyggerne foretrak Midtfynsmodellen. Flest foretrak en fusion alene med Haarby og Broby Kommuner, men den var ikke længere realistisk.

Ved udgangen af 2004 stod det således klart, at den store fusion mellem de fem kommuner var en kendsgerning. Den fik fuld virkning pr. d. 1. januar 2007. Faaborg-Midtfyn Kommune blev en af de kun tre nyskabte kommuner, som har holdt fast i et navn indeholdende en bindestreg. Modsat Ringkøbing- Skjern og Ikast-Brande gælder det imidlertid for Faaborg-Midtfyn, at man ikke bare har været nødt til at inkludere en bindestreg mellem to byer, men kombinere et bynavn (Faaborg) og et område (Midtfyn) til det nye kommunenavn. Navnet illustrerer, at den nye kommune har en ganske særlig geografi. Der er på flere måder ganske langt fra færgebyen Bøjden i kommunens sydvestligste del til Årslev helt mod nord, som i nogle sammenhænge er forstadsområde til Odense. Det har også præget den nye kommunes politiske liv.

Når kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn mødes, sker det på rådhuset i Ringe. Umiddelbart inden folkeafstemningen i Ringe Kommune blev det nemlig aftalt, at det ikke skulle være den nye kommunes største by (Faaborg), men den næststørste (Ringe), som i tilfælde af en sammenlægning skulle være Faaborg-Midtfyns administrative og politiske »hovedstad«. Til trods for at Ringe geografisk set ligger mere centralt i kommunen, var det ikke en populær beslutning blandt faaborgenserne, at kommunens købstad, Faaborg, på denne måde blev fravalgt. Hvert andet kommunalbestyrelsesmøde holdes dog i Faaborg.

Hvis man spørger, hvad man får, når man blander røde og blå kommuner, så er svaret ikke en lilla kommune, men en såkaldt svingkommune. Før sammenlægningen var Faaborg og Årslev røde kommuner med en socialdemokratisk borgmester, mens Broby, Ryslinge og Ringe var blå kommuner med en Venstremand i spidsen. Ved de første fire valg i den nye store kommunes levetid har borgmesterposten »svinget« frem og tilbage mellem de to store kommunale partier: Først blev det efter valget i 2005 Venstres Bo Andersen (som havde været borgmester i Ringe siden 1994), dernæst blev det efter 2009-valget socialdemokraten Hans Jørgensen (der havde været borgmester i Årslev fra 1998 og frem til sammenlægningen), så igen en Venstremand efter 2013-valget, nemlig Christian Thygesen, og så igen tilbage på socialdemokratiske hænder efter valget i 2017, hvor Hans Stavnsager blev borgmester.

De to seneste borgmestre er begge fra Faaborg. Christian Thygesens borgmesterkarriere (2014‑17) var usædvanlig ved, at han blev borgmester helt uden politisk erfaring og halvvejs i valgperioden offentligt annoncerede, at han kun ville være borgmester i én valgperiode og slet ikke ville genopstille ved kommunalvalget i 2017.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Faaborg-Midfyn Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 24,8 % 26,9 % 27,3 % 29,6 % 33,9 %
B. Radikale Venstre 5,2 % 8,3 % 2,9 % 5,5 % 2,2 %
C. Det Konservative Folkeparti 11,6 % 4,2 % 2,9 % 5,3 % 4,5 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,0 % 4,2 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,9 % -
F. Socialistisk Folkeparti 12,8 % 9,5 % 4,1 % 6,3 % 7,2 %
I. Liberal Alliance - 3,8 % 5,4 % 1,3 % 5,3 %
K. Kristendemokraterne 0,3 % 0,4 % 0,4 % 1,1 % 0,4 %
M. Moderaterne - - - - 9,6 %
O. Dansk Folkeparti 15,0 % 12,8 % 23,4 % 10,6 % 3,0 %
P. Stram Kurs - - - 1,9 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,3 %
V. Venstre 26,5 % 28,8 % 22,4 % 27,1 % 13,2 %
Y. Ny Alliance 2,4 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 10,5 %
Ø. Enhedslisten 1,4 % 5,2 % 7,1 % 5,6 % 3,5 %
Å. Alternativet - - 4,0 % 2,6 % 2,3 %
Stemmeprocent 87,4 % 88,0 % 86,5 % 84,5 % 84,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Selv om Socialdemokratiet og Venstre er de to største partier i Faaborg-Midtfyn Kommune, så har vælgerne i høj grad også fundet plads til andre partier i kommunalbestyrelsen. Således blev ikke færre end otte af Folketingets daværende ni partier repræsenteret efter kommunalvalget 2017, og det endda i en kommunalbestyrelse med kun 25 pladser (i de to første valgperioder var der 29 medlemmer). Også ved valg til Folketinget er Socialdemokratiet og Venstre de store partier; ved det seneste valg i 2019 klarede begge partier sig således bedre i Faaborg-Midtfyn Kommune end på landsplan, mens det modsatte gjaldt for de andre partier.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 11 12 7 8 10
B. Radikale Venstre 1 0 0 2 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 2 0 1 3
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 2 4 2 1 2
I. Liberal Alliance - - 0 0 0
K. Kristendemokraterne - 0 - - 0
O. Dansk Folkeparti 2 2 4 4 2
V. Venstre 11 9 10 7 5
Ø. Enhedslisten 0 0 1 1 1
Å. Alternativet - - - 1 0
L. Lokallisten Faaborg-Midtfyn - - - - 1
L. Sydfyns Borgerliste (i 2017 som Borgerlisten) - - 1 0 -
I alt 29 29 25 25 25
Kvinder 8 10 6 7 10
Mænd 21 19 19 18 15
Stemmeprocent 75,1 % 73,0 % 76,5 % 74,8 % 69,2 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kun én gang er det lykkedes for en lokalliste at opnå en plads i kommunalbestyrelsen, men netop denne undtagelse illustrerer ganske godt den politiske debat i Faaborg-Midtfyn Kommunes første leveår. Sydfyns Borgerliste opnåede ved valget i 2013 et mandat, og deres spidskandidat, Jan Valbak, opnåede med 1.113 fjerdeflest personlige stemmer blandt alle kandidater. Sydfyns Borgerliste opstod ikke mindst på baggrund af, at der i Faaborg var borgere, som mente, at de politiske beslutninger blev truffet af en kommunalbestyrelse med mange medlemmer, der havde størst kendskab til og måske også størst interesse i den nordlige del af kommunen. Således havde der allerede i foråret 2011 været demonstrationer i Faaborg imod kommunens flytning af byens turistkontor fra busstationen til det gamle arresthus – en sag, der var stor politisk opmærksomhed og politisk uenighed om.

Kommunalpolitikken har desuden været præget af en ganske særlig styreform, fra begyndelsen kaldet »dialogbaseret aftalestyring«. Styreformen – ofte benævnt Skanderborgmodellen og muliggjort af Styrelseslovens § 64 b – indebærer, at de stående udvalg under kommunalbestyrelsen ikke varetager den umiddelbare forvaltning, men i stedet først er politikformulerende og derefter kontrollerende i forhold til de vedtagne politikker. De forskellige dele af kommunens administration og de enkelte kommunale institutioner fører politikken ud i livet på baggrund af de aftaler, de løbende laver med det politiske niveau. I sommeren 2020 blev der dog igangsat et arbejde for (fra 2021) at kunne overgå til helt almindeligt udvalgsstyre.

Faaborg-Midtfyn er en udpræget svingkommune, men ved valget i 2021 lykkedes det borgmester Hans Stavnsager at sikre sig endnu en periode. Som et af de få steder i landet gik Socialdemokratiet frem og borgmesteren fik 3.541 personlige stemmer. Samlet blev der rødt flertal med 13 ud af de 25 pladser i kommunalbestyrelsen.

Kommunal service og beskatning

Faaborg-Midtfyn Kommune ligger med et udgiftsbehov på knap 65.000 kr. (2020) om året pr. indbygger lidt under gennemsnittet for Region Syddanmark, men til gengæld svagt over landsgennemsnittet på 63.751 kr., svarende til en indeksværdi på 1,02. Det skyldes, at kommunen har en udgiftskrævende befolkningssammensætning med mange ældre, men samtidig er der færre socioøkonomiske problemer end på landsplan. Et årti tidligere lå kommunen samlet lidt under landsgennemsnittet, så borgerne har fået et relativt større totalt udgiftsbehov.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er på 170.876 kr. (2020), hvilket ikke kun er en del under landsgennemsnittet på 197.545 kr., men også noget lavere end gennemsnittet i Region Syddanmark på 178.813 kr. Grundskyldspromillen i Faaborg-Midtfyn på 22,85 (2020) er under landsgennemsnittet på 26,17, mens udskrivningsprocenten med 26,10 (2020) er noget over landsgennemsnittet på 24,95. Udskrivningsprocenten har siden 2010 ligget på samme niveau.

På ældreområdet og daginstitutionsområdet bruger man i kommunen færre penge pr. relevant borger end gennemsnittet for hele landet, men til gengæld mere på sundhedsområdet. På skoleområdet bruger kommunen et beløb pr. folkeskoleelev, der med 69.236 kr. svarer til landsgennemsnittet.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Faaborg-Midtfyn Kommune er præget af at være sammenlagt af i visse henseender ganske forskellige kommuner. De Fynske Alper er ikke så høje endda, men det er ikke alle, som mener, at området syd og nord for bakkerne hører naturligt sammen. I den sammenlagte kommune har man taget konsekvensen og forsøger ikke at udviske forskellene, men i stedet at omfavne og ligefrem dyrke dem. Som det hedder i den seneste udviklingsstrategi, Sammen skaber vi det bedste sted (fra 2019), skal udviklingen rundtomkring i kommunen »udspringe af det enkelte lokalsamfunds stedbundne kvaliteter«, og udviklingen skal ske ved »at bringe den styrke vores forskellighed udgør i spil«.

Siden 2015, hvor udviklingsstrategien hed »Sammen om nødvendige forandringer«, har dette indebåret at opdele kommunen i tre egne og så tage udgangspunkt i og videreudvikle tre særlige egnsprofiler: 1) Forstadsbåndet, som er den nordlige del af kommunen tæt på Odense, hvor nærheden til arbejdspladser og kulturliv i storbyen søges kombineret med bolig i mindre lokalsamfund, 2) Ringeegnen, som er den del af kommunen, der omgiver Ringe, og hvor initiativer på såvel erhvervs- som foreningsområdet er en del af mentaliteten, og 3) Faaborgegnen, omkring Faaborg og kystlinjen ved Det Sydfynske Øhav (inklusive de tre øer Bjørnø, Avernakø og Lyø), hvor tætheden til naturen dyrkes.

Denne geografiske realisme betyder eksempelvis, at der i erhvervspolitikken både spejdes mod Forstadsbåndets nærhed til Odense Kommunes mange robotvirksomheder og til Faaborgegnens potentiale som turistattraktion for dyrkere af det aktive udeliv.

Klimatilpasning

Kommunens lange kyststrækning langs Det Sydfynske Øhav og de mange åer og vandløb i det kuperede landskab betyder, at klimatilpasningen fokuserer på oversvømmelser fra både stormfloder og kraftige regnskyl. Faaborg og Faaborg Havn er udpeget som højrisikoområde.

En renovering af kloakerede områder er i gang, og samtidig indarbejdes løsninger med afledning af regnvand lokalt. Der er etableret regnvandsbede og anvendt gennemtrængelig belægning på flere cykelstier. Kommunen deltager i et tværkommunalt samarbejde om håndteringen af spildevand og klimatilpasning og har i de sidste ti år gennemført flere vådområdeprojekter.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mere om politik i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer