Hinnerup, Hadsten og Hammel Kommuner havde, før Strukturreformen blev besluttet, et samarbejde med Galten Kommune. Det var kendt som 3HG-samarbejdet. Da det i begyndelsen af 2004 stod klart, at Strukturreformen ville blive en realitet, valgte Galten i stedet at søge en sammenlægning med Skanderborg Kommune. 3HG-samarbejdet ophørte derefter officielt på et møde i februar 2004, og de tre H-kommuner blev enige om at gå sammen. De havde ved udgangen af 2004 tilsammen 34.700 indbyggere, og de levede dermed klart op til kravene til de nye kommuners størrelse.
Hvorslev Kommune havde oprindelig haft drøftelser med de daværende Kjellerup og Bjerringbro Kommuner om at danne en Tange Sø Kommune, men da den faldt fra hinanden, måtte Hvorslev kigge andre steder hen. Mens Hinnerup, Hammel og Hadsten lå i det daværende Århus Amt, var Hvorslev placeret i Viborg Amt. Amtsgrænserne betød en del for kommunerne, så tanken om at krydse grænsen vakte bekymringer. Der var da også dialog om at indgå i en sammenlægning med Viborg Kommune, men Hvorslevs borgmester, Kurt Andreassen (V), mente, at det var bedre at søge mod de tre H-kommuner, fordi Hvorslev ville komme til at ligge meget yderligt i den nye Viborg Kommune.
I tre sogne i den daværende Langå Kommune, Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg, opstod der desuden en folkelig bevægelse om ligeledes at være med i en sammenlægning med de tre H-kommuner.
Den tidligere Aarhusborgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen, der fungerede som opmand i sammenlægningsprocessen, måtte tage både Hvorslev-problematikken og de tre sogne op til overvejelse, hvilket resulterede i folkeafstemninger i Hvorslev Kommune og i de tre sogne.
Begejstringen blandt politikerne i Hinnerup, Hadsten og Hammel for denne mulige udvidelse var ikke udpræget. Selv om de tre kommuner var forskellige, havde de dog en fælles identitet som forstadskommuner i forhold til Aarhus Kommune. Navnlig Hinnerup var en udpræget bosætningskommune for Aarhus.
Borgmestrene i de tre H-kommuner var også skeptiske over for de tre sogne, som repræsenterede omkring halvdelen af Langå Kommunes areal, men kun en fjerdedel af borgerne.
Afstemningen fandt sted d. 19. april 2005, og for både de tre sogne og for Hvorslev Kommune faldt den ud til fordel for at gå med i den nye Favrskov Kommune. I Hvorslev stemte 67 % for Favrskov, og i de tre sogne var der en samlet tilslutning på 60 %. Dermed kom den nye kommune op på 43.700 indbyggere.
Den nye kommune havde ikke noget naturligt center og intet oplagt navn, og begge dele kom til at præge startfasen.
Ingen af fusionskommunerne var store nok til at give navn til den nye storkommune. Området var kendt for sine store herregårde, og det var i første omgang det, navnekomitéen kiggede efter. Man henvendte sig først til Frijsenborg Slot, men her afviste lensgreve Bendt Wedell at lægge navn til den nye kommune. Begrundelsen var, at hvis navnet blev offentligt, kunne alle og enhver bruge det. I stedet henvendte man sig til Favrskov Hovedgård, der lå i den gamle Hadsten Kommune. Her havde ejeren, Helge Kragelund, ikke noget imod navnefællesskabet.
Hinnerup, Hadsten og Hvorslev Kommuner havde alle Venstreborgmestre, mens Hammel var konservativt styret. Til det første sammenlægningsvalg ville flere gerne have Hinnerups borgmester Niels Berg (V) som formand. Niels Berg, som havde været stærkt imod, at Hvorslev kom med i sammenlægningen, ønskede dog ikke at fortsætte. Kampen om posten som spidskandidat for Venstre stod herefter mellem Kurt Andreassen, tidligere Hvorslevborgmester, og Anders G. Christensen, der havde været borgmester i Hadsten. Det blev den landmandsuddannede Anders G. Christensen, som med fortid i Venstres Ungdom var mere profileret, der løb af med sejren. Også Hammels konservative borgmester, Ole Brøkner, opstillede som borgmesterkandidat.
Efter det første kommunalvalg med de nye kommunegrænser i november 2005 blev Anders G. Christensen (V) leder af sammenlægningsudvalget og dermed ny borgmester i Favrskov Kommune fra d. 1. januar 2007. Den første periode blev præget af harmoniseringer mellem de meget forskellige kommuner, og den nye borgmester kom til at betale prisen for de besværligheder, sammenlægningen havde medført. Ved konstitueringen efter valget i 2009 mistede han posten til Nils Borring, socialdemokrat og tredjegenerations lokalpolitiker.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Favrskov Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
9 |
11 |
11 |
11 |
9 |
B. Radikale Venstre |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
C. Det Konservative Folkeparti |
3 |
2 |
1 |
2 |
6 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
0 |
1 |
F. Socialistisk Folkeparti |
1 |
3 |
1 |
0 |
1 |
I. Liberal Alliance |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
O. Dansk Folkeparti |
1 |
1 |
2 |
1 |
1 |
V. Venstre |
11 |
10 |
9 |
9 |
5 |
Ø. Enhedslisten |
0 |
0 |
1 |
1 |
1 |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
0 |
- |
I alt |
27 |
27 |
25 |
25 |
25 |
Kvinder |
4 |
8 |
9 |
11 |
10 |
Mænd |
23 |
19 |
16 |
14 |
15 |
Stemmeprocent |
74,3 % |
70,5 % |
78,0 % |
76,0 % |
73,1% |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Nils Borring forsvarede borgmesterposten ved valgene i 2013 og igen i 2017 med en styrket position og et personligt stemmetal på 6.657, over halvdelen af Socialdemokratiets stemmetal på 11.641. Ved folketingsvalg er Favrskov Kommune fortsat overvejende et borgerligt område. Ved folketingsvalget i 2019 fik Venstre 27,4 % af stemmerne og opnåede sammen med de andre borgerlige partier et flertal af stemmerne. Socialdemokratiet fik 28,1 %.
Det Konservative Folkeparti blev den store vinder ved kommunalvalget 2021, hvor partiet gik fra to til seks pladser. Venstre mistede fire pladser men samlet var der sammen med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige et blåt flertal.
Den socialdemokratiske borgmester Nils Borring fik efter 12 år på posten det højeste personlige stemmetal med 4.724 stemmer. Mens hans parti mistede to mandater og ved konstitueringen mistede han borgmesterposten, som gik til den konservative Lars Storgaard. Den nye 60-årige borgmester havde ved valget 24 års kommunalpolitisk erfaring. Før han blev borgmester, var han politiassistent, og med yderligere to politikommissærer er ordensmagten usædvanligt stærkt repræsenteret i byrådet i Favrskov.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Favrskov Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
25,8 % |
26,6 % |
27,4 % |
28,1 % |
28,6 % |
B. Radikale Venstre |
5,0 % |
8,6 % |
4,3 % |
7,0 % |
3,4 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
9,3 % |
4,3 % |
3,2 % |
7,0 % |
6,2 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
2,1 % |
4,9 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
0,6 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
9,4 % |
7,2 % |
3,7 % |
6,2 % |
7,4 % |
I. Liberal Alliance |
- |
4,3 % |
6,8 % |
2,2 % |
8,1 % |
K. Kristendemokraterne |
0,6 % |
0,5 % |
0,7 % |
1,9 % |
0,4 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
8,4 % |
O. Dansk Folkeparti |
13,0 % |
11,7 % |
22,4 % |
9,2 % |
2,3 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
1,7 % |
- |
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
0,2 % |
V. Venstre |
33,0 % |
32,8 % |
22,7 % |
27,4 % |
15,0 % |
Y. Ny Alliance |
2,8 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
9,8 % |
Ø. Enhedslisten |
1,0 % |
3,8 % |
5,0 % |
4,4 % |
3,1 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
3,8 % |
2,1 % |
2,1 % |
Stemmeprocent |
88,2 % |
90,0 % |
89,0 % |
87,6 % |
88,2 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM