I Favrskov Kommune vil mange områder langs Gudenå kunne modstå oversvømmelseshændelser. Dog er de værdifulde engområder, der kaldes rigkær, sårbare over for hyppige oversvømmelser med næringsrigt overfladevand. Her vil det være nødvendigt med særlige klimaindsatser.
.

Favrskov Kommune blev ved Strukturreformen i 2007 dannet som en sammenlægning af fire kommuner og en del af en femte. Ud over Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev Kommuner indgik også en del af Langå Kommune i fusionen.

Skabelsen af den nye kommune var en svær proces, hvor flere forskellige konstellationer og sammenlægninger blev overvejet. Det endte med en folkeafstemning i Hvorslev Kommune og i tre sogne i den daværende Langå Kommune. Alle stemte de ja til den nye Favrskov Kommune.

Den nye kommunes politiske landskab

Hinnerup, Hadsten og Hammel Kommuner havde, før Strukturreformen blev besluttet, et samarbejde med Galten Kommune. Det var kendt som 3HG-samarbejdet. Da det i begyndelsen af 2004 stod klart, at Strukturreformen ville blive en realitet, valgte Galten i stedet at søge en sammenlægning med Skanderborg Kommune. 3HG-samarbejdet ophørte derefter officielt på et møde i februar 2004, og de tre H-kommuner blev enige om at gå sammen. De havde ved udgangen af 2004 tilsammen 34.700 indbyggere, og de levede dermed klart op til kravene til de nye kommuners størrelse.

Hvorslev Kommune havde oprindelig haft drøftelser med de daværende Kjellerup og Bjerringbro Kommuner om at danne en Tange Sø Kommune, men da den faldt fra hinanden, måtte Hvorslev kigge andre steder hen. Mens Hinnerup, Hammel og Hadsten lå i det daværende Århus Amt, var Hvorslev placeret i Viborg Amt. Amtsgrænserne betød en del for kommunerne, så tanken om at krydse grænsen vakte bekymringer. Der var da også dialog om at indgå i en sammenlægning med Viborg Kommune, men Hvorslevs borgmester, Kurt Andreassen (V), mente, at det var bedre at søge mod de tre H-kommuner, fordi Hvorslev ville komme til at ligge meget yderligt i den nye Viborg Kommune.

I tre sogne i den daværende Langå Kommune, Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg, opstod der desuden en folkelig bevægelse om ligeledes at være med i en sammenlægning med de tre H-kommuner.

Den tidligere Aarhusborgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen, der fungerede som opmand i sammenlægningsprocessen, måtte tage både Hvorslev-problematikken og de tre sogne op til overvejelse, hvilket resulterede i folkeafstemninger i Hvorslev Kommune og i de tre sogne.

Begejstringen blandt politikerne i Hinnerup, Hadsten og Hammel for denne mulige udvidelse var ikke udpræget. Selv om de tre kommuner var forskellige, havde de dog en fælles identitet som forstadskommuner i forhold til Aarhus Kommune. Navnlig Hinnerup var en udpræget bosætningskommune for Aarhus.

Borgmestrene i de tre H-kommuner var også skeptiske over for de tre sogne, som repræsenterede omkring halvdelen af Langå Kommunes areal, men kun en fjerdedel af borgerne.

Afstemningen fandt sted d. 19. april 2005, og for både de tre sogne og for Hvorslev Kommune faldt den ud til fordel for at gå med i den nye Favrskov Kommune. I Hvorslev stemte 67 % for Favrskov, og i de tre sogne var der en samlet tilslutning på 60 %. Dermed kom den nye kommune op på 43.700 indbyggere.

Den nye kommune havde ikke noget naturligt center og intet oplagt navn, og begge dele kom til at præge startfasen.

Ingen af fusionskommunerne var store nok til at give navn til den nye storkommune. Området var kendt for sine store herregårde, og det var i første omgang det, navnekomitéen kiggede efter. Man henvendte sig først til Frijsenborg Slot, men her afviste lensgreve Bendt Wedell at lægge navn til den nye kommune. Begrundelsen var, at hvis navnet blev offentligt, kunne alle og enhver bruge det. I stedet henvendte man sig til Favrskov Hovedgård, der lå i den gamle Hadsten Kommune. Her havde ejeren, Helge Kragelund, ikke noget imod navnefællesskabet.

Hinnerup, Hadsten og Hvorslev Kommuner havde alle Venstreborgmestre, mens Hammel var konservativt styret. Til det første sammenlægningsvalg ville flere gerne have Hinnerups borgmester Niels Berg (V) som formand. Niels Berg, som havde været stærkt imod, at Hvorslev kom med i sammenlægningen, ønskede dog ikke at fortsætte. Kampen om posten som spidskandidat for Venstre stod herefter mellem Kurt Andreassen, tidligere Hvorslevborgmester, og Anders G. Christensen, der havde været borgmester i Hadsten. Det blev den landmandsuddannede Anders G. Christensen, som med fortid i Venstres Ungdom var mere profileret, der løb af med sejren. Også Hammels konservative borgmester, Ole Brøkner, opstillede som borgmesterkandidat.

Efter det første kommunalvalg med de nye kommunegrænser i november 2005 blev Anders G. Christensen (V) leder af sammenlægningsudvalget og dermed ny borgmester i Favrskov Kommune fra d. 1. januar 2007. Den første periode blev præget af harmoniseringer mellem de meget forskellige kommuner, og den nye borgmester kom til at betale prisen for de besværligheder, sammenlægningen havde medført. Ved konstitueringen efter valget i 2009 mistede han posten til Nils Borring, socialdemokrat og tredjegenerations lokalpolitiker.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Favrskov Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 9 11 11 11 9
B. Radikale Venstre 1 0 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 3 2 1 2 6
D. Nye Borgerlige - - - 0 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 3 1 0 1
I. Liberal Alliance - - 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 1 1 2 1 1
V. Venstre 11 10 9 9 5
Ø. Enhedslisten 0 0 1 1 1
Å. Alternativet - - - 0 -
I alt 27 27 25 25 25
Kvinder 4 8 9 11 10
Mænd 23 19 16 14 15
Stemmeprocent 74,3 % 70,5 % 78,0 % 76,0 % 73,1%

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Nils Borring forsvarede borgmesterposten ved valgene i 2013 og igen i 2017 med en styrket position og et personligt stemmetal på 6.657, over halvdelen af Socialdemokratiets stemmetal på 11.641. Ved folketingsvalg er Favrskov Kommune fortsat overvejende et borgerligt område. Ved folketingsvalget i 2019 fik Venstre 27,4 % af stemmerne og opnåede sammen med de andre borgerlige partier et flertal af stemmerne. Socialdemokratiet fik 28,1 %.

Det Konservative Folkeparti blev den store vinder ved kommunalvalget 2021, hvor partiet gik fra to til seks pladser. Venstre mistede fire pladser men samlet var der sammen med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige et blåt flertal.

Den socialdemokratiske borgmester Nils Borring fik efter 12 år på posten det højeste personlige stemmetal med 4.724 stemmer. Mens hans parti mistede to mandater og ved konstitueringen mistede han borgmesterposten, som gik til den konservative Lars Storgaard. Den nye 60-årige borgmester havde ved valget 24 års kommunalpolitisk erfaring. Før han blev borgmester, var han politiassistent, og med yderligere to politikommissærer er ordensmagten usædvanligt stærkt repræsenteret i byrådet i Favrskov.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Favrskov Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 25,8 % 26,6 % 27,4 % 28,1 % 28,6 %
B. Radikale Venstre 5,0 % 8,6 % 4,3 % 7,0 % 3,4 %
C. Det Konservative Folkeparti 9,3 % 4,3 % 3,2 % 7,0 % 6,2 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,1 % 4,9 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,6 % -
F. Socialistisk Folkeparti 9,4 % 7,2 % 3,7 % 6,2 % 7,4 %
I. Liberal Alliance - 4,3 % 6,8 % 2,2 % 8,1 %
K. Kristendemokraterne 0,6 % 0,5 % 0,7 % 1,9 % 0,4 %
M. Moderaterne - - - - 8,4 %
O. Dansk Folkeparti 13,0 % 11,7 % 22,4 % 9,2 % 2,3 %
P. Stram Kurs - - - 1,7 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,2 %
V. Venstre 33,0 % 32,8 % 22,7 % 27,4 % 15,0 %
Y. Ny Alliance 2,8 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 9,8 %
Ø. Enhedslisten 1,0 % 3,8 % 5,0 % 4,4 % 3,1 %
Å. Alternativet - - 3,8 % 2,1 % 2,1 %
Stemmeprocent 88,2 % 90,0 % 89,0 % 87,6 % 88,2 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Alle de fire tidligere rådhuse i kommunen er stadig i funktion: Forvaltning for Social og Sundhed er placeret i Hammel, hvor også byrådsmøderne holdes. Borgmesterkontoret er i Hinnerup, hvor også Job og Økonomi befinder sig, mens Jobcentret er placeret i Hadsten. Forvaltningen for Børn og Skole ligger i det gamle rådhus i Hvorslev.

Harmoniseringen af vilkårene for kommunens borgere og hensynet til de tidligere kommuner har præget økonomien. De fire hovedbyer har fx hver sit sundhedscenter.

Det var en meget forskellig økonomi, de fire kommuner bragte med sig. Op til sammenlægningen gav man fx i Hinnerup Kommune, som var den mest velbjergede, et tilskud på næsten 300 kr. pr. medlem til idrætsforeningerne, mens man i den tidligere Hvorslev Kommune, som var det fattigste område, kun gav 35 kr.

Efter borgmesterskiftet i 2010 blev der sparet ca. 100 mio. kr. på driftsudgifterne, og siden er økonomien blevet stabil. Favrskov har som mange andre kommuner haft et dobbelt demografisk pres med både flere børn og flere ældre, men drives med nogle af de laveste driftsomkostninger i landet: Udskrivningsprocenten er 25,7, og grundskylden er på 23,32 promille.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Favrskov Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2018
Serviceniveau (DK=1,00) 0,99 0,99
Udskrivningsprocent 25,2 % 25,7 %
Grundskyldpromille 24,32 ‰ 23,32 ‰

*ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLETAL.DK.

Kommunens driftsudgifter er i gennemsnit på 52.438 kr. pr. indbygger mod landsgennemsnittet på 59.275 kr. (2018). Det lavere niveau gælder både udgifter til folkeskolen og til dagtilbud for de 0‑10-årige samt på ældreområdet. På sidstnævnte område var driftsudgifterne i 2018 på 36.972 kr. pr. ældre mod landsgennemsnittet på 42.618 kr.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Byrådet vedtog i 2012 en ny samlet vision for Favrskov Kommune. Her ses Favrskov som en samlende kommune, hvor mangfoldighed er en styrke. Grundlaget er at være både en bosætningskommune med en god kommunal service og en erhvervskommune kendetegnet ved attraktive arbejdspladser. Samtidig understreges ambitionerne for klima og miljø.

Byrådet planlægger en fortsat kontrolleret vækst som grundlag for også fremover at kunne tilbyde en god og bredt dækkende offentlig service.

Da Kommuneplan 2017‑29 blev vedtaget i december 2017, fastlagde den en overordnet plan for den fysiske udvikling af byerne og for beskyttelsen af det åbne land. Planen reserverer arealer til de kommende 12 års byudvikling og udpeger nye bolig- og erhvervsområder.

Målet er, at kommunens centrale placering skal udnyttes til at skabe yderligere vækst og udvikling. Helt afgørende er her Aarhusområdets vækstretninger og de enkelte større byers egen vækst og udvikling. Her ses især Søften-Hinnerup-Hadsten og Lading-Hammel-Thorsø som vækstbånd med et udviklingspotentiale, der skal styrke Favrskovs rolle som bosætningskommune tæt på Aarhus Kommune.

Klimatilpasning

Favrskov Kommune ligger øst for Den Jyske Højderyg i et kuperet terræn. De to åer Lilleå og Gudenå kan sammen med kommunens generelle klimaforhold potentielt give udfordringer. I 2013 gennemførte kommunen en samlet kortlægning af de områder, hvor der frem til 2110 vurderes at være en høj risiko for oversvømmelser med høje skadeomkostninger til følge. Efterfølgende blev der udpeget otte indsatsområder, som både dækker land- og byzoner.

I Ulstrup har Favrskov Forsyning omlagt kloaksystemet fra fællessystem til separatsystem. Det betyder, at spildevand og regnvand nu løber i hver sin ledning. Spildevandet bliver ledt videre til rensningsanlægget, mens regnvandet ledes til vandløb, søer eller havet, og dermed undgås bl.a. en unødig belastning og overløb fra rensningsanlæggene. Der er iværksat omlægning til separatkloakering i flere byer i kommunen.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Favrskov Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer