Faxe Kommune blev til ved en sammenlægning af de gamle Fakse, Haslev og Rønnede Kommuner. Fusionen skulle oprindelig have heddet Bregentved Kommune, men det afviste godset af samme navn.

Den nye kommunes politiske landskab

Da Strukturreformens sammenlægningsfase begyndte i 2004, var politikerne i den sydøstlige del af Sjælland ikke i tvivl om, at Fakse Kommune med ca. 12.500 indbyggere skulle lægges sammen med Rønnede, som var en landkommune med ca. 7.300 indbyggere og med tætte bånd til Fakse. Dermed nåede de næsten op på det indbyggertal på 20.000, Strukturkommissionen havde anbefalet som mindste størrelse. Men mange andre muligheder var i spil, før alle fusionerne faldt endeligt på plads.

Stevns, Fakse og Rønnede Kommuner havde haft et samarbejde på beskæftigelsesområdet. Det var en af grundene til, at man på rådhuset i Faxe også kiggede mod Stevns Kommune og dermed også mod Vallø Kommune, der lå længere mod nord og var nabo til Køge Kommune. Det endte imidlertid med, at Køge og Skovbo Kommuner gik sammen og meddelte, at de ikke ville have flere med. I kølvandet på det besluttede Vallø og Stevns Kommuner at gå sammen.

Tilbage var nu spørgsmålet om, hvem Haslev Kommune med sine ca. 15.000 indbyggere skulle gå sammen med. Fakse og Rønnede Kommuner var i Storstrøms Amt, mens Haslev Kommune lå i Vestsjællands Amt. Det var udgangspunktet, at fusioner så vidt muligt skulle holdes inden for de hidtidige amtsgrænser. En sammenlægning mellem Haslev og Ringsted Kommuner ville have passet godt størrelsesmæssigt og geografisk, men det var alment kendt, at samarbejds‑ klimaet blandt politikerne i Ringsted Kommune ikke var godt. Det var en af de faktorer, der gjorde, at politikerne i Haslev Kommune endte med at vælge sammenlægningen over amtsgrænsen med Fakse og Rønnede, hvilket skabte en kommune med op mod 35.000 indbyggere.

Der blev nedsat et forberedelsesudvalg med fem politikere fra hver af de tre kommuner. Kommunen kom til at hedde Faxe, og rådhuset blev placeret i Haslev. Først havde man dog andre navneovervejelser: 3 km øst for Haslev ligger et af Danmarks største godser, Bregentved. Et attraktivt navn, også for en kommune, men det syntes grev Christian G.P. Moltke på Bregentved ikke, selv om Bregentved var det mest populære navn, da borgerne i januar 2005 blev bedt om forslag. Derfor endte det med Faxe. Den nye stavemåde skulle markere, at det var en ny kommune. Det gik enstemmigt igennem i kommunalbestyrelserne i Fakse og Rønnede og fik støtte af et flertal i Haslev.

X’et fik konsekvenser for byen Fakse. Stednavneudvalget, som fastsætter stavemåde for stednavne, bestemte, at byen nu også skulle hedde Faxe. I øvrigt helt på linje med store virksomheder som Faxe Bryggeri og Faxe Kalkbrud.

De tre kommuner kom ind i sammenlægningen med en meget forskellig politisk historie. Ved valget i 2001 var den da 27‑årige studerende Henrik Christensen (V) blevet borgmester i Haslev. I Rønnede var regnskabschef Kurt Rosner (V) blevet borgmester efter en enkelt periode med socialdemokraten Finn Hansen som borgmester.

Fakse havde en mere dramatisk historie. I 1993 kunne socialdemokraten Signe Bartel se frem mod endnu en periode som borgmester, indtil den da 32‑årige lærer René Tuekær brød med Socialdemokratiet, dannede Borgerlisten og blev borgmester i en konstituering med de borgerlige. Det vakte megen opmærksomhed med et stort borgermøde og stærk vrede i Socialdemokratiet.

Signe Bartel vandt næste runde i 1997, men ved valget i 2001 fik René Tuekær comeback som borgmester med Borgerlisten, som stadig er en del af byrådet, fra 2020 med navnet LokalListen.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Faxe Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 9 8 6 8 8
B. Radikale Venstre 0 0 0 0 0
C. Det Konservative Folkeparti 1 1 2 1 2
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 3 1 1 2
I. Liberal Alliance - 0 0 1 1
O. Dansk Folkeparti 2 2 3 4 2
V. Venstre 9 9 7 7 7
Ø. Enhedslisten 0 0 2 1 1
L. Borgerlisten/Lokallisten* 5 4 4 2 1
I alt 27 27 25 25 25
Kvinder 6 9 7 10 10
Mænd 21 18 18 15 15
Stemmeprocent 70,7 % 67,6 % 72,5 % 70,2 % 64,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved det første valg efter den nye kommunegrænse i 2005 var Henrik Christensen fra Haslev Venstres kandidat som borgmester i Faxe Kommune. Han fik valgets største antal personlige stemmer, 3.724, men det blev den erfarne politiske håndværker René Tuekær fra Borgerlisten, der genvandt borgmesterposten.

Den beholdt han til valget i 2009, hvor den socialdemokratiske spidskandidat var VUC-leder Knud Erik Hansen. Henrik Christensen (V) fik igen et godt personligt valg, men det blev den da 58-årige Knud Erik Hansen, der blev borgmester.

Knud Erik Hansen beholdt borgmes ter posten frem til valget i 2017, hvor den nyvalgte ejendomsmægler Ole Vive (V) konstituerede sig med Borgerlisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti og blev borgmester.

Efter en del intern uro valgte Socialdemokratiet i 2021 Camilla Meyer, chef for det Nære Sundhedsvæsen i Greve Kommune, som ny spids kandidat. Efter kommunalvalget i november 2021 kunne Ole Vive fortsætte som borgmester med støtte fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Lokallisten og Liberal Alliance. Der var efter valget også forhandlinger mellem Socialdemokratiet og de konservative, men de endte uden resultat.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Faxe Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 24,1 % 23,3 % 25,1 % 27,7 % 30,0 %
B. Radikale Venstre 3,8 % 7,2 % 2,5 % 3,9 % 1,5 %
C. Det Konservative Folkeparti 9,7 % 5,2 % 3,0 % 6,1 % 4,0 %
D. Nye Borgerlige - - - 3,0 % 5,9 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 1,3 % -
F. Socialistisk Folkeparti 11,2 % 8,8 % 3,9 % 8,7 % 9,2 %
I. Liberal Alliance - 4,3 % 6,4 % 1,7 % 6,7 %
K. Kristendemokraterne 0,5 % 0,3 % 0,4 % 0,9 % 0,2 %
M. Moderaterne - - - - 10,8 %
O. Dansk Folkeparti 17,4 % 17,5 % 28,8 % 12,3 % 4,6 %
P. Stram Kurs - - - 3,5 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,2 %
V. Venstre 29,4 % 28,2 % 20,4 % 24,3 % 11,6 %
Y. Ny Alliance 2,6 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 10,5 %
Ø. Enhedslisten 1,4 % 5,2 % 6,4 % 4,7 % 2,6 %
Å. Alternativet - - 3,0 % 1,9 % 1,7 %
Stemmeprocent 86,3 % 87,9 % 85,6 % 83,3 % 82,9 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Faxe Kommune i 2011 og 2020.
.

De tre sammenlægningskommuners skatteprocenter lå på 21,70 i Fakse, Haslev på 22,10 og Rønnede på 22,00. Efter reformen blev skatteprocenten 26,10, og den lå fast, til den i 2019 blev sat ned til 26,00. Grundskyldpromillen lå siden sammenlægningen på 26,13, men blev fra 2016 sat ned til 25,00. På alle de store velfærdsområder bruger kommunen færre penge pr. borger end på landsplan. Ældreudgifterne var i 2020 på 40.584 kr. pr. ældre mod tilsvarende 45.609 kr. for landet som helhed.

Folkeskoleudgifterne var i 2020 på 61.933 kr. pr. elev mod et landsgennemsnit på 71.010 kr. Også udgifterne til dagtilbud for de 0‑10‑årige var noget lavere i Faxe Kommune.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Faxe Kommunes første solcellepark blev opført af Bregentved Gods på en mark ved Turebylille, mellem Vordingborgvej og Sydmotorvejen, og blev indviet i 2018. Der er en række andre og langt større solcelleparker på vej i kommunen.
.

Faxe Kommune vedtog i 2019 »Vision 2030«, der klart beskriver Faxe som bosætningskommune med en ambition om at være 40.000 borgere i 2030: »For at nå målet, vil vi nytænke vores bosætningsstrategi, så vi i endnu højere grad tiltrækker ressourcestærke familier, der ønsker at bo tæt på naturen. Vi vil fastholde bysamfundenes særkende, men samtidig styrke byudviklingen der, hvor der er let adgang til infrastruktur og kollektiv transport. Det betyder, at byudviklingen først og fremmest vil foregå i og omkring de større bysamfund, der har lettest adgang til motorvej og jernbane«.

Klimatilpasning

Det mest udsatte kystområde i forbindelse med det stigende havvand og stormflod er Faxe Ladeplads, hvor stensætning og sandfodring er anvendt for at bremse bølgerne, så Strandvejen syd for Faxe Ladeplads ikke eroderes væk. Ud over at holde vandet væk fra Strandvejen har initiativet skabt en sandstrand.

Klimatilpasningens vision for resten af kysten er, at kysten i videst muligt omfang skal have mulighed for at udvikle sig naturligt. Som udgangspunkt vil kommunen ikke bygge diger for at beskytte landbrugsarealer.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Faxe Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer