Da regeringen i 2004 præsenterede aftalen om Strukturreformen, kom Fredensborg-Humlebæk Kommune og Karlebo Kommune til at stå over for vanskelige valg. Begge kommuner var tæt på de 20.000 indbyggere, som reformen tilstræbte som mindste størrelse for de nye kommuner. Begge byråd var derfor indstillet på forhandlinger om sammenlægning.
Men i løbet af 2004 snævrede mulighederne ind. Hverken fra Helsingør eller Hillerød Kommune kom der nogen opfordring til Fredensborg-Humlebæk Kommune om en fusion. Kun åbnede borgmester Per Tærsbøl (K) i Helsingør for en fusion alene med Humlebækdelen i en model, hvor Fredensborgdelen samtidig kunne blive en del af Hillerød Kommune. Den tanke var længe i spil, men Fredensborg-Humlebæk Kommunes borgmester, John Hemming (K), var stærk modstander af overhovedet at diskutere en deling.
En sammenlægning af de tre Øresundskommuner syd for Helsingør – Fredensborg-Humlebæk, Karlebo og Hørsholm – var også med i diskussionerne. Den model blev imidlertid blokeret af Hørsholm Kommune, hvor borgmester Uffe Thorndahl (K) i debatten havde markeret sig som modstander af hele reformen. Ved en folkeafstemning i Hørsholm Kommune d. 5. oktober 2004 stemte 57,6 % for fortsat selvstændighed. Byrådet fulgte resultatet, da kommunen med omkring 24.000 indbyggere var stor nok til at kunne fortsætte alene.
Herefter pegede meget på en fusion mellem Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner. Den plan fik opbakning i begge byråd, men skabte vrede i Fredensborg-Humlebæk, hvor en større gruppe borgere var stærke modstandere af en fusion med Karlebo Kommune med dens store almene boligbyggerier og lavere indkomstniveau. Borgmester John Hemming (K) fremhævede på sin side Karlebo som en attraktiv fusionskommune pga. dens yngre befolkning og mange erhvervsarealer. De protesterende i Fredensborg-Humlebæk indsamlede imidlertid flere tusinde underskrifter mod en sammenlægning og henvendte sig til daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med anmodning om en folkeafstemning.
Protesterne førte til, at regeringens opmand, Thorkild Simonsen (S) – tidligere minister og Aarhusborgmester – blev bedt om at finde en løsning. Problemet var, at det var svært at enes om temaet for en eventuel folkeafstemning i Fredensborg-Humlebæk Kommune. En mulighed var at undersøge tilslutningen til en deling af kommunen med Humlebæk-delen til Helsingør og Fredensborgdelen til Hillerød.
I april 2005 indstillede Thorkild Simonsen, at fusion mellem Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner blev gennemført som ønsket af de to byråd og uden folkeafstemning. Han lagde vægt på, at begge byråd var imod en deling af deres kommuner. Folketinget tilsluttede sig beslutningen om sammenlægningen.
John Hemming (K) genopstillede ikke til valget i 2005, hvor Karlebo Kommunes borgmester, Olav Aaen (V), efter en dramatisk konstitueringsrunde kom til at stå i spidsen for den nydannede Fredensborg Kommune.
Den nye kommune var politisk domineret af Socialdemokratiet og Venstre. Ved valget i 2009 stoppede Olav Aaen i politik. Samtidig gik Venstre tilbage, og Socialdemokraterne blev det største parti. Den position blev udbygget ved valgene i 2013 og 2017, i alle tre tilfælde med Thomas Lykke Pedersen (S) som borgmester.
Selv om Socialdemokratiet tabte to mandater ved valget i november 2021, kunne Thomas Lykke Pedersen dog fortsætte som borgmester i endnu en periode.
Det Konservative Folkeparti blev valgets store vinder med en fremgang på fem pladser, så partiet med syv mandater blev byrådets næststørste. På valgnatten gik to af de erfarne konservative i forhandlinger med den socialdemokratiske borgmester om udvalgsposter. Det blev af partiets ledelse betragtet som partiskadelig virksomhed, og det endte med, at de to blev ekskluderet.
Thomas Lykke Pedersen endte med at få lavet en meget bred konstituering omfattende seks partier samt de to tidligere konservative, Ulla Hardy-Hansen og Christian de Jonquieres.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Fredensborg Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
8 |
8 |
9 |
10 |
8 |
B. Radikale Venstre |
2 |
2 |
2 |
3 |
3 |
C. Det Konservative Folkeparti |
4 |
4 |
2 |
2 |
7 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
- |
1 |
F. Socialistisk Folkeparti |
2 |
4 |
1 |
1 |
2 |
I. Liberal Alliance |
- |
- |
1 |
1 |
0 |
K. Kristendemokraterne |
- |
- |
- |
- |
0 |
O. Dansk Folkeparti |
1 |
1 |
2 |
2 |
0 |
V. Venstre |
9 |
7 |
8 |
7 |
5 |
Ø. Enhedslisten |
0 |
- |
1 |
1 |
1 |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
- |
0 |
D. Borgernes Stemme |
- |
- |
1 |
0 |
- |
L. Focus Fredensborg |
- |
1 |
0 |
- |
- |
M. Alliancen |
1 |
- |
- |
- |
- |
I alt |
27 |
27 |
27 |
27 |
27 |
Kvinder |
8 |
8 |
8 |
10 |
11 |
Mænd |
19 |
19 |
19 |
17 |
16 |
Stemmeprocent |
70,7 % |
67,8 % |
74,6 % |
73,2 % |
70,0 % |
*Danmarks Statistik – statistikbanken.dk/valgk3 samt kmdvalg.dk
Blandt de store politiske debatemner har været kommunens pressede økonomi og spørgsmålet om, hvorvidt skattestigninger (herunder højere grundskyld) var bedre end beskæringer af bl.a. de sociale udgifter.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Fredensborg Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
19,3 % |
17,4 % |
21,2 % |
19,6 % |
22,4 % |
B. Radikale Venstre |
7,9 % |
12,6 % |
7,1 % |
13,3 % |
5,8 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
14,6 % |
8,0 % |
5,6 % |
11,4 % |
8,0 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
3,0 % |
3,5 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
1,0 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
10,5 % |
7,8 % |
4,1 % |
7,2 % |
8,0 % |
I. Liberal Alliance |
- |
7,5 % |
12,0 % |
3,7 % |
9,7 % |
K. Kristendemokraterne |
0,4 % |
0,3 % |
0,5 % |
1,0 % |
0,4 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
11,9 % |
O. Dansk Folkeparti |
12,0 % |
9,9 % |
17,6 % |
7,2 % |
2,4 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
1,3 % |
- |
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
0,9 % |
V. Venstre |
28,6 % |
31,6 % |
20,6 % |
22,9 % |
14,9 % |
Y. Ny Alliance |
4,8 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
4,0 % |
Ø. Enhedslisten |
2,0 % |
4,8 % |
6,4 % |
5,4 % |
4,1 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
4,9 % |
2,9 % |
3,8 % |
Stemmeprocent |
89,0 % |
89,9 % |
87,6 % |
87,2 % |
85,9 % |
*Danmarks Statistik – statistikbanken.dk/FVKOM