Serviceniveau og skatteudskrivning for Fredericia Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.
.
Kanalbyen i Fredericia er en ny bydel etableret mellem Fredericias historiske centrum og Lillebælt, hvor Fredericia Skibsværft og fabrikken Kemira tidligere lå. Den nye bydel består af en blanding af ejer- og lejeboliger, og kanalerne er tænkt som både klimatilpasningsprojekt og rekreativt område for hele byen.
.

Fredericia fortsatte som selvstændig kommune i forbindelse med Strukturreformen. Der var forhandlinger om sammenlægning med nabokommunen Middelfart, men de førte ikke til resultater.

Den nye kommunes politiske landskab

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, havde Fredericia og Middelfart Kommuner på byrådsniveau møder om en mulig sammenlægning. De to kommuner delte bælt og to broer og havde udviklet et samarbejde på institutionsniveau. Desuden så Fredericia og Middelfart Kommuner sig sammen som stærke aktører i Trekantområdet, der efter reformens nedlæggelse af amterne ville blive deres vigtigste samarbejdsramme.

I Middelfart Kommune var der imidlertid uenighed om, hvorvidt en fusion på tværs af Lillebælt var at foretrække frem for en fynsk sammenlægning. En folkeafstemning i Middelfart Kommune d. 21. september 2004 afgjorde sagen; et stort flertal af borgerne foretrak en sammenlægning med de fynske nabokommuner Nørre Aaby og Ejby, og derved blev det. Det betød samtidig, at Fredericia Kommune valgte at fortsætte uændret, da Strukturreformen trådte i kraft d. 1. januar 2007. Samarbejdet på tværs af Lillebælt blev dog udvidet, og fusionstanken blev i 2010’erne fortsat nævnt i debatter om den langsigtede udvikling.

Politisk har Fredericia Kommune i efterkrigstiden som hovedregel haft borgmestre fra Socialdemokratiet. Uffe Steiner Jensen blev borgmester i 1998, og trods en tilbagegang for Socialdemokratiet ved valget i november 2005 var der stadig et flertal i byrådet bag borgmesteren.

Med Strukturreformens ikrafttræden d. 1. januar 2007 blev Vejle Amt nedlagt. Amtet havde tidligere været et naturligt samlingspunkt for de erhvervsmæssigt velbeliggende kommuner syd for Aarhus. Dets nedlæggelse medvirkede til, at Trekantsamarbejdet mellem Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Middelfart Kommuner (og fra 2016 også Haderslev) fik større betydning på både erhvervs- og kulturområdet.

Indadtil var der efter valget i 2005 et fokus på at flytte erhvervsvirksomheder fra den traditionelle placering ved havnen og ud til motorvejsafkørslerne. Selv om hele byrådet var enigt, da man i 2008 opsagde lejemålet for Fredericia Skibsværft, var det i valgkampen op til valget i november 2009 Socialdemokratiet, som blev bebrejdet mest for beslutningen. Mange biler kørte rundt med streameren »Bevar Fredericia Skibsværft«. Borgmester Uffe Steiner Jensen (S) stod fast og måtte se sit parti miste tre af sine før ni mandater. Venstre fik derimod et godt valg, og i det nye byråd var der et flertal bag den 29-årige Thomas Banke (V) som ny borgmester fra d. 1. januar 2010.

I perioden 2010‑13 fortsatte planerne om udbygning af erhvervsgrunde ved motorvejen. Værftet lukkede og flyttede til Lindø på Fyn, mens de gamle erhvervsarealer blev ryddet, og udviklingen mod mere boligbyggeri fortsatte.

I begyndelsen af 2013 gik Thomas Banke af som borgmester, og partifællen Kenny Bruun Olsen overtog posten. Ved kommunalvalget i november 2013 gik Socialdemokratiet frem til ti mandater, hvilket banede vejen for, at Jacob Bjerregaard (S) blev ny borgmester fra d. 1. januar 2014. Ved valget i 2017 blev hans position yderligere styrket, da Socialdemokratiet fik 13 af 21 mandater og dermed absolut flertal.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Fredericia Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 9 6 10 13 9
B. Radikale Venstre 0 0 0 0 0
C. Det Konservative Folkeparti 1 2 1 0 2
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 3 4 1 0 1
I. Liberal Alliance - 0 0 0 0
K. Kristendemokraterne - - - 0 0
O. Dansk Folkeparti 2 2 3 3 2
V. Venstre 5 6 5 4 5
Ø. Enhedslisten 0 0 1 1 1
Å. Alternativet - - - 0 0
E. Borgerlisten 1 1 0 - -
I alt 21 21 21 21 21
Kvinder 8 7 7 9 7
Mænd 13 14 14 12 14
Stemmeprocent 65,4 % 68,3 % 73,3 % 70,6 % 64,6 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

I december 2020 ramte endnu en borgmesterskandale Fredericia Kommune. Den 8. december meddelte den da 43-årige Jacob Bjerregaard, at han forlod borgmesterposten til fordel for et job som direktør for ADVICE. Dagen efter begyndte en serie artikler i Ekstra Bladet om en boligsag, hvor borgmesteren angiveligt havde erhvervet en attraktiv kommunal grund foran en anden køber. Flere historier fulgte i andre medier. Den afgående borgmester blev her beskyldt for alvorlige habilitetsproblemer en række sager.

Ny S-borgmester blev fra starten af 2021 sekretariatschef i 3F Steen Wrist Ørts. Som led i oprydningen i kommunen, er der blevet indført en ny whistleblowerordning. Jacob Bjerregaard tiltrådte aldrig direktørjobbet i ADVICE. Han blev siden lobbyist.

I Bjerregaards tid som borgmester fra 2014 var meget brede forlig og fælles aftaler om udvalgsposter hovedreglen. Ved valgene til Folketinget har Socialdemokratiet generelt været det største parti i kommunen om end ikke nær så dominerende som ved kommunalvalget. Dansk Folkeparti var ved folketingsvalget i 2015 med 29,8 % af stemmerne undtagelsesvis det største parti ved kommunens valgsteder, men blev i 2019-valget mere end halveret til 12,6 %.

Kommunalvalget i 2021 kostede Socialdemokratiet det absolutte flertal og partiet mistede 5.555 stemmer i forhold til valget i 2017. Efter skandalen omkring Jacob Bjerregaard var tilbagegangen forventet, men da der stadig var et rødt flertal, kunne Steen Wrist Ørts (S), der havde afløst Bjerregaard på posten, dog fortsætte som borgmester i kraft af en konstitueringsaftale, der omfattede samtlige partier i byrådet.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Fredericia Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 26,6 % 30,4 % 28,0 % 30,6 % 33,6 %
B. Radikale Venstre 3,1 % 6,2 % 2,5 % 5,8 % 2,1 %
C. Det Konservative Folkeparti 9,3 % 3,9 % 2,0 % 5,8 % 4,7 %
D. Nye Borgerlige - - - 3,6 % 5,3 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 1,0 % -
F. Socialistisk Folkeparti 13,9 % 7,9 % 3,4 % 5,7 % 6,7 %
I. Liberal Alliance - 4,4 % 6,7 % 2,0 % 7,9 %
K. Kristendemokraterne 0,9 % 0,9 % 0,8 % 1,8 % 0,6 %
M. Moderaterne - - - - 10,1 %
O. Dansk Folkeparti 16,4 % 15,2 % 29,8 % 12,6 % 2,9 %
P. Stram Kurs - - - 1,9 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,4 %
V. Venstre 27,0 % 26,7 % 17,5 % 21,7 % 11,2 %
Y. Ny Alliance 2,0 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 9,4 %
Ø. Enhedslisten 0,9 % 4,5 % 6,1 % 5,5 % 3,3 %
Å. Alternativet - - 3,1 % 1,9 % 1,8%
Stemmeprocent 84,8 % 87,1 % 84,5 % 82,1 % 81,3 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Siden 2008 har den kommunale skatteprocent ligget fast på 25,5 og dermed ca. et halvt procentpoint over landsgennemsnittet. Serviceniveauet er samlet set tæt på niveauet på landsplan. Derimod afviger udgiftsniveauet på enkeltområder. Udgifterne pr. ældre borger var i Fredericia Kommune på 46.926 kr. i 2018 og dermed 13 % højere end i regionen og 10 % højere end på landsplan. På skoleområdet var billedet det modsatte. Her brugte kommunen 60.996 kr. pr. folkeskoleelev i 2018, hvilket var 8 % lavere end i regionen og 10 % lavere end i hele landet.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Fredericia Kommunes strategier er meget samarbejdsprægede. Som i de andre kommuner i samarbejdet Trekantområdet er den fælles strategi en integreret del af planlægningen. 2019-udgaven har titlen Strategi for vækst og attraktivitet og beskriver vejen til at gøre hele området til Vestdanmarks vigtigste vækstcenter.

Kommunens egen del af 2019-strategien lægger vægt på udviklingen af bymidten som vækstcenter, på flere tilflyttere, på styrket erhvervsudvikling og på beskyttelse af natur- og landskabsværdier. Centralt står arbejdet med at færdiggøre Kanalbyen, der er et stort boligområde med omkring 1.000 boliger og huse i fire til seks etager med grønne fællesarealer og spisesteder. Samarbejdet med Middelfart Kommune er fortsat under udbygning inden for erhvervsområdet og omkring uddannelser, jobcentre, biblioteker og turisme.

Klimatilpasning

Med sin beliggenhed øst for Den Jyske Højderyg og ud mod Lillebælt har Fredericia Kommune en relativt lang kyststrækning. Vest for Elbo Dal, der strækker sig fra Rands Fjord i nord mod sydvest, falder der en smule mere nedbør end landsgennemsnittet. Nogle af risikoområderne er Fredericias indre by, havneområdet og området langs Erritsø Bæk. Anlæg, der skal forsinke og opsamle store mængder vand, er blevet etableret, som fx ved Golfsøen, hvor overskydende regnvand fra Korskærparken og Ullerup Bæk samles i en nyanlagt sø. I den endnu ikke fuldt udbyggede bydel Fredericia C, Kanalbyen, anlagt ved den gamle industrihavn, er kanalsystemer og klimavægge konstrueret i 2014 og udgør samtidig en del af områdets karakter. Fredericia Kommune er en del af det kommunale netværk DK2020, hvis mål er inden udgangen af 2020 at udvikle forpligtende klimaplaner, der opfylder Parisaftalens mål.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Fredericia Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer