Politik og planer i Frederikssund Kommune

Slangerups daværende borgmester, Bent Lund (V), foreslog allerede i 2002, at seks kommuner omkring Frederikssund gik sammen i en storkommune. Ud over de fire, der endte med at fusionere med Slangerup, omfattede Bent Lunds udspil også hhv. Ølstykke og Stenløse Kommuner. Netop de seks kommuner havde siden 1970’erne haft et strategisk samarbejde. Umiddelbart blev visionen mødt med skepsis, og selv de positive reaktioner gik på, at det var for tidligt.

Da vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 gjorde sagen højaktuel, var der fortsat ikke opbakning til den helt store fusion. Byrådet i hhv. Ølstykke og Stenløse Kommuner støttede, at de to – der begge havde en bedre økonomi end de andre fire kommuner – i al fald blev lagt sammen. Samtidig gjorde de det klart, at de ikke var indstillet på en stor fusion. I nabokommunerne Frederikssund og Jægerspris var der tilsvarende enighed om, at de to socialdemokratisk styrede kommuner burde lave en sammenlægning på tværs af Roskilde Fjord, men også at en fusion mellem de to ikke var nok til at danne en kommune af en bæredygtig størrelse. Derfor fortsatte sonderingerne med de to sidste af de seks samarbejdende kommuner: Slangerup og Skibby.

I Skibby Kommune var meningerne delte: Skulle den lille kommune med knap 7.000 indbyggere søge mod nord eller syd? Først var der sonderinger mod syd, hvor de tre kommuner – Bramsnæs, Lejre og Hvalsø – diskuterede at gå sammen, men her var der ingen klar interesse for at inkludere Skibby. I august 2004 besluttede et næsten enig byråd derfor at sige ja til at blive en del af den nye Frederikssund Kommune.

I Slangerup Kommune var der i byrådet også flertal for at sige ja, men et aktivt mindretal foretrak en sammenlægning med Hillerød Kommune. Den sag endte med splittelse og flere folkeafstemninger. I september 2004 viste en elektronisk afstemning, at der i hele Slangerup Kommune var et klart flertal på 56 % for at gå med i den nye Frederikssund Kommune, mens kun 31 % foretrak Hillerød-modellen.

Resultatet blev mødt med stærke protester fra borgere i Uvelse i kommunens østlige del, hvor der blev rejst krav om en ny afstemning i Uvelse/Lystrup valgdistrikt. Det imødekom byrådet, men stillede samtidig krav om en valgdeltagelse på mindst 60 %, og at mindst 75 % af de afgivne stemmer skulle gå ind for Hillerød, før beslutningen kunne omgøres. En afstemning d. 16. januar 2005 viste flertal for Hillerød, men ikke stort nok til at leve op til byrådets krav.

Uvelse-borgere protesterede igen og klagede til Indenrigsministeriet, der endte med at dekretere en ny afstemning. Den fandt sted d. 26. april 2005, hvor 54,6 % stemte for Hillerød-modellen, mens 45,3 % foretrak at blive en del af Frederikssund Kommune. Herefter måtte Slangerups borgmester, Bent Lund, erkende, at forsøget på at sikre en fælles beslutning var slået fejl.

Den nye Frederikssund Kommune endte efter det første valg i 2005 med at få den tidligere Jægersprisborgmester, Ole Find Jensen (S), som formand for sammenlægningsudvalget og dermed fra 1. januar 2007 som borgmester i den nye kommune. Det var med til at sikre valgsejren, at Venstre var svækket efter at have mistet Uvelse/Lystrup valgdistrikt, der traditionelt var en af partiets højborge.

De politiske uenigheder var imidlertid ikke dybe. Den nye kommune blev kendt for et samarbejdende byråd og brede forlig. Den politiske debat har i høj grad handlet om, hvem der bedst kunne styre kommunen og det ambitiøse projekt i Vinge.

Efter kommunalvalget i 2013 skiftede flertallet lige netop, og John Schmidt Andersen (V) fra Slangerup blev borgmester – en post, han fastholdt efter valget i 2017.

Ved kommunalvalget 2021 skiftede magten igen. Den 61-årige socialdemokrat Tina Tving Stauning, der havde været kommunalpolitiker siden 2001, blev borgmester i en konstituering med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og den nye lokalliste Fjordlandslisten. Partierne havde tilsammen 12 ud af 23 mandater.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Den nye Frederikssund Kommune fik økonomisk set en vanskelig begyndelse. Det udligningssystem, der blev gennemført i forbindelse med Strukturreformen, gav kommunen problemer, der ikke var taget højde for i sammenlægningsprocessen. Da ingen af de fire gamle kommuner havde en solid økonomi, betød det, at de nye byråd måtte begynde med at gennemføre en større spareplan, der skabte stor utilfredshed.

Frederikssund Kommune har i dag et lavere serviceniveau end ved dannelsen, men det er ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets indeks fortsat 5 % højere end landsgennemsnittet.

Kommunen bruger relativt lidt på kulturområdet. Derimod har transport- og infrastruktur topprioritet.

Beskatningsgrundlaget var i 2017 på 195.170 kr. pr. indbygger og dermed knap 6 % højere end på landsplan.

Det er helt afgørende for kommunens fremtidsplaner at være en attraktiv bosætningskommune. Store dele af Københavnsområdet kan nås inden for en times tid fra Frederikssund, og kommunen satser på at tiltrække nye indbyggere og virksomheder.

Byrådet vedtog i 2016 en overordnet vision kaldet »Gode forbindelser«. Visionspapiret fremhæver, at kommunen skal slå på, at både natur, arbejdspladser og hovedstaden er lige ved hånden.

Med opførelsen af Fjordforbindelsen Frederikssund med Kronprinsesse Marys Bro, der planlægges at åbne 2019, er kommunens næste store ønske til den statslige infrastruktur, at der snart sikres finansiering af den tredje og sidste del af Frederikssundmotorvejen fra Smørum til Frederikssund. Linjeføringen har ligget fast siden 2009, men det er usikkert, hvornår Folketinget afsætter de nødvendige midler til de 25 km motorvej.

• Vinge

Med den lange kyststrækning ud til Roskilde Fjord og Isefjord og flere store vandløb er kommunen særlig udsat for oversvømmelser fra højvandshændelser og kraftigt regnvejr. Især kan storme medføre opstuvning af vand i Roskilde Fjord og Isefjord. I december 2013 ramte stormen Bodil sommerhusområdet Hyllingeris, som ligger i Hornsherred, og satte store dele af området under vand.

Frederikssund og Roskilde Kommuner arbejder sammen om planer, der skal sikre de udsatte områder. En større sluseløsning ved Kronprins Frederiks Bro indgår på længere sigt i planerne, men finansieringen er ikke på plads.

I Frederikssund har Sillebro Å, der løber gennem bymidten, været årsag til flere oversvømmelser. I et projekt, der kombinerer klimasikring, naturgenopretning og et nyt stisystem, har kommunen genskabt åens løb og tidligere enge. Projektområdet er på i alt 90 ha og blev indviet i 2013.

• Frederikssund Kommunes klima

Læs mere om Samfund og erhverv i Frederikssund Kommune

Læs videre om

• Politik og social omsorg 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007

Læs også om

• Frederikssund Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Frederikssund Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Frederikssund Kommune

Se alle artikler om Politik og planer