Protest i 2005 mod sammenlægningen med Farum Kommune
Protest i 2005 mod sammenlægningen med Farum Kommune. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Furesø Kommune

Elever fra 4. klasse på Søndersøskolen i Værløse ved højbedene bag skolen. Furesø Kommune har etableret højbede på flere skoler.
.
Licens: Begrænset anvendelse
En del af Flyvestation Værløse set mod nordøst mod Laanshøj og Søndersø i 2018, hvor transformationen af det tidligere militærområde er i fuld gang. I midten af billedet ses en del af det rekreative område ejet af Naturstyrelsen.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Den 39-årige borgmester Peter Brixtofte (V) (tv.) i august 1989 ved indvielsen af tilbygningen til Farum Rådhus. Indenrigsminister Thor Pedersen (V) fremhæver i sin tale Farum som en foregangskommune og et eksempel til efterfølgelse.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Den 17. marts 2005: Værløseborgere i demonstration mod den sammenlægning med Farum Kommune, som de frygtede ville blive påtvunget deres kommune. Men trods protester og fakkeltog lod regeringen og forligspartierne bag Strukturreformen sig ikke rokke. Fusionen blev gennemført.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den nye Furesø Kommune blev i marts 2005 fastlagt i en aftale mellem de partier i Folketinget, der stod bag vedtagelsen af Strukturreformen året før. Problemerne med at kompensere Værløseborgerne for den milliardgæld, som Farum Kommune stod med efter Brixtofteårene, kom til at præge de første år, efter at reformen trådte i kraft d. 1. januar 2007, og førte til svære forhandlinger med staten.

Samtidig betød en splittelse i Venstre, at Socialdemokratiet efter valgene i den nye kommune i hhv. 2009, 2013 og 2017 endte med at besætte borgmesterposten, selv om begge de fusionerede kommuner havde haft tradition for borgerligt styre.

Den nye kommunes politiske landskab

Den landspolitiske beslutning i marts 2005 om sammenlægningen af Farum Kommune med Værløse Kommune blev trods store protester fra Værløse gennemført. Efter intense forhandlinger om vilkårene i foråret 2005 indgik VK-regeringen d. 19. maj 2005 en aftale med de to kommuner. Aftalen byggede på det princip, at borgerne i Værløse Kommune ikke skulle belastes af den ekstraordinært store gæld i Farum Kommune, og at den nye kommune skulle bringes i økonomisk balance. Metoderne til at nå begge mål var støtte fra staten, samt at Farumdelen af den nye kommune frem til og med 2013 skulle have højere skatteprocenter.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Furesø Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 19,4 % 18,4 % 24,3 % 20,0 % 23,8 %
B. Radikale Venstre 9,4 % 15,6 % 9,2 % 15,9 % 7,7 %
C. Det Konservative Folkeparti 15,4 % 7,9 % 5,5 % 12,4 % 8,3 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,2 % 2,2 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 % -
F. Socialistisk Folkeparti 13,5 % 7,8 % 4,2 % 8,0 % 9,1 %
I. Liberal Alliance - 7,8 % 12,4 % 3,4 % 8,8 %
K. Kristendemokraterne 0,4 % 0,2 % 0,4 % 0,9 % 0,2 %
M. Moderaterne - - - - 11,5 %
O. Dansk Folkeparti 10,1 % 7,7 % 12,4 % 4,6 % 1,8 %
P. Stram Kurs - - - 1,0 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,6 %
V. Venstre 23,9 % 28,2 % 19,1 % 20,9 % 14,2 %
Y. Ny Alliance 5,2 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 2,4 %
Ø. Enhedslisten 2,7 % 6,6 % 7,4 % 6,8 % 5,5 %
Å. Alternativet - - 5,3 % 3,2 % 4,0 %
Stemmeprocent 91,5 % 91,5 % 90,0 % 89,3 % 89,1 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Furesø Kommune fik ifølge aftalen årligt fra staten ca. 50 mio. kr. i særtilskud til og med 2021. Endelig fik den nye »tvangsgifte« kommune tilbudt vederlagsfrit at overtage resterne af den nedlagte Flyvestation Værløse. Tilbuddet blev populært omtalt som statens morgengave.

Økonomien var ikke det eneste problem. De to kommuner kom fra hvert sit amt og hver sin valgkreds til Folketinget. Derfor var der meget få bånd mellem de lokale politikere. Begge de tidligere kommuner havde borgerligt flertal frem til kommunalvalget d. 15. november 2005, hvor vælgerne skulle sammensætte den nye fælles kommunalbestyrelse. I Farum var borgmesteren cand.polit. Lars Carpens (V), mens det ellers traditionelt konservative Værløse siden 2002 havde haft advokaten Jesper Bach (V) på posten.

Såvel Lars Carpens som Jesper Bach ønskede at blive Venstres spidskandidat. Venstres landsorganisation blev involveret, og sammen med de to partiforeninger i Værløse og Farum blev det besluttet at lade de to borgmestre opstille sideordnet, så det blev de personlige stemmer, der afgjorde, hvem der skule blive formand for sammenlægningsudvalget og efterfølgende borgmester for den nye Furesø Kommune.

Jesper Bach vandt med 3.735 personlige stemmer mod 2.340 til Lars Carpens. Den nye kommunes centraladministration blev placeret i Værløse. Til gengæld skulle byrådsmøderne holdes i Farum.

Den nye kommunalbestyrelse stod med flere svære opgaver. Der var store politiske forskelle mellem de to sammenlagte kommuner, herunder inden for Venstre. Samtidig var der forskellige administrative traditioner. Værløse Kommune havde været styret traditionelt af embedsmænd og kommunalbestyrelse, mens Farum Kommune havde haft perioder med en enerådig borgmester.

Hertil kom de afgørende økonomiske forskelle: Farum havde en gæld, der var kommet op på omkring 2,7 mia. kr., mens Værløse Kommune gik ind i sammenlægningen med en gæld på ca. 130 mio. Samtidig viste gælden sig mere tyngende end forudsat i den første aftale med regeringen.

Op til kommunalvalget i november 2009 opstod der uenigheder i borgmester Jesper Bachs bagland. På et opstillingsmøde for Venstre i Furesø Kommune i april 2009 blev det besluttet, at hverken borgmesteren Jesper Bach eller Lars Carpens skulle være partiets spids- og borgmesterkandidat. Det blev i stedet den 36-årige konsulent Kasper Krüger. Han var folketingskandidat for Venstre og tidligere direktør for Sky Radio i Danmark, men var ikke medlem af kommunalbestyrelsen. Kasper Krüger vandt afstemningen om spidskandidaturet med 161 stemmer mod Jesper Bachs 102 stemmer. Det fik Jesper Bach til at forlade sit parti igennem 29 år. Også Farums tidligere borgmester, Lars Carpens, forlod Venstre. Jesper Bach gik ud af politik, mens Lars Carpens var med til at danne Fokuslisten, som han blev valgt ind for i november 2009.

Det overraskende valg af Kasper Krüger som spidskandidat førte til en splittelse i Venstres oprindelig ti mand store byrådsgruppe. Foruden Jesper Bach og Lars Carpens forlod fire andre Venstrepolitikere gruppen.

Også Socialdemokratiet var præget af forandringer. Partiets tidligere spids- og borgmesterkandidat, cand.mag. Sabine Kirchmeier, blev i 2006 den første direktør for Dansk Sprognævn og forlod herefter kommunalpolitik. Ny spidskandidat blev Ole Bondo Christensen, kontorchef i det daværende Beskæftigelsesministerium, der havde været socialdemokraternes gruppeformand. Han gik i 2009 til valg på, at Venstre havde mistet sin troværdighed.

Ved kommunalvalget d. 17. november 2009 gik Venstre tilbage fra 10 til kun 4 pladser. Socialdemokratiet gik frem og kunne sammen med Radikale Venstre og SF mønstre et flertal. Dermed blev det Ole Bondo Christensen (S), der d. 1. januar 2010 overtog borgmesterstolen.

En af de vigtigste opgaver for den nye borgmester var genforhandlingen af aftalen med staten. Flere centrale forudsætninger for den oprindelige Furesøaftale fra maj 2005 var siden bristet, og d. 8. marts 2011 indgik kommunen en ny aftale med regeringen. Det centrale element var en omlægning af gælden på 2,7 mia. kr. til et 30-årigt statslån med fast årlig rente på 2,2 %. Hertil kom en forlængelse af det statslige særtilskud frem til 2040. Aftalen skabte dermed en sikker ramme om kommunens økonomi.

Ved valgene i hhv. 2013 og 2017 fik Socialdemokratiet ti mandater mod hhv. fem og fire til Venstre. Dermed kunne Ole Bondo Christensen (S) begge gange fortsætte som borgmester. Konstitueringsaftalen i november 2017 blev indgået af et bredt flertal.

Ved valget i november 2021 tabte både Socialdemokratiet og Venstre stemmer og Dansk Folkeparti forsvandt ud af byrådet. Men trods forskydningerne kunne der med alle partiers opbakning laves en bred konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2021-25. Ole Bondo Christensen (S) blev atter borgmester, mens Bettina Ugelvig Møller (S) blev 1. viceborgmester og Lars Carstensen (K) fortsatte som 2. viceborgmester.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Furesø Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 6 8 10 10 8
B. Radikale Venstre 1 1 1 1 2
C. Det Konservative Folkeparti 3 4 3 3 5
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 2 2 0 0 1
I. Liberal Alliance - 0 0 1 0
O. Dansk Folkeparti 0 1 1 1 0
V. Venstre 10 4 5 4 3
Ø. Enhedslisten 1 0 1 1 2
Å. Alternativet - - - 0 0
Q. Fokuslisten - 1 - - -
P. Furesølisten 1 - - - -
U. Velfærdspartiet 1 - - - -
I alt 25 21 21 21 21
Kvinder 10 10 7 7 10
Mænd 15 11 14 14 11
Stemmeprocent 81,8 % 74,8 % 79,1 % 76,4 % 74,1 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Flyvestationen og den nye kommune

Flyvestation Værløse kom til at spille en rolle i forhandlingerne om kommunesammenlægningen i forbindelse med Strukturreformen, der trådte i kraft i 2007.

Den daværende VK-regering tilbød at overdrage den nedlagte flyvestation til den nye Furesø Kommune. Overdragelsen var med et løfte om, at et fremtidigt provenu ved salg af ejendomme på området ville tilfalde kommunen, som dog samtidig skulle overtage forpligtelsen til en eventuel miljøoprydning på flyvestationen. Dette førte til flere års drøftelser imellem Forsvaret og den nye Furesø Kommune om vilkårene for overdragelsen.

Løsningen kom først i august 2013, hvor S-SF-R-regeringen vedtog, at Forsvarsministeriet skulle overdrage dele af flyvestationen til Kulturministeriet, og de grønne områder blev overdraget til Naturstyrelsen, mens et areal blev overdraget til Statens Ejendomssalg A/S, kendt som Freja Ejendomme A/S, med henblik på opførelse af nye boligområder. Udgifterne til håndtering af forurening på flyvestationen blev pålagt Forsvaret. Med denne løsning kunne udviklingen af den tidligere flyvestation til et nyt rekreativt område med boliger og erhverv begynde.

Brixtofte og Furesø Kommune

Peter Brixtofte (1949‑2016) var en af sin tids mest kendte Venstrepolitikere. Han var født i København, tog studentereksamen fra Søborg Gymnasium i 1967 og blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1972. Brixtofte var Otterupkredsens stemmesluger og sad i Folketinget for Venstre 1973‑77, 1979‑81 og 1990‑2005. Desuden var han skatteminister i 1992‑93 i Poul Schlüters KV-regering.

Brixtofte var en markant politisk skikkelse i den tidligere Farum Kommune. I 1978 blev han valgt til Farum Byråd, hvor han var borgmester fra 1986. Han arbejdede for at skabe en liberal kommune med lav kommuneskat og lille administration. Under Brixtoftes tid som borgmester blev det tidligere rådhus ombygget til et nyt rådhuskompleks, og der blev opført plejehjem, kulturcenter, stadion og andre sportsfaciliteter. Byggeriet blev finansieret vha. Farummodellen, hvor kommunen formelt solgte faciliteterne for straks at lease dem tilbage på langtidskontrakter. Fra 1999 kom kommunens ældre desuden på pensionistrejser.

I februar 2002 afslørede B.T., at kommunen systematisk havde betalt overpris for byggerier og andre kommunale opgaver. Til gengæld havde private firmaer som Skanska kanaliseret penge for sponsorater til fodbold- og håndboldklubben, hvilket var en ulovlig kommunal sponsorstøtte. Desuden havde Brixtoftes repræsentationskonto været meget stor, ligesom han havde optaget millionlån uden byrådets godkendelse.

Peter Brixtofte blev politianmeldt for magtmisbrug og embedsforsømmelse, og i maj 2002 blev han suspenderet som borgmester for Farum Kommune og ekskluderet af Venstres folketingsgruppe. Folketinget nedsatte en undersøgelseskommission, der fastslog, at Farummodellen reelt handlede om optagelse af meget store lån. Der blev rejst kritik af Peter Brixtofte og byrådet samt af tilsynet med kommunen. Først i 2009 sluttede sagens retslige efterspil. Peter Brixtofte blev idømt i alt fire års ubetinget fængsel og fik også frataget sit ridderkors. Peter Brixtofte fortsatte som løsgænger i Folketinget. I 2005 stiftede han Velfærdspartiet, og 946 personlige stemmer gav ham et mandat i Furesø Byråd, indtil han i 2008 blev erklæret uvalgbar. Da han døde, huskede mange Farumborgere stadig hans politiske liv for en positiv påvirkning på Farum Kommunes udvikling.

Brixtoftesagen fik også betydning for Strukturreformens implementering i 2007. Ingen nabokommuner ville lægges sammen med Farum Kommune, og staten tvang til sidst Værløse Kommune sammen med Farum Kommune i den nye Furesø Kommune, som i en årrække fik særlig støtte.

Aftalen om Furesø Kommune

Dannelsen af Furesø Kommune blev et af de største dramaer, da det kommunale danmarkskort efter vedtagelsen af Strukturreformen i juni 2004 skulle nytegnes. Da Farummodellen brød sammen, stod Farum Kommune med en uoverskuelig stor gæld, og forløbet var i 2004 fortsat under udredning i såvel retssager som i en undersøgelseskommission.

Farum Kommune var allerede i 2002 sat under central administration af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) pga. en langfristet gæld, der på det tidspunkt var blevet opgjort til 2 mia. kr. Der var gennemtvunget en genopretningsplan med skatteforhøjelser i 2003 på 3,2 procentpoint til 22,8 % i kommuneskat. Det kostede en gennemsnitsfamilie i Farum Kommune op mod 1.700 kroner mere om måneden. Dertil kom besparelser og prisstigninger på fx daginstitutioner.

Syd for Farum Kommune var Værløse Kommune i en vanskelig position, da alle de øvrige nabokommuner enten havde mulighed for at fortsætte uændret eller i løbet af 2004 havde lavet andre aftaler om sammenlægninger. En mulig fusion med en af de socialdemokratisk styrede kommuner Gladsaxe, Ballerup og Herlev – i Værløse Kommune kendt som »Det Røde Hav« – var heller ikke tillokkende for en borgerligt domineret kommune.

I begyndelsen af 2005 stod naboerne Farum og Værløse Kommuner tilbage uden aftaler. De var samtidig med hver ca. 18.500 indbyggere for små til at fortsætte alene.

Den 3. marts 2005 indgik VK-regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007. Forligspartierne var enige om, at Farum og Værløse Kommuner skulle sammenlægges, og at regeringen skulle optage drøftelser med de to kommuner om de nærmere vilkår.

Den aftale skabte store protester i Værløse Kommune. Over 10.000 skrev på nettet under på en protest, og d. 17. marts 2005 gik ca. 4.000 Værløseborgere i fakkeltog til rådhuset, hvor Værløses borgmester, Jesper Bach (V), tog godt imod. Med støtte fra sin kommunalbestyrelse henholdt han sig til en »kattelem« i aftalen om Strukturreformen. Den gav mulighed for, at kommuner med under 20.000 indbyggere kunne indgå forpligtende aftaler med nabokommuner og derved bevare deres selvstændighed – noget, flere økommuner fik lov til at benytte sig af.

Jesper Bach hyrede topadvokater, revisorer og kommunikationsfolk for at sikre Værløse Kommune imod et tvangsægteskab. Juristerne talte om ulovlig ekspropriation, og revisorerne forsøgte at opgøre Farum Kommunes enorme gælds- og leasingforpligtelser.

Efter et par måneders protester erkendte Jesper Bach og kommunalbestyrelsen i Værløse Kommune, at slaget var tabt i forhold til Christiansborg. Realitetsforhandlingerne om sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner kunne begynde.

Kommunal service og beskatning

Problemerne i forbindelse med gælden medførte i den første aftale med staten fra 2005, at der i årene 2007‑13 var en kommuneskat, der for borgerne fra den gamle Farum Kommune var 2,3 procentpoint højere end den, borgerne fra den gamle Værløse Kommune skulle betale. Tilsvarende var grundskyldssatsen syv promillepoint højere. Det betød, at en husstand i Farum i gennemsnit betalte omkring 14.500 kroner mere i årlig skat end en husstand i Værløse.

Milliardgælden fra Farum Kommune var hovedsagelig finansieret med såkaldte swap-lån, der bl.a. gav muligheder for at erstatte en variabel rente med en fast rente. Renteudviklingen førte dog i praksis til en fordyrelse af gælden. Samtidig flyttede der færre nye borgere til kommunen end forudset. I budgettet for 2008 førte problemerne til, at skattesatserne måtte øges med 0,5 procentpoint, samtidig med at der skete væsentlige beskæringer af serviceniveauet.

Først med den nye aftale med staten fra d. 8. marts 2011 blev der skabt sikre rammer om økonomien.

I 2017 havde Furesø Kommune med 24,8 % en udskrivningsprocent, der var lidt lavere end landsgennemsnittet. Samtidig blev det kommunale serviceniveau opgjort til at være lidt højere end i hele landet. Furesø Kommune havde efter en vanskelig begyndelse fundet en økonomisk balance, og konstitueringsaftalen fra november 2017 lagde op til, at den nyvalgte kommunalbestyrelse skulle undersøge mulighederne for forbedringer på bl.a. børne-, skole- og ældreområdet.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Furesø Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK=1,00) 1,09 1,02
Udskrivningsprocent 25,9 % 24,8 %
Grundskyldpromille 24,039 ‰ 21,5 ‰

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Efter borgermøder og forslagsrunder vedtog kommunalbestyrelsen i 2012 enstemmigt et dokument med titlen Vision Furesø – vi skaber løsninger sammen. Det beskrev Furesø som en ressourcestærk kommune med store muligheder.

I april 2018 byggede det nye byråd videre på visionen i form af et politisk arbejdsprogram for valgperioden 2018‑21. Hovedbudskabet var, at Furesø Kommune skulle være en attraktiv og grøn bosætningskommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne engagerer sig, føler sig hørt og oplever en god service.

Arbejdsprogrammet bestod af seks politikområder og mere end 200 konkrete indsatser, der bl.a. omfattede en fortsat forbedring af økonomien, bedre ældrepleje, naturbeskyttelse, gode opvækstvilkår for børn og unge samt sikring af lokale arbejdspladser. Blandt de mest ambitiøse mål var at sikre Furesø som foregangskommune for grøn omstilling.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Furesø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer