Da Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 medførte mange kommunesammenlægninger rundtom i landet, var Glostrup Kommune en af de 21 kommuner i Region Hovedstaden, der fortsatte uændret. Med et befolkningstal på lidt over 20.000 var kommunen ikke tvunget ind i fusioner, og daværende borgmester Søren Enemark (S) støttede aktivt initiativet »Sammenslutningen af Bæredygtige Kommuner«, der argumenterede imod at sammenlægge velfungerende kommuner. Heller ingen af nabokommunerne udtrykte ønsker om sammenlægninger.
Glostrup Rådhus. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2017.
Begrænset anvendelse
Politik og planer i Glostrup Kommune
Kommunens politiske landskab
Siden 1970 har Socialdemokratiet og Venstre kæmpet om borgmesterposten i Glostrup Kommune. Fra 1970 og i næsten 40 år frem havde kommunen socialdemokratiske borgmestre med Søren Enemark som den foreløbig sidste i perioden 2000‑09. Ved valget i 2009 fik Socialdemokratiet seks pladser i kommunalbestyrelsen mod tre til Venstre. Det lykkedes alligevel John Engelhardt (V) at lave en konstituering, der gav ham borgmesterposten, da et af fire SF-medlemmer overraskende brød med partiet og skiftede side.
Valgene i hhv. 2013 og 2017 blev tætte, og hver gang med syv mandater til både Venstre og Socialdemokratiet. Med støtte fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kunne John Engelhardt i 2017 fortsætte som borgmester i et område, hvor alle nabokommuner havde socialdemokratiske borgmestre.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 8 | 6 | 7 | 7 | 8 |
| B. Radikale Venstre | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 1 | 2 | 0 | 1 | 2 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 0 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 2 | 4 | 1 | 1 | 1 |
| I. Liberal Alliance | - | 0 | 0 | 0 | 0 |
| O. Dansk Folkeparti | 2 | 3 | 3 | 2 | 0 |
| V. Venstre | 4 | 3 | 7 | 7 | 5 |
| Ø. Enhedslisten | 0 | 0 | 1 | 1 | 0 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| U. Bylisten | - | - | - | - | 2 |
| I alt | 17 | 19 | 19 | 19 | 19 |
| Kvinder | 5 | 9 | 7 | 7 | 8 |
| Mænd | 12 | 10 | 12 | 12 | 11 |
| Stemmeprocent | 63,7 % | 60,6 % | 66,7 % | 64,8 % | 60,2 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Borgmesteren mistede imidlertid sit politiske flertal i 2018 efter en intern strid i Venstre, hvor nummer to på Venstres liste, Lars Thomsen, efter flere kontroverser erklærede sig uenig i især partiets holdning til fornyelsen af bymidten. Det førte i sommeren 2018 til hans eksklusion fra Venstres gruppe. Lars Thomsen dannede herefter Bylisten, som han nu repræsenterer i kommunalbestyrelsen. Uroen i Venstre fik også Det Konservative Folkepartis ene medlem af kommunalbestyrelsen til at trække støtten til borgmesteren og tilsammen med Bylisten at lave en samarbejdsaftale med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Samarbejdsgruppen vedtog budgettet for 2019 uden om borgmesteren, Venstre og Dansk Folkeparti.
Der har været bred politisk enighed om behovet for byudviklingsprojekter i flere kvarterer, men ikke om omfanget og de konkrete planer for Glostrups bymidte. Hertil kommer, at bl.a. Socialdemokratiet har villet prioritere flere almene boliger, mens Venstre har argumenteret for flere ejerboliger.
Skolestrukturen har været et stort debatemne på tværs af de politiske blokke. Ændringen i 2012 med dannelsen af én stor folkeskole med flere lokaliteter har mødt kritik, men der har ikke været flertal for at lave den om.
John Engelhardt (V) havde allerede et år før kommunalvalget meddelt, at han ville stoppe, og valgkampen op til valget d. 16. november 2021 kom til at stå mellem den 34-årige tømreruddannede socialdemokrat Kasper Damsgaard og den 28-årige Piet Papageorge (V), seniormanager. De to fik ved valget næsten lige mange personlige stemmer: Damsgaard 1.664 og Piet Papageorge 1.655. Det blev imidlertid Kasper Damsgaard, der kunne bryde 12 års blåt styre i Glostrup, da han og Socialdemokratiet efter valget lavede en konstitueringsaftale med SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 31,3 % | 28,9 % | 31,3 % | 30,1 % | 32,8 % |
| B. Radikale Venstre | 3,7 % | 7,7 % | 3,2 % | 7,4 % | 3,1 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 10,2 % | 4,7 % | 2,5 % | 6,0 % | 4,8 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 2,7 % | 3,6 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,8 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 11,9 % | 8,2 % | 3,8 % | 8,3 % | 8,1 % |
| I. Liberal Alliance | - | 4,2 % | 6,4 % | 2,3 % | 7,6 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,4 % | 0,3 % | 0,3 % | 0,8 % | 0,3 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 10,9 % |
| O. Dansk Folkeparti | 18,1 % | 16,8 % | 26,4 % | 11,8 % | 4,9 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 2,5 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 2,3 % |
| V. Venstre | 20,2 % | 22,9 % | 15,5 % | 18,9 % | 10,6 % |
| Y. Ny Alliance | 2,4 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 5,1 % |
| Ø. Enhedslisten | 1,7 % | 6,3 % | 7,3 % | 5,8 % | 4,1 % |
| Å. Alternativet | - | - | 3,1 % | 2,4 % | 1,9 % |
| Stemmeprocent | 86,7 % | 87,3 % | 84,3 % | 82,7 % | 81,1 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Kommunal service og beskatning
Glostrup Kommune har et serviceniveau, der ligger lidt over landsgennemsnittet, og udgifter pr. indbygger, der er 12 % højere. Udgifterne til folkeskolen pr. folkeskoleelev var i 2017 på 72.898 kr. svarende til 11 % mere end på landsplan.
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 202.400 kr. og dermed næsten 10 % over landsgennemsnittet. Udskrivningsprocenten var på 23,6 % i 2017 mod et landsgennemsnit på 24,9 %.
| 2008 | 2017 | |
|---|---|---|
| Serviceniveau (DK = 1,00) | 1,1 | 1,02 |
| Udskrivningsprocent | 24,2 % | 23,6 % |
| Grundskyldpromille | 25,0 ‰ | 25,0 ‰ |
*ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLETAL.DK
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Den 92 m lange vandrutsjebane er en af de ting, man kan opleve i Glostrup Svømmehal. Svømmehallen ligger i Glostrup Fritidscenter, som kommunen har planer om at udvide de kommende år.
Fremtidsplanerne er politisk omstridte i Glostrup Kommune. Samarbejdsgruppen, der i sommeren 2018 fik flertal i kommunalbestyrelsen, har besluttet, at kommunens udviklingsstrategi skal revurderes. Deres erklærede ønske er at gøre den mere realistisk og sammenhængende. Det indebærer et farvel til den tidligere strategi, der bl.a. satsede på at komme op på 30.000 indbyggere og 30.000 arbejdspladser i 2030. Den plan indebar bl.a. en prioritering af udbygning og fortætning af bymidten i Glostrup.
Fra efteråret 2018 blev planprocessen genstartet med nye borgermøder og høringer. For Samarbejdsgruppen er det et erklæret ønske, at der skal ske en tiltrængt byudvikling i alle bydele. Det skal ifølge gruppen ske med inddragelse af aktive borgere og det lokale erhvervsliv og i et tempo, hvor borgerne kan følge med.
Uanset det endelige udfald af de fornyede strategiske overvejelser ventes færdiggørelsen af Hovedstadens Letbane at få stor betydning for Glostrup Kommune i løbet af 2020’erne. Glostrup Kommune får fire stationer på den nye letbane, der med en strækning fra Lyngby-Taarbæk til Ishøj Kommune forventes at åbne i 2025. Ud over den store Glostrup Station bliver det Rigshospitalet Glostrup, Glostrup Nord og Glostrup Ejby. Kommunen forventer, at det vil give mange nye muligheder for såvel boligbyggeri som erhvervsudvikling.
Hovedstadens Letbane
Kort over letbanens linjeføring.
Den 12. marts 2018 kom ejergodkendelsen fra staten, Region Hovedstaden og de 11 omegnskommuner endeligt på plads. Dermed blev der givet grønt lys for, at Hovedstadens Letbane kunne påbegynde forberedende anlægsarbejder langs Ring 3. Processen har været kompliceret. Undervejs bestilte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) en kulegravning af projektet. Det skete efter problemerne med letbanen i Aarhus.
Hovedstadens Letbane, som står bag det store anlægsprojekt, ejes af staten, Region Hovedstaden samt kommunerne Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk. Efter aftalen træder staten ud af ejerkredsen i løbet af anlægsfasen. Staten har givet tilskud til anlæggelsen, men det er Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der vil stå for anlæg og drift og som ejere.
Den færdige letbane dækker med 29 stationer en strækning på 28 km. Med etableringen af banen er en vigtig del af visionen om ringbyen realiseret. Visionen tager afsæt i Fingerplanen fra 1947 og skitserer en gentænkning af byområderne langs Ring 3 og dermed hele Øresundsregionen.
Letbanens årligt forventede passagertal blev i 2013 estimeret til 13‑14 mio. mod Kystbanens ca. 10 mio. passagerer (2011).
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Glostrup Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Glostrup Kommunes befolkning og boliger
- Erhverv og arbejdsmarked i Glostrup Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Glostrup Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
