Politik og planer i Greve Kommune

Den tidligere borgmester René Milo har spillet en central rolle i Greve Kommunes nyere politiske historie. Som 47-årig blev René Milo (V) i 1994 borgmester i Greve efter at have siddet i byrådet i en enkelt periode. Han afløste Birthe Nørgård Petersen, den eneste socialdemokratiske borgmester, kommunen har haft. Hun fik kun en enkelt periode. René Milo var direktør i sit eget firma, som han fortsatte med at drive, mens han var borgmester. Milos stjerne var stigende i Venstre i begyndelsen af 00’erne, hvor han stod i spidsen for at indføre fritvalgsordninger og gik stærkt ind for udlicitering.

I november 2003 blev han under stor medieopmærksomhed sigtet for bedrageri. Sigtelsen gik bl.a. på, at Milo havde haft skattefradrag i sit private firma Scandisplay for udgifter, der samtidig blev refunderet af Greve Kommune. Glostrup Politi opgav sagen i januar 2004, da der ikke var bevis for, at bogføringen hos Scandisplay var sket med ulovligt forsæt.

Venstre gik ved det efterfølgende kommunalvalg i 2005 tilbage og mistede det absolutte flertal, som partiet fik ved det foregående valg. René Milo fik dog et godt valg med 4.641 personlige stemmer og 13 af 21 pladser til et valgforbund mellem Venstre, konservative og Dansk Folkeparti, hvilket pegede i retning af en nem og sikker konstituering.

Dagen efter valget skiftede den nyvalgte V-politiker Brigitte Klintskov Jerkel imidlertid til de konservative. Skiftet, der i første omgang mere var begrundet i René Milos ledelsesstil end i ideologi, medførte, at Det Konservative Folkeparti indgik en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Ny borgmester blev den 61-årige direktør Hans Barlach (K). Den konservative politiker havde på det tidspunkt siddet i byrådet i over 30 år. Brigitte Klintskov Jerkel (K) blev viceborgmester og blev fra 2016 folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

Med dengang lidt over 47.000 borgere lå Greve Kommune langt over Strukturkommissionens anbefaling af en kommunal minimumsstørrelse på 20.000 indbyggere. Greve Kommune havde frem til Strukturreformen været en del af Roskilde Amt, og anbefalingen var, at de kommunale fusioner ikke burde krydse amtsgrænserne.

Mere tungtvejende var det, at den politisk røde Ishøj Kommune mod nord ikke var nogen oplagt partner for den borgerlige Greve Kommune. Derimod var Solrød Kommune mod syd en nærliggende fusionspartner, og de to kommuner samarbejdede allerede på flere områder. Et flertal blandt den lille nabokommunes politikere var imidlertid imod en sammenlægning, bl.a. under henvisning til, at Greve Kommune omfattede socialt udsatte boligområder. Da reformen endte med et minimumsmål på 20.000 borgere, havde Solrød Kommune lige netop mulighed for at fortsætte som selvstændig. Den mulighed foretrak byrådets flertal. Mod vest var der ingen logiske sammenlægningsmuligheder. Derfor endte også Greve Kommune med at fortsætte uændret.

Ved kommunalvalget i 2009 gik de konservative frem til fire mandater, og Hans Barlach kunne fortsætte i endnu en periode. Her åbnede han igen for en sammenlægning med Solrød Kommune, men blev atter afvist.

Ved valget i 2009 havde Venstre fået indvalgt den da 36-årige Pernille Beckmann i byrådet, og da partiet frem mod kommunalvalget 2013 ønskede en anden kandidat end René Milo, sagde hun ja til at være borgmesterkandidat. Pernille Beckmann er uddannet social- og sundhedsassistent og har været ansat som leder på ældreområdet i både privat og offentligt regi.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

René Milo brød med Venstre og dannede i 2012 lokallisten Borgerliberale i Greve, som han stod i spidsen for ved kommunalvalget i 2013. Den blev dog ikke valgt ind i byrådet, og kort efter trak René Milo sig fra politik.

Pernille Beckmann (V) blev borgmester i en konstituering med DF og Liberal Alliance. Siden forøgede hun ved valget i 2017 sit personlige stemmetal til kommunens højeste. Det Konservative Folkeparti havde efter valget i 2017 blot én plads. Socialdemokratiet, der gennem alle årene har været det næststørste parti i byrådet, valgte i 2020 ny borgmesterkandidat, John T. Olsen.

Ved kommunalvalget i november 2021 fik Venstre uændret ni af de 21 pladser i byrådet, mens det næststørste parti, Socialdemokratiet, mistede et enkelt mandat. Borgmester Pernille Beckmann (V) kunne fortsætte i en konstituering med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Posten som 1. viceborgmester gik til DF’s Liselott Blixt, der også er medlem af Folketinget. Yderligere to medlemmer af Greve Byråd, Ulrik Dahlin (V) og Brigitte Klintskov Jerkel (K), har plads på Christiansborg.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

I 2007 satte Greve Kommune udskrivningsprocenten op fra 19,10 til 22,90, men kommunen lå fortsat noget under landsgennemsnittet, der dengang var 24,58. Samtidig blev grundskyldpromillen øget fra 8,000 til 18,060. Skatten var i 2020 fortsat lidt lavere end landsgennemsnittet med en udskrivningsprocent på 24,1 (mod 24,95 på landsplan) og en ret lav grundskyldpromille på 16,944.

På de store velfærdsområder bruger kommunen lidt færre penge pr. relevant borger end gennemsnittet for de danske kommuner. Det viser sig mest markant i, at ældreudgifterne med 38.298 kr. pr. ældre (2020) er 16 % lavere end landsgennemsnittet.

Byrådets overordnede mål for udviklingen af Greve Kommune er udfoldet i Planstrategi 2019, der har undertitlen: »Vi skaber rum for det gode liv — tæt på storbyen, tættere på naturen«. Det handler om at værne om Greve Kommunes særlige identitet, men også om at optimere bolig- og handelsområder, hvilket bl.a. skal ske ved udvikling af Strandvejsområdet og de stationsnære områder. Et element er at blande boliger, arbejdspladser og butikker, så de ligger side om side.

Kommunen er en udpræget bosætningskommune, men vil også gerne have mere erhverv. Beliggenheden mellem København og Køge med jernbaner og motorvej giver gode muligheder. Der er ikke store ledige erhvervsarealer til produktions- og logistikvirksomheder, så Greve satser mere på byerhverv, der kræver mindre areal og medvirker til at skabe mere aktivitet omkring stationerne. Planstrategien lægger vægt på et udbud af boliger, der gør, at borgerne kan bo i kommunen hele livet. Et gennemgående træk er at udvikle Greve Kommune som Sydkystens grønne og blå oase.

Greve Kommune har siden årtusindskiftet oplevet gentagne oversvømmelser pga. kraftig regn. Et kraftigt skybrud i 2002 førte til beslutningen om udvidelse af regnvandsbassinet i Tune og terrænregulering langs bl.a. Olsbæk. Den 5. juli 2007 blev kommunen igen ramt af et kraftigt, langvarigt regnvejr. I de tre foregående uger var der faldet store mængder nedbør, hvilket betød, at grundvandsmagasinerne var fyldt op, og at vandføringen mod havet var for lille. Det medførte store oversvømmelser fra Lille Vejleå i nord til Karlstrup Mosebæk i syd.

Kommunen beregnede forskellige risikoscenarier. Det har resulteret i etablering af flere forsinkelsesbassiner og større pumpekapacitet, så vandet under fremtidige regnvejrshændelser vil kunne ledes til områder, hvor det ikke gør skade. Endvidere er der blevet anlagt jordvolde, som afskærmer villakvarteret Godsparken mod Olsbæk. I Karlslunde Mose blev der i samarbejde med Solrød Kommune gravet et nyt udløb til Køge Bugt og yderligere etableret et forsinkelsesbassin på 40.000 m³, som stod færdigt i 2013.

I kommunens risikostyringsplan, der gælder fra 2015 til 2021, har man beskrevet de risici, man skal beskytte sig imod. I planen forventes vandstandsstigning i år 2100 på 67 cm, hvortil skal lægges stormfloderne, der ved en 1000-årshændelse må forventes at give en øget vandstand på 280 cm. De kommunale beregninger viser, at ved hyppige 20-årshændelser vil områderne øst for Greve Strandvej blive oversvømmet, men vejen beskytter de bagvedliggende områder op til omkring 230 cm’s vandstandsstigning.

Risikostyringsplanen anbefaler derfor, at man beskytter sig mod en vandstandsstigning på 280 cm. Skadeberegningerne ved en sådan hændelse viser, at det især vil gå ud over fire sammenhængende boligområder ved bl.a. Hundige Havn og Lille Vejleå, ved Olsbæks udløb, i Greve Strand nord for Mosede Havn og i Karlslunde Syd. Greve Kommune samarbejder om klimatilpasningsprojekter med nabokommunerne Ishøj og Solrød.

• Greve Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Greve Kommune

Læs også om

• Greve Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Greve Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Greve Kommune

Se alle artikler om Politik og planer