Borgermøde i Kulturhus Trommen på Bibliotekstorvet i Hørsholm d. 17. marts 2015. Emnet var Udrejsecenter Sjælsmark på den tidligere Sjælsmark Kaserne.
Hørsholm Kommune er en konservativ højborg. Siden sognerådet i 1952 fik status af en kommunalbestyrelse med en borgmester, har kommunen haft en konservativ borgmester. Eneste undtagelse var de knap to år, hvor Uffe Thorndahl 2008‑09 fortsatte som borgmester efter at have meldt sig ud af Det Konservative Folkeparti.
Udskrivningsprocenten var i 2017 blandt de fem laveste for landets kommuner. Hørsholm er en af de syv kommuner, der pr. borger afleverer mest til det kommunale udligningssystem.
Da Strukturreformen blev vedtaget i juni 2004, var borgmester Uffe Thorndahl (K) blandt de stærkeste kritikere af planerne om store kommuner. Han fastholdt, at Hørsholm Kommune med sine ca. 24.000 indbyggere var rigelig stor til at fortsætte alene, og afviste troen på stordriftsfordele.
Sagen splittede kommunalbestyrelsen, men ved en folkeafstemning d. 5. oktober 2004 var 57,6 % af de afgivne stemmer for selvstændighed. På en supplerende stemmeseddel kunne borgerne angive, hvilken sammenlægning de ville foretrække, hvis en sådan blev nødvendig. I det tilfælde gik et flertal ind for en sammenlægning med den sydlige nabo, Birkerød, der senere valgte at blive en del af den nye Rudersdal Kommune.
Kommunalbestyrelsen fulgte afstemningsresultatet, og Hørsholm Kommune fortsatte uændret. Det fik dog ikke debatten til at forstumme. Blandt andet har Venstre flere gange rejst sagen igen.
I 2010 bad kommunalbestyrelsen KL’s Konsulentvirksomhed om at lave en undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning til brug for den politiske afvejning. Rapporten fra oktober 2011 fokuserede især på perspektiverne ved en fusion med enten Rudersdal, Fredensborg eller Allerød Kommuner. Blandt konklusionerne var, at en eventuel fusion ville give de største økonomiske fordele, hvis den blev gennemført med Rudersdal Kommune. Samtidig blev det fremhævet, at det i givet fald var den mest oplagte fusionspartner set i forhold til skatteniveau, infrastruktur og fælles identitet.
En mulig sammenlægning med Rudersdal ville skabe en ny kommune med Venstre som det største parti, såfremt stemmefordelingen efter fusionen blev som ved valgene i perioden 2005 til 2017.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 2 | 1 | 2 | 3 | 2 |
| B. Radikale Venstre | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 7 | 7 | 8 | 8 | 7 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 0 |
| F. Socialistisk Folkeparti | - | 1 | 0 | 0 | 1 |
| I. Liberal Alliance | - | - | 1 | 1 | 0 |
| K. Kristendemokraterne | - | - | - | - | 0 |
| O. Dansk Folkeparti | 1 | 1 | 1 | 1 | 0 |
| V. Venstre | 5 | 6 | 5 | 5 | 7 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| Q. SocialKonservative | - | - | - | - | 1 |
| T. Borgerlisten i Hørsholm | 3 | 2 | 1 | - | - |
| I alt | 19 | 19 | 19 | 19 | 19 |
| Kvinder | 6 | 9 | 6 | 7 | 7 |
| Mænd | 13 | 10 | 13 | 12 | 12 |
| Stemmeprocent | 72,2 % | 72,0 % | 77,1 % | 76,7 % | 75,2 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Uffe Thorndahl (K) blev borgmester efter valget i 2001 og fastholdt posten efter valget i 2005. I marts 2008 forlod han Det Konservative Folkeparti i utilfredshed over, at partiet kritiserede hans mange anmeldelser mod Lars Løkke Rasmussen (V) for misbrug af offentlige midler. Uffe Thorndahl genopstillede ikke ved valget i 2009, hvor de konservative igen blev det største parti, og Morten Slotved (K) blev borgmester. Med ham som spidskandidat gik Det Konservative Folkeparti frem ved de to følgende kommunalvalg og nåede i 2017 op på hele 41,7 % af stemmerne.
Ved kommunalvalget i 2021 fik Det Konservative Folkeparti ikke del i partiets store fremgang på landsplan. I Hørsholm mistede Konservative 813 stemmer og et mandat, mens Venstre fik fremgang og kom op på seks mandater. Genvalgt blev også Thorkild Gruelund, som er det længst siddende medlem af kommunalbestyrelsen, men ikke stillede op for sit gamle parti. Den 74-årige politiker blev efter 58 års medlemskab ekskluderet af Det Konservative Folkeparti, og stillede ved kommunalvalget op som Socialkonservativ. Konstitueringen, der gav Morten Slotved (K) endnu en periode som borgmester, byggede lidt utraditionelt for en stærkt blå kommune på S, SF og R.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 11,7 % | 10,4 % | 14,6 % | 11,5 % | 13,4 % |
| B. Radikale Venstre | 7,3 % | 11,3 % | 6,9 % | 11,7 % | 5,1 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 24,2 % | 13,8 % | 10,6 % | 21,7 % | 13,2 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 3,2 % | 3,4 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,8 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 4,7 % | 3,1 % | 1,9 % | 3,7 % | 4,0 % |
| I. Liberal Alliance | - | 11,2 % | 20,0 % | 5,7 % | 17,0 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,2 % | 0,2 % | 0,2 % | 0,8 % | 0,2 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 14,0 % |
| O. Dansk Folkeparti | 9,5 % | 7,6 % | 13,3 % | 4,9 % | 2,0 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 1,1 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 0,4 % |
| V. Venstre | 35,7 % | 40,1 % | 26,9 % | 31,3 % | 20,6 % |
| Y. Ny Alliance | 5,6 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 3,0 % |
| Ø. Enhedslisten | 1,0 % | 2,3 % | 2,8 % | 2,4 % | 1,9 % |
| Å. Alternativet | - | - | 2,7 % | 1,4 % | 1,8 % |
| Stemmeprocent | 90,7 % | 92,4 % | 90,4 % | 89,7 % | 89,4 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Trods det høje beskatningsgrundlag har Hørsholm Kommune været igennem flere runder med nedskæringer i perioden 2008 til 2017. Beregningen af det samlede serviceniveau viser således i 2017 et niveau på 0,96 mod 1,05 i 2008.
| 2008 | 2017 | |
|---|---|---|
| Serviceniveau (DK = 1,00) | 1,05 | 0,96 |
| Udskrivningsprocent | 23,5 % | 23,2 % |
| Grundskyldpromille | 22,1 ‰ | 22,1 ‰ |
*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk
Udskrivningsprocenten var i 2017 på 23,2 %, hvilket er en af de fem laveste blandt landets kommuner. Hørsholm Kommune er samtidig en af de største nettobetalere i det store udligningssystem mellem kommuner og stat. I 2016 var det således ca. 20.000 kr. pr. indbygger, der blev sendt ud af kommunen.
Den høje udligning betyder, at kommunen ikke får mærkbare ekstraindtægter, hvis kommuneskatten sættes op. Derimod kan kommunen beholde pengene, hvis den laver øgede takster i daginstitutionerne eller andre former for øget egenbetaling.
Udgifterne på ældreområdet og til daginstitutioner for børn ligger under landsgennemsnittet. Derimod ligger kulturudgifterne højere. Netop de relativt høje kulturudgifter har været et af de større politiske debatemner og mødt kritik fra bl.a. Venstre.
Af de kommunale opgaver, der må løses af private, var 33,7 % udliciteret i 2016. Det er fjerdehøjest blandt landets kommuner.
Hørsholm Kommune er i hovedsagen fuldt udbygget og uden større arealer til nyt boligbyggeri. Det er derfor planen, at byudviklingen skal ske gennem fortætning og med respekt for eksisterende bymiljøer og historiske bygninger. Den største mulighed for et sammenhængende nybyggeri er sygehusgrunden i Hørsholm. Sygehuset lukkede i 2011, og i 2015 købte kommunen den seks ha store grund, der i byudviklingsplanen fik navnet PH Park. Nybyggeriet skal efter planen begynde i 2019 med private bygherrer.
Planstrategi 2015 fremhæver, at byen Hørsholm erhvervsmæssigt både er en forstad til storbyen og et selvstændigt lokalsamfund. Derfor arbejder kommunen for at tiltrække flere arbejdspladser og være et aktivt handels- og kulturcentrum for denne del af Nordsjælland.
I planlægningen indgår flere cykelstier, forbedret adgang til naturen i området vest for Helsingørmotorvejen samt bedre rekreativ udnyttelse af kyststrækningen.
Læs mere om samfund og erhverv i Hørsholm Kommune
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Politik og planer
