Politik og planer i Haderslev Kommune

Mange modeller var i spil, da de sønderjyske kommuner efter Strukturreformens vedtagelse i 2004 forhandlede sammenlægninger. En model var at realisere sønderjysk kulturhistorie i en ny kommunal struktur ved at gendanne det Haderslev Amt, der havde eksisteret 1920-70, men nu som en ny Haderslev Kommune. Kommunalreformen i 1970 betød, at Haderslev Amt blev en del af Sønderjyllands Amt. Samtidig blev dets tidligere kommuner sammenlagt, så de fra 1970 udgjorde seks kommuner. Ud over den daværende Haderslev Kommune var det Christiansfeld, Gram, Nørre-Rangstrup, Rødding og Vojens Kommuner. Borgmester Nis Mikkelsen (V) i Vojens var en stærk fortaler for, at den kommende storkommune skulle tage udgangspunkt i den gamle amtsgrænse. Haderslev og Vojens Kommuner mod øst var dermed fra begyndelsen enige om en fusion. Derimod var tvivlen stor i en række af de andre kommuner.

Nørre-Rangstrup Kommune vaklede mellem flere løsninger, men et flertal i byrådet besluttede i september 2004 at søge en sammenlægning mod syd med Tønder Kommune frem for at gå mod nordøst til den nye Haderslev Kommune. Det skabte protester, og en meningsmåling viste et flertal for sammenlægning med Haderslev Kommune. Byrådet stod imidlertid fast på sin beslutning. Efter fortsatte lokale protester bestemte Indenrigsministeriet, at der i april 2005 skulle holdes afstemning i Bevtoft Sogn i kommunens nordøstlige del. Her stemte 55 % for Haderslev og 44 % for Tønder.

I september besluttede et flertal i byrådet i Gram Kommune at støtte Haderslevfusionen, selv om der havde været tvivl om, hvorvidt der i Haderslev mod øst ville være tilstrækkelig opmærksomhed om Gram. Rødding Kommune havde Haderslevmodellen med i tidligere overvejelser, men endte med at fusionere med sine tre nordlige naboer og indgå i den nye Vejen Kommune.

Sidst til at nå en afklaring var Christiansfeld Kommune, der var delt i spørgsmålet om en sammenlægning med Kolding Kommune mod nord eller med Haderslev Kommune mod syd. En folkeafstemning d. 24. maj 2005 viste et stort flertal (60 %) for sammenlægning med Kolding Kommune, mens 39 % støttede en fusion med den nye Haderslev Kommune. Især i den sydlige del af kommunen var der dog stærke protester fra den del af befolkningen, som hellere ville være en del af Haderslev Kommune og dermed det område, der ligesom Christiansfeld historisk havde været en del af Slesvig.

Forligsmand Thorkild Simonsen dekreterede derfor nye afstemninger i flere sogne. Det endte med, at Fjelstrup og Bjerning Sogne med stort flertal stemte sig til Haderslev. Det samme gjorde Hjerndrup Sogn med et snævert flertal på 50 %, mens 47 % hellere ville været gået sammen med Kolding. Dermed kom de tre sydligste sogne i Christiansfeld Kommune med i den nye Haderslev Kommune. I november 2005 blev der for første gang afholdt kommunalvalg efter de nye kommunegrænser. Nis Mikkelsen (V) havde været borgmester i Vojens siden 1998 og før det i årene 1990-94. Som medlem af kommunalbestyrelsen uafbrudt siden 1966 havde han størst anciennitet af alle politikere i området, men som 69-årig havde han besluttet at stoppe i politik.

I Gram Kommune havde den sparekasseuddannede Hans Peter Geil (V) været borgmester siden 1990. Ved sin tiltrædelse var Geil landets yngste borgmester. Han var formand for Kommuneforeningen for Sønderjylland og blev spidskandidat for Venstre i den nye kommune. Den tidligere Haderslev Kommune havde siden 1946 vekslet mellem socialdemokratiske og borgerlige borgmestre. Den tidligere gymnasielektor Jens Christian Gjesing (S) havde været medlem af Haderslev Byråd siden 1982 og borgmester fra 2002. Set over hele perioden fra 1970 og frem mod Strukturreformen havde Venstre og Socialdemokratiet i hele den kommende storkommune klart domineret på det partipolitiske plan.

Valget i 2005 endte med et tæt løb, hvor Venstre og Socialdemokratiet fik hver 13 mandater ud af de 31 i det sammenlægningsudvalg, der fra d. 1. januar 2007 blev til det nye byråd. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik hhv. to og et mandat, og dermed kunne et blåt flertal sikre Hans Peter Geil som borgmester i den nye kommune. Gjesing blev 1. viceborgmester.

Kommunens økonomi var i forvejen ikke for stærk, og den blev i kølvandet på finanskrisen fra 2008 ramt hårdt af indtægtstab. Folkeskoler blev lukket, og lærerstaben reduceret. Også i forvaltningen blev der nedlagt stillinger.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

I 2009 skiftede det politiske flertal. Socialdemokratiet med Jens Chr. Gjesing i spidsen fik 14 mandater, mens Venstre gik tilbage til 11 mandater. Med støtte fra to SF’ere i byrådet blev Gjesing borgmester. Nu var det Geil, der efter 20 år som borgmester overtog posten som 1. viceborgmester. Det vendte igen i 2013, da Socialdemokratiet måtte indkassere et betydeligt nederlag. En mandatnedgang på hele fem var blandt de største tilbagegange for Socialdemokratiet i hele landet. Det medførte, at der igen blev flertal for Hans Peter Geil, som takket være støtte fra de nu fire DF-mandater kunne mønstre et blåt flertal.

I 2013 besluttede et enigt byråd at anbefale en vindmøllepark i Kastrup Enge, men efter lokale protester blev planen foreløbig skrinlagt i efteråret 2017. Ved 2017-valget stillede Socialdemokraterne med en ny borgmesterkandidat, Henrik Rønnow, trompetist i SMUK – Slesvigske Musikkorps. Socialdemokratiet gik et mandat frem til ti, og Venstre gik to mandater tilbage til ni. Henrik Rønnow fik 3.489 personlige stemmer mod Hans Peter Geils 1.997 stemmer.

I valgkampen blev Hans Peter Geil kritiseret for sin varetagelse af posten som formand for VUC Syd, der var kommet i alvorlige økonomiske problemer. Geil beholdt imidlertid borgmesterposten gennem en bred aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Socialdemokratiet gik herefter med i konstitueringsaftalen, hvor Enhedslisten, SF og Slesvigsk Parti stod udenfor. Hans Peter Geil blev dermed en af de borgmestre i Danmark, der har siddet længst på posten. Han genopstillede ikke ved valget i 2021.

Efterfølgeren landmanden Mads Skau måtte igennem flere kampvalg inden han kunne kalde sig Venstres borgmesterkandidat. Både Venstre og Socialdemokratiet tabte stemmer ved valget i 2021, men den største taber var Dansk Folkeparti, som blev reduceret med 2.291 stemmer og måtte nøjes med et enkelt mandat i er område, hvor partiet ellers har stået stærkt. Til gengæld kom Nye Borgerlige ind med to mandater og Konservative opnåede med fem mandater det bedste resultat i tyve år. Med et blåt flertal kunne den 54-årige Mads Skau, som begyndte som lokalpolitiker i 1998 i Vojens, indtage borgmesterkontoret.

Trods mange politiske markeringer er der tradition for, at de endelige beslutninger vedtages af brede flertal. Det skete også, da kommunen i 2020 besluttede at købe de to omstridte VUC-bygninger – Lighthouse og Flow Factory – på havnen i Haderslev. Samtidig blev det besluttet at sætte rådhuset i Gåskærgade til salg og samle administrationen i de to nye bygninger. Kommunen har samtidig borgerservicecentre i Vojens og Gram.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Haderslev Kommune har et udgiftsbehov, der i 2020 var 6 % over landsgennemsnittet. Samtidig var beskatningsgrundlaget pr. indbygger 12 % lavere end landsgennemsnittet. Når kommunen alligevel har et serviceniveau tæt på niveauet for hele landet, skyldes det bl.a., at den er nettomodtager af penge fra de kommunale udligningsordninger.

Udskrivningsprocenten var i 2020 på 26,3 % og har ligget tæt på dette niveau siden 2010’erne. Dagtilbudsudgifterne pr. 0-10-årig var i 2019 9,2 % under landsgennemsnittet, men samtidig tæt på niveauet for Region Syddanmark. Det skyldes bl.a., at der i regionen typisk er relativt færre vuggestue- og børnehavepladser.

De kommunale strategier er dybt integrerede i samarbejdet med Trekantområdet Danmark, som Haderslev Kommune blev en del af i 2016. I Planstrategi 2019 (vedtaget i oktober 2019) er den ene del således fælles for alle syv kommuner i trekantsamarbejdet. Denne fælles del – Strategi for vækst og attraktivitet – beskriver vejen til at gøre hele området til Vestdanmarks vigtigste vækstcenter.

Den lokale del for Haderslev Kommune fremhæver fire temaer: Attraktive byer, Bæredygtige landdistrikter og landsbyer, Klima og kyst samt Erhvervsudvikling. Ved hvert tema markeres, hvilke af FN’s verdensmål der skal inddrages. Et yderligere omdrejningspunkt er at fremme et aktivt medborgerskab.

Byudvikling ses i sammenhæng med sociale indsatser, klimatilpasning, kulturinitiativer og branding. Haderslev Kommune søger her at præsentere en samlet pakke, der kan tiltrække flere unge. Det er tiltrængt, da befolkningsfremskrivningen peger mod stagnation.

20 % af kommunens indbyggere bor i landdistrikterne. For at sikre udvikling og trivsel på landet søger planen at sætte fokus på de forskellige potentialer i de enkelte distrikter, mens der i afsnittet om kyst og klima er fokus på gradvis reduktion af CO₂-udslippet og afbødning af oversvømmelser.

Erhvervsudviklingsplanen har afsæt i, at et stærkt erhvervsliv er afgørende for bosætning og velfærd. Gode rammer for iværksætteri og produktionsudvikling skal sikres sammen med et bæredygtigt og rummeligt arbejdsmarked, hvor virksomhederne påtager sig et socialt ansvar. Samarbejdet mellem de helt unge og virksomhederne skal fremmes, bl.a. i samspil med folkeskolerne. Det er yderligere en klar ambition at fremme en attraktiv turisme, der skaber jobs og synliggør kulturarven.

Haderslev Kommune har et varieret terræn, der i vest er præget af sandede landskaber, og som øst for Den Jyske Højderyg består af et bakket terræn med dale. Allerede før udarbejdelsen af kommunens klimatilpasningsplan fra 2013 havde man i kommunen arbejdet med tilpasning af nybyggeri mod højvande, og for at sikre nybyggeri mod oversvømmelse blev der fra 2009 indført en minimumskote for nybyggeri på 2,34 m.

I klimatilpasningsplanen blev der udpeget fire fokusområder: den centrale del af Haderslev, Diernæs- Hoptrup, Årø-Årøsund samt Hejsager-Kelstrup. I juni 2017 offentliggjorde kommunen et byudviklings- og klimaprojekt for den centrale del af byen Haderslev. Projektet, der kaldes Jomfrustien, har bl.a. betydet, at man på dele af strækningen mellem Nørregade og Teaterstien i 2019 kunne afslutte renoveringen af forsyningsledningerne.

• Klima i Haderslev Kommune

Læs mere om samfund og erhverv i Haderslev Kommune

Læs videre om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Haderslev Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Haderslev Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Haderslev Kommune

Se alle artikler om Politik og planer