Byrådssalen i Hjørring Kommunes nye rådhus ved indvielsen i august 2013. Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S står bag byggeriet.
.
På landsplan er over 400 traditionelle bagere lukket de seneste ti år. Bageren i Tårs måtte dreje nøglen om i foråret 2016.
.
Landsbyen Poulstrup er omfattet af Hjørring Kommunes bestræbelser på at skabe fornyelse og udvikling i kommunens landdistrikt.
.

Socialdemokraterne havde fra Strukturreformen i 2007 borgmesterposten frem til 2021, ligesom de det siden 1990 havde været tilfældet i den tidligere Hjørring Kommune. Historisk har de tværpolitiske lister stået stærkt i Hirtshals og Løkken-Vrå Kommuner og gør det også i den nye Hjørring Kommune. Det byråd, som blev valgt ved kommunalvalget i 2005, fungerede som sammenlægningsudvalg for den nye kommune med socialdemokraten Finn Gert Olesen som formand. Han blev også den første borgmester fra d. 1. januar 2007.

Siden oprettelsen af den nye kommune har det politiske arbejde fokuseret på effektivisering af den kommunale drift. Samtidig har kommunen skullet finde en balance i forhold til opretholdelse af den kommunale service i de mindre bysamfund, som tidligere var en del af mindre kommuner præget af større nærhed til beslutningstagere og de offentlige tilbud. For at styrke økonomien har kommunen tilpasset forvaltningsstrukturen og de kommunale opgaver. Lukningen af flere landsbyskoler efter 2007 skabte bekymring, fordi skolerne fungerede som centre for lokalsamfundets identitet og fællesskab. Kommunen iværksatte derfor projektet »Samling og sammenhold«, hvor den kommunale forvaltning, i dialog med lokalsamfundene, søger løsninger på, hvad kommunen kan sætte i stedet for skolerne. Eksempelvis er den tidligere landsbyskole i Vrensted i 2015 blevet omdannet til Byens Hus med plads til institutioner og foreninger.

Den økonomiske situation har været påvirket af det faldende befolkningstal, den ændrede befolkningssammensætning og behovet for tilpasning af udgiftsbudgettet. Kommunens gennemsnitlige driftsbalance i årene 2014-16 var et beskedent overskud på 1.011 kr. pr. indbygger, og dens gennemsnitlige kassebeholdning i 2015 var 579 kr. pr. indbygger, hvilket blandt landets kommuner er hhv. det sjettelaveste og næstlaveste niveau.

Siden 2005 har der været større bevægelser i stemmeafgivelse og mandatfordeling ved kommunalvalgene. Lokallisten udgjorde i den første periode den største gruppe i byrådet, men gik tilbage ved valgene i 2009 og 2013. Venstre blev det største parti i 2009, men socialdemokraten Arne Boelt blev ved konstitueringen borgmester med støtte fra Socialistisk Folkeparti og Lokallisten, og Lokallistens Knud Størup, tidligere borgmester i Hirtshals Kommune, blev 1. viceborgmester.

Arne Boelt kunne efter kommunalvalget i 2017 begynde på sin tredje periode som borgmester, efter at Socialdemokratiet havde fået 15 pladser ud af de 31 i byrådet. Den dengang 56-årige socialdemokrat var valgets store vinder med et personligt stemmetal på 10.257 ud af partiets 16.175. Venstre som engang var byrådets største parti fik otte pladser.

Socialdemokratiet led et markant nederlag ved kommunalvalget i 2021. Partiet gik fra 15 pladser til ti, og Arne Boelt tabte næsten halvdelen af sine personlige stemmer. Både Det Konservative Folkeparti og Venstre kom ud af valget som vindere og gik begge efter borgmesterposten, men med ni mandater stod Venstres Søren Smalbro stærkest. Den 56-årige landmand havde ingen kommunalpolitisk erfaring, men megen erfaring fra organisationsarbejde, blandt andet som medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han blev borgmester på en smal konstituering med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Arne Boelt havde ikke forudset nederlaget, men mente bagefter, at der var både lokalpolitiske årsager og landspolitiske årsager. Hjørring Kommune var et af de store mink-områder, og den tidligere borgmester havde ikke lagt skjul på, at han støttede aflivningen af minkene. Under alle omstændigheder skal Socialdemokratiet have ny borgmesterkandidat til valget 2025. Boelt havde allerede inden valget bebudet, at det ville være hans sidste periode.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Hjørring Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 6 9 13 15 10
B. Radikale Venstre 1 0 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 2 4 3 7
D. Nye Borgerlige - - - 0 1
F. Socialistisk Folkeparti 4 3 1 1 1
I. Liberal Alliance - - 0 0 -
O. Dansk Folkeparti 1 1 2 2 1
V. Venstre 8 11 8 7 9
Ø. Enhedslisten 0 0 0 1 1
Å. Alternativet - - - 0 0
T. Lokallisten 9 5 2 2 0
I alt 31 31 31 31 31
Kvinder 4 8 9 6 10
Mænd 27 23 22 25 21
Stemmeprocent 69,2 % 65,6 % 74,0 % 71,4 % 69,6%

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved valgene til Folketinget i 2015 og 2019 blev Socialdemokraterne det største parti i Hjørring Kommune. Dansk Folkeparti næsten fordoblede deres stemmetal i 2015, men tabte hele fremgangen ved valget i 2019.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Hjørring Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 27,4 % 28,0 % 27,7 % 32,7 % 35,2 %
B. Radikale Venstre 3,8 % 6,2 % 2,6 % 3,9 % 1,5 %
C. Det Konservative Folkeparti 16,1 % 7,1 % 5,3 % 6,3 % 5,3 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,4 % 4,2 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 % -
F. Socialistisk Folkeparti 9,9 % 9,1 % 3,7 % 4,9 % 4,8 %
I. Liberal Alliance - 3,7 % 4,6 % 1,3 % 5,8 %
K. Kristendemokraterne 1,0 % 0,9 % 0,9 % 1,7 % 0,5 %
M. Moderaterne - - - - 6,3 %
O. Dansk Folkeparti 13,2 % 11,9 % 23,7 % 10,1 % 2,0 %
P. Stram Kurs - - - 1,9 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,1 %
V. Venstre 26,0 % 29,2 % 23,5 % 28,9 % 13,6 %
Y. Ny Alliance 1,6 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 16,7 %
Ø. Enhedslisten 0,8 % 3,9 % 5,6 % 3,9 % 2,6 %
Å. Alternativet - - 2,3 % 1,4 % 1,2 %
Stemmeprocent 84,9 % 86,4 % 84,7 % 82,9 % 83,5 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunestrategi og kommunal planlægning

Hjørring Kommunes plan- og udviklingsstrategi fra 2015, PLUS15, lægger op til en fortsat omstilling af den offentlige service og en investering i styrkepositionerne: beliggenhed, natur samt uddannelse og kultur. Udviklingsstrategien er bl.a. målrettet bosætning, og Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget har besluttet at sætte ind på tre områder: bosætningsindsatser som pilotprojekter i 3-4 af kommunens bysamfund, særlig opmærksomhed på kommunens store projekter og at skabe et overblik over målgrupper, flyttemønstre m.m. ved hjælp af analyser. Hjørring Kommunes plan mod affolkning og for udvikling af kommunens bysamfund er i 2015 blevet præmieret med Byplanprisen, der er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening. Ud over øget bosætning vægter kommunen fire andre temaer for vækst og udvikling: erhverv og jobskabelse, unge og uddannelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt byernes roller og funktioner.

Kommuneplan 2013 prioriterede byen Hjørring som central drivkraft og har udpeget Hirtshals som en særlig områdeby af stor betydning for den fremtidige erhvervsudvikling. Løkken, Vrå, Tårs og Sindal udpeges samtidig som områdebyer, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Kommunalbestyrelsen har tilkendegivet, at ikke alle typer af funktioner og tilbud fremover hverken kan eller skal være tilgængelige alle steder, og at det skal besluttes, hvordan der sikres attraktive byer og landsbyer.

På baggrund af den fortsatte tilbagegang i befolkningstallet i landdistriktet udtalte borgmester Arne Boelt i februar 2015, at det ikke vil være muligt at holde alle de små byer i kommunen kørende. Det skal besluttes, hvor udviklingen skal finde sted, og hvor de mindre landsbysamfund ikke længere kan opretholdes. Ifølge borgmesteren skal Hjørring fremover være en minimetropol, hvorimod kommunens allermindste landsbyer ikke vil kunne opretholde skoler og anden form for kommunal service.

For at skabe attraktive lokalmiljøer i landdistriktet udarbejdede kommunen i 2009 en landdistriktspolitik, som har medført oprydning og forskønnelse, områdefornyelse i fire landsbyer samt andre konkrete udviklingsprojekter Et af disse er »Løkkensvej – lev godt, lad det gro«, der kombinerer nedrivning af usælgelige boliger med etablering af naturområder for dermed at skabe attraktive lokalmiljøer. Et tiltag, som skal gøre kommunen mere attraktiv som bosætningskommune, er landsbyfornyelse. I takt med at færre bor på landet, bliver flere og flere huse overflødige, står tomme og forfalder. Med egne kommunale midler og bidrag fra statslige puljer og refusioner har kommunen siden 2010 revet ca. 180 forfaldne ejendomme ned. Indsatsen har bl.a. til formål at skabe et attraktivt miljø for dem, der ønsker at bo på landet. Som led i bestræbelserne på at gøre kommunen attraktiv for bosætning kan nævnes beslutningen i 2012 om at opføre Vendsyssel Teater i Hjørring.

Hjørring Kommune deltager i kampagnen »På forkant«, der er iværksat og drives af Erhvervsstyrelsen, KL (Kommunernes Landsforening) og Realdania. Formålet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer, fx ved at understøtte strategiudvikling i landets yderområder. Gennem initiativet støttes arbejdet med at udarbejde planer og strategier, der skal ruste kommunen til at møde udfordringerne. Initiativet har særlig fokus på at identificere ressourcer, som kan tiltrække tilflyttere.

På energiområdet er de politiske ambitioner, at den årlige elproduktion fra vindmøller i 2025 skal svare til 60 % af kommunens elforbrug i 2010, og at 75 % af al husdyrgødning i 2025 skal udnyttes til biogas.

Videre læsning

Læs mere om Samfund og erhverv i Hjørring Kommune

Se alle artikler om Politik og planer