Byrådssalen i Holstebro Kommune af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Holstebro Kommune

Visionen om en stor kommune med Holstebro som hovedby havde mange fortalere, da Strukturreformen skulle realiseres. Da beslutningen skulle tages i 2004, havde den især vundet opbakning blandt erhvervsfolk og politikere i den oprindelige Holstebro Kommune. Der blev talt om en sammenlægning af Thyborøn-Harboøre, Lemvig, Struer, Ulfborg-Vemb, Vinderup, Thyholm og Holstebro Kommuner, der ville have medført en storkommune med godt 100.000 indbyggere.

Det blev to folkeafstemninger i hhv. Struer Kommune og Lemvig Kommune, der i 2004 stoppede den store plan. Især i Struer Kommune var det et tæt løb. Da borgerne stemte d. 21 september 2004, gik 50,7 % ind for fortsat selvstændighed, mens 48,7 % hellere ville med i storkommunen. Den 2. november samme år stemte 57,9 % af Lemvig-borgerne for en sammenlægning med Thyborøn-Harboøre, mens kun 41,4 % støttede den store fusion omkring Holstebro. Dermed var den store plan faldet.

Tilbage stod de to små kommuner Ulfborg-Vemb og Vinderup. I Ulfborg-Vemb og i den vestlige del af Vinderup Kommune syntes sammenlægningen med Holstebro at være den rigtige. I den østlige del af Vinderup Kommune, omkring byen Mogenstrup, var der dog mange, som orienterede sig mod Skive Kommune. Derfor besluttede byrådet i Vinderup Kommune at lave en folkeafstemning i Mogenstrupområdet. Det endte med 61 %, der sagde ja til Holstebro Kommune, mens 39 % hellere ville gå sammen med Skive Kommune. Dermed var det en samlet Vinderup Kommune, der sammen med Ulfborg-Vemb Kommune dannede den ny Holstebro Kommune.

Den nye kommunes politiske landskab

I centrum af byrådssalen på Holstebro Rådhus står Elisabeth Tronhjems skulptur Del og Helhed fra 1981 som en fin påmindelse om det politiske arbejdes kompleksitet. Det samlede byråd omgives af Lin Utzons gobeliner fra 1985-86, der kan ligne hurtigt malede billeder, men er skabt i vævningens langsomme teknik. Holstebro Rådhus er opført i årene 1982-86 og tegnet af Hans Dall og Torben Lindhardtsen. Rådhuset er på knap 11.000 m2 fordelt på fire etager og rummer desuden flere forvaltninger og afdelinger.

.

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Holstebro Kommune (stemmer i procent).

.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Holstebro Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Som i så mange andre kommuner med en hovedby og en række mindre byer og landsbysamfund har diskussionerne i Holstebro Kommune været præget af prioriteringer mellem land og by. Den nye Holstebro Kommune fik et nyt slogan: »Dråber af kultur i alt«. Hermed blev det markeret, at den nye kommune ville føre kultursatsningen fra det gamle Holstebro videre, men debatten blev præget af modsætninger mellem land og by. Et gennemgående tema var, hvor meget man skulle satse på kultur »inde i Holstebro«.

Venstre havde gennem et udramatisk kampvalg i vælgerforeningen valgt borgmesteren i den gamle Holstebro Kommune, Arne Lægaard, som borgmesterkandidat frem for Holger Hedegaard, som på det tidspunkt var borgmester i Vinderup Kommune.

Med sammenlægningen af tre Venstreledede kommuner var det ikke overraskende, at Venstre blev det største parti i det nye byråd med 11 mandater. Med støtte fra Kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev Arne Lægaard den første borgmester i den nye Holstebro Kommune. Valget blev også en debut til kemifabrikanten John Thorsø, som på det tidspunkt var formand for Nordvestjysk Erhvervsråd og ved valget stillede op for Det Konservative Folkeparti. Han havde navnlig gjort sig bemærket med sin bramfri tone og som en af frontløberne i kampen for at få en motorvej til Holstebro.

Mens Thorsø ved konstitueringen i 2005 bakkede op om Arne Lægaard, var situationen en anden i 2009. Opbakningen til Venstre var vigende i området, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen havde meddelt, at regeringen gik ind for et nyt storsygehus i Gødstrup ved Herning frem for en placering tættere på Holstebro. I det hele taget var stemningen præget af modløshed ved udsigten til tabet af en stor arbejdsplads i kommunen. En anden sag, der fyldte meget på den politiske dagsorden, var bruddet med Peter Schaufuss og hans balletkompagni, som i 2009 valgte at forlade Holstebro efter lang tids uoverensstemmelser.

Kommunalvalget i 2009 gav tilbagegang for Venstre, som tabte tre mandater og dermed endte med otte ligesom Socialdemokratiet.

John Thorsø og Det Konservative Folkeparti fik tre pladser, og det samme gjorde Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. På valgaftenen lykkedes det dog Arne Lægaard at mønstre opbakning fra den borgerlige lejr, men den opbakning holdt ikke længe.

Kun to dage efter meddelte John Thorsø i et tv-interview, at han havde valgt at sprænge den borgerlige alliance og nu ville blive borgmester med opbakning fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Det var begyndelsen på et usædvanligt magtspil.

I løbet af tre uger var vælgerne vidner til et drama, hvor tre borgmestre nåede at blive udråbt, inden det endte med at blive socialdemokraten H.C. Østerby, der ved det konstituerende byrådsmøde blev udpeget som borgmester og i sidste ende også fik opbakning fra Arne Lægaard og Venstre.

Det blev begyndelsen på en lang periode med H.C. Østerby i borgmesterstolen. Til trods for den kaotiske begyndelse blev det en periode med bredt samarbejde og en stigende popularitet for den nye borgmester. Ved valget i 2013 hentede Venstre derfor landspolitikeren Ulla Tørnæs ind for at forsøge at generobre borgmesterposten. Det blev en valgkamp, som i stor stil kom til at handle om, hvorvidt H.C. Østerby eller Ulla Tørnæs skulle være borgmester. Selv om målinger i valgkampen pegede på nærmest dødt løb, viste det sig på valgaftenen, at Tørnæs var langt fra at slå Østerby. Mere end hver fjerde vælger stemte personligt på H.C. Østerby, som dermed trak Socialdemokratiet op på 13 mandater og kunne fastholde borgmesterposten. John Thorsø opnåede ikke valg, og Det Konservative Folkeparti røg helt ud af byrådet.

To sager kom til at dominere den efterfølgende periode. Planerne om at opføre et stort indkøbscenter løb ind i problemer og endte efter årelang usikkerhed med at falde til jorden. Samtidig bølgede diskussionen om en ny skolestruktur i byen Holstebro. Det blev ikke nemmere af, at skoleområdet i den sidste del af perioden måtte ud i en stor og omdiskuteret spareøvelse. Utilfredse forældre i byens vestlige del endte med at etablere en friskole, og dermed fik den nye opdeling af skoledistrikter i Holstebro en besværlig begyndelse. Kendetegnende for begge debatter var dog, at det lykkedes borgmester H.C. Østerby at holde et stort set samlet byråd bag sig hele vejen, hvilket også medførte, at han ved valget i 2017 kunne genindtage borgmesterposten for tredje gang.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Holstebro Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold mm.

.

Holstebro Kommune har et serviceniveau på linje med landet som helhed. Udskrivningsprocenten var i 2018 på 25,3 % og dermed tæt på landsgennemsnittet (24,9 %).

Kulturen er fortsat det bærende element i kommunens bestræbelser på at tiltrække nye borgere. Holstebro er blandt de 15 kommuner i landet, der bruger flest penge pr. borger på kultur. Beløbet var 1.957 kr. pr. indbygger i 2017 og blev i Jylland kun overgået af Herning Kommune, hvor det var 2.358 kr.

Udgifterne på ældre- og handicapområdet var i 2017 på 58.395 kr. pr. indbygger på 67 år og derover. Det er 3 % højere end for regionen og 7 % højere end for hele landet.

Derimod er udgifterne til folkeskolen lavere. I 2017 var udgifterne på 59.395 kr. pr. folkeskoleelev og dermed 7 % lavere end for regionen og 10 % lavere end for hele landet.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Den 29. september 2018 blev sidste etape af motorvejen til Holstebro indviet med både motionsløb og vejfest. Omkring 20.000 gæster mødte op for at deltage i festlighederne. Holstebromotorvejen er 39 km lang og forbinder Holstebro N (rute 11) til Sinding nordvest for Herning. Ved Snejbjerg kobler motorvejen sig på den eksisterende motortrafikvej (rute 15).

.

Efter at det i 2017 mislykkedes at få gennemført opførelsen af et nyt indkøbscenter i bymidten i Holstebro, er der fokus på at finde veje for udviklingen af byens centrum og handelsliv. Handelsbyen Holstebro er i stærk konkurrence med nabobyen Herning om kunderne, og med åbningen i 2018 af Holstebromotorvejen kan man i bil nå Aarhus på lidt over en time. Det har gjort udviklingen i Holstebros bymidte til et centralt lokalt spørgsmål.

Etableringen af Regionshospitalet Gødstrup indebærer, at Regionshospitalet Holstebro med dets store bygningsmasse midt i byen gradvis tømmes for funktioner. Hertil kommer, at den 83.000 m² store grund tæt ved banegården, som tidligere var ejet af Danish Crown. I 2014 blev overtaget af kommunen. Navnlig spørgsmålet om anvendelsen af de ældste slagteribygninger har skilt vandene. Et flertal i byrådet med borgmester H.C. Østerby i spidsen ønsker at bevare de gamle bygninger og anvende dem til kulturelle formål, mens Venstre foretrækker, at det hele skal rives ned for at give plads til nyt. Spørgsmålet om økonomien i de gamle bygninger var skyld i, at Venstre i 2018 for første gang i mange år stod uden for en aftale om kommunens budget for 2019.

Holstebro Kommune etablerede i 2018 et byudviklingsselskab sammen med egnens store familiefond, Færchfonden. Sammen skal de skabe nyt indhold i byens centrum og tiltrække nye investorer til at være med i udviklingen.

Byrådet i Holstebro har vedtaget en kommuneplan for 2017‑29, som bygger videre på Kommuneplanstrategi 2015, der beskriver, hvordan kommunen skal styrkes som regionalt center. Strategien lægger vægt på udviklingen af Holstebro som uddannelses- og kulturby og på at styrke byen, når det gælder bosætning og erhvervsudvikling. Hertil kommer satsninger på at styrke en række lokalområder samt på naturbevarelse og turisme. En revision af strategien planlægges færdiggjort i 2020.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer