Politik og planer i Horsens Kommune

Horsens har siden 1990’erne oplevet et imageløft som meget få kommuner. Engang var den mest kendt for sit fængsel. Samtidig var Horsens en by, hvor industrierne gradvis forsvandt, uden at en ny profil tegnede sig.

Forvandlingen begyndte med det byråd, hvor den senere borgmester Jan Trøjborg var ung kulturudvalgsformand. Han talte for, at byrådet i 1988 lagde billet ind på at få DGI’s Landsstævne til Horsens i 1990. Trods megen skepsis blev den store idrætsfestival en kæmpesucces og gav både borgere og politikere selvtillid og lyst til mere. Det kom bl.a. til udtryk i en række koncerter med store internationale navne med Bob Dylan som den første i år 2000. Det afgørende fundament for udviklingen var imidlertid beliggenheden i det østjyske vækstbælte. Samtidig lykkedes det bl.a. at bevare et stort hospital i Horsens og at sikre en række ungdomsuddannelser til byen.

Da den landspolitiske aftale om Strukturreformen var en realitet i 2004, var den daværende Horsens Kommune åben for fusioner med andre kommuner, og borgmester Vagn Ry Nielsen (S) talte for en storkommune omkring Horsens Fjord omfattende Juelsminde, Odder, Gedved og Brædstrup Kommuner. Han var heller ikke afvisende over for at få Hedensted og Tørring-Uldum Kommuner med i en stor fusion.

En meningsmåling foretaget af Horsens Folkeblad viste i september 2004, at der i Juelsminde Kommune var stort flertal for at indgå i en fusion, men kun 26 % var interesserede i en fusion med Horsens, mens 33 % foretrak en sammenlægning med Hedensted og Tørring-Uldum, som de allerede var tæt forbundne med i samarbejdet »De digitale kommuner«.

Overvejelserne endte med, at Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum Kommuner gik sammen og dermed sagde nej til Horsensmodellen.

I sidste ende blev det således kun de to små landkommuner Brædstrup og Gedved, der fandt sammen med Horsens. I oktober 2004 kunne borgmestrene i de tre kommuner lave et fælles dokument om en sammenlægning til godkendelse i de tre byråd.

I Brædstrup Kommune havde meningerne været delte i forhold til sammenlægning med enten Skanderborg eller Horsens Kommune. Da valget faldt på Horsensmodellen, blev der rejst krav om folkeafstemning i to sogne. Den 20. april 2005 valgte Voerladegård Sogn at sige ja til Skanderborgmodellen med 63,8 % af stemmerne mod 35,5 % til Horsens. Sønder Vissing Sogn valgte Horsensmodellen med 67,4 %, mens 31,3 % her stemte for Skanderborg.

Også i Klovborg Sogn i Nørre-Snede Kommune var der en afstemning (d. 24. maj 2005), men sognet endte med at sige nej til Horsens og fulgte dermed resten af Nørre-Snede og blev en del af den nye Ikast-Brande Kommune.

Mod øst var en fusion med Odder Kommune i hvert fald teoretisk fortsat en mulighed, men her viste en folkeafstemning d. 16. november 2004 et flertal for fortsat selvstændighed.

Størrelsesmæssigt var der markante forskelle mellem Horsens Kommune med dengang 58.000 indbyggere og de to små landkommuner.

I sammenlægningsdokumentet fastsloges på den baggrund: »Det er tilkendegivet fra alle tre kommuner, at sammenlægningen baseres på ligeværdighed mellem kommunerne, og at målet er at skabe en ny kommune«. Altså ikke to små kommuner, der skulle ind under den store købstadskommune, men en helt ny konstruktion. I sammenlægningsprocessen var det dog besluttet, at der kun skulle være ét rådhus, det i hovedbyen Horsens. Der kom plejecenter i rådhuset i Gedved og bibliotek og borgerservice i det tidligere rådhus i Brædstrup.

Det var tre meget forskellige borgmestre, der skulle få en sammenlægning til at lykkes. Torkild Skifter (V), oprindelig bygningskonstruktør, var blevet borgmester i Brædstrup Kommune i 2002. Den tidligere lærer, socialdemokraten Vagn Ry Nielsen havde været borgmester i Horsens Kommune siden 1994 og sad i bestyrelsen i KL, hvor Gedveds borgmester, Ejgil W. Rasmussen (V), var formand. Han havde været borgmester siden 1986, og det blev hans lod som KL-formand at arbejde med Strukturreformen og kommunesammenlægningerne, selv om han som borgmester oprindelig syntes, at de cirka 10.000 indbyggere, som Gedved Kommune rummede, var en fin størrelse.

For Horsens Kommune var det centralt, hvor de nye regionsgrænser kom til at gå. Det handlede bl.a. om Horsens Sygehus og dets mulighed for at beholde sin akutfunktion og dermed overleve som den tredjestørste arbejdsplads efter kommunen og Danish Crowns nye store slagteri. Sygehuset var i konkurrence med Vejle Sygehus, og derfor ønskede man i Horsens at »gå mod nord« i stedet for at komme med i en fremtidig region med Vejle Kommune, hvilket man antog ville have udsat Horsens Sygehus for voldsom konkurrence. Slutningen blev, at Horsens Kommune kom med i Region Midtjylland. Sygehuset beholdt sin akutfunktion og er siden blevet udbygget.

Både Vagn Ry Nielsen og Ejgil W. Rasmussen havde besluttet sig for at forlade borgmesterposten og kommunalpolitikken med udløbet af valgperioden i 2005. I Horsens Kommune meldte Jan Trøjborg fra Socialdemokratiet herefter sit kandidatur til det første valg efter de nye kommunegrænser. Han havde stor erfaring fra Folketinget og fra seks forskellige ministerposter, men også tidlig kommunal erfaring fra Horsens, hvor han som ung var kommet i byrådet og havde siddet der i otte år. Trøjborg, der oprindelig var uddannet murer og havde læst videre til ingeniør, havde et solidt omdømme som problemknuser og stillede op mod Venstres borgmesterkandidat, landmanden Hans Bang-Hansen. Dermed var der lagt op til et »præsidentvalg«, altså et kommunalvalg, hvor valget står mellem to kandidater.

Valget 2005 blev en succes for Socialdemokratiet. Partiet genvandt absolut flertal i kommunen, der har været socialdemokratisk ledet siden 1918, og det var i høj grad Jan Trøjborg, der med 14.057 personlige stemmer trak sejren i land. Det var den nye borgmester, der introducerede sloganet »Vi løfter i flok«. Meningen var, at frivillige, erhvervslivet, foreningerne og kommunen skulle gøre tingene sammen. Og det blev der brug for, da finanskrisen indtraf. Det blev en vigtig opgave for Jan Trøjborg at modvirke arbejdsløsheden blandt unge og få skabt nogle flere lærepladser til dem.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Mange borgmestre kom til at bære ansvaret for alt, hvad der var besværligt ved sammenlægningerne. Det ramte også Jan Trøjborg, der ved valget i 2009 oplevede at få næsten halveret sit personlige stemmetal. Socialdemokratiet beholdt dog magten i Horsens, og Jan Trøjborg blev formand for KL, hvor han allerede i sin første borgmesterperiode havde fået plads i bestyrelsen. Samtidig fortsatte han arbejdet med at udvikle kommunen og skabe begivenheder, der kunne øge dens tiltrækningskraft som bosætningskommune.

Det lykkedes ham sammen med borgmester Lars Krarup (V) i Herning Kommune at få cykelløbet Giro d’Italia 2012 til Danmark. Tredje etape skulle køres i Horsens, og d. 6. maj, dagen før, blev det fejret med et motionsløb, hvor borgmesteren deltog. Under løbet blev Jan Trøjborg ramt af et hjertestop og døde, kun 56 år gammel.

Partifællen Peter Sørensen måtte uforberedt overtage borgmesterposten, men klarede opgaven, så han ved de to efterfølgende valg fik et stadig højere personligt stemmetal. Socialdemokraterne har ved de seneste to valg fået 13 pladser ud af de 27, mens Venstre ligger på syv pladser. Borgmesterkandidat for Venstre er pressefotograf Martin Ravn.

Kommunalvalget i 2021 gav ikke store forskydninger i byrådet. Socialdemokratiet mistede et enkelt mandat, men med 12 pladser og et mandat til SF og Enhedslisten var der stadig rødt flertal. Konservative vandt flest og gik to pladser frem til tre, mens Dansk Folkeparti mistede to. Borgmester Peter Sørensen (S) kunne fortsætte i en konstituering med Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten. Martin Ravn (V) blev 1. viceborgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Før beslutningen om de kommunale sammenlægninger var der hos nogle politikere i Brædstrup og Gedved Kommuner et billede af, at der i Horsens Kommune blev brugt mange penge, mens de to landkommuner førte en langt mere forsigtig økonomisk politik. For at afklare diskussionen blev det daværende Kommunernes Revision bedt om at lave en vurdering af Horsens Kommunes økonomi. Den viste, at kommunen havde styr på økonomien med bl.a. en stor kassebeholdning.

Efter fusionen steg skatteprocenten i 2007 fra 21,60 til 25,13, og året efter steg den til 25,20, hvor den har holdt sig siden. Grundskyldpromillen er på 22,56. I årene efter reformen valgte politikerne at låne store beløb for at kunne sikre en fortsat fremgang som attraktiv bosætningskommune. Det førte bl.a. til et stort stadion, CASA Arena Horsens, nye plejecentre, nye skoler og nye børnehaver.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Kommunen har i en årrække effektiviseret driften med en procent om året, men fra og med 2020 er det reduceret til en halv procent under henvisning til, at kommunens økonomi igen er i god balance.

Befolkningstallet i Horsens Kommune passerede i 2018 de 90.000 indbyggere. Kommunen skønner i sine budgetoverslag, at en befolkningsvækst på ca. 1.000 borgere om året er nødvendig for at holde serviceniveauet, som ligger ca. 2 % under landsgennemsnittet.

Driftsudgifterne var i 2018 57.538 kr. pr. borger mod et landsgennemsnit på 59.275 kr. For ældreområdet var udgifterne i Horsens Kommune i 2018 39.238 kr. pr. ældre borger mod 42.618 kr. for landet som helhed. Også for folkeskoleeleverne har kommunen med et gennemsnit på 64.166 kr. pr. folkeskoleelev et lidt lavere udgiftsniveau end de 67.701 kr. på landsplan.

Centralt i Horsens Kommunes fremtidsplaner står det at være bosætningsområde. Med kun omkring 30‑40 minutter i bil eller tog fra hovedbyen Horsens til Aarhus mod nord og til Vejle mod syd er kommunen et attraktivt sted for tilflyttere og virksomheder.

Et symbol på udviklingen er blevet det tidligere Horsens Statsfængsel, der nu som FÆNGSLET er blevet en af hjørnestenene i kommunens festival-, koncert- og arrangementskultur.

En stor del af de nye indbyggere slår sig ned i boligområder forskellige steder i kommunen. Det oprindelige grundlag for sammenlægningen af de tre kommuner har i den forstand fungeret, og væksten fordeler sig over hele kommunen. Fire ud af landets ti hurtigst voksende byer med under 5.000 indbyggere lå i 2018 i Horsens Kommune. Det drejer sig om Lund, Gedved, Egebjerg og Hovedgård.

Omkring 4.000 unge tog i 2019 en videregående uddannelse i kommunen, og det nye campus tæt på Horsens Banegård skal ifølge kommuneplanen kunne rumme 8.000 studerende. Det står højt på den kommunale dagsorden, at Horsens skal være uddannelsesby, og at uddannelsesniveauet generelt skal løftes.

Kommunens nye Planstrategi 2019 lægger rammen for den fysiske planlægning og udmøntes i 2020 mere konkret i Kommuneplan 2021‑33, der også skal udpege nye boligområder.

Strategien lægger vægt på, at Horsens udnytter sin fremgang og sit momentum til at udvikle en ansvarlig, grøn og rekreativ kommune.

Horsens Kommune vil tænke klimatilpasning ind i lokalplaner, sektorplaner mv. Langsigtede prognoser peger på risikoen for, at store dele af Horsens i forbindelse med voldsomme stormfloder kan blive oversvømmet. En løsning indebærer etablering af diger, hævning af terræn og etablering af sluser og pumper, hvor Bygholm Å og Dagnæs Bæk løber ud i fjorden. Ved bekæmpelse af oversvømmelser skal det vand, der holdes tilbage, bruges til at skabe søer, oversvømmede enge og nye byrum. Hertil kommer parker og stisystemer, hvor vandet kan nedsive.

• Horsens Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Horsens Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og sociale forhold 1920-1970
• Politik, uddannelse og sociale forhold 1970-2007

Læs også om

• Horsens Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Horsens Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Horsens Kommune

Se alle artikler om Politik og planer