Politik og planer i Hvidovre Kommune

Traditionen for socialdemokratisk ledelse går tilbage til valget af sognerådsformand i 1925. Fra 1952 havde kommunen socialdemokratiske borgmestre frem til 2021.

Britta Christensen var borgmester fra 1994 til oktober 2007, hvor hun valgte at træde tilbage af helbredsmæssige årsager. Britta Christensen havde et stærkt fokus på integrationsudfordringerne på Vestegnen og var blandt de borgmestre, der var kritiske over for indvandringspolitikken. Samtidig opfordrede hun i debatten de nordlige forstadskommuner til at tage et større ansvar for integration af nye borgere.

Britta Christensen blev afløst af partifællen Milton Graff Pedersen, der havde været medlem af kommunalbestyrelsen i flere perioder og efter valget i 2005 var blevet 1. viceborgmester.

Under Britta Christensen havde Socialdemokratiet opnået absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Efter et tab på fire mandater ved valget i 2009 kunne Milton Graff Pedersen alligevel fortsætte takket være støtte fra SF’s fire mandater.

Efter en periode med intern utilfredshed med borgmesterens embedsførelse blev der i Socialdemokratiet i Hvidovre i foråret 2012 fremsat forslag om at gøre Helle Moesgaard Adelborg til partiets spidskandidat ved næste kommunalvalg. En sygemeldt Milton Graff Pedersen forlod herefter partiet for at blive løsgænger i kommunalbestyrelsen. Efter en længere periode med alvorlig sygdom måtte han i december 2012 helt forlade kommunalbestyrelsen, og pr. 1. januar 2013 blev Helle Moesgaard Adelborg (S) formelt indsat som ny borgmester.

Ved kommunalvalget i november 2013 fik Helle Moesgaard Adelborg 3.659 stemmer, og Socialdemokratiet gik frem til otte ud af de 21 mandater. Valgets anden sejrherre blev Dansk Folkeparti med fem mandater. Det førte til en konstituering med Adelborg som borgmester og Mikkel Dencker (DF) som 1. viceborgmester. Den konstellation fortsatte efter valget i 2017.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Hvidovrelisten er en tværpolitisk liste, der blev stiftet i 2001 og ved hvert af valgene fra 2001 til 2017 har fået to eller tre mandater. Listen har markeret sig på, hvad den beskriver som en blå økonomisk politik, en rød socialpolitik og en grøn miljøpolitik. I oktober 2018 var Hvidovrelisten med i en fireårig budgetaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, der bl.a. omfattede en uændret skatteprocent i 2019.

Skolepolitikken har været et stort stridspunkt; trods kritik fra den borgerlige opposition har Socialdemokratiet fastholdt, at to skolelukninger i 2012 var nødvendige for at sikre kvaliteten på de øvrige skoler. Andre stridspunkter har bundet i uenigheder om skattelettelser eller prioritering af kernevelfærd.

Socialdemokratiet mistede et enkelt mandat ved kommunalvalget i 2021, men to af de sejrende partier, SF og Det konservative Folkeparti, fandt på valgnatten sammen og indgik en bred aftale med Enhedslisten, Hvidovrelisten og Venstre. Det gav dem tilsammen 12 af de 21 mandater. De fem partier valgte at pege på SF's Anders Wolf Andresen som ny borgmester i kommunen. Den konservative Søren Friis Trebbien blev viceborgmester. Dermed var Helle Adelborgs borgmestertid og næsten 100 års socialdemokratisk styre forbi.

Den nye borgmester Anders Wolf Andresen (F) blev første gang indvalgt i Hvidovre Kommunalbestyrelse i 2010. Han kom til Hvidovre fra Sønderjylland, da han skulle studere. Den 37-årige borgmester er cand. scient. pol., og kom fra et job som kontorleder i fagforeningen BUPL Nordsjælland.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Hvidovre Kommune er kendetegnet ved et serviceniveau, der i 2017 lå 6 % over landsgennemsnittet.

De samlede kommunale driftsudgifter var i 2017 på 66.367 kr. pr. borger og dermed 14,2 % højere end for hele landet.

En af de markante forskelle var de kommunale udgifter til dagtilbud pr. 0‑10-årige, der i 2017 var på 44.095 kr. i Hvidovre Kommune og dermed 15,7 % højere end på landsplan. Udgifter til ældre- og handicapområdet pr. ældre var i 2017 på 62.295 kr. og dermed 14,3 % højere end på landsplan.

Derimod lå udgifterne til folkeskolen – opgjort pr. folkeskoleelev – kun 4,3 % højere end på landsplan. På dette område er udgiftsniveauet i kommunen lidt under niveauet for hele Region Hovedstaden.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er i 2017 på 189.027 kr. og dermed lidt højere end landsgennemsnittet på 184.427 kr. Udskrivningsprocenten var på 25,5 % i 2017 mod et landsgennemsnit på 24,9 %.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

I budgetforliget for 2019 blev kommunens driftsbudget reduceret med omkring 55 mio. kr. svarende til knap 2 % af budgettet. Behovet for beskæringen blev bl.a. begrundet i uventet højere udgifter til syge og handicappede og færre skatteindtægter fra tilflyttere end fra fraflyttere.

Hvidovre ser sig selv som en attraktiv kommune tæt på by, vand og natur og med en fordelagtig placering tæt på København, Øresundsbroen og Københavns Lufthavn.

»Det Bæredygtige Forstadsliv« var overskriften for kommunens planstrategi fra 2015. Central var visionen at se Hvidovre som børnenes og familiernes by med en forstærket udnyttelse af byrum og mødesteder. Andre dele af strategien handlede om fokus på udvikling af erhvervsområdet på Avedøre Holme samt af detailhandel og filmindustri. Samtidig formulerede kommunen en målsætning om den både grønne og blå by, der skal forene grønne løsninger med en klimatilpasning, der omfatter etablering af blå og grønne byrum til at håndtere kommende stormflod.

Planstrategien er senere uddybet i kommuneplanen fra 2016, der dækker perioden frem til 2027 og bl.a. omfatter rammerne for udviklingen i de enkelte kvarterer. Blandt planerne indgår, at bymidten ved Hvidovrevej skal udvikles til et mere levende og afvekslende miljø med en betydelig samlet byomdannelse. For Avedøre Stationsby er målet punktvise ændringer i form af nye boliger og serviceerhverv, som skal føre til et stærkere og mere levende centrum for bydelen. Kommunen arbejder sammen med staten på en langsigtet vision om frem til 2040 at lave en udbygning af Avedøre Holme i form af nye inddæmmede holme.

Kommunen forventer i sin befolkningsprognose 2018‑28 et befolkningstal, der vil stige fra 53.282 pr. 1. januar 2018 til omkring 58.000 indbyggere i 2028, hvilket er tæt på Danmarks Statistiks fremskrivninger.

Da kommunen generelt er udbygget, vil de samlede planer forudsætte en vækst gennem byomdannelse og byfortætning.

Læs mere om samfund og erhverv i Hvidovre Kommune

Læs videre om

• Politik og social omsorg 1850-1920
• Politik, religion og social omsorg 1920-1970
• Politik og uddannelse 1970-2007

Læs også om

• Hvidovre Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Hvidovre Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Hvidovre Kommune

Se alle artikler om Politik og planer