Politik og planer i Indre By

Stemmefordelingen mellem valgforbund ved kommunalvalget i 2017.
.
Stemmefordelingen ved kommunalvalg i Indre By i 2005, 2009, 2013 og 2017.
.

Artikelstart

Bydelens politiske landskab

Ved sidste folketingsvalg i 2019 fik Socialdemokratiet og Radikale Venstre sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet tilsammen to tredjedele af stemmerne i Indre By. Fordelingen afveg væsentligt fra de andre bydele.

Indre By var ved 2019-valget den eneste bydel, hvor Radikale Venstre blev det største parti (med 19,0 % af stemmerne). Markant var det også, at Socialdemokratiet kun blev fjerdestørst (med 12,2 %) og efter Venstre (17,7 %) og Enhedslisten (17,4 %).

Ved kommunalvalgene er Socialdemokratiet traditionelt det største parti i bydelen. Det blev det også ved 2017-valget med 25,4 %, mens Enhedslisten blev næststørst med 16,6 %.

Det borgerlige valgforbund klarede sig lidt bedre ved valget end i resten af kommunen og opnåede tilsammen 27,7 %.

Bydelen har to lokaludvalg, Indre Bys Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg, som arbejder uafhængigt af hinanden. For begge lokaludvalg gælder, at de består af repræsentanter fra partier og foreninger og fungerer som bindeled til Borgerrepræsentationen, som bl.a. kan rådføre sig med det enkelte lokaludvalg i forbindelse med den lokale byplanlægning.

Fremtidsplaner og strategier

Bydelen Indre By er fuldt udbygget bortset fra den nordlige del af Christianshavn, hvor store områder er forladt af de hidtidige brugere. Disse områder er Christiansholm (kaldet Papirøen), der tidligere var papirlager for dagspressen, samt Nyholm, der skal forlades helt af Forsvaret. Hertil kommer Refshaleøen med store arealer, der tidligere rummede det store B&W-værft med dok og bygninger. De anvendes nu til en række forskellige formål af mere eller mindre midlertidig karakter. Det er planen, at Papirøen skal bebygges med boliger, et hotel, en markedshal med butikker og restauranter og et særligt vandkulturhus. Byggeriet forventes færdigt midt i 2020’erne.

Nyholm planlægges til eksklusive boliger under hensyn til de militære bygningers udtryk.

Refshaleøen med B&W-værftets gamle bygninger indgår i kommunens planer som et perspektivområde, hvor ændringer først skal finde sted efter 2031.

På nordsiden af Refshaleøen ligger Lynetten, der er optaget af BIOFOS, det store rensningsanlæg, der også går under navnet Lynetten og som renser en betydelig del af Storkøbenhavns spildevand.

Kommunens planer omfatter herudover kun mindre projekter i bycentrum og på Christianshavn, hvor der efter nybyggeriet specielt i den sydvestlige del af Christianshavn ikke er planer om at ændre bebyggelsens karakter. Der åbnes dog for projektmuligheder på bl.a. Bodenhoffs Plads.

Ved siden af disse projekter er der en løbende diskussion om udviklingen af bycentrum og Christianshavn. Idéer om høje huse bliver løbende lanceret med det argument, at høje huse er en naturlig del af en storby og kan realisere høje grundværdier. Indtil videre har den politiske modstand betydet, at kommunen bl.a. gennem kommuneplanen har holdt de høje huse uden for voldgaderne og dermed uden for middelalderbyen samt Christianshavn.

Væksten i antallet af børn betyder, at der er planer om at udvide kapaciteten i vuggestuer og børnehaver og lave flere skolespor. Det sker, i takt med at der forventes færre ældre og flere børnefamilier.

Fra 2030’erne er det planen at fortsætte opfyldningen af havet og bebygge på en stor nyanlagt holm nord for Lynetten. Denne store udvidelse af København har fået navnet Lynetteholmen og vil ifølge visionen kunne huse omkring 35.000 indbyggere, når den er fuldt udbygget omkring 2070

Stemmefordelingen ved folketingsvalget i 2019 i Indre By og Københavns Kommune.

.

Videre læsning

Læs mere om politik og planer i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer