Politik og planer i Kalundborg Kommune

Allerede i år 2000 var der forsøg på en første sammenlægning i det, der senere skulle blive storkommunen Kalundborg. Initiativet kom fra Hvidebæk Kommune, der havde en presset økonomi og samtidig havde en befolkning, hvor mange arbejdede og handlede i Kalundborg. Planen var en sammenlægning mellem Kalundborg Kommune med omkring 20.000 indbyggere og den lille økonomisk svagere Hvidebæk Kommune med cirka en fjerdedel så mange borgere.

Projektet blev støttet af Kalundborgs daværende borgmester, Gitte Høegh Frejbæk (S), og de to kommuner fik formuleret en fælles vision om regionaludvikling, hvor et sigte var at matche de andre store kommuner i regionen, Ringsted, Slagelse og Holbæk.

I løbet af processen voksede skepsissen blandt politikerne i Kalundborg om det fornuftige i at fusionere med en økonomisk svagere part. En diskussion i det såkaldte fællesudvalg om fordelingen mellem de to kommuner endte i 2001 med at vælte projektet, og i sidste øjeblik blev en planlagt folkeafstemning aflyst.

Tre år senere, i foråret 2004, blev Strukturreformen en politisk realitet. Kalundborg, Bjergsted og Hvide bæk var hurtigt enige om den logiske sammenlægning. Døren blev holdt åben for andre, men i både Gørlev og Høng Kommuner længere mod syd var der først stemning for at indlede forhandlinger med Slagelse Kommune.

For begge kommuner fik det imidlertid stor betydning, at Slagelse satsede på at blive centrum i en storkommune, der også skulle omfatte Korsør og Skælskør Kommuner.

I Gørlev var kommunalbestyrelsen i sommeren 2004 delt i sagen, men utilfredshed med meldingerne fra Slagelse ændrede stemningen til fordel for en sammenlægning med kommunerne omkring Kalundborg.

I Høng var forventningen længe, at det ville ende med en fusion med nabokommunen Slagelse, men borgmesterIngvar Jensen (valgt på en lokalliste) blev betænkelig ved den nye storkommune omkring Slagelse og endte med at anbefale Kalundborg. Kommunalbestyrelsen var splittet og valgte at lægge sagen ud til en vejledende folkeafstemning. Den 21. oktober 2004 viste afstemningen overraskende et stort flertal på 63,1 % for nordmodellen (Kalundborg), mens sydmodellen (Slagelse) fik opbakning fra 36,6 %.

I Tornved Kommune var der store overvejelser om, hvem der var den rette fusionspartner for den lille kommune. Længe pegede pilen mod Kalundborg, men efter grundige analyser besluttede byrådet sig for en sammenlægning med den nye Holbæk Kommune.

Dermed blev slutresultatet en fusion mellem de fem kommuner Kalundborg, Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng, hvilket skabte en ny Kalundborg Kommune med omkring 48.000 indbyggere.

Det første valg i den sammenlagte kommune var præget af, at det var en række Venstredominerede landkommuner, der havde fusioneret med en traditionel rød højborg. Valget endte med en stor sejr til den siddende Kalundborgborgmester, tidligere matros Tommy Dinesen (SF), som også havde en fortid på Christiansborg. SF-borgmesteren fik 4.768 ud af de 6.204 stemmer, og det endte med at holde partiet ved magten.

Venstres kandidat i 2005 var den dengang 42-årige tidligere gruppeformand og viceborgmester Martin Damm fra Gørlev. Oppositionen var i øvrigt ualmindelig rigt bestykket med tidligere borgmestre: Ole P. Nielsen (L – Kalundborg Lokalliste), med 12 års erfaring fra Hvidebæk, Henning Fougt (V), den sidste borgmester i Hvidebæk, Gert Larsen (V), Bjergsteds sidste borgmester, Ole Glahn, der havde været lokallisteborgmester i Bjergsted, men siden opstillet som radikal, og Ingvar Jensen (J – Tværpolitisk Liste) med en fortid som lokallisteborgmester i Høng.

I 2008 valgte den da 68-årige Tommy Dinesen at trække sig pga. sygdom. Efterfølgeren blev socialdemokraten Kaj Buch Jensen, som havde siddet i kommunalbestyrelsen i Kalundborg siden 1990. Socialdemokraterne klarede ikke at genvinde magten ved valget 2009, hvor Martin Damm (V) blev borgmester med et stort personligt stemmetal. Han blev i sin første borgmesterperiode også valgt ind i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening, hvor han efter valget i 2013 blev formand og efter 2017valget næstformand.

Valget i 2017 kunne være endt med, at Kalundborg Kommune havde fået en borgmester fra Dansk Folkeparti. Partiet fik fem pladser i kommunalbestyrelsen, og Socialdemokratiet var parat til at støtte DF’s spidskandidat Peter Jacobsen som borgmester, men han valgte posten som viceborgmester og en plads i regionsrådet frem for den kommunale toppost. Det gjorde DF’eren Gert Larsen, tidligere Venstreborgmester, så vred på spidskandidaten, at han blev valgperiodens første partihopper. Med hans Demokratisk Fællesliste fik kommunalbestyrelsen igen en lokalliste, efter at ingen af de to fra valgene i 2005 og 2009 genopstillede i 2013.

Tommy Dinesen havde været en stemmemagnet, men SF kom ved de følgende valg ikke i nærheden af at genvinde magten. Hos Socialdemokratiet måtte Gunver Jensen (S) vige pladsen som borgmesterkandidat i Kalundborg, da partiet i sommeren 2020 valgte den lokale partiformand, den 46-årige lærer Tina Beck-Nilsson (S), i et snævert opgør. Tina Beck-Nilsson fik 96 stemmer mod 91 stemmer til Gunver Jensen.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kommunalvalget d. 16. november 2021 gav kun få mandatforskydninger. Venstre tabte en enkelt, men sidder på 10 af de 27 pladser. Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige kom ind med henholdsvis et og to mandater, mens Dansk Folkeparti mistede tre pladser i en kommune, hvor partiet tidligere har stået stærkt.

Venstre planlagde i første omgang en konstituering med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Konservative og De Radikale. Men

Søndagen efter valget meldte den tidligere socialdemokratiske borgmesterkandidat og hidtidige gruppeformand Gunver Jensen sig ud af Socialdemokratiet efter mere end 40 års medlemskab. Sammen med et nyvalgt S-medlem i kommunalbestyrelsen dannede Gunver Jensen nu Kalundborg-Listen, der gik ind i den konstituerings-aftale, de borgerlige partier i første omgang havde indgået. Gunver Jensen forklarede sin udmelding med, at hun ikke ville tabe muligheden for indflydelse.

Heller ikke det blev dog den endelige konstituering. Efter nye forhandlinger med borgmester Martin Damm (V) blev der indgået en ny aftale, der kom til at omfatte alle i kommunalbestyrelsen.

Martin Damm blev efterfølgende også valgt som formand for KL, hvor han i den seneste periode havde været næstformand og perioden før formand.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De fem kommuner, der i 2004 besluttede at fusionere, havde på det tidspunkt ret lave skatteprocenter. Hvidebæk var højest med 22,20, mens den gamle Kalundborg Kommune var lavest med 20,20.

Den nye kommunes første periode blev hård, og der blev gennemført besparelser, bl.a. på ældreområdet. I 2007, da fusionen var fuldt gennemført, blev skatten sat op til 25,29.

Den lå i en årrække på det niveau, men blev fra 2019 sat ned til 24,80. Fra 2021 er den kommet ned på 24,40. Grundskyldpromillen er 34. Det samlede udgiftsbehov pr. indbygger var i 2020 8 % højere end på landsplan.

Kalundborg Kommune har bevaret 16 folkeskoler, hvorfor prisen pr. elev er noget højere end landsgennemsnittet. Derimod er ældreudgifterne med 36.470 kr. pr. ældre klart lavere end på landsplan (43.806 kr.). Det gælder også udgifterne til dagtilbud, der er på 34.169 kr. pr. 0-10årige mod tilsvarende 39.796 kr. for hele landet (2019).

Kalundborg Kommunes udviklingsstrategi frem mod 2030 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i januar 2020. Den består af et tværgående tema om bæredygtig udvikling i byen og på landet. FN’s 17 verdensmål er et pejlemærke, der bruges gennem hele strategien, der særligt har fokus på bosætning, vækst, velfærd, uddannelse og infrastruktur. Den overordnede vision er, at kommunen skal være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Det gennemsyrer udviklingsstrategien, at Kalundborg er en kommune, hvor virksomhedernes vilkår og erhvervsudvikling står helt centralt – som det står i kommunikationsstrategien: »Kalundborg Kommune er en af Danmarks mest robuste vækstmotorer med Sjællands største industrikoncentration uden for Hovedstaden«. Samtidig fremhæves arbejdsmarkedsindsatsen: »Kommunen skal i samarbejde og dialog med eksisterende og potentielle nye virksomheder sikre, at den rette arbejdskraft bliver uddannet og er til rådighed, så det undgås, at flaskehalsproblemer begrænser virksomhedernes vækstmuligheder« (Beskæftigelsesplan 2020).

Ved siden af den attraktive natur ses også byliv som en af forudsætningerne for at tiltrække veluddannet arbejdskraft til ikke bare at arbejde, men også at bo. Den centrale del af Kalundborg er forholdsvis tyndt befolket i forhold til byens størrelse; her bor kun ca. 2.100 personer, mens der bor ca. 16.300 i hele byen. Et af perspektiverne er satsningen på Kalundborg som uddannelsesby, hvilket bl.a. omfatter nye studieboliger placeret i bymidten. Kommunens planer omfatter også flere boliger centralt i Gørlev og Høng.

Som de fleste andre fjord- og kystkommuner imødeser Kalundborg Kommune tiltagende problemer med vand fra havet, fra nedbør og fra stigende grundvand. Klimatilpasningsplanen blev vedtaget i 2013 med et par opfølgende tillæg i hhv. 2014 og 2017.

Som de fleste andre fjord- og kystkommuner imødeser Kalundborg Kommune tiltagende problemer med vand fra havet, fra nedbør og fra stigende grundvand. Klimatilpasningsplanen blev vedtaget i 2013 med et par opfølgende tillæg i hhv. 2014 og 2017.

Man har derfor påbegyndt et omfattende etapeinddelt projekt, hvor havnekajen hæves til et niveau, som mindsker risikoen for oversvømmelser i byen.

Kraftig regn i forbindelse med skybrud har også givet anledning til oversvømmelser, og hvor det har været muligt, har Kalundborg Forsyning påbegyndt etableringen af separatkloakering, så kloaksystemet også under et skybrud kan aftage spildevandet.

Den lange kystlinje beskyttes delvis af diger, og bebyggelserne langs kysten har de senere år været påvirket af stormfloder, hvorfor kommunen overvejer at styrke digerne. Det gælder Reersø og op langs Jammerland Bugt samt langs Sejerø Bugt.

• Kalundborg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Kalundborg Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Befolkning og boliger i Kalundborg Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Kalundborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Kalundborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer