Politik og planer i Kerteminde Kommune

Da Strukturreformen i juni 2004 blev en politisk realitet, havde der længe været forhandlinger om sammenlægninger mellem de små nordøstfynske kommuner. En række modeller havde været i spil, men længst var forhandlingerne kommet i det såkaldte MULK-samarbejde, hvor Munkebo, Ullerslev, Langeskov og Kerteminde Kommuner drøftede at gå sammen.

I Munkebo Kommune havde man overvejet at henvende sig til Odense Kommune, hvis den nordøstfynske model ikke lykkedes, men dertil kom det aldrig. En stor fusion, som også ville have omfattet Nyborg Kommune, blev drøftet, men nåede aldrig stor opbakning, da det stod klart, at mindstekravet til de nye kommuner kun ville blive 20.000 indbyggere.

MULK-modellen lykkedes heller ikke. Byrådet i Ullerslev Kommune endte i marts 2004 med at beslutte, at de hellere ville gå sammen med Nyborg Kommune. Dermed blev den endelige model på det nordøstlige Fyn en MLK-fusion mellem Munkebo, Langeskov og Kerteminde Kommuner, og den trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Der var ingen tvivl om, at navnet skulle tages fra købstadskommunen, den var både den største og den bedst kendte. Geografisk passede de tre fint sammen, politisk var de meget forskellige. Kerteminde havde været ledet af den konservative borgmester, håndarbejdslærer Else Møller. Langeskov havde lidt usædvanligt for en landkommune også en konservativ borgmester, den tidligere landbetjent Ejvind Høyer Nielsen. Munkebo, som var vokset frem omkring Lindøværftet, havde kun haft to borgmestre siden 1970, begge socialdemokrater. Skoleinspektøren Palle Hansborg-Sørensen havde båret kæden siden 1990.

Palle Hansborg-Sørensen (S) vandt posten i den samlede kommune ved valget i 2005, der var det første efter de nye kommunegrænser.

Efter valget i 2009 så det umiddelbart ud til, at han kunne fortsætte. Socialdemokratiet havde flertal sammen med Socialistisk Folkeparti, der med den senere partiformand Annette Vilhelmsen som byrådsmedlem var i vækst. Men den nyvalgte socialdemokrat Sonja Rasmussen stillede krav om en formandspost og en plads i økonomiudvalget. Palle Hansborg- Sørensen kommenterede ikke hendes ønsker, ifølge ham selv fordi intet var afgjort på daværende tidspunkt.

Det manglende svar fik Sonja Rasmussen til at lytte, da Jørgen Schou fra Borgerlisten ringede og tilbød hende kommunens mest magtfulde post. Hun kunne så konstituere sig med sig selv som borgmester sammen med V, K, DF og Borgerlisten, som hun senere tilsluttede sig. Socialdemokraterne forsøgte i sidste øjeblik at tilbyde de andre partier borgmesterposten for at forhindre Sonja Rasmussen i at få den, men det mislykkedes.

Kuppet skabte et langvarigt dårligt klima i byrådet, og den efterfølgende periode blev turbulent med budgetvedtagelser uden om borgmesteren og to kommunaldirektørfyringer, hvoraf den første blev effektueret efter en afstemning med 13 mod 12 stemmer i byrådet.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Konflikten var ikke forsvundet ved valget i 2013. Palle Hansborg-Sørensen forsøgte et comeback, men vælgerne belønnede Sonja Rasmussen og Borgerlisten, som blev fordoblet til seks pladser. Palle Hansborg-Sørensen tog imidlertid på valgnatten kontakt med Venstre og tilbød at stille de syv S-pladser bag Venstres fire for at holde Sonja Rasmussen fra magten. Det gjorde landmanden Hans Luunbjerg (V) til borgmester.

Ved valget i 2017 skiftede magten igen. Socialdemokraten Kasper Ejsing Olesen blev borgmester, mens Hans Luunbjerg fortsatte som viceborgmester. De primære hovedpersoner i striden – Palle Hansborg-Sørensen og Sonja Rasmussen – genopstillede ikke.

Borgerlisten forsvandt med kommunalvalget i november 2021, men drama var der alligevel. Socialdemokratiet gik frem til 10 mandater ud af de 25, men Det Konservative Folkeparti fulgte landstendensen og gik frem til ni pladser. Resultaterne på valgaftenen viste et blåt flertal på 13 mandater mod 12, men Dansk Folkepartis Terje Petersen forlod et blåt valgforbund og pegede i stedet med sit afgørende mandat på Kasper Ejsing Olesen (S) som borgmester.

Det endte med en bred konstituering med alle partier, og Terje Petersen (DF) fik posten som 1. viceborgmester. Svingkommunen Kerteminde fik med Kasper Ejsing Olesen den samme borgmester i mere end en periode.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Ved kommunesammenlægningen arbejdede det nye byråd ud fra, at der ikke skulle være nogen, der oplevede serviceforringelser ved sammenlægningen. Da der var forskel på serviceniveauer i de tre gamle kommuner, blev det en økonomisk krævende løsning. Det betød samtidig skattestigninger for alle. Munkebo Kommune havde den højeste skatteprocent på 21,60, men i 2007 satte den nye kommune skatten væsentligt op til 25,33. I 2020 lå den på 26,40, mens grundskyldpromillen var på 30,30, den højeste på Fyn.

I begyndelsen af 2010’erne fik kommunen 90 mio. kr. i kassen ved at sælge et stort sommerhusområde, Kerteminde Sommerby, til lejerne, som ejede husene, men ikke grundene. Salget af de 374 grunde holdt økonomien på plads i nogle år. Alligevel blev det de efterfølgende år nødvendigt at beskære serviceniveauet på flere områder. Kommunen har nedlagt skoler, så der i 2020 er seks folkeskoler, og man har valgt at reducere tre rådhuse til to.

I 2020 var økonomien stabiliseret. De gennemsnitlige driftsudgifter pr. borger var på 62.327 kr. i 2019 og dermed lidt over landsgennemsnittet. Det samme var udgifterne pr. elev i folkeskolen, hvor tallet var 71.597 kr., mens ældreudgifterne med 39.759 kr. pr. ældre var lidt under.

Kerteminde Kommune har i sin Planstrategi 2019 en tredelt indsats: turisme, bosætning og erhverv. Odenseområdets positive erhvervsudvikling hjælper Kerteminde Kommune, da det ikke tager lang tid at komme fra kommunens attraktive boligområder til et job i den store fynske by.

Lindø er en anden stor udviklingsmulighed; det gamle A.P. Møller-værft er ved at blive et stort havne- og industriområde med knap 100 virksomheder og anslået omkring 2.500 jobs. Som en del af bosætningsstrategien vedtog byrådet i juni 2018 »Havneudvikling Kerteminde«. Den begyndte lidt usædvanligt med en kulturarvsmasterplan udarbejdet af Østfyns Museer. Havneplanens hovedgreb er at bygge videre på linjerne i købstadens oprindelige infrastruktur og her give mulighed for byggeri af 120 boliger i fire kvarterer.

Kerteminde er blandt de foreløbig 66 danske kommuner, der ved begyndelsen af 2021 var gået med i samarbejdet DK2020. Dermed har kommunen forpligtet sig til at lave en klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens mål.

Med vand til to sider er Kerteminde Kommune sårbar over for oversvømmelser fra Storebælt og Odense Fjord. Kommunens planer for klimatilpasning har udpeget fire områder, der har særlig prioritet. Det er Kerteminde Havn og Bymidte, Kystvejen i Munkebo, dele af Fynshovedvej samt området Marslev/Vejruplund.

Kerteminde er sammen med Odense og Nordfyns Kommuner gået ind i et stort risikostyringsprojekt for Odense Fjord. Fjorden har en ret smal indsejling, Gabet, og en af overvejelserne i projektet er at regulere denne med en sluse, men det er markant dyrere end de samlede lokale digeløsninger.

• Klima i Kerteminde Kommune

Læs mere om samfund og erhverv i Kerteminde Kommune

Læs også om

• Kerteminde Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Kerteminde Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Kerteminde Kommune

Se alle artikler om Politik og planer