Læsø Kommune blev dannet i 1842 som en videreførelse af Byrum-Hals-Vesterø Sognekommune. Ved Kommunalreformen i 1970 blev kommunen bevaret som en af de daværende 275 selvstændige kommuner, og ved Strukturreformen i 2007 blev Læsø igen videreført som selvstændig kommune, da øen benyttede den politiske mulighed for, at en mindre ø kunne forblive selvstændig mod at indgå forpligtende samarbejdsaftaler med en større kommune på fastlandet. Læsø Kommune samarbejder således med Frederikshavn Kommune om opgaver vedrørende natur, miljø og beskæftigelse og indgår i ø-samarbejdsaftaler med bl.a. Samsø Kommune.
Lokale lister har spillet en stor rolle i kommunen. Af de otte borgmestre i perioden 1970 til 2016 har syv repræsenteret lokale lister, mens partiet Venstre besad borgmesterposten fra 2003 til 2009. Ved kommunalvalget i 2013 opnåede Læsølisten, Socialdemokraterne og Venstre hver to mandater, og Samarbejdslisten, Læsø Borgerliste og Dansk Folkeparti hver et mandat i kommunalbestyrelsen, der fra 2014 udpegede Tobias Birch Johansen fra Læsølisten (senere Venstre) som ny borgmester. Dansk Folkeparti havde håbet på et kommunalpolitisk gennembrud med flere borgmesterposter ved kommunalvalget i 2017. Det blev dog kun til en enkelt. På Læsø kunne den da 62-årige bankdirektør Karsten Nielsen som nyvalgt indtage posten som DF-borgmester i en konstituering, hvor partiet selv bidrog to ud af de ni pladser i kommunalbestyrelsen. I begyndelsen af 2021 valgte Karsten Nielsen at skifte til Venstre, som dermed kom op på fem af de ni pladser.
Efter valget d. 16. november 2021 var der i det kommende byråd enighed om at pege på Tobias Birch Johansen (V) som borgmester. Det var et comeback fra den selvstændige vognmand, som var borgmester fra 2014 til 2018 og i øvrigt var skiftet fra en lokalliste til Venstre. Venstre gik fra fire til tre mandater, Læsø Borgerliste og Det Konservative Folkeparti fik hver to mandater. Partiet var nyt i byrådet og havde ind til august 2020 ikke nogen vælgerforening på øen.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 2 | 2 | 2 | 1 | 1 |
| B. Radikale Venstre | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| C. Konservative Folkeparti | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 0 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 |
| I. Liberal Alliance | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| K. Kristendemokraterne | - | - | - | - | - |
| O. Dansk Folkeparti | 0 | 0 | 1 | 2 | 1 |
| V. Venstre | 3 | 2 | 2 | 4 | 3 |
| Ø. Enhedslisten | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Å. Alternativet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| H. Læsø Borgerliste | - | - | - | - | 2 |
| I alt | 9 | 9 | 9 | 9 | 9 |
| Kvinder | 3 | 3 | 2 | 3 | 0 |
| Mænd | 6 | 6 | 7 | 6 | 9 |
| Stemmeprocent | 78,5 % | 81,8 % | 83,7 % | 82,3 % | 80,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Det politiske arbejde har i de senere år været præget af det faldende befolkningstal og den stigende andel af ældre, der øger presset på øens økonomi. Kommunens gennemsnitlige driftsbalance i årene 2014-16 var med et overskud på 210 kr. pr. indbygger den næstlaveste i landet, mens dens gennemsnitlige kassebeholdning i 2015 var på 4.269 kr. pr. indbygger, hvilket placerer kommunen som nr. 66 ud af landets 98 kommuner. Læsø Kommune var i foråret 2016 nødsaget til at foretage en ekstraordinær gennemgang af de kommunale budgetter for at undgå at blive sat under administration af staten.
Kommunalbestyrelsen arbejder med øens udviklingsmuligheder med henblik på at bremse befolkningstilbagegangen. Dette indebærer bl.a. udvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi samt sikring af gode færgeforbindelser. Der lægges endvidere vægt på at sikre vilkårene for fiskeri og landbrug, så disse erhverv også fremover kan udgøre en væsentlig del af øens erhvervsliv.
Ved valget til Folketinget i 2015 var de tre største partier på Læsø Dansk Folkeparti (29,5 %), Socialdemokraterne (28,1 %) og Venstre (23,8 %).
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 26,9 % | 28,0 % | 28,1 % | 28,9 % | 26,2 % |
| B. Radikale Venstre | 3,3 % | 5,9 % | 2,0 % | 2,9 % | 0,8 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 8,0 % | 3,6 % | 1,4 % | 6,3 % | 6,1 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 1,6 % | 6,9 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,7 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 7,9 % | 6,9 % | 2,2 % | 3,7 % | 5,0 % |
| I. Liberal Alliance | - | 2,8 % | 3,4 % | 0,8 % | 4,1 % |
| K. Kristendemokraterne | 2,0 % | 0,7 % | 1,5 % | 2,0 % | 0,7 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 6,2 % |
| O. Dansk Folkeparti | 19,1 % | 19,0 % | 29,5 % | 18,7 % | 4,7 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 1,5 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 0,2 % |
| V. Venstre | 29,4 % | 28,4 % | 23,8 % | 25,9% | 14,9 % |
| Y. Ny Alliance | 1,9 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 20,0 % |
| Ø. Enhedslisten | 1,4 % | 4,7 % | 5,4 % | 5,7 % | 2,6 % |
| Å. Alternativet | - | - | 2,8 % | 1,2 % | 1,6 % |
| Stemmeprocent | 86,1 % | 86,0 % | 84,4 % | 82,3 % | 85,1 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK
Turismeerhvervet er centralt for Læsøs økonomi, men kommunen ønsker samtidig at styrke en positiv udvikling som bosætningskommune, og der er derfor afsat midler til en ny udviklingsstrategi. Desuden deltager Læsø Kommune i programmet »På forkant«, hvorigennem Erhvervsstyrelsen, KL (Kommunernes Landsforening) og Realdania støtter arbejdet med at udarbejde planer og strategier, der skal gøre øen til et attraktivt sted at bo, besøge og drive virksomhed. For første gang siden begyndelsen af 1980’erne flyttede flere personer i 2014 til Læsø (107) end fra Læsø (85).
