Da Strukturreformen i 2004 blev ved‑ taget i Folketinget, havde de tre daværende kommuner på Langeland allerede året før besluttet en sammenlægning. Ved folkeafstemninger i hhv. 1992 og år 2000 havde der været flertal for sammenlægningen i Tranekær og Rudkøbing Kommuner, men først ved en afstemning i Sydlangeland Kommune i 2003 besluttede også denne del af øen til sidst at sige ja til en fælles kommune. Den endte med at blive en realitet fra d. 1. januar 2007 samtidig med de øvrige sammenlægninger i forbindelse med Strukturreformen.
Langelandsbroen. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Politik og planer i Langeland Kommune
Et godt 32 ha stort areal omkring Holms Mose ved Ditlevgårde er blevet reetableret som vådområde. Formålet med projektet er at reducere kvælstofudledningen til Det Sydfynske Øhav, samtidig med at vådområdet indgår i kommunens klimatilpasning, da det ved skybrud kan opfange overfladevand fra de omkringliggende landbrugsarealer.
Den nye kommunes politiske landskab
Under den store tilstrømning af flygtninge i midten af 2010’erne drev Langeland Kommune flere asylcentre for Udlændingestyrelsen, herunder Holmegaard øst for Bagenkop. Centeret blev lukket i foråret 2017. I foråret 2021 blev Holmegaard opkøbt af staten med henblik på at etablere et udrejsecenter for bl.a. kriminelle udlændinge. Regeringen opgav planen i maj 2021, da der ikke var flertal for den i Folketinget.
Op til fusionen var Langelands tre kommuner politisk set meget forskellige. Tranekær var en Venstrestyret landkommune, mens Rudkøbing siden 1986 havde haft socialdemokratiske borgmestre. I Sydlangeland var Knud Gether borgmester. Han var oprindelig maskinmester og havde i 1979 åbnet Sydlangelands Maritime Efterskole, hvor han også blev forstander. Efter at have brudt med Venstre blev han fra d. 1. januar 1994 borgmester valgt for Borgerlisten.
Ved det første kommunalvalg til den sammenlagte Langeland Kommune i november 2005 vandt Knud Gether en stor sejr. Nu med navnet Borgerlisten Langeland fik listen 44 % af stemmerne, og 28 % af de stemmeberettigede stemte personligt på Gether. Han var selvskreven som formand for sammenlægningsudvalget og dermed fra d. 1. januar 2007 borgmester i den nye kommune.
Den hidtidige borgmester i Rudkøbing Kommune, Johan Norden (S), der oprindelig var uddannet politibetjent, forlod politik og fik siden en usædvanlig karriere som kommunal embedsmand flere steder, herunder som kommunaldirektør på Læsø.
Knud Gether måtte efter valget i november 2009 afgive borgmesterposten til den mekanikeruddannede
Bjarne Nielsen (V), der genvandt posten i 2013. Borgerlisten Langeland med Knud Gether i spidsen besluttede i 2016 at nedlægge listen og gå sammen med Venstre. Hverken Gether eller Bjarne Nielsen var borgmester kandidater ved valget i 2017, men de blev begge genvalgt til kommunalbestyrelsen.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 5 | 3 | 2 | 3 | 2 |
| B. Radikale Venstre | 0 | 1 | 0 | 0 | 1 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 0 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 2 | 1 | 0 | 6 | 6 |
| I. Liberal Alliance | - | - | 0 | - | - |
| O. Dansk Folkeparti | 1 | 1 | 2 | 1 | 0 |
| V. Venstre | 5 | 3 | 5 | 4 | 5 |
| Ø. Enhedslisten | - | 0 | 2 | 0 | 0 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| T. Borgerlisten Langeland | 12 | 5 | 4 | - | - |
| I alt | 25 | 15 | 15 | 15 | 15 |
| Kvinder | 9 | 5 | 5 | 3 | 3 |
| Mænd | 16 | 10 | 10 | 12 | 12 |
| Stemmeprocent | 76,0 % | 72,4 % | 77,3 % | 75,2 % | 72,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Til kommunalvalget i 2017 besluttede kommunalbestyrelsesveteranen fra den gamle Rudkøbing Kommune, Tonni Hansen (SF), at stille op. Tonni Hansen, der bl.a. havde været næstformand for SF’s landsledelse og formand for LO Sydfyn, havde 17 års kommunal erfaring. Han fik et flot valg med 2.189 personlige stemmer, og SF blev langt det største parti. Det sikrede, at der i kommunalbestyrelsen var flertal for, at han skulle have borgmesterposten. Dermed blev han endnu et eksempel på, at personen vægter mere end partipolitik, når der stemmes til kommunalvalget.
Kommunalvalget i november 2021 fik også SF som vinder. Partiet gik lidt frem og beholdt de seks mandater ud af kommunalbestyrelsens 15. Socialdemokraten René Larsen kunne godt været blevet ny borgmester. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der havde fået et comeback med et enkelt mandat, tilbød ham borgmesterposten, men han sagde nej til tilbuddet under henvisning til, at valget havde været en anerkendelse af Tonni Hansens arbejde. Det endte derfor med en konstituering mellem alle partier og endnu en periode til SF-borgmesteren.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 24,9 % | 28,3 % | 26,2 % | 34,0 % | 36,1 % |
| B. Radikale Venstre | 4,4 % | 6,6 % | 1,8 % | 3,9 % | 1,4 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 9,6 % | 4,0 % | 2,0 % | 7,2 % | 3,2 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 1,8 % | 3,8 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 0,7 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 12,7 % | 10,1 % | 3,8 % | 5,9 % | 6,8 % |
| I. Liberal Alliance | - | 3,0 % | 3,2 % | 0,6 % | 4,1 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,3 % | 0,5 % | 0,3 % | 0,9 % | 0,4 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 8,1 % |
| O. Dansk Folkeparti | 19,1 % | 15,3 % | 27,0 % | 10,4 % | 3,5 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 1,9 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 0,3 % |
| V. Venstre | 24,7 % | 24,6 % | 22,3 % | 23,5 % | 13,9 % |
| Y. Ny Alliance | 2,1 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 12,2 % |
| Ø. Enhedslisten | 2,3 % | 7,6 % | 9,1 % | 6,6 % | 3,7 % |
| Å. Alternativet | - | - | 4,3 % | 2,5 % | 2,5 % |
| Stemmeprocent | 84,9 % | 85,6 % | 84,9 % | 81,9 % | 81,9 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Kommunal service og beskatning
Rudkøbing, Sydlangeland og Tranekær Kommuner kom ind i sammenlægningen med skatteprocenter på mellem 22,2 og 23,1. Allerede i 2007 blev procenten hævet til 25,88 og året efter til 27,80, landets højeste skatteprocent.
Udligningsreformen fra 2020 gav 12 kommuner med høje skatteprocenter, herunder Langeland, mulighed for at sænke procenten. Dermed har Langeland Kommune fra 2021 kunnet sænke udskrivningsprocenten til 26,3 Grundskyldpromillen er uændret beskedne 24,57.
Der er ingen tvivl om, at politikerne i Langeland Kommune har store udfordringer. Økonomien har haft det hårdt i alle årene efter sammenlægningen, og ved ledighedsmålingen i 2019 viste en undersøgelse lavet af DR på officielle data, at Langeland hørte til i toppen af kommuner med børnefattigdom. Kommunen har problemer med »social eksport«, hvor borgere rykker fra større byer til billige udlejningsboliger, som der er en del af.
Sammenlægningen i 2007 bragte ikke Langeland Kommune op på de 20.000 borgere, der normalt skulle til for at kunne fortsætte som selvstændig kommune, men Langeland kom ind under en særlig regel, der bl.a. omfattede økommunerne. Den betød, at man skulle have et forpligtende samarbejde med en større kommune, i dette tilfælde Svendborg.
Udgifterne til skoleområdet er som i andre økommuner store. En elev i folkeskolen koster 99.038 kr. om året mod landsgennemsnittet på 69.052 kr. (2019-tal). Også de gennemsnitlige tal for ældreområdet er højere end landsgennemsnittets 43.806 kr. Langeland Kommune bruger i gennemsnit 55.680 kr. pr. ældre borger.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Langeland Kommune i 2011 og 2020.
Kommunens planstrategi, som rækker frem mod 2031, blev vedtaget i 2019 og er bundet op på FN’s 17 verdensmål. Visionen er sammenfattet i sloganet: Levende Langeland – et godt sted at bo.
Politikerne har besluttet, at visionen skal bæres frem af fem udvalgte fokusområder, som er særlig vigtige for, at kommunen er et attraktivt sted at bo, drive virksomhed i, flytte til og besøge som turist.
De fem fokusområder er: bosætning, turisme, erhverv, infrastruktur samt kultur og fællesskab. Planen omfatter også en bestemt type borgere, som får turisme og bosætning til at mødes: deltidslangelændere, som spiller en stor og vigtig rolle for det lille øsamfund. De kommer på »deltid«, fordi de ejer et sommerhus eller et fritidshus og bidrager dermed til liv og vækst. Kommunen ønsker, at disse borgere i endnu højere grad engagerer sig i lokalsamfundene. Mange af dem ender med at blive heltidslange lændere, når de går på pension.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Langeland Kommune
Mere om politik i kommunen
Læs også om
- Befolkning og boliger i Langeland Kommune
- Erhverv og arbejdsmarked i Langeland Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Langeland Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
