Politik og planer i Lejre Kommune

Den gamle Lejre Kommune var for partiet Venstre om ikke hellig grund, så et centralt stykke af partiets historie. Fra 1970 til 2002 blev den ledet af den underspillede, men markante politiker Evan Jensen (V), som blev valgt ind i sognerådet i 1966 og blev borgmester i 1970. Oprindelig var Evan Jensen, der døde som 90-årig i december 2020, også medlem af Folketinget, men han besluttede fra 1971 at koncentrere sig om Lejre og det kommunale Danmark, bl.a. i flere omgange som formand for Kommunernes Landsforening (KL).

Op til kommunalvalget i 2001 trak den læreruddannede Evan Jensen sig tilbage. Han efterlod en kommune med en af landets laveste skatteprocenter – 17,90 – og styr på arvefølgen. Den nye borgmesterkandidat var den 32-årige Jens Hald Madsen, civiløkonom, og som MF’er kendt som en af de unge »Venstreløver«.

Jens Hald Madsen blev borgmester i en kommune, hvor også naboerne havde borgerligt flertal. I Hvalsø Kommune sad i forvejen Virginia Holst (V), i Bramsnæs Kommune havde Flemming Jensen (V) besejret den socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussen, og i Roskilde havde Bjørn Dahl (V) brudt en lang række af radikale og socialdemokratiske borgmestre.

Da Strukturreformen i 2004 blev en politisk realitet, var Lejre Kommune med sine omkring 9.000 indbyggere for lille til fortsat selvstændighed. Jens Hald Madsen så i første omgang Roskilde Kommune som en kommende fusionspartner. Hans egen kommunalpolitiske karriere var begyndt i den gamle købstadskommunes byråd i 1993.

I Bramsnæs Kommune var der tidlige overvejelser om at gå mod nord i en Hornsherredkommune, men ret hurtigt blev konklusionen, at Lejre, Hvalsø og Bramsnæs Kommuner burde holde sammen. Tilbage stod spørgsmålet, om det skulle være som del af en storkommune med Roskilde som centrum eller som en fusion, der alene omfattede de tre landkommuner. De tre ville med tilsammen omkring 26.000 indbyggere samlet kunne leve op til de nye krav til kommunernes størrelse.

I debatten kom fhv. borgmester Evan Jensen til at spille en central rolle med en klar anbefaling af en fusion mellem de tre landkommuner frem for at blive yderområde i en stor bykommune. Den 23. november 2004 blev der holdt folkeafstemning i alle de tre kommuner. Resultatet var entydigt: I Lejre stemte 62,0 % for at fusionere med Hvalsø og Bramsnæs, mens 37,4 % foretrak at gå sammen med Roskilde.

I Hvalsø og Bramsnæs Kommuner var resultatet endnu tydeligere. I Hvalsø stemte 77,4 % ja til fusionen mellem de tre landkommuner, og i Bramsnæs blev det et ja fra hele 82,4 %. Fusionspartnerne valgte at bruge Lejre Kommune som det fortsættende navn, selv om Bramsnæs Kommune var lidt større.

Det første valg efter de nye kommunegrænser blev holdt i november 2005 og blev en klar sejr til Venstre, som fik 12 af de 25 pladser i kommunalbestyrelsen. Flemming Jensen fra Bramsnæs fik 1.877 personlige stemmer og blev ny borgmester. Tidligere Lejreborgmester Jens Hald Madsen forlod derimod kommunalpolitik til fordel for landspolitik og gik siden helt ud af politik. Den tidligere Hvalsøborgmester Virginia Holst (der er amerikansk statsborger) fik det næsthøjeste stemmetal.

Ved valget i november 2009 skiftede magten i kommunen overraskende. Den dengang 35-årige Mette Touborg, som var blevet indvalgt på Socialistisk Lokalliste i 2005, stod nu i spidsen for SF, der fik seks mandater. Ved konstitueringen var der flertal for at gøre Mette Touborg til ny borgmester. Mette Touborg, uddannet sygeplejerske og landmandsdatter fra Vestjylland, havde en stejlt stigende politisk karriere. Hun blev SF’s repræsentant i KL og var sit partis næstformand i perioden 2012‑14.

Ved valget i 2013 havde Venstre opstillet Evan Jensens datter Lena Holm Jensen, men Mette Touborgs personlige stemmer trak nu hele ni pladser til partiet. Lige så overraskende som Mette Touborg var kommet, valgte hun i november 2016 at blive administrerende direktør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Hun blev som borgmester afløst af den dengang 60-årige socialdemokrat og tidligere borgmester fra Bramsnæs Carsten Rasmussen. Han beholdt borgmesterposten efter valget i 2017, hvor Venstres spidskandidat var Line Holm Jacobsen. Venstre valgte i september 2020 den 49-årige skoleleder Tina Mandrup som ny spidskandidat.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Venstre gik lidt frem ved kommunalvalget i november 2021 og beholdt sine otte pladser. Bortset fra SF’s rekordvalg i 2009, har Venstre hele tiden været største parti. Socialdemokratiet tabte stemmer, men opretholdt sine seks mandater, men samlet var flertallet lige netop skiftet fra rødt til blåt. Et aftalt valgforbund mellem S, SF og Enhedslisten blev ikke en realitet på grund af en forsinket underskrift, men ville have flyttet et mandat til rød side.

Valgresultatet betød, at Tina Mandrup (V) blev ny borgmester. Hun blev valgets største stemmesluger med 2.078 personlige stemmer mod den hidtidige socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussens 1.201.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De tre sammenlagte kommuner havde forskellige skatteprocenter: Bramsnæs og Hvalsø 20,90, mens den gamle Lejre Kommune lå lavt med en skatteprocent 18,70 og samtidig en lavere grundskyld. Allerede i det første sammenlægningsbudget blev procenten på 24,30. I 2020 var skatteprocenten 25,2, mens grundskyldspromillen var 28,230. På de store velfærdsområder er Lejre Kommunes udgifter pr. indbygger alle noget lavere end landsgennemsnittet. Derimod bruger kommunen mere end gennemsnittet, når det gælder udgifter til transport og infrastruktur.

Den nye Lejre Kommune var fra begyndelsen et tilvalg af landkommunen. Det har siden præget den strategiske tænkning: Kommunen ses som fællesskabernes fællesskab. Mens de fleste andre kommuner har en eller flere centerbyer, tales der i Lejre om småbyer og landsbyer med høj grad af selvbestemmelse.

Når man flytter til Lejre Kommune, får man udleveret bogen Vores Sted (udgivet 2015), som beskriver, hvordan Lejre ser sig selv, og hvad kommunen vil: »Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsbyer, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum,« hedder det i bogens indledning.

Plan- og bæredygtighedsstrategi 2020 fortsætter ad samme spor. Første kapitel hedder »Mere ‘Vores Sted’,« og strategien beskriver et forstærket samspil mellem erhverv og bosætning samt en konsekvent satsning på klimaløsninger og energiomstilling. Selv om tilflytningen overvejende er i de tre større byer, Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge, er det fortsat visionen om landsbyerne, naturen og det lokale fællesskab, der er grundlaget for kommunen.

Lejre Kommune har tradition for at arbejde med bæredygtighed og bæredygtige løsninger. I kommunens vision Vores Sted fra 2015 har 1.000 borgere været med til at sætte ord på, hvad Lejre Kommune er. Udgangspunktet er de 49 småbyer og landsbyer, og ønsket er at skabe bæredygtige partnerskaber. Det er centralt, at borgere og virksomheder inddrages i bæredygtige løsninger.

I 2012 vedtog Lejre Kommune under ledelse af den daværende borgmester Mette Touborg, skulle arbejde med økologi som katalysator for udviklingen af kommunen. Man indledte derfor et samarbejde med flere organisationer, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening samt Landbrug & Fødevarer. Som følge heraf blev der iværksat en række projekter, der skulle styrke en helhedsorienteret implementering af den økologiske tankegang og metode i kommunen, både når det omhandler landbrug, fødevarer, turisme og bosætning. I 2021 skal mindst 75 % af det offentlige mad- og drikkeforbrug være økologisk.

Målet var at gøre Lejre Kommune til en attraktiv kommune at bo i samt at tiltrække virksomheder med en bæredygtig produktion, der ville arbejde aktivt for at beskytte naturen og dens ressourcer. Derved arbejdes der også for at opfylde flere af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed og udvikling. I 2020 blev ca. 2.622 ha landbrugsjord ifølge Landbrugsstyrelsen drevet økologisk, og med et samlet areal landbrugsjord på 14.982 ha svarer det til 17,5 %, hvilket placerer Lejre blandt de kommuner, der har den højeste procentvise andel økologisk dyrket landbrugsjord.

Kommunen har siden år 2000 oplevet en stor tilflytning, og 16 % af boligmassen var pr. 1. januar 2020 opført i årene 2000‑19. Bæredygtigt byggeri er et strategisk indsatsområde, og der er opført en række bæredygtige bofællesskaber i både Lejre og Kirke Hvalsø, hvilket skal understøtte ambitionen om at være en bæredygtig kommune med fokus på fællesskaber.

I 2019 blev Lejre blandt de 20 første kommuner, som blev del af DK2020. Her forpligter kommunerne sig til at udarbejde klimahandleplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Aftalen skal bane vej for, at Lejre Kommune som geografisk område er CO₂-neutral senest i 2050, og at kommunen samtidig er parat til at håndtere klimaforandringerne. Initiativtagerne og aktørerne bag DK2020 er Realdania, KL, Danske Regioner, CONCITO og det internationale netværk af bæredygtige byer C40Cities.

Læs mere om samfund og erhverv i Lejre Kommune

Læs også om

• Befolkning og boliger i Lejre Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Lejre Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Lejre Kommune

Se alle artikler om Politik og planer