Politik og planer i Lolland Kommune

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, stod det klart, at der med flere små kommuner med helt ned til omkring 4.000 indbyggere ville blive behov for en række sammenlægninger på Lolland.

Allerede i årene op til reformen havde der været talt om en samlet fusion med hele Lolland‑Falster i én kommune eller alternativt en model med Lolland og Falster hver for sig.

Disse modeller blev imidlertid skudt ned allerede i sommeren 2003, hvor borgmestrene i det, der siden blev Guldborgsund Kommune, fandt sammen i en stor fusionsaftale, som omfattede seks kommuner. Dermed havde kommunerne på den østligste del af Lolland valgt at gå sammen med kommunerne på Falster. Det drejede sig om Sakskøbing og Nysted Kommuner samt om Nykøbing Falster Kommune, der lå på begge sider af Guldborg Sund.

Forhandlinger i 2004 om sammenlægninger for den øvrige del af Lolland omhandlede derfor syv kommuner. I første række endte det med en plan om at danne to nye kommuner med de to største kommuner – Maribo og Nakskov – som omdrejningspunkter.

Mod øst drejede det sig om en Ny Maribo Kommune bestående af Maribo, Holeby, Højreby og Rødby Kommuner.

Mod vest blev der forhandlet om en Ny Nakskov Kommune bestående af Nakskov, Rudbjerg og Ravnsborg Kommuner.

Men de to foreslåede sammenlægninger vakte dog ikke større begejstring, da de skulle godkendes i de enkelte kommuner. Bortset fra Maribo, hvor byrådet enstemmigt gik ind for planen, var ret store mindretal i de andre kommuner imod.

Tidligere formand for Kommunernes Landsforening, tidligere borgmester i Aarhus og tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) var af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blevet udpeget som opmand i sammenlægningsprocessen.

Thorkild Simonsen blev hidkaldt til Lolland, hvor lokale erhvervs‑ og miljøinteresser samt hovedparten af de arbejdsgiver- og fagforeningsfolk, han talte med, udtrykte et stærkt ønske om en kommunedannelse bestående af alle syv midt- og vestlollandske kommuner.

Thorkild Simonsen foreslog på den baggrund en folkeafstemning, som fandt sted d. 18. maj 2005. Der blev stemt i to afstemningsområder. På Vestlolland blev der stemt om en sammenlægning på enten fire (Ny Nakskov-modellen) eller alle syv kommuner. Tilsvarende blev der på Midtlolland stemt om sammenlægning af enten tre (Ny Maribo-modellen) eller alle syv kommuner.

Begge afstemninger viste et flertal for at slå alle syv kommuner sammen. På Vestlolland sagde et flertal på 54,5 % ja til den store fusion, mens 45,1 % stemte for en Ny Nakskov Kommune. På Midtlolland sagde 51,3 % ja til den store fusion, mens 48,2 % stemte for en Ny Maribo Kommune.

Skønt der i enkelte områder, bl.a. i Maribo Kommune, ikke ved afstemningen havde været flertal for den store sammenlægning af de syv kommuner, blev det samlede resultat fulgt og anerkendt af alle byråd.

Selv om Lolland traditionelt havde været et rødt område, og alle syv kommuner i længere perioder havde haft socialdemokratiske borgmestre, var det på sammenlægningstidspunktet kun Ravnsborg Kommune, der havde en S-borgmester. Han hed Stig Vestergaard og blev den socialdemokratiske spidskandidat til kommunalvalget i 2005, der var det første valg efter de nye kommunegrænser.

Nakskovs populære borgmester, fagforeningsmanden Flemming Bonne Hansen fra Socialistisk Folkeparti, blev sit partis spidskandidat.

Venstre havde haft borgmesterposterne i tre af de andre kommuner og valgte Højrebys borgmester, Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, jurist og grevinde, til deres spidskandidat i den nye kommune, men samtlige af de tidligere kommuners borgmestre var på stemmesedlerne.

Kommunalvalget i 2005 blev en sejr til Socialdemokratiet og SF, der samlet fik 19 af de 31 pladser. Flemming Bonne Hansen fik 6.902 personlige stemmer ud af partiets 8.293. Socialdemokratiet var med 8.366 stemmer kun lidt større end SF, men det rakte dog til en plads mere i byrådet på 31 medlemmer og dermed også til borgmesterposten til den læreruddannede Stig Vestergaard.

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs fik et godt personligt valg med 3.674 personlige stemmer ud af de 6.773 til Venstre. Allerede inden næste kommunalvalg i 2009 var de tidligere borgmestre fra Nakskov og Maribo væk. Flemming Bonne Hansen var blevet medlem af Folketinget, hvor han sad til sin død i 2010, og lægesekretær Liljan Køcks fra Maribo havde i 2006 forladt SF i vrede. Heller ikke den store stemmesluger Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs var at finde på stemmesedlen ved valget i 2009.

Stig Vestergaard genopstillede for Socialdemokratiet, der fik en plads mere til 11 mandater, og han kunne atter sætte sig i borgmesterkontoret i Maribo med et solidt flertal i ryggen, mens Venstre med den tidligere borgmester fra Rødby Kommune regnskabskonsulent Hans Ole Sørensen gik tre pladser tilbage.

Ved valget i 2013 ønskede den da 65-årige Stig Vestergaard at stoppe. Hele fire kandidater konkurrerede om at blive hans afløser, og det blev den da 48-årige døgninstitutionsleder Holger Schou Rasmussen (S), der blev udpeget til tage kampen op mod en ny tung Venstrekandidat, den 61-årige landmand Henrik Høegh, MF og tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Venstre fik med Henrik Høegh et godt valg med ni pladser i byrådet. Selv fik den tidligere minister 4.845 personlige stemmer.

Tilsammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti var der nu et snævert blåt flertal, og Høegh kunne ligne en nærliggende kandidat til borgmesterposten. Forholdet mellem de borgerlige partier var imidlertid dårligt, og Socialdemokratiet, der havde fået ni pladser, formåede sammen med SF, som havde haft et katastrofevalg og mistet seks pladser, at stable en anden konstituering på benene. Partiet gik ind og pegede på den konservative Marie Louise Friderichsen, jurist og skovejer, som borgmester.

Denne første konstitueringsaftale holdt imidlertid ikke. Efter at det stod klart, at Venstre ikke ville få borgmes ter posten, endte partiet med at foreslå en ny konstituering, hvor Holger Schou Rasmussen (S) blev borgmester. Den aftale fik opbakning af 21 af de 31 medlemmer af byrådet.

Kommunalvalget i 2017 ændrede sammensætningen i byrådet, som nu kun havde 25 pladser. Holger Schou Rasmussen fik næsten 5.000 personlige stemmer, og Socialdemokratiet vandt to pladser og gik frem til 11, mens Venstre mistede fire pladser, SF blev reduceret til én plads, og de konservative forsvandt ud af byrådet. Marie Louise Friderichsen havde da forladt politik for at blive turistchef.

Efter en fredelig valgkamp kunne den socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), efter valget i november 2021 se frem til sin tredje periode på rådhuset i Maribo. Partiet gik frem med et mandat til 12, mens Venstre som det næststørste parti fik fem pladser i byrådet. Det lykkedes at lave en konstituering med 22 af byrådets medlemmer.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Konstitueringsparterne lagde i deres aftale for 2022‑25 vægt på, at Lolland Kommune står på tærsklen til en ny begyndelse, hvor den faste forbindelse over Femern Bælt og en ny grøn gasledning skaber bedre betingelser for vækst og dynamik.

Sammenlægningen af de syv kommuner betød, at den nye Lolland Kommune mistede omkring et tusind kommunale arbejdspladser i et område, som i forvejen var præget af arbejdsløshed. Samtidig mistede man en række statslige arbejdspladser i forbindelse med andre reformer: Det drejede sig om to domstole, to politistationer og et skattecenter.

Det at få skabt nye private og offentlige arbejdspladser og tilflytning i stedet for fraflytning har fyldt meget i den lokale politik. Fokus har ikke mindst været på at få tilflyttere, der er i beskæftigelse.

Belastning fra de socialt betingede tilflytninger skaber løbende problemer for kommunen og præger den lokale politiske debat. De billige boliger på Lolland er blevet en løsning for førtidspensionister og andre socialt udsatte. Det skaber særlige udfordringer, at omkring en tredjedel af de børn, der er flyttet til de seneste fem år, har haft en tidligere børnesag. Halvdelen af de anbragte børn i kommunen er oprindelig tilflyttere fra en anden kommune.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Lolland Kommune er pga. sine sociale problemer en af de største modtagere af penge fra den mellemkommunale udligning. Det samlede udgiftsbehov var 29 % højere end landsgennemsnittet i 2020. De faktiske kommunale driftsudgifter var samme år 87.828 kr. pr. borger og blev kun overgået af Læsø Kommune.

Skatteprocenterne i de syv kommuner, der blev til Lolland Kommune, lå mellem 21,20 i Rudbjerg og 22,90 i Nakskov, Holeby og Rødby. Den har siden sammenlægningen været på over 26 %.

Grundskyldpromillen har siden sammenlægningen ligget på 33,090.

Lolland Kommune brugte 48.551 kr. pr. ældre i 2020 mod 45.609 kr. på landsplan. Mest markante var udgifterne pr. elev i folkeskolen, hvor Lolland Kommune brugte 91.174 kr. pr. elev, hvilket kun blev overgået af tre økommuner og af Ishøj Kommune. Senest har kommunen satset på skoleområdet ved at åbne den første internationale folkeskole i Danmark.

Lolland Kommune er den kommune i landet, som bruger mindst på administration og ledelse. Det var konklusionen fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i en rapport, som blev offentliggjort i 2020.

Lolland Kommunes fremtidsplaner er tæt forbundet med Femern Bælt-forbindelsen, der ventes at være færdig i 2029, og som alene i byggefasen vil øge beskæftigelsen.

Kommunen har fem overordnede langsigtede mål i sin Femern Strategi, som blev vedtaget af et enigt byråd i december 2019 og beskriver, hvordan kommunen skal søge at udnytte sin centrale placering i regionen omkring Femern Bælt, hvor infrastruktur vil omfatte direkte forbindelse til Tyskland, effektiv tog betjening og gode vejforbindelser.

Det langsigtede mål er at gøre kommunen mere attraktiv for både danske og internationale virksomheder og samtidig i højere grad at gøre den til et mål for primært tyske, danske og andre nordiske turister. Det skal gøre Lolland til et attraktivt område med et stort arbejdsmarked og gode rammer at bosætte sig i.

Lolland er et meget lavtliggende område, der ofte har haft oversvømmelser. En katastrofe i november 1872 har betydet, at der tidligt var fokus på digebeskyttelse gennem opførelse af Det Lollandske Dige, der blev anlagt i årene 1874-78 og fortsat beskytter sydkysten med en højde på mellem 3 og 5 m over dagligt vande og en samlet længde på 63 km.

Kommunens klimahandlingsplan fra 2016 understreger, at klimaændringerne betyder større pres på kysterne, samtidig med at hyppigere skybrud risikerer at skabe oversvømmelser.

Det gamle dige langs sydkysten holdes ved lige af Det Lollandske Digelag og fremhæves som velfungerende. En af udfordringerne er erosion af forstranden, som man imødegår med sandfodring og senere muligvis også høfdebygning.

Nakskov er af staten udpeget som et af de ti mest oversvømmelsestruede områder. Der er en kommunal beslutning om at sikre byen i forhold til en vandstigning på mindst 2,5 m, men det er ikke fastlagt, hvordan sikringen skal foregå. En mulighed er at bygge en sluse ved havneindsejlingen, men det er en forholdsvis dyr løsning.

I forhold til skybrud har kommunen i Nakskov anlagt forsinkelsesbassiner, bl.a. i Svingelen.

I det indre flade Lolland handler det om at kunne komme af med vandet under kraftige skybrud. Det sker normalt gennem de mange kanaler og pumpestationer, som man flere steder overvejer at udbygge.

• Klima i Lolland Kommune

Læs mere om samfund og erhverv i Lolland Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Befolkning og boliger i Lolland Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Lolland Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Lolland Kommune

Se alle artikler om Politik og planer