Den nuværende Næstved Kommune blev til gennem en af de helt store sammenlægninger i forbindelse med Strukturreformen. Da reformen blev en realitet i 2004, endte forhandlingerne med, at købstadskommunen Næstved gik sammen med fire omkringliggende landkommuner. Da fusionen d. 1. januar 2007 var endeligt gennemført, havde den nye Næstved Kommune 80.133 indbyggere og var blevet den arealmæssigt største i den nye Region Sjælland.

Den nye kommunes politiske landskab

Udlændingestyrelsen flyttede i sommeren 2020 fra København til det nye hovedsæde nær Næstved Station. Domicilet, opført af AART Architects A/S, rummer en lang række kunstværker, heriblandt den røde skulptur Rivers og den blå vægskulptur Waves, begge skabt af Amalie Jakobsen.

.

Næstved Kommune er sammenlagt af den gamle købstadskommune Næstved og af fire nogenlunde lige store landkommuner: Fuglebjerg, Suså, Holmegaard og Fladså. Størst var Suså med knap 8.800 indbyggere, mens Fuglebjerg med ca. 6.600 indbyggere var mindst. Med Strukturreformens krav til de nye kommuners størrelse kunne ingen af de fire landkommuner fortsætte uændret.

Da overvejelserne om sammenlægninger tog fart i 2004, var Fuglebjerg og Fladså, der begge havde en Venstreborgmester, mest interesserede i en sammenlægning med Næstved Kommune. I Fladså havde der dog undervejs også været samtaler med de kommuner, der senere indgik i Vordingborg Kommune, men overvejelserne endte med at pege på Næstved.

I Fuglebjerg Kommune stod valget mellem Slagelse eller Næstved Kommuner. Fuglebjerg hørte til Vestsjællands Amt, mens de øvrige kommuner var i Storstrøms Amt, og selv om amterne blev erstattet af de nuværende fem regioner, var det usædvanligt, at de nye fusionskommuner krydsede de gamle amtsgrænser. Alligevel besluttede Fuglebjerg at gå med i Næstvedfusionen.

Suså Kommune overvejede i en tidlig fase muligheden for sammenlægninger mod nord med enten Ringsted eller Sorø Kommuner, men processen endte også her med at pege på Næstvedmodellen. Medvirkende var gode relationer mellem Susås borgmester, Poul Erik Sørensen (S), og Næstveds, Henning Jensen (S).

Holmegaard Kommune var tæt knyttet til Næstved, men den socialdemokratiske borgmester, Ove Larsen, kæmpede længe for at bevare selvstændigheden. Han var imod reformen og fastholdt længe, at kommunen med sine ca. 7.500 indbyggere sagtens kunne klare sig selv. Uenigheden i kommunen viste sig ved en folkeafstemning d. 13. juni 2004, hvor 39,1 % stemte for selvstændighed, mens 38,3 % gik ind for fusion med en bykommune og 21,0 % for en sammenlægning med flere mindre kommuner. Da Ove Larsen blev syg og samme år trak sig som borgmester, blev han afløst af Søren Dysted (S). Han var positiv over for Næstved Kommune og for reformen, og efter en klar afstemning i Holmegaards kommunalbestyrelse besluttede man at gå sammen med Næstved Kommune.

I december 2004 mødtes de fem fusionskommuners borgmestre i Grønnegades Kasernes Kulturcenter i Næstved, hvor de underskrev en samarbejdserklæring, og derefter kunne man begynde at opbygge den fælles organisation. Man valgte ikke en af de fem daværende kommunaldirektører til at lede administrationen; valget faldt i stedet på Christian Birch, der kom fra et job som kommunaldirektør i Greve Kommune. Birch, der i nogle år også var formand for Kommunaldirektørforeningen, døde i 2014 i en alder af 65 år.

Den nye kommunes første borgmester blev den læreruddannede Henning Jensen, som havde været medlem af byrådet i Næstved siden 1974 og i 1988 var blevet borgmester i Næstved som 42-årig. Han fik et godt valg i 2005 med 10.108 personlige stemmer. Trods fusionen med to kommuner med borgmestre fra Venstre fik Socialdemokratiet i 2005 absolut flertal i det nye byråd med 17 ud af 31 pladser.

Valget i 2009 gik meget anderledes; Socialdemokratiet mistede seks pladser, men beholdt borgmesterposten. Henning Jensen besluttede efter valget, at det skulle være hans sidste periode, og i 2011 overlod han posten til Carsten Rasmussen (S), der var blevet valgt til byrådet i 2001. Carsten Rasmussen fastholdt posten efter valgene i hhv. 2013 og 2017. Dermed blev han også den borgmester, der i 2019 kunne markere 100 års socialdemokratisk styre i kommunen. Carsten Rasmussen var den blot sjette borgmester i rækken.

Borgmesteren i Fladså, landmanden Hans R. Hansen (V), blev efter det første valg i 2005 den nye kommunes viceborgmester. Også Søren Dysted fra Holmegaard fortsatte i lokalpolitik. Henrik Willadsen, jurist, minkavler og tidligere borgmester i Fuglebjerg, blev ikke valgt i 2005 og trak sig fra politik. Poul Erik Sørensen fra Suså Kommune valgte at gå på pension, da kommunesammenlægningen trådte i kraft.

Den nye Næstved Kommune begyndte med et højt serviceniveau og store ambitioner. Kommunen udgør ca. en tiendedel af Sjællands areal, og i sammenlægningsårene så det ud, som om den befolkningsmæssigt ville kunne overhale Roskilde Kommune. Det førte til sloganet »Den førende kommune på Sjælland«. Det gik dog anderledes, da finanskrisen ramte kommunen fra 2008, og bosætningen tabte fart.

Samtidig var Næstved Kommune ramt af tabet af flere store arbejdspladser. Gardehusarkasernen var i 2001 blevet flyttet til Slagelse, Næstved Sygehus blev i den nye Region Sjælland henvist til en rolle som specialsygehus, og Dalum Papir A/S blev endeligt lukket i 2012. Virksomheden havde i 1990’erne været oppe på omkring 1.200 medarbejdere.

Politisk kontrovers gav dog især skolestrukturen, hvor der var protester mod skolelukninger og sammenlægninger, og sammen med almindelig skuffelse over hele sammenlægningen var det ikke mindst skoledebatten, der kostede borgmesterpartiet tilbagegangen i 2009. Det høje serviceniveau og eftervirkningerne af finanskrisen betød, at kommunen måtte igennem en stor økonomisk oprydning, en opgave, der kom til at hvile på Carsten Rasmussen og den nye kommunaldirektør, Tomas Therkildsen.

Det lykkedes at få skabt en bedre økonomi. Selv om kommunen tabte kampen om at få regionens nye supersygehus, fik man andre arbejdspladser tilført. Med retskredsreformen i 2007 kom Retten i Næstved til at omfatte Faxe, Slagelse, Sorø og Næstved Kommuner. Rettens hovedsæde blev placeret på den gamle kaserne. I sommeren 2020 flyttede Udlændingestyrelsen med omkring 400 ansatte til Næstved, og i 2021 blev det besluttet at flytte DSB-værkstedet på Otto Busses Vej i København og bygge et nyt stort anlæg i Næstved.

Den tidligere vejmand Carsten Rasmussen fik ved sit første valg som borgmester (2013) 12.440 personlige stemmer, og Socialdemokratiet gik frem til 14 pladser. Ved valget i 2017 blev antallet af personlige stemmer 10.275, mens partiet fik 13 pladser i byrådet.

Byrådets næststørste parti har været Venstre, der stabilt har haft otteni mandater i byrådet ved valgene 2005‑17. I partiet har der i den nye kommune været kamp om, hvem der skulle udfordre Socialdemokratiets lange borgmestertradition. Spidskandidaten fra 2005, Hans R. Hansen, blev senere afløst af kriminalassistent Karsten Nonbo. I 2016 tabte Nonbo en afstemning om at fortsætte som Venstres borgmesterkandidat til Kristian Skov-Andersen, som ikke sad i byrådet. Han kom ind ved valget i 2017, men kunne ikke true Carsten Rasmussen (S).

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Næstved Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 17 11 14 13 13
B. Radikale Venstre 1 2 1 2 2
C. Det Konservative Folkeparti 2 2 3 2 5
D. Nye Borgerlige - - - - 2
F. Socialistisk Folkeparti 1 4 1 1 1
I. Liberal Alliance 0 - 0 0 0
K. Kristendemokraterne 0 - 0 0 -
O. Dansk Folkeparti 1 3 3 2 1
V. Venstre 9 9 8 9 6
Ø. Enhedslisten 0 0 1 2 1
Å. Alternativet - - - 0 0
I alt 31 31 31 31 31
Kvinder 8 9 12 12 13
Mænd 23 22 19 19 18
Stemmeprocent 69,0 % 64,5 % 74,0 % 71,0 % 65,6 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Byrådet i Næstved har haft flere medlemmer, der delte deres tid mellem kommunalpolitik og landspolitik. Mest kendt var den konservative Helge Adam Møller, der foruden sit medlemskab af Folketinget sad i byrådet fra 1982 til 1993 og igen fra 2014. I 2020 besluttede den da 77-årige Helge Adam Møller, at han ville stoppe, men dog stille op til Regionsrådet, hvor han opnåede valg i 2021.

Der blev ikke ændret meget ved sammensætningen af byrådet i Næstved ved valget i novebemer 2021. Socialdemokratiet beholdt 13 pladser, Nye Borgerlige kom ind med to mandater, Det Konservative Folkeparti forøgede med et, mens Venstre tabte tre og Dansk Folkeparti et. Der blev indgået en konstitueringsaftale mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Borgmester Carsten Rasmussen (S), som med 8.827 personlige stemmer havde fået over halvdelen af sit partis stemmer, kunne fortsætte i sin fjerde periode.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Næstved Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 29,4 % 28,8 % 32,9 % 33,7 %
32,8 %
B. Radikale Venstre 3,4 % 6,7 % 2,2 % 4,7 % 2,1 %
C. Det Konservative Folkeparti 9,8 % 5,3 % 2,9 % 5,5 % 5,3 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,6 % 4,9 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 1,0 % -
F. Socialistisk Folkeparti 11,5 % 8,9 % 3,2 % 8,1 %
8,6 %
I. Liberal Alliance - 4,3 % 6,6 % 1,8 % 7,0 %
K. Kristendemokraterne 0,4 % 0,5 % 0,4 % 0,8 % 0,2 %
M. Moderaterne - - - -
10,7 %
O. Dansk Folkeparti 15,9 % 15,3 % 24,6 % 10,0 % 4,2 %
P. Stram Kurs - - - 2,7 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,3 %
V. Venstre 25,7 % 24,8 % 17,8 % 22,8 %
10,9 %
Y. Ny Alliance 2,5 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 8,2 %
Ø. Enhedslisten 1,3 % 5,2 % 6,3 % 4,6 %
2,9 %
Å. Alternativet - - 3,0 % 1,7 % 1,6 %
Stemmeprocent 86,6 % 87,5 % 85,7 % 83,1 % 83,0 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Næstved Kommune i 2011 og 2020.
.

Ved sammenlægningen havde Næstved med 20,10 den laveste skatteprocent af sammenlægningskommunerne og en grundskyldpromille på 12,00. Højest lå Fuglebjerg med en skatteprocent på 22,50. Det var lidt usædvanligt, at det var købstadskommunen, der lå lavest. Procenten blev i den nye kommune hævet til 24,70 i 2007, og året efter til 25,00, hvilket blev fastholdt i en årrække sammen med en grundskyldpromille på 25.

På de centrale velfærdsområder bruger Næstved Kommune lidt færre penge pr. borger end på landsplan. På ældreområdet brugte kommunen således 42.993 kr. pr. ældre i 2020 mod et landsgennemsnit på 45.609 kr., svarende til 6 % mindre. Dagtilbudsudgifterne til de 0‑10-årige lå i 2020 på 37.411 kr. pr. barn i aldersgruppen mod 41.379 kr. på landsplan.

Næstved Kommune har nu seks folkeskoler med 19 afdelinger samt en ungdomsskole. I 2020 var udgifterne på 70.448 kr. pr. folkeskoleelev og er dermed efter flere år med vækst kommet tæt på landsgennemsnittet på 71.010 kr. Samme år indgik byrådet for første gang et toårigt budgetforlig med deltagelse af samtlige partier, og for fjerde år i træk blev budgetterne til både skole og dagtilbud forhøjet.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Kommunen arbejder efter visionen fra 2018: »Mærk Næstved – Sammen om fremtiden«. Her er sloganet om at være Sjællands førende kommune skiftet ud med ambitionen om at være en førende kommune i Danmark, hvor bæredygtig udvikling og innovative løsninger danner grundlag for fremtidens lokale vækst og trivsel.

Visionen fremhæver, at fremtiden begynder hos børnene, og at uddannelse er for livet. Den er bygget på, at vækst og udvikling skal være bæredygtig, og at by og land ses som hinandens forudsætninger. Kommunen vil samtidig være førende på velfærdsløsninger.

Byrådet er nået til den konklusion, at konkurrencen ikke længere foregår mellem lande, landsdele eller kommuner, men at det først og fremmest er byerne, der konkurrerer mod hinanden om investeringer, indbyggertal, arbejdskraft, beskæftigelse og meget andet. Derfor er udviklingen af hovedbyen afgørende. »Ellers bliver det København, og byerne omkring hovedstaden, som folk flytter til,« hedder det i Kommuneplanstrategi 2019. Og videre hedder det: »En stærk hovedby er altså forudsætningen for at kunne udvikle de mindre bysamfund og landområder i Næstved Kommune

Over halvdelen af de ca. 83.000 indbyggere i kommunen bor i Næstved, mens den næststørste by, Fensmark, er på 5.000 indbyggere: Det er baggrunden for, at Næstved ikke bare ses som hovedby i kommunen, men også som en hovedby på Sydsjælland. Med godt 70 km til København er byen samtidig en integreret del af hovedstadsområdet.

Anlæggelse af motorvejen mellem Næstved og Rønnede er en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035, der blev indgået af et flertal af Folketingets partier i juni 2021. Samtidig er der forbedringer på togdriften, og med nye elektriske tog bliver køretiden fra Næstved Station til København H. fra 2023 reduceret til 43 minutter. Begge projekter medfører, at Næstved kommer tættere på København.

For byrådet handler Næstved Kommunes strategi også om landområdernes behov for en hovedby, hvilket afspejles i de store planer for at udvikle Næstved, som omfatter en fortætning af bymidten omkring middelalderbyen, byudvikling af de gamle havneområder, udlægning af et nyt byudviklingsområde ved Rådmandshaven tæt på centrum samt en helt ny bydel ved Stenlængegård i den nordlige del af byen med ny svømmehal, nye institutioner og med mål om at lave en bæredygtig bydel.

Et andet centralt projekt er udflytningen af Næstved Havn til arealer på den anden siden af den svingbro, der fører rute 22 over kanalen uden for Næstved. Byrådet besluttede i 2021 at igangsætte projektet, der skaber plads til en ny bydel på de gamle havnearealer tæt ved bymidten.

I 2020 vedtog byrådet en klimaplan med kortlægning af, hvordan kommunen kan leve op til den nationale målsætning om CO2-reduktioner i 2030. Omfattende vindmølle- og solcelleopstillinger gør det realistisk at nå målet.

Klimatilpasning

Den nyanlagte Rønnebæk Sø er en del af et større skovrejsningsprojekt gennemført i samarbejde mellem Næstved Kommune og Naturstyrelsen. Sø og skov blev indviet i efteråret 2018 som det sidste af i alt seks nye skov- og naturområder, der nu tilsammen danner en grøn ring om hovedbyen Næstved. Formålet med klimasøen er bl.a. at sikre mod, at Rønnebækken udtørrer, samt at oplagre drænvand fra bækken i våde perioder.
.

De beregninger, der er lavet til Næstved Kommunes klimatilpasningsplan, peger på, at kommunen samlet set ikke er særlig udsat. Der er dog nogle kystnære områder og flade områder langs kommunens store vandløb, som kan blive oversvømmet i forbindelse med stormflod og skybrud, og ligeledes er der risiko for, at kældre oftere vil blive oversvømmet i forbindelse med de forventede hyppigere og kraftigere skybrud.

Klimaberegningerne peger på, at dele af Karrebæksminde, Enø og bydelen Appenæs vil være særlig udsatte for stormflod, efterhånden som havvandstanden stiger. Der arbejdes med flere digeprojekter i Karrebæksminde/Enø, som ventes realiseret i første del af 2020’erne. Ved at indtænke klimaforandringerne i kommuneplanlægningen, bl.a. ved at planlægge uden om de oversvømmelsestruede områder, kan kommunen samtidig forebygge fremtidige tab og skader uden de store investeringer. Endvidere arbejdes der på at anlægge rekreative områder, der kan fungere som opsamlingsbassiner.

Den grønne ring

Næstved Kommune indgik i 2007 en samarbejdsaftale med Miljøministeriet, Naturstyrelsen om skovrejsning omkring Næstved. Visionen var, at borgerne skulle have adgang til et skov- eller naturområde i nærheden af, hvor de bor. De nye offentlige skove er placeret rundt om Næstved, så de sammen med de private skove og eksisterende naturområder danner en grøn ring af natur med rekreative muligheder i byen.

Med tiden kan byen vokse ud over Den grønne ring, som så bliver en grøn sammenhængende struktur omkring byen. Byens nærhed til natur er med til at fremme folkesundheden, øge indlæringen om natur hos børn og unge, nedsætte stress og binde CO2, og de nye skove vil med årene sikre en øget biodiversitet.

Næstved Kommune overdrog 214 ha til Miljøministeriet, mod at staten skal forvalte de nye skove. Samtidig forpligtede staten sig til at opkøbe private arealer for 20 mio. til skovrejsning. På blot 11 år er der etableret syv nye skove på i alt ca. 330 ha.

Lokale foreninger, lokalråd, grønne interesseorganisationer og borgere har været med til at skabe de nye skove. Der er bl.a. anlagt ridestier, naturlegepladser, en stor sø og shelter. Skovene er anlagt efter princippet naturnær skovdrift, hvilket vil sige, at der er valgt træer, som passer til jordbunden. Skovene drives med fokus på friluftsliv og biodiversitet.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Næstved Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer