Fra et fugletårn på Gyldensteensvej ses efterårslandskabet med den hvidkalkede Stegø Mølle. Kystlagunen er resultatet af et naturgenopretningsprojekt, der i 2014 betød, at digerne blev fjernet fra Gyldensteens ellers inddæmmede strand, hvormed der skete en kontrolleret oversvømmelse af området. Projektet har samtidig været med til at klimatilpasse området omkring Bogense.
.

I forbindelse med Strukturreformen besluttede Søndersø, Otterup og Bogense Kommuner i 2004 en fusion, der fik fuld virkning fra 2007. Først var det planen, at fusionen skulle hedde Bogense Kommune, men navnet Nordfyns Kommune vandt ved en folkeafstemning.

Den nye kommunes politiske landskab

Da Strukturreformen og forhandlinger om kommunesammenlægningerne rullede over landet i 2004, var der umiddelbart ikke megen tvivl om, at i hvert fald Søndersø, Otterup og Bogense Kommuner skulle gå sammen. De tre havde i forvejen et godt samarbejde og ville tilsammen komme over Strukturkommissionens anbefalede minimum på 20.000 indbyggere.

Der var på et tidspunkt en kontakt mellem Odense og Otterup Kommuner, men i sidstnævnte konkluderede Venstreborgmesteren Bent Dyssemark, at Otterups rolle i en sammenlægning med den store socialdemokratisk dominerede nabokommune ville blive beskeden.

I Vissenbjerg Kommune mod sydvest var der vedholdende tvivl om de to mulige modeller. Valget stod mellem at gå med i den kommende Nordfyns Kommune eller at gå med i den fusion, der på det tidspunkt blev kaldt Ny Assens Kommune. En folkeafstemning i Vissenbjerg Kommune d. 9. november 2004 endte med et klart ja til Assensmodellen.

Navnet på den nye nordfynske kommune gav store diskussioner. Først var planen at kalde den Bogense Kommune. Bogense var den kendte gamle købstad, men med sine knap 7.000 indbyggere var kommunen noget mindre end Søndersø og Otterup, der hver havde omkring 10.000 indbyggere.

Diskussionen førte til oprettelsen af Nordfynslisten, hvis eneste sag var, at navnet skulle være Nordfyns Kommune. Lidt uventet fik listen to pladser ved kommunalvalget i november 2005, der var det første efter de nye kommunegrænser.

Søndersøs tidligere borgmester, Erik Hansen, var socialdemokraternes spidskandidat, og den tidligere revisor fik et flot valg med 3.003 personlige stemmer. Det var mere end dobbelt så meget som Venstres spidskandidat, Bent Dyssemark.

Det blev dog Dyssemark, der med en konstitueringsaftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Nordfynslisten blev den nye kommunes første borgmester. Betingelsen for at få Nordfynslisten med var en folkeafstemning om kommunenavnet. Den blev afholdt d. 14. juni 2006. Med en høj valgdeltagelse fik navnet Nordfyns Kommune 56 % af stemmerne, mens 44 % stemte for navnet Bogense Kommune.

Der var fra begyndelsen enighed om, at alle de tre tidligere rådhuse skulle bevares og have en del af fusionskommunens administration. De afdelinger, der udfører sagsbehandling, er blevet placeret på Otterup og Søndersø Rådhuse. Kommunaldirektøren, stabsfunktionerne og kommunalbestyrelsen holder til på Bogense Rådhus.

Den nye kommune var i begyndelsen præget af en svær økonomi og af et ofte konfliktfyldt politisk klima. Det kom til udtryk i forløbet efter valget i 2009, hvor der var uro i alle lejre. Bent Dyssemark var stoppet og var inden valget blevet afløst som Venstres borgmesterkandidat af den unge landmand Morten Andersen, som var blevet valgt ind i 2005.

I 2009 havde Venstre haft et godt valg, men Det Konservative Folkeparti ønskede ikke, at Venstre igen fik borgmesterposten, ligesom Dansk Folkeparti og Venstre heller ikke kunne arbejde sammen. Konstitueringen endte i første omgang med at gøre den tidligere smed og lærer Jørgen Simonsen (S) til borgmester. Umiddelbart efter valget forlod to socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer imidlertid deres parti i utilfredshed med Jørgen Simonsen.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Nordfyns Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 9 7 7 7 7
B. Radikale Venstre 1 0 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 2 1 1 2
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 1 5 1 2 2
I. Liberal Alliance - - 1 0 0
K. Kristendemokraterne - - - - 0
O. Dansk Folkeparti 1 1 2 2 1
V. Venstre 9 9 11 13 12
Ø. Enhedslisten 0 0 1 0 0
Å. Alternativet - - - - 0
N. Nordfynslisten 2 1 1 - 0
I alt 25 25 25 25 25
Kvinder 4 6 7 11 11
Mænd 21 19 18 14 14
Stemmeprocent 75,7 % 71,2 % 76,3 % 74,8 % 68,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Indtil det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen d. 14. december troede socialdemokraten Jørgen Simonsen, at han med støtte fra Venstre kunne sætte sig i borgmesterstolen i den nye kommunalbestyrelse. Men borgmesterstolen blev trukket væk under Jørgen Simonsen, inden han overhovedet fik sat sig i den. Under mødet pegede et flertal i stedet på Venstres Morten Andersen, der så kunne skifte fra viceborgmesterposten. Venstre blev støttet af Dansk Folkeparti, Nordfynslisten med Dorte Schmidt Brown i spidsen samt af de to afhoppere fra den socialdemokratiske gruppe. Jørgen Simonsen stoppede i kommunalbestyrelsen allerede i begyndelsen af 2010.

De følgende år var arbejdsklimaet i kommunalbestyrelsen ikke det bedste, og i perioden fra 2010 til 2013 forlod hele ni medlemmer deres parti. Men efter valget i 2017 er det fortid. Venstre fik i 2017 et absolut flertal på 13 ud af de 25 pladser, selv om partiet kun havde fået 40,1 % af stemmerne. Fem partier blev repræsenteret; foruden Venstre var det Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Og konfliktniveauet er ifølge en undersøgelse foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i foråret 2019 blevet det næstlaveste i Danmark. Dog valgte socialdemokraten Pia Longet at forlade partiet for at blive løsgænger, da det i 2020 ikke lykkedes hende at blive partiets nye borgmesterkandidat. Det blev i stedet lærer Bernt Nicolaysen.

Efter kommunalvalget 2021 kunne Morten Andersen (V) fortsætte som borgmester i kommunen, efter at have konstitueret sig med et flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Valget bragte ikke mange ændringer. Venstre mistede sit absolutte flertal, men var stadigt dominerende parti med 12 ud af 25 pladser og et blåt flertal på tilsammen 15.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Nordfyns Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 25,6 % 27,1 % 29,0 % 31,9 % 34,1 %
B. Radikale Venstre 3,6 % 5,4 % 1,9 % 3,5 % 1,4 %
C. Det Konservative Folkeparti 14,6 % 4,6 % 3,4 % 5,9 % 4,5 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,3 % 5,3 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 % -
F. Socialistisk Folkeparti 10,5 % 10,2 % 3,2 % 5,7 % 5,9 %
I. Liberal Alliance - 4,0 % 5,5 % 1,4 % 5,4 %
K. Kristendemokraterne 0,2 % 0,3 % 0,3 % 0,9 % 0,3 %
M. Moderaterne - - - - 8,8 %
O. Dansk Folkeparti 17,1 % 15,1 % 26,3 % 11,4 %
3,4 %
P. Stram Kurs - - - 2,5 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,1 %
V. Venstre 25,5 % 29,4 % 22,4 % 28,8 % 14,2 %
Y. Ny Alliance 1,9 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 13,3 %
Ø. Enhedslisten 0,8 % 3,9 % 5,5 % 3,6 % 2,0 %
Å. Alternativet - - 2,4 % 1,4 % 1,2 %
Stemmeprocent 87,2 % 87,8 % 87,2 % 84,6 % 84,3 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Nordfyns Kommune i 2011 og 2020.

.

Som mange andre kommuner blev Nordfyns ramt af finanskrisen fra 2008, og i Morten Andersens første borgmesterperiode måtte budgettet genåbnes for at finde 30 mio. kr. Kommunen måtte også lukke to mindre skoler. Mediemæssigt vakte det en del opmærksomhed, da borgmesteren meddelte, at kommunen ville sælge ti kostbare Poul Kjærholm-stole, da man ikke mente, at tiden var til at have så dyre møbler. Salget forhindrede ingen besparelser, men blev omtalt som et godt signal fra den betrængte kommune.

I 2020 var økonomien blevet helt anderledes robust. Nordfyns Kommune oplever fremgang på flere parametre. Det gælder et stort salg af byggegrunde, det hidtil højeste indbyggertal og en stigning i arbejdsstyrken. Skatteprocenten, som ved kommunesammenlægningen fik et stort ryk opad til 25,51, har siden 2015 ligget på 26, mens grundskyldpromillen er 29,98.

De gennemsnitlige udgifter pr. folkeskoleelev lå i 2019 på 68.358 kr. mod 69.052 på landsplan. Ældreudgifterne lå samme år med 35.341 kr. pr. ældre væsentligt under landsgennemsnittet på 43.806 kr. Mens kommunens sociale udgiftsbehov er under landsgennemsnittet, betyder en høj andel af ældre, at det aldersbetingede udgiftsbehov er højere. Samlet er udgiftsbehovet næsten som i hele landet.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Som nabo til Odense er Nordfyns en udpræget bosætningskommune. Kommunens brandingstrategi 2019‑27 fokuserer på at tiltrække flere børnefamilier. Målgruppen er par og forældre i alderen 25‑45 år, der er under uddannelse eller erhvervsaktive og bor i en kommune i nærheden. Kommunens mål er at være Danmarks bedste friluftskommune for familier. De tre centrale budskaber til målgruppen er, at Nordfyns Kommune er: Danmarks friluftskommune, at den ligger tæt på en storby, og at her er en attraktiv kvadratmeterpris.

Planstrategi 2019 blev vedtaget i 2020. Den fremhæver, at fremgang for såvel erhvervsliv som turisme er en forudsætning for at udvikle kommunen. En tilflytteranalyse viser, at naturen er en af de primære grunde til, at tilflyttere vælger kommunen. Planstrategien understreger på den baggrund, at kommunen skal værne om naturen til gavn for både nuværende indbyggere og fremtidens generationer. Nordfyns Kommune er blandt de foreløbig 66 danske kommuner, der ved begyndelsen af 2021 var gået med i samarbejdet DK2020. Dermed har kommunen forpligtet sig til at lave en klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens mål.

Klimatilpasning

I Nordfyns Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014 prioriterede man at beskytte Bogense mod oversvømmelser. Allerede samme år havde man indledt processen med at give det inddæmmede område Gyldensteen Strand tilbage til vandet ved at åbne diget. Projektet var også et stort stykke naturgenopretning. I 2018 indviedes klimaprojektet Bogense Bybæk, der ved voldsom regn leder vandet uden om Bogense.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Nordfyns Kommune

Læs videre om politik i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer