Politik og planer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Da debatten om mulige fusioner tog fart i 2004, erkendte byrådene i de to store kommuner Ringkøbing og Skjern, at et fornuftsægteskab med naboerne var den realistiske vej at gå.

Den lille Egvad Kommune havde rådhus i Tarm lige syd for Skjern. Med knap 10.000 indbyggere var kommunen for lille til at fortsætte alene og besluttede derfor at følges med Skjern ind i den nye fusion.

I Videbæk Kommune længere mod nordøst var beslutningen sværere. Også Videbæk var med ca. 12.000 indbyggere for lille til fortsat selvstændighed, men placeringen mellem byerne Ringkøbing mod vest og Herning mod øst satte Videbæk i et dilemma. Frygten for at få en perifer rolle i en stor Herning Kommune blev udslagsgivende for, at byrådet i sidste ende valgte at gå sammen med Ringkøbing-Skjern.

Fusionens sidste komponent – Holmsland Kommune – viste sig at blive den sværeste del af processen. Den lille kystkommune med Hvide Sande og Kloster som eneste bysamfund syntes selv, at den klarede sig fint på egen hånd med en af Danmarks laveste skatteprocenter og gode indtægter fra fiskeriet. Byrådet ville helst fortsætte uden fusion, men med ca. 5.300 indbyggere ville det kræve bindende aftaler med en større nabokommune, hvis Holmsland Kommune skulle have mulighed for godkendelse fra Indenrigsministeriet. Det ville i praksis betyde en samarbejdsaftale med enten Ringkøbing-Skjern eller Varde Kommune.

Forhandlingerne om en bindende aftale og dermed fortsat selvstændighed til Holmsland lykkedes ikke. Derimod endte det med en fusion med Ringkøbing-Skjern Kommune i form af en aftale, der sikrede anlægsprojekter i området, ligesom skatteprocenten først gradvis over en femårig periode blev hævet og dermed harmoniseret med resten af den nye storkommune.

Der var andre lokale udfordringer i kølvandet på fusionen. Ringkøbing og Skjern bejlede begge til at være hjemsted for rådhuset i den nye kommune. Det endte med, at Ringkøbing fik rådhuset og centraladministrationen, mens Skjern fik løfter om anlægsprojekter. Samtidig blev Skjerns kommunaldirektør også chef for den nye kommune.

Den nye kommune beholdt i udgangspunktet alle fem rådhuse, men opgav 2013‑14 bygningerne i Tarm og Hvide Sande, fordi de var ramt af skimmelsvamp. En langvarig forhandling om et forslag om at samle hele administrationen i ét nyt rådhus endte med, at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat administreres via enheder i både Ringkøbing, Skjern og Videbæk.

Torben Nørregaard (V) blev efter kommunalvalget i 2005 formand for sammenlægningsudvalget og dermed den nye kommunes første borgmester med formel virkning fra d. 1. januar 2007. Han kom fra samme post i Videbæk, hvor han havde haft borgmesterposten siden 1998. Hverken Ringkøbing eller Skjern Kommunes borgmestre var interesserede i posten, da ingen af dem ønskede at fortsætte i kommunalpolitik.

Med hele 17 af 29 mandater efter 2005-valget sad Venstre solidt på magten i den nye kommune, og udvalgsposter og ansvar blev fordelt med hensyntagen til kommunens forskellige områder.

Torben Nørregaard ønskede ikke at fortsætte ved kommunalvalget i 2009. Den endelige kåring af Venstres nye spidskandidat foregik ved en række elimineringsafstemninger, hvor man arbejdede sig frem til valget mellem to tilbageværende kandidater.

Her endte Iver Enevoldsen i sidste runde som vinder med Bent Brodersen fra Ringkøbing på andenpladsen. Førstnævnte var tidligere borgmester i den selvstændighedssøgende Holmsland Kommune, hvor lokallister traditionelt fyldte meget i byrådet. Enevoldsen var tidligere konservativ, men valgt på en lokalliste i Holmsland i 1982. Siden 2005 havde han været medlem af Venstre og været udvalgsformand for teknik og miljø i den nye storkommunes første byråd. Efter kommunalvalget i 2009 blev han Ringkøbing-Skjerns nye borgmester med et flertal på 16 mandater i ryggen.

Flertallet blev brugt til en Venstre-domineret konstituering. Ny viceborgmester blev Esben Lunde Larsen (V), der sad i byrådet i to perioder, men trådte ud i 2013 efter at være valgt til Folketinget i 2011. I årene 2015‑18 var han minister.

Iver Enevoldsens ledelsesstil førte til kritik fra andre partier. Samtidig voksede modstanden mod opsætning af stadig flere vindmøller. Naboer følte sig ikke hørt i forbindelse med nye møller i landskabet, og det førte til protestlisten Fjordlisten, som ved kommunalvalget i 2013 kom i byrådet med ét mandat.

Her mistede Venstre sit absolutte flertal, og på valgaftenen vaklede borgmestertaburetten under Iver Enevoldsen, men et forsøg på at skabe enighed om Kristian Andersen fra Kristendemokraterne (KD) som borgmester mislykkedes.

Iver Enevoldsen (V) endte med at kunne samle et flertal og valgte i sin anden periode en bredere konstituering og Kristian Andersen (KD) som ny viceborgmester.

Flere sager var dog med til at skabe fortsat turbulens. Et enigt byråd arbejdede for bredbånd til alle kommunens borgere, så folk i udkantsområder ikke skulle stå med ringere eller dyrere løsninger end i byerne. Kommunen indgik en stor aftale med Energi Midt (senere Eniig) som leverandør til projektet, men måtte senere annullere kontrakten og betale en erstatning på 8 mio. kr., da udbudsregler og EU-lovgivning ikke var blevet overholdt.

Under striden om kontrakten valgte Iver Enevoldsen i 2016 at lade kommunens jurister undersøge otte byrådsmedlemmers mailkorrespondance, fordi borgmesteren havde mistanke om, at der var lækket fortrolige oplysninger. Det fik SF’eren Niels Rasmussen til at politianmelde borgmester, kommunaldirektør og kommunens jurister.

Mailgennemgangen afslørede ingen regelbrud. Politianmeldelsen endte hos Rigsadvokaten, der valgte ikke at rejse sag. Forløbet var til gengæld i 2017 medvirkende til en ny lovgivning, som skulle beskytte folkevalgtes mailkorrespondance.

Iver Enevoldsen besluttede ved udløbet af valgperioden i 2017 at stoppe som borgmester, men stillede op og blev valgt som menigt medlem. I Venstre bejlede først fem og siden fire til at blive hans afløser. I en afstemning i partiet valgte medlemmerne Hans Østergaard fra den lille by Spjald som partiets kandidat på bekostning af Lennart Qvist, der tabte den endelige afstemning mellem de to med blot 29 stemmer. Sidstnævnte var Ringkøbings kandidat, men fusionskommunens to største byer har fortsat til gode at levere en borgmester endsige en spidskandidat for Venstre.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Valget i november 2017 bød på ny tilbagegang for Venstre, som mistede tre mandater. Kristian Andersen (KD) var denne gang favorit til borgmesterposten efter et godt valg med flest personlige stemmer og en mandatfremgang fra tre til seks.

Socialdemokratiet havde også fået seks mandater og valgte at støtte, at Venstre beholdt borgmesterposten, nu med Hans Østergaard (V) på posten. Efter en bred konstituering endte samarbejdet i det nye byråd med enighed om de store linjer.

Efter kommunalvalget 2021 kunne Venstres Hans Østergaard fortsætte som borgmester i kraft af en ny bred konstituering. Socialdemokraten Søren Elbæk blev – trods partiets tab – første viceborgmester, mens kommunens største personlige stemmesluger, Kristian Andersen fra Kristendemokraterne, blev anden viceborgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Ringkøbing-Skjern holder sig i midterfeltet af danske kommuner med en skatteprocent på 25,0 %, som har været uændret i årene 2015‑19.

Det kommunale serviceniveau er opgjort til at være meget tæt på landsniveauet. Kommunen har logistiske udfordringer med lange afstande og medfølgende ekstraudgifter til transport.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

På folkeskoleområdet svarede udgifterne pr. folkeskoleelev til gennemsnittet for regionen. Derimod var udgifterne til dagtilbud med 30.471 kr. pr. 0‑10-årig væsentlig lavere. Her lå kommunen pr. barn 14 % lavere end hele regionen og 20 % under landsgennemsnittet.

Ringkøbing-Skjern var i 2017 en af de fem kommuner i landet, der brugte flest penge pr. indbygger til arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kommunen har en af Danmarks laveste arbejdsløshedsprocenter.

På kultur- og sportsområdet dominerer udgiften til haller. Ifølge Idrættens Analyseinstitut var Ringkøbing-Skjern i 2017 en af de fem kommuner (alle var jyske), der havde de bedste idrætsfaciliteter i forhold til indbyggertallet.

Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder på at skabe en mere grøn profil og på at ændre sit udkantsimage. For at gøre op med den vestjyske beskedenhed har kommunen lanceret en »pralebank«, som skal fremhæve de kvaliteter, kommunen tidligere er gået for stille med i forhold til naboer som specielt Herning Kommune. Blandt de mange ting, der fremhæves, er den rige natur, nogle af Danmarks mest populære sommerhusområder og en af landets laveste ledighedsprocenter.

I Planstrategi 2015 fremlagde byrådet en vision med titlen »Naturens rige«. Den blev tre år senere videreudviklet i Vision 2018 – Plan- og Udviklingsstrategi, der gælder for perioden 2018‑21. Nøgleordene er liv, nærhed og udvikling.

»Naturens Rige er Danmarks største arbejdsplads, hvor udsyn, uddannelse og handlekraft er roden til naturlig vækst«, fremhæver visionen.

Ringkøbing-Skjern Kommune er opmærksom på, at den høje beskæftigelse indebærer, at virksomhederne let kan komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft og derfor må tiltrække specielt højtuddannede. Her prøver kommunen at fremhæve sine forcer: »Vi er rige på natur i Ringkøbing- Skjern Kommune – et trygt og sundt sted at leve«.

Den 6. september 2014 blev dele af Ringkøbing-Skjern Kommune ramt af et usædvanlig voldsomt skybrud, der fik flere vandløb til at gå over deres bredder og forårsagede oversvømmelser i bl.a. byerne Skjern og Videbæk. Stormrådet udbetalte senere erstatninger til en del af de ramte husejere.

Oversvømmelserne intensiverede kommunens arbejde med klimatilpasningsplanerne, som især sigter på at forebygge oversvømmelser fra Ringkøbing Fjord og fra de vandløb, der munder ud i fjorden. Blandt de konkrete initiativer var en dæmning ved Skyggehusvej i Skjern og et forsinkelsesbassin i Videbæk.

Oversvømmelser som følge af højere vandstand i Vesterhavet mener kommunen at kunne tage højde for ved at samarbejde med Kystdirektoratet om kystbeskyttelsen.

Kommunens strategier bygger på at kombinere klimatilpasning med naturgenopretning. Samtidig fremhæves det, at man vil bidrage til at forebygge klimaforandringer ved at reducere energiforbruget og omlægge til vedvarende energikilder.

Kommunen skal ifølge byrådets målsætninger være fuldt selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og helt fossilfri i 2040.

• Ringkøbing-Skjern Kommunes Klima

Læs mere om samfund og erhverv i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Ringkøbing-Skjern Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Ringkøbing-Skjern Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune

Se alle artikler om Politik og planer