Politik og planer i Sønderborg Kommune

Med Strukturreformens vedtagelse i 2004 stod det klart, at 20.000 indbyggere fremover ville være den anbefalede mindstestørrelse for de kommende kommuner. I den sydøstlige del af Sønderjylland betød det, at kun Sønderborg Kommune med sine ca. 30.000 indbyggere havde mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune. De næststørste kommuner i det sydøstlige Sønderjylland var Nordborg Kommune med ca. 14.000 og Gråsten Kommune med ca. 7.300 indbyggere. Det betød, at der var mange mulige sammenlægninger.

En alsisk kommune med Nordborg, Augustenborg og Sydals Kommuner uden om Sønderborg blev en overgang diskuteret. En sådan kommune ville lige netop blive stor nok til at leve op til de nye krav, men da Sydals Kommune foretrak at gå sammen med Sønderborg Kommune, led den alsiske model skibbrud. Længere mod vest var der i Gråsten, Broager og Sundeved Kommuner tanker om at lave en fælles kommune, men planen havde den store svaghed, at det ville give en kommune, som var i underkanten af anbefalingen fra Strukturkommissionen.

Det endte med, at de alsiske kommuner samt Broager og Sundeved Kommuner alle sagde ja til at gå med i en ny stor kommune med Sønderborg som centrum. Til sidst var der kun tvivl om Gråsten Kommune, hvor borgmester og skorstensfejermester Bendt Olesen (S) kæmpede for at bevare selvstændigheden og derfor søgte den bindende samarbejdsaftale med en stor kommune, der kunne sikre Indenrigsministeriets godkendelse.

Ved en folkeafstemning i Gråsten Kommune d. 26. august 2004 støttede 60 % af de afgivne stemmer som første prioritet en fortsat selvstændighed. Hvis det ikke var muligt, gik 61 % ind for en fusion med kommuner i Sønderborgområdet, mens 36 % foretrak kommunerne i Aabenraa-området. De kommuner, der netop havde sagt ja til at gå sammen om den nye Sønderborg Kommune, afviste at tilbyde Gråsten en aftale om et bindende samarbejde. Det måtte være enten eller, lød svaret. Da samme besked kom fra kommunerne i den nye Aabenraa Kommune, fulgte byrådet i Gråsten til sidst resultatet af folkeafstemningen og gik fuldt med i den nye storkommune omkring Sønderborg. Dermed endte den nye Sønderborg Kommune, der på daværende tidspunkt havde over 76.000 indbyggere, med at blive Sønderjyllands klart folkerigeste.

Politisk var billedet broget med et tæt løb mellem de politiske blokke. A.P. Hansen var en entreprenant og karismatisk Venstreborgmester i Sønderborg, hvor han i 1998 havde sikret et flertal bag sig, efter at kommunen i 52 år havde haft en socialdemokratisk ledelse.

Broager, Nordborg og Gråsten Kommuner var derimod under socialdemokratisk ledelse, mens de tre sidste kommuner alle var ledet af borgmestre fra lokallister. Både Sydals og Sundeved Kommuner havde uafbrudt siden 1970 haft borgmestre fra lokallister. Ved det første kommunalvalg efter de nye grænser i november 2005 gik lokallisterne sammen om en fællesliste med chefkonsulent Aase Nyegaard, Augustenborgs populære borgmester siden 2002, som sin spidskandidat.

I Socialdemokratiet blev det toldinspektør Jan Prokopek Jensen, borgmester i Nordborg, der blev spidskandidat efter et kampvalg med teletekniker Jørn Lehmann Petersen fra Broager. I Sønderborg havde A.P. Hansen vist, at han kunne gennemføre store projekter. Særlig stor prestige stod der om det næsten færdige Alsion, hvor SDU-forskning, uddannelse og kunst var samlet i ét hus. Men A.P., som borgmesteren altid hed i folkemunde, havde for længst meldt ud, at han ikke ville stille op til næste kommunalvalg. Da generationsskiftet en periode stod uklart, meldte A.P., at han alligevel stillede op. Imidlertid var der sået tvivl hos vælgerne, og Venstre fik et valgnederlag.

De før 101 lokalpolitikere fra syv kommuner var nu reduceret til et nyt byråd med 31 medlemmer. Af disse fik Venstre syv, mens Socialdemokratiet fik 15. Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, med politisk rådgiver Stephan Kleinschmidt gjorde comeback i Sønderborgs lokalpolitik og fik et mandat. Dermed blev han bogstavelig talt tungen på vægtskålen, da han kunne vælge mellem den borgerlige blok eller Socialdemokratiet. Det blev det sidste. Jan Prokopek Jensen (S) blev den første borgmesteri den nye storkommune, mens Kleinschmidt blev leder af Kultur- og Fritidsudvalget. Det er et udvalg, der traditionelt spiller en større rolle i Sønderjylland end i andre landsdele.

Den lokale Fælleslisten for Sønderborg Kommune havde under Aase Nyegaard markeret sig stærkt med seks mandater i 2005. Ved kommunalvalget i 2009 blev det til yderligere to mandater. I kraft af en aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti sikrede hun sig nøjagtig 16 mandater og dermed det flertal i byrådet, der gjorde hende til ny borgmester fra d. 1. januar 2010. I valgperioden 2010‑13 blev det nødvendigt med store nedlæggelser og sammenlægninger af en række institutioner. Hertil kom en skatteforhøjelse. Alt det straffede vælgerne ved det efterfølgende valg.

Socialdemokratiet var med Jan Prokopek Jensen i spidsen gået tre mandater tilbage ved valget 2009. Ikke den værste tilbagegang, man så for førstegangsborgmestre i de nye kommuner, men i 2011 trak Prokopek sig som partiets spidskandidat inden næste valg. Den rolle fik i stedet landbrugsskolelærer Erik Lauritzen, der havde været byrådsmedlem i Sundeved Kommune fra 2002.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved valget i 2013 fik Socialdemokratiet 12 mandater, men Lauritzen fik opbakning fra en bredt sammensat flok: Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Slesvigsk Parti og Fælleslisten. Med opbakning fra 19 mandater sikrede han sig borgmesterposten. Med tre mandater blev Slesvigsk Parti ved 2013-valget for alvor et vigtigt parti i byrådet.

Ved valget i 2017 befæstede Erik Lauritzen sin position, da Socialdemokratiet gik frem til 15 mandater. Herudover hentede han støtte fra Slesvigsk Parti, der gik frem til fem mandater og fik Stephan Kleinschmidt placeret som 1. viceborgmester.

Den nye Sønderborg Kommune har partipolitisk haft et utraditionelt mønster siden Strukturreformen. Partier som Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten har haft ingen eller meget ringe repræsentation. Egnens klassiske politiske træk med lokallisternes stærke position spiller stadig en rolle. Nu er det imidlertid Slesvigsk Parti, som er ved at overtage noget af den rolle, Fælleslisten senest har haft.

Ved kommunalvalget i november 2021 var Fælleslisten ude af billedet og Det Konservative Folkepartis succes på landsplan smittede ikke af på valget i Sønderborg. Enhedslisten og Nye Borgerlige kom ind, mens Dansk Folkeparti, der tidligere stod stærkt i Sønderjylland, kun fik et enkelt mandat.

Hovedmodstanderne ved kommunalvalget i 2021 var Erik Lauritzen (S), borgmester siden 2013-valget, og Ellen Trane Nørby (V), tidligere minister og siden 2004 bosat i Sønderjylland. Det lykkedes Ellen Trane Nørby at vende to tidligere Venstre-nederlag til en fremgang på fire mandater så Venstre kom op på 11 mandater. Men det var ikke nok til at sikre blåt flertal. Erik Lauritzen (S) kunne fortsætte som borgmester med en bred konstituering, der blev aftalt allerede på valgnatten. Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Part, blev 1. viceborgmester, mens Ellen Trane Nørby blev 2. viceborgmester.

Både Erik Lauritzen og Ellen Trane Nørby oplevede stor tilslutning ved valget. Borgmesteren fik 8.242 personlige stemmer, mens Ellen Trane Nørby opnåede 5.824 personlige stemmer. Umiddelbart efter kommunalvalget besluttede hun sig til at fravælge Folketinget og i stedet gøre et nyt forsøg på borgmesterposten i 2025.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Sønderborg Kommune har haft et stigende udgiftsbehov pr. indbygger, siden den nye kommune blev en realitet d. 1. januar 2007. Dengang var kommunens samlede udgiftsbehov på landsniveauet, mens det i 2011 var 2 % over og i 2020 nåede op på 8 % over niveauet på landsplan. Det har betydet, at Sønderborg Kommune i perioden har fået et større nettobidrag gennem det mellemkommunale udligningssystem.

I den samme årrække blev udskrivningsprocenten hævet i 2008 og igen i 2014, hvor den kom op på de 25,7 %, der fortsat var niveauet i 2020. Målt på kommunale driftsudgifter pr. indbygger ligger Sønderborg sammen med Tønder Kommune højest i Sønderjylland.

På de enkelte udgiftsområder skiller Sønderborg Kommune sig ud ved at have de højeste folkeskoleudgifter i landsdelen. Blandt de fire sønderjyske kommuner lå Sønderborg i 2019 højest med folkeskoleudgifter på 73.925 kr. pr. elev. Det et 9 % højere end gennemsnittet for Region Syddanmark og 7 % højere end landsgennemsnittet.

Vision- og Planstrategi 2018‑2021 sammenfatter kommunens overordnede visioner og målsætninger under overskriften: Sønderborg – Udsigt i verdensklasse. Der lægges stor vægt på uddannelsesområdet, hvor kommunen har behov for uddannelser, som kan understøtte fremtidens arbejdspladser. Der skal arbejdes for udvikling af uddannelser med fokus på internationalisering, digitalisering og grøn teknologi samt på at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Planstrategien fremhæver særligt tre fyrtårnsprojekter: Med ProjectZero vil kommunen gennem nye grønne arbejdspladser og partnerskaber realisere visionen om, at Sønderborgområdet bliver CO₂-neutralt i 2029. Med Nordals Ferieresort søger kommunen at styrke Nordals som en turistdestination i tæt samspil med natur og landskab.

Med projektet Byens Havn satser kommunen på at videreudvikle Sønderborg Havn som vartegn og samlingspunkt. Det skal være en dynamisk bydel med multikulturhus og kollegium, og området skal være præget af arkitektur i topklasse.

Omkring halvdelen af kommunens borgere bor uden for byerne Sønderborg, Nordborg og Gråsten. De 35 aktive landsbylav er blandt de foreninger, der indgår i kommunens bestræbelser på at udvikle lokalsamfundene. Den kommunale strategi fremhæver historie, fødevarer og natur som styrkepositioner, der kan bruges til at tiltrække flere turister. Både kulturarven og den 251 km lange kyststrækning ses som vigtige for turismen.

FN’s 17 verdensmål og 169 delmål trådte i kraft d. 1. januar 2016. Frem mod år 2030 skal de sætte fokus på den bæredygtige udvikling i FN’s 193 medlemslande. En lang række politiske organer og institutioner har siden 2016 arbejdet med at omsætte målene til en handlingsorienteret dagsorden, ligesom mange danske kommuner har taget verdensmålene til sig og bruger dem til at styrke det interne arbejde med en bæredygtig udvikling.

Sønderborg Byråd vedtog i februar 2017 dokumentet Bæredygtighedspolitik og -strategi 2016. Det er udarbejdet på baggrund af verdensmålene og sætter rammerne for kommunens arbejde med bæredygtigt miljø og økonomi samt for socialområdet og den kulturelle bæredygtighed. Desuden traf kommunen beslutning om at gå i dybden med seks af de 17 verdensmål: Mål 3: Sundhed og trivsel, Mål 4: Kvalitetsuddannelse, Mål 7: Bæredygtig energi, Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur, Mål 13: Klimaindsats og Mål 17: Partnerskaber for handling.

I arbejdet med visionen om en CO₂-neutral kommune trækker Sønderborg bl.a. på UNESCO Global Network of Learning Cities, som kommunen siden 2016 har været en del af. Netværket arbejder med udgangspunkt i flere af FN’s verdensmål, især med bæredygtighed og inddragelse af børn og unge som aktive medborgere. Mange af kommunens uddannelsesinstitutioner bidrager gennem innovation og viden til arbejdet omkring CO₂-neutralitet. Ungdomsuddannelsen EUC Syd er således en verdensmålskole og har dermed forpligtet sig til at indarbejde verdensmålene i fx læreplaner og aktiviteter.

Sønderborg Kommune arbejder med at dokumentere kommunens bæredygtige udvikling og bidrager desuden til udvikling af danske indikatorer for verdensmålene. Kommunens bidrag er bl.a. en del af projektet Vores mål, der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Folketingets 2030- panel. Projektet er bl.a. finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden.

Læs mere om samfund og erhverv i Sønderborg Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Sønderborg Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Sønderborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Sønderborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer