Politik og planer i Silkeborg Kommune

Processen i forbindelse med Strukturreformen fik sin egen dynamik. Da det i første del af 2004 stod klart, at reformen ville blive en realitet, havde Silkeborg Kommune i første omgang ikke travlt. Men det ændrede sig, bl.a. fordi andre jyske kommuner som Herning og Viborg tog initiativ til at blive rigtig store. Samtidig havde Silkeborgs nabokommuner åbenlyst behov for at få afklaret deres fremtid.

Silkeborg Kommune havde tradition for et samarbejde med Gjern, Them og til dels Ry Kommuner, der alle lå i den vestlige del af Århus Amt og havde stort kendskab til hinanden.

Ry Kommune valgte imidlertid tidligt at se mod øst og gå sammen med Skanderborg Kommune. Herefter lignede en kommune bestående af Silkeborg, Gjern og Them Kommuner en nærliggende mulighed. Imidlertid meldte Kjellerup Kommune til alles overraskelse sin interesse for at indgå i samarbejdet. Kjellerup Kommune lå i Viborg Amt og havde traditionelt haft et samarbejde med nabokommunen Bjerringbro. Den almindelige antagelse var, at Kjellerup Kommune var orienteret mod Viborg.

Sådan skulle det ikke gå. Årsagen var et brud mellem Kjellerup og Bjerringbro Kommuner, der havde udviklet sig efter kommunalvalget i 2001. Kjellerup med den erfarne borgmester Hans-Jørgen Hørning (V) så en god mulighed i en stærk landkommune med Kjellerup og Bjerringbro som akse.

Bjerringbro Kommune med den nyvalgte borgmester Poul Vesterbæk (V) endte derimod med entydigt at vende blikket mod Viborg. Med Bjerringbro Kommunes valg følte Kjellerup Kommune sig sat uden for indflydelse i forbindelse med at skabe en ny storkommune med Viborg som centrum. Kjellerup Kommune valgte derfor i 2004 at søge mod Silkeborg i et ønske om større indflydelse på egen fremtid.

Silkeborg, Gjern og Them Kommuner reagerede lidt forskelligt på Kjellerup Kommunes indtræden i kredsen. Silkeborg var ikke afvisende, men en anelse forbeholden. Gjern og Them tog derimod imod Kjellerup med åbne arme ud fra en opfattelse af, at Kjellerup Kommune var »som os selv«, en landkommune. Med Kjellerup Kommune følte Gjern og Them, at der ville være en bedre balance mellem by og land og mellem center og periferi i den kommende kommune.

Silkeborg, Kjellerup, Gjern og Them Kommuner forhandlede sig i slutningen af 2004 frem til skabelsen af Ny Silkeborg Kommune. Forhandlingerne skete under forsæde af Silkeborgs borgmester, Jens Erik Jørgensen (C), som lagde stor vægt på ligeværdighed mellem parterne. Det handlede om at skabe en ny kommune med det bedste fra de fire oprindelige kommuner. Administrationen blev efterhånden samlet på rådhuset i Silkeborg.

Frem til det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 blev fundamentet for den nye kommune fastlagt i bred politisk enighed.

Serviceniveauet skulle være noget nær »højeste niveau«, hvilket generelt var det samme som »Silkeborgniveau«. Det var ikke udgiftsneutralt, men som en kommende vækstkommune satsede politikerne på, at der i løbet af få år ville blive balance i regnskabet.

De mindre kommuners bekymringer for det lokale demokrati kom til udtryk ved, at Gjerns borgmester, Ella Porskær (V), lancerede ønsket om, at den nye kommune skulle være »landets bedste nærdemokrati«. Den nye kommune kom derfor til verden med såvel et Nærdemokratiudvalg som lokalråd i hele kommunen.

De statslige og regionale beslutninger om Strukturreformen og den samtidige politi- og domstolsreform blev på flere områder en skuffelse for den nye Silkeborg Kommune.

Silkeborg mistede sin byret, der blev en del af Retten i Viborg. Også politikredsen lukkede og blev lagt ind under Midt- og Vestjyllands Politi med hovedstationen placeret i Holstebro. Der blev opretholdt en politistation i Silkeborg, men stationen i Kjellerup endte med at blive nedlagt.

Skattevæsenet overgik til staten, men Silkeborg fik ikke en af de overordnede skatteafdelinger placeret i kommunen. Samtidig besluttede regeringen og Folketinget en motorvejsløsning ved Silkeborg, som gik på tværs af ønsket fra det store flertal blandt såvel lokalpolitikere som befolkning.

Partipolitisk var de fire kommuner domineret af de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet. Venstre stod stærkt i alle fire kommuner, men særlig stærkt i Kjellerup og Gjern. Socialdemokratiet stod stærkest i Silkeborg. Disse styrkepositioner kom til udtryk i forbindelse med udpegningen af borgmesterkandidater. Venstre valgte Ella Porskær, Gjern, som spidskandidat, mens Socialdemokratiet valgte Hanne Bæk Olsen, Silkeborg.

Ved det første kommunalvalg efter den nye kommunegrænse i november 2005 fik Venstre og Socialdemokratiet hhv. 12 og 11 mandater ud af et samlet byråd på 31 medlemmer. De to partier fik alligevel ikke borgmesterposten. Ingen af de store partier ville acceptere, at det andet parti fik posten. Jens Erik Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti kunne i denne situation indtage posten med bred opbakning. Fra d. 1. januar 2006 blev han formand for Sammenlægningsudvalget og fra d. 1. januar 2007 borgmester i den nye kommune.

Årene 2007‑09 blev en periode, hvor den nye kommune fandt sine egne ben, og hvor den nye udviklingsstrategi og kommunalplan kom på plads.

Et væsentligt spor var ønsket om at værne om Silkeborgs midtby som handelscentrum. Silkeborg skulle også i fremtiden være en levende by med et rigt handelsliv. Det krævede mange initiativer med hensyn til bebyggelse og infrastruktur og samtidig fravalg af et eller flere større varehuse i byens periferi.

Årene 2010‑13 – den anden valgperiode – kom i kølvandet på finanskrisen fra 2008 til at stå i den økonomiske krises tegn. Valget i november 2009 var præget af tilbagegang for Venstre, der ligesom Socialdemokratiet fik ti mandater. Det betød, at SF efter en fordobling til seks mandater fra d. 1. januar 2010 kunne gøre Hanne Bæk Olsen (S) til borgmester.

Det viste sig imidlertid, at likviditeten var faldende, og gælden alarmerende; Silkeborg Kommune var 2009‑10 i fare for at blive sat under statslig administration. Mange af forhåbningerne ved etableringen 2005‑06 viste sig urealistiske, og byrådet med Hanne Bæk Olsen i spidsen gik i gang med en genopretning, hvor Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF gav hinanden håndslag på sammen at løse opgaven. Indgrebene blev markante. Udgiftsniveauet blev sænket med omkring 250 mio. kr. Der blev indført store besparelser, og omkring 650 kommunale stillinger blev nedlagt. Trods mange protester blev nedskæringerne gennemført i 2011. Dermed fik Silkeborg Kommune styr på økonomien og et økonomisk råderum til fremtidige investeringer.

Kommunen lagde efterfølgende vægt på at inddrage borgerne bedre i det kommunale fællesskab og de mange lokale fællesskaber rundtom i kommunen.

Ved kommunalvalget i november 2013 blev Socialdemokratiet og SF straffet af vælgerne for at have stået sammen med de øvrige partier om at genoprette økonomien. Især SF måtte erkende, at det kostede at være underlagt ansvarets åg og gik tilbage fra seks til to mandater. Venstre vandt, og Steen Vindum (V) kunne overtage borgmesterstolen og fortsætte det brede samarbejde.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Steen Vindum var landmand fra den tidligere Kjellerup Kommune og forankret i »Landvenstre«. Spørgsmålet var, om det ville forskyde magtforholdet eller prioriteringerne mellem by og land. Denne problematik havde ligget latent siden skabelsen af den nye kommune, og byrådet havde fokuseret på ikke at forfordele hverken by eller land. I virkelighedens verden skulle det vise sig, at landmanden Steen Vindum havde lettere ved at få opprioriteret byen Silkeborg.

Ved indgangen til tredje valgperiode i 2014 fremstod Silkeborg Kommune med såvel selvtillid som optimisme. »Vi får det til at ske«, var sloganet for de nye tider. Den store folkefest ved indvielsen af Silkeborgmotorvejen d. 11. september 2016 blev den symbolske markering af den nye optimisme. Siden 2007 har kommunen investeret massivt i såvel den basale velfærd som større prestigeprojekter. Tiden har budt på udvidelser af daginstitutioner, store renoveringer af skoler, nye plejehjem, idrætsfaciliteter, Psykiatriens Hus, Rusmiddelcenter Silkeborg, idrætshaller, veje og cykelstier og meget andet. Og der er blevet råd til bl.a. det nye medborgerhus i Silkeborg, renovering af det gamle rådhus på Torvet, udbygning af de gamle Silkeborghaller til en egentlig håndboldarena, virkeliggørelse af Arena Midt og opførelsen af det nye fodboldstadion i Søholtområdet.

Socialdemokratiet med den nye spidskandidat Søren Kristensen gik frem til ti mandater ved byrådsvalget i november 2017, men partiet fik ikke borgmesterposten. Radikale Venstre og Alternativet foretrak at indgå en aftale med Steen Vindum, som sikrede Venstre borgmesterposten og samtidig omfattede forbedringer på daginstitutions-, skole- og klimaområdet samt en række udvalgsposter.

SF gik på valgnatten med i dette samarbejde for – i lighed med Radikale Venstre og Alternativet – at få maksimal indflydelse. Socialdemokratiet og Søren Kristensen endte herefter med at gå med i en bred konstituering, som talte 29 ud af byrådets 31 pladser.

Socialdemokratiet har gennem en række kommunalvalg holdt deres 10 mandater ud af de 31. Sådan blev det også ved kommunalvalget i november 2021. Der var tæt løb mellem de røde og de blå partier, men Radikale Venstre med to mandater støttede en socialdemokratisk borgmester. Dermed blev der 16 mod 15 og en ny borgmester. Det blev den 50-årige graver og kirketjener Helle Gade (S) der havde fire års kommunalpolitisk erfaring. Den nye borgmester fik efter valget skabt en bred konstituering.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Siden den store krise 2010‑11 har Silkeborg Kommune haft styr på sin økonomi. Hovedlinjen har været at have en økonomisk reserve i form af en kassebeholdning på 250 mio. kr., løbende nedbringelse af gælden med 10‑15 mio. kr. om året samt et anlægsbudget på ca. 250 mio. kr. En fast del af økonomistyringen har været et krav til de kommunale forvaltninger om at finde årlige effektiviseringer på 1 %.

Det kommunale serviceniveau var i 2018 ca. 2 % lavere end i 2008, mens udskrivningsprocenten var uændret på 25,5. Udgifterne til folkeskolen var i 2018 på 61.173 kr. pr. elev, hvilket var 9,6 % lavere end på landsplan.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Det nyvalgte byråd gik i 2018 i gang med at drøfte de langsigtede planer og kunne efter debatter og høringsrunder i april 2019 vedtage Planstrategi 2040. Den fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling de næste to årtier.

Strategien lægger stor vægt på borgernes brug af den enestående natur, der sættes i forreste række i kommunens vækstplaner. Silkeborg ses som Danmarks Outdoor Hovedstad.

Som de tre pejlemærker fremhæves ud over naturen som drivkraft også vækst og udvikling i hele kommunen samt fællesskaber på mange niveauer.

Et omdrejningspunkt er befolkningsvækst. I den prognose, der ligger bag strategien, regner byrådet med, at befolkningstallet vil stige med omkring 900 indbyggere om året i 2020’erne. Det skal bl.a. ske ved at gøre Silkeborg Kommune attraktiv for nye tilflyttere.

Der er fokus på vækst i både Silkeborg og omegnsbyerne. Silkeborgmotorvejen og hovedbyen Silkeborg ses som en motor for udvikling, handelsliv og kultur og giver samtidig mulighed for nye erhvervsområder. Samtidig skabes en ny bydel i Silkeborg, Eriksborg, hvor der på lang sigt vil være plads til ca. 3.800 nye boliger. Bydelen ligger mellem Gødvad og Grauballe og skal med sin placering ligge op til grønne områder og sikre byggegrunde til det forventede nybyggeri.

Kommunen ser sig selv i en hård konkurrence med andre kommuner om arbejdspladser og tilflyttere, men samtidig som en integreret del af et østjysk arbejdsmarked med vækst og dynamik til alle sider. Her vil Silkeborg Kommune gerne være smørhullet med let kommunikation mod øst og vest, syd og nord.

Silkeborg Kommune ligger højt i landskabet, hvilket betyder, at der ikke er alvorlige problemer med oversvømmelser eller stigende havvandstand. Regnvand afledes primært til Gudenå, som udløber i Randers Fjord.

De fleste og mest omfattende problemer med oversvømmelser i kommunen forekommer langs Gudenå fra Silkeborg til Tange Sø, og der samarbejdes med nabokommunerne om at registrere vandløbet samt om en vandløbsmodel for Gudenå. Modellen bruges til at beregne niveauet for vandstand og oversvømmelser på kort og længere sigt.

Silkeborg Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014 omhandler syv indsatsområder, hvor risikoen for oversvømmelse og skader er størst. Områderne omfatter både byer og landområder: Alderslyst/Hvinningdal, Ans, Gudenå, Knudlund, Silkeborg Midt- og Sydby, Alderslyst/Gødvad og Thorning.

• Silkeborg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Silkeborg Kommune

Læs videre om

• Politik, uddannelse og social omsorg 1850-1920
• Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
• Politik og uddannelse 1970-2007

Læs også om

• Silkeborg Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Silkeborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Silkeborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer