Politik og planer i Skanderborg Kommune

Allerede i 1990’erne havde der i partiforeningerne i den gamle Skanderborg Kommune været debat om kommunesammenlægninger. Da Strukturreformen i 2004 var en politisk realitet, var der kontakter mod både øst, syd og nord.

Sonderingerne med Odder Kommune mod sydøst førte aldrig til forhandlinger, og Odder valgte at fortsætte alene. Brædstrup og Gedved Kommuner mod syd var inde i billedet. Deres oplagte alternativ var at gå sammen med Horsens Kommune, og især i Brædstrup var meningerne delte.

Bestemmende for forløbet blev dog en henvendelse fra borgmestrene i Ry, Galten og Hørning, som havde talt sig frem til, at de gerne ville gå sammen med Skanderborg. Skanderborg og Hørning Kommuner havde i forvejen tætte forbindelser, mens Galten havde brudt med de tre H-kommuner Hinnerup, Hammel og Hadsten, der senere endte med at indgå i den nye Favrskov Kommune.

Gedved Kommune endte med at gå sammen med Horsens Kommune, men da Brædstrup Kommune ville gå samme vej, skabte det utilfredshed i Voerladegård Sogn, som havde stærke forbindelser med Skanderborg Kommune. Samtidig spillede frygten for skolenedlæggelse en stor rolle for sognets borgere. Det endte med en folkeafstemning i sognet, der d. 20. april 2005 med et flertal på 63,8 % af de afgivne stemmer sagde ja til den nye Skanderborg Kommune. Skolenedlæggelsen blev ikke gennemført.

Skanderborgs sammenlægning med de tre kommuner mod nord blev ret harmonisk. De fire siddende byråd samledes til en række møder om, hvad der skulle være principperne for den kommende kommune. Det blev kort overvejet, om de fire tilsammen skulle hedde Søhøjlandets Kommune, men man blev hurtigt enige om, at navnet Skanderborg var det bedste.

Alle fire kommuner havde op til sammenlægningen Venstreborgmestre. Skanderborgs populære borgmester Aleksander Aagaard (V), oprindelig vicepolitikommissær, havde op til sammenlægningen sagt, at han ville stoppe. Han var på det tidspunkt næsten 60 år og nåede at være borgmester i 16 år. De tre øvrige Venstreborgmestre var Jens Grønlund fra Galten, Jonna Grønver fra Ry og Søren Erik Pedersen fra Hørning, der alle søgte at blive partiets spidskandidat ved det første valg efter de nye kommunegrænser i 2005. Det blev den læreruddannede Grønlund, der vandt den interne afstemning i Venstre med 52 % af stemmerne.

Med ham i spidsen blev Venstre det største parti ved kommunalvalget i november 2005, der også samlet gav borgerligt flertal i kommunen og sikrede Grønlund posten som den første borgmester i den nye kommune. Hans modkandidat var den tidligere Hørningborgmester, Carsten Jacobsen (S).

Ved valget i 2009 delte Jens Grønlund skæbne med mange andre borgmestre, der havde taget den første periode efter sammenlægningen. Han mistede posten til skoleleder Jørgen Gaarde (S), der havde været medlem af byrådet siden 1998. Siden har Socialdemokratiet haft borgmesterposten.

Ved kommunalvalget i 2013 forsøgte den tidligere Hørningborgmester Søren Erik Pedersen (V) forgæves et comeback. Da han efterfølgende trak sig, stod Venstre uden borgmesterkandidat frem til kommunalvalget i 2017 og tog det utraditionelle skridt at indrykke en »jobannonce«, hvor man søgte en borgmesterkandidat. I første omgang fandt partiet erhvervsmanden Esben Karstensen, men i september 2016 meldte han fra. Først med mindre end et år til valget fik Venstre opstillet økonomen Anders Rosenstand Laugesen. Både Socialdemokratiet og Venstre gik et mandat tilbage ved valget, men Jørgen Gaarde (S) havde igen ingen problemer med at sikre sig endnu en periode som borgmester.

I marts 2019 valgte den 63-årige Jørgen Gaarde uventet men udramatisk at sige farvel til borgmesterposten. Efterfølgeren blev den 43-årige Frands Fischer (S), der kom fra et job som rektor for HF & VUC på Skanderborg- Odder Center for Uddannelse.

Selv med en tilbagegang på fra 11 til 10 klarede Frands Fischer sit først valg som borgmester i november 2021. Han kunne fortsat samle et flertal sammen med SF og De Radikale, der hver fik to pladser samt Enhedslisten og Alternativet, der hver bevarede et mandat. Skanderborg var en af de ret få kommuner, hvor Alternativet blev repræsenteret ved valget 2021. Dansk Folkeparti gik tilbage til kun et mandat, mens Nye Borgerlige for første gang opnåede valg og fik et mandat. Det Konservative Folkeparti var den store vinder med en fremgang fra et til fire mandater. Alle partier gik med i en bred konstituering efter valget.

De borgerlige partier havde klart flertal i området ved folketingsvalget i 2015 og var tæt på at have det ved valget i 2019.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Det er bemærkelsesværdigt, at Skanderborg ved de fem kommunalvalg 2005-17 har ligget mellem fem og syv procentpoint over valgdeltagelsen for hele landet, mens kommunen ved de fire folketingsvalg 2007-19 har ligget mellem tre og fem procentpoint over valgdeltagelsen for hele landet. Der er således tale om et fast mønster, der hænger sammen med kommunens befolkningssammensætning.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Samspillet med borgerne og medarbejderne, borgerinddragelse og udvikling af rollen som kommunalpolitiker har fyldt meget i Skanderborg Kommune efter sammenlægningen.

Allerede i 1986 begyndte man i den daværende kommune at arbejde med den såkaldte Skanderborgmodel, som i dag betegner en bestemt måde at lede politisk og styre de kommunale institutioner på. Oprindelig var det den socialdemokratiske borgmester Kjeld Nyhuus Christensen, som satte arbejdet i gang i en situation, hvor kommunens økonomi var i krise. Modellen blev landskendt og debatteret rundt i kommunerne i årene op til Strukturreformen i 2007. I Skanderborgmodellen delegeres ansvaret for både økonomi og faglighed direkte fra byrådet til den enkelte institution, og kernen i modellen er byrådets tillid til ledere og medarbejdere som ansvarlige daglige beslutningstagere, mens politikerne søger at arbejde overordnet og politikformulerende.

Skanderborgmodellens grænser mellem institutionernes frihedsgrader og den politisk styring og kontrol har flere gange været til debat i byrådet. Modellen er også løbende blevet videreudviklet. I 2011 skete det i form af Kommunen 3.0, som beskriver en bevægelse væk fra kommunen som en organisation, der leverer serviceydelser, til i stedet at tænke kommunen som et stort fællesskab af borgere, virksomheder og foreninger, der sammen skaber et bæredygtigt civilsamfund.

I valgperioden 2014‑17 var byrådets vision »De 1000 fællesskabers land«, og som et fysisk rum for fællesskabet opførte man i 2016 byggeriet Skanderborg Fælled.

Skanderborg er en kommune, hvor borgerne har et højt indkomstniveau, men denne fordel reduceres i kraft af det samlede system af statstilskud og kommunal udligning.

Hvor en gennemsnitskommune i 2018 fik 12.981 kr. pr. indbygger fra tilskud og udligning, var det tilsvarende tal 6.777 kr. for Skanderborg Kommune.

Kommunen har siden sammenlægningen oplevet en stor tilflytning fra ikke mindst nabokommunen Aarhus. Mange af tilflytterne er veluddannede, og det har løftet det gennemsnitlige beskatningsgrundlag til det højeste i Region Midtjylland. Skanderborg ligger på 192.413 kr. (2018), og det er cirka 3.000 kr. højere end i Aarhus Kommune. Skatteprocenten, der før sammenlægningen var relativt lav, ligger nu på 25,7 og grundskyldpromillen på et mellemniveau med 24,7.

Det kommunale serviceniveau er ca. 3 % højere end på landsplan, men da udgiftspresset er mindre, klarer kommunen sig med lavere udgifter pr. borger.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

De gennemsnitlige driftsudgifter pr. borger lå i 2018 på 53.817 kr. mod 59.275 kr. for hele landet. På ældreudgifter var Skanderborg Kommune tæt på landsgennemsnittet i udgifter pr. ældre, mens udgifterne på folkeskoleområdet pr. elev med 63.070 kr. i 2018 var ca. 4.600 kr. under landsgennemsnittet.

Skanderborgs Kommuneplan’16 har som overordnet fokus at sikre, at Skanderborg også i fremtiden er en attraktiv kommune i vækst og udvikling. Kommunen skal være den foretrukne bosætningskommune, når unge og yngre familier vælger at flytte fra Aarhus eller andre byer, og når virksomheder leder efter en god placering.

De fem af kommunens definerede centerbyer – Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby – ses som væsentlige trækplastre for bosætning. Kommuneplan’16 har fokus på at gøre byerne mere attraktive. Det skal bl.a. ske gennem byfortætning, som skal give mere levende og aktive byrum og styrke effektive og bæredygtige byer.

Hensigten er at skabe flere bomuligheder tæt på knudepunkterne for den kollektive transport og samle fælles funktioner inden for en kort radius. Ved at fortætte inden for de eksisterende byer spares der også på kommunens knappe arealressourcer. Naturen ses som afgørende for, at kommunen er et attraktivt sted at bosætte sig.

Skanderborg Kommune er en af landets højest beliggende kommuner og har generelt været skånet for store oversvømmelser.

I samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed blev der i 2014 udarbejdet en klimatilpasningsplan og en indsatsplan for kommunen, der udpegede 16 indsatsområder. Grundlaget var, at klimasikringen også skulle tilføre merværdi til borgerne i form af brugbare grønne og blå arealer.

I den nye bydel Anebjerg er regnvandet allerede i planlægningsfasen tænkt ind som en ressource.

• Skanderborg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Skanderborg Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og social omsorg 1920-1970
• Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007

Læs også om

• Skanderborg Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Skanderborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Skanderborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer