Politik og planer i Slagelse Kommune

Da det i begyndelsen af 2004 stod klart, at Strukturreformen med deraf følgende kommunale sammenlægninger ville blive en politisk realitet, tog medlemmerne af Slagelse Byråd en længere drøftelse af, hvad man ville. Kommunen var på 37.000 indbyggere og således pænt over de niveauer, der blev drøftet som mindstemål for de nye kommuner (og som endte på 20.000 indbyggere). Alligevel besluttede man at være åben over for sammenlægning med andre kommuner.

Den daværende Slagelse Kommune havde Hashøj Kommune mod syd og Høng Kommune mod nord, som begge var så små, at det stod klart, at de skulle finde nogen at gå sammen med. Slagelse Kommune ville nødig stå som dem, der annekterede de mindre, men byrådet besluttede at være åbne over for de kommuner, der kunne se en mulighed i en sammenlægning.

I Hashøj Kommune stod det tidligt klart, at der overvejende var stemning for at gå sammen med Slagelse. Med Hashøjs beliggenhed mellem Slagelse og Skælskør betød det, at deltagelse i en stor kommune omkring Slagelse nu også var åben for byrådet i Skælskør, der med sine ca. 12.000 borgere ikke havde mulighed for fortsat selvstændighed.

I beslutningsprocessen i Skælskør indgik en rundspørge til borgerne. Den viste flertal for en sammenlægning med Slagelse. Herefter var næste afgørende fase beslutningen i Korsør Kommune. Den var med lige over 20.000 indbyggere netop stor nok til at kunne fortsætte alene, og den socialdemokratiske borgmester, Flemming Erichsen (S), var ikke tilhænger af sammenlægning. Debatten endte med, at byrådet besluttede at afholde en folkeafstemning. Den blev holdt d. 21. oktober 2004 og blev afgjort med en snæver margin. For en stor fusion med Slagelse, Hashøj og Skælskør Kommuner var der et ja fra 50,6 % af de afgivne stemmer, mens 49,0 % stemte ja til fortsat selvstændighed for Korsør.

Samme dag var der folkeafstemning i Høng Kommune, hvor der viste sig et klart flertal for at gå mod nord og blive en del af den nye Kalundborg Kommune. Dermed endte processen med en ny stor kommune med Slagelse Kommune som det fortsættende navn og 77.000 indbyggere, da fusionen officielt trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Oprindelig var det anbefalingen fra Strukturkommissionen, at der ikke skulle mere end én købstad med i en kommunesammenlægning. Virkeligheden blev dog anderledes, og Slagelse Kommune blev fra 2007 en af de to kommuner i Danmark, der har hele tre af de tidligere købstæder. Den anden er Frederikshavn Kommune.

Geografisk blev den nye Slagelse Kommune forholdsvis homogen, men der var tale om tre meget forskellige købstæder. Derfor var der under forhandlinger om sammenlægning stort fokus på, at de tre tidligere købstæder skulle have hver deres rolle. Modellen blev at fremme en række særkender, der for Skælskør var kulturen, Korsør det maritime og Slagelse detailhandel, administration og uddannelse.

Efter sammenlægningen skulle partierne vælge spidskandidater op til det første kommunalvalg efter de nye grænser i november 2005.

I Skælskør havde Venstre Hans Ole Drost, landmand og lærer, der havde været borgmester siden 2002. Også Hashøj Kommune havde en Venstreborgmester: Troels Christensen. Han var i 2001 nummer to på Venstres liste, men blev borgmester fra 2002 efter en tæt konstituering, hvor det afgørende blev støtten fra hans tvillingebror, Villum Christensen, der var valgt for Radikale Venstre. Hans Ole Drost fra købstadskommunen blev dog Venstres spidskandidat i 2005 i den nye Slagelse Kommune.

Socialdemokraterne havde to topkandidater: Flemming Erichsen, borgmester i Korsør Kommune siden 1991, samt tidligere viceskoleinspektør Lis Tribler, borgmester i Slagelse siden 1998.

Det blev Lis Tribler, der blev borgmesterkandidat og senere borgmester efter valget i 2005. Ved valget blev alle de øvrige tidligere borgmestre valgt ind i det nye byråd. Det gjaldt også Niels O. Pedersen, som havde været socialdemokratisk borgmester i Hashøj fra 1994 til 2002. Flemming Erichsen blev efter borgmestertiden havnechef i Korsør.

Ved kommunalvalgene i hhv. 2009, 2013 og 2017 lå Socialdemokratiet fast på 12 pladser og Venstre på 9‑10 ud af byrådets 31 medlemmer. Det Konservative Folkeparti havde haft borgmesterposten fra 1994 til 1998, men blev slet ikke repræsenteret efter valgene i 2013 og 2017.

Lis Tribler genvandt borgmesterposten ved konstitueringen i 2009, men ved valget i 2013 havde Venstre en anden kandidat, den dengang 49-årige Stén Knuth, som havde været medlem af byrådet siden 2006. Mens landmand og lærer stadig er hyppige erhverv for politikere, så var Knuth noget så usædvanligt som tidligere landstræner i taekwondo. Han vandt borgmesterposten, men beholdt den kun i en enkelt periode. Ved valget i 2017 havde Socialdemokratiet opstillet den da 54-årige John Dyrby Paulsen, medlem af Folketinget og tidligere forsvarsordfører.

Slagelse Kommune hører til blandt svingkommunerne, hvor borgmesterposten ofte skal erobres gennem konstitueringen. John Dyrby Paulsen udråbte på valgnatten 2017 sig selv som borgmester, men så let gik det ikke. Konstitueringsforhandlingerne blev langvarige og noget kaotiske og endte utraditionelt med, at John Dyrby Paulsen skulle være borgmester de to første år af perioden, og Villum Christensen (LA) skulle være borgmester i periodens sidste to år. Villum Christensen, der oprindelig havde været medlem af Radikale Venstre, var tidligere (ligesom sin tvillingebror) skiftet til Liberal Alliance. Den utraditionelle deling af borgmesterposten mellem to så forskellige partier skabte stor debat og nogen vrede blandt vælgerne.

Aftalen var ikke juridisk bindende, men det fik ingen betydning. Længe før den planlagte skiftedag trak Villum Christensen sig i juni 2019 fra konstitueringen med henvisning til, at han i mellemtiden som medlem af Folketinget for Liberal Alliance var blevet statsrevisor.

Samarbejdsklimaet i byrådet har i dele af 2010’erne været turbulent. I 2016 fyrede økonomiudvalget kommunaldirektør Søren Lund Hansen, som havde været ansat siden 2010. Den nye kommunaldirektør, Jane Wiis, kom fra et job som direktør i Kommunernes Landsforening og havde også tidligere været kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune. I juli 2017 sagde hun op efter 11 måneders ansættelse. Årsagen var en sag om et ambitiøst men mislykket projekt med brintbusser i Slagelse Kommune, hvor kommunaldirektøren blev kritiseret for at overskride sine beføjelser.

Efter at Jane Wiis var gået af, ansatte kommunen i 2018 ansatte Frank E. Andersen, der kom fra en stilling som kommunaldirektør i Gentofte Kommune. Han blev fyret af byrådet i starten af 2022.

* DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kommunalvalget i november 2021 gjorde Venstre til det største parti i byrådet med ti pladser. Socialdemokratiet gik fra 12 til otte. På valgnatten fandt Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti sammen i en konstituering, og dermed kunne Venstres nye borgmesterkandidat, landmand Knud Vincents, overtage posten fra Socialdemokratiets John Dyrby Paulsen. Nogle dage senere kunne Vincents, der var gået til valg på at skabe samarbejde, fortælle at der med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var indgået en tillægsaftale til konstitueringen, som gav Socialdemokratiet to formandsposter.

Slagelse byråd har sandsynligvis rekord i tidligere borgmestre blandt byrådsmedlemmerne: Ole Drost (V), Stén Knuth (V), Lis Tribler (S), Troels Christensen (K) og John Dyrby Paulsen (S), som efter borgmestertiden blev direktør i Dansk E-Mobilitet.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Den nye Slagelse Kommune fik i 2007 en skatteprocent på 24,66 og året efter på 24,70. Den lå fast frem til 2018, hvor den blev hævet til 25,10, hvilket er marginalt højere end på landsplan. Grundskyldpromillen ligger på 25,30. På de centrale velfærdsområder er kommunens årlige udgifter pr. relevant borger meget tæt på landsgennemsnittet. Med en årlig udgift i 2020 på 71.750 kr. pr. folkeskoleelev var man tæt på landsgennemsnittet på 71.010 kr. På ældreområdet lå kommunen også tæt på landsgennemsnittet på 45.609 kr. Kommunen brugte 45.919 pr. ældre borger.

I den udviklingsstrategi, byrådet vedtog i juni 2020, peges der på tre centrale emner: uddannelse, erhverv og boliger. Uddannelse skal med Campus Slagelse som spydspids gøres til et fundamentalt element i kommunens udvikling. På erhvervsområdet satses der på at udvikle attraktive motorvejsnære arealer til virksomhederne, ligesom detailhandelen i Slagelse skal løftes. Inden for boligudvikling er der fokus på at styrke byggeri af en række efterspurgte boligtyper, herunder boliger til såvel ældre som studerende. Attraktive bymidter i de tidligere købstæder har også høj prioritet.

Kommunen understreger i sine planer, at initiativerne skal bygge på FN’s verdensmål og kommunens bæredygtighedsstrategi. I stedet for at udjævne forskelle mellem de tre tidligere købstæder har der siden dannelsen af den nuværende Slagelse Kommune været fokus på at dyrke forskelligheden. Kommuneplan 2021‑32 var i sommeren 2021 i høring før byrådets endelige vedtagelse. Afsættet er, at flere borgere vil have frisk luft, nærhed til natur og kyster samt balance mellem arbejdsliv og hjemmeliv. Det mener Slagelse Kommune at kunne tilbyde med netop de tre købstæder, hvor Slagelse ses som det urbane kraftcenter, Skælskør fremhæves for skøn natur og et aktivt kulturliv, mens Korsør har havnemiljøet og de maritime oplevelser.

Planen peger også på de mange muligheder i kommunens øer og landsbyer og den effektive infrastruktur, hvor København kan nås på en time og Odense på den halve tid. Til at understøtte strategien har kommunen et tilflyttermagasin med titlen »127 gode grunde til at flytte til Slagelse Kommune« (udgivet i 2016 og revideret i 2018).

Slagelse Kommune har med sin lange kyststrækning samt øerne Agersø og Omø flere områder, der er særlig udsatte ved forhøjet vandstand og stormflod. Også flere områder inde i landet er udsatte pga. vandløb, der er sårbare ved skybrud. Kommunen er blandt de mest udsatte i Region Sjælland og har på landsplan flere gange ligget i toppen i opgørelser over erstatninger fra Stormrådet.

Kommunens byråd vedtog i 2014 en samlet klimatilpasningsplan, der skabte et overblik over, hvor der er størst risiko for oversvømmelser. Korsør er ifølge EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som risikoområde, men også i Skælskør og sommerhusområder som Kobæk Strand er der særlig høj risiko ved stormflod, og de er alle blandt de områder, der søges sikret bedre gennem kommunale projekter.

Slagelse Kommune fremhæver, at udfordringer så vidt muligt bør løses, så der samtidig bliver skabt mere levende byer og grønne områder til borgerne.

• Slagelse Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Slagelse Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Slagelse Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Slagelse Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Slagelse Kommune

Se alle artikler om Politik og planer